Arkitekt Stefan Antonis smukke bolig kombinerer – i to næsten lige store dele – det rå med det sofistikerede. Det er en smagfuld arkitektonisk perle.
“Jeg har altid ønsket at bo i Clifton,”siger Stefan Antoni, der er arkitekt i Cape Town. “Det er et af de smukkeste steder i verden,” mener han. Og han burde vide det. I løbet af sin karriere har Stefan nemlig opført mange huse her på kysten, alle med kig til Atlanterhavet, og med tiden oparbejdet et ry som særdeles leveringsdygtig i de eftertragtede huse, som klamrer sig til bjergsiden med uhindret udsigt over havet.
Faktisk var det hans ærinde i Clifton den dag, han fandt et ‘til salg-skilt’ der var væltet og lå på jorden. Han var i området, fordi han var i gang med at opføre et hus til en klient. Han opdagede skiltet og fandt grunden interessant. Uvidende om den stadig var til salg, ringede han til nummeret. Han fandt ud af at det var den, og så blev handlen igangsat så hurtigt som muligt.
Ikke bare en hvid kasse på en bjergside
Da han skulle i gang med at tegne sit eget hjem, hvor han bor sammen med sin kone Carla og deres to børn, Gia og Luke, holdt han sig ikke udelukkende til de mere sikre løsninger. “Jeg tænkte, det er mit eget hus, jeg kan da eksperimentere lidt her!” fortæller Stefan. Men først måtte han fokusere på praktikken og dermed fokusere på grundens beskaffenhed. Der var en betagende havudsigt og bag huset ligger bjerget Lion’s Head, men der var ingen tvivl om, at det var et vanskeligt stykke jord at bygge på. “Her er meget stejlt,” forklarer Stefan og fortsætter: “Grunden stiger kraftigt op fra vejen, hvilket betød, at jeg skulle komme med noget nyt, hvis resultatet ikke bare skulle være endnu en anonym, hvid kasse på en bjergside.”
Stefan Antoni sammen med husturen Carla, og deres to børn, Gia og Luke.
Der er ingen vind i baghaven
“Det afgørende udgangspunkt for udtrykket var, at få huset til at ‘forholde’ sig til bjerget,” siger han. Hans løsning, med risiko for at oversimplifisere det, var bare at vende huset på hovedet: beholde opholdsrum på øverste niveau og soveværelserne nedenunder.
Ved at lade bygningen stige bagtil, kunne Stefan anlægge en have på øverste etage bag stuen med en græsplæne, der faktisk forbinder huset med bjerget. Men denne løsning undgik han også det frygtede alternativ, nemlig en stor, mørk klippevæg på bagsiden af huset.
“For mig var det meget vigtigt at få en have med en græsplæne og nogle træer, fordi jeg har en 10-årig søn, og der kan vi spille fodbold, cricket eller rugby,” siger Stefan.
Da han først havde skabt platformen til det øverste plan, udviklede han en zig-zag løsning til deres opholdsområder. For eksempel hænger en del af stuen ud over den kantløse pool, som nærmest går i et med havet, og en udendørs spiseplads ses på siden af huset.
“Jeg fandt ud af, at vi kunne få en nordvendt have, som er ret sjældent i Clifton,” siger Stefan.
“Den måde, jeg har moduleret det på, skaber en vindfri zone i haven, og derfor fungerer den rigtig godt.”
Bygningens høje loftshøjde resulterende i, at han kunne skabe et vidunderligt samspil mellem de forskellige planer, rummenes størrelse og lysindfaldet.
“Huset er opdelt i fire planer,” forklarer han: på gadeniveau ligger garagen og indgangen. Dernæst et ‘tomrum’ indeholdende gæsteværelser. Derefter er der et spille- og spa-område og soveværelserne. På toppen findes opholdsarealerne: stue, køkken, spisestue.
De vertikale forbindelser overlapper hinanden og hjælper med at integrere huset – holde sammen på det. Så selvom man er på forskellige niveauer, føler man sig sjældent afskåret fra hinanden. “Du vil være en del af en større sammenhæng,” siger Stefan. “Når børnene og deres venner er i spillerummet, kan jeg læne mig ud over rækværket og bare råbe til dem at det er spisetid.”
Robuste materialer og rå teksturer
Facaden blev brugt til at forene huset. Stefan mener nemlig at facaden, der både har åben balkon og vinduer, ville have set rigtig underlig ud udefra. Han følte facaden havde brug for noget, der kunne ’trække strukturen sammen’. Han ønskede ikke, at huset skulle fremstå stort eller truende. Hans løsning var at beklæde det med en laserskåret aluminiumsskærm, som han mener samlet udtrykket. Mønsteret på facaden er en abstrakt grafisk fortolkning af de store udsving der er vejrmæssigt i Sydafrika, med både kølige vintre, regn og varme somre. Ideen medvirker til at blødgøre bygningens udseende og får den til at falde mere ind i det omgivende landskab.
Den stærke tilstedeværelse af bjerg og hav og dels på grund af hans personlige smag, ønskede Stefan en indretningssil med enkle kvaliteter.
“Jeg elsker gamle monumenter og rå, enkle rum,” siger Stefan. ”Jeg valgte helt specifikt at gå efter rå, robuste materialer og teksturer.”
“Det handler virkelig om ‘skulpturere’ et rum; at skabe rolige, smukke rum – hvor det udendørs smelter sammen med det indendørs,” fortsætter han. “For mig er huset bare et skib, hvor man kan opleve bjerget, udsigten og træerne udenfor.”
Arkitektur skal handle om glæde
Selvfølgelig er den bedste måde at understrege rå teksturer og udnytte deres udtryksevne på, ved at benytte sig af kontraster.
Opholdsstuen ovenpå kan åbnes næsten helt op. Skydedørene af glas, forsvinder ind i væggen. Når de er åbne, bliver beboelsesrummet omdannet til en pavillon. “Det er som om nærværet af bjerget bagved, glider ind i baghaven, igennem huset og derefter ud til terrassen og poolen, hvor det slutter sig havet,” siger Stefan. Men huset handler ikke kun om åbne rum. “Jeg kan altid godt lide når et rum, fører til et andet, uden helt at afsløre det,” siger han.
“Det tilføjer en smule sjov til hele oplevelsen, fordi arkitektur skal handle om glæde, ellers er det rent utilitaristisk,” fortsætter han. (Utilitarisme betyder nyttefilosofi. Ud fra opfattelsen af at en handling er moralsk god, når den forøger summen af velfærd, red.).
Lysets mysterium
Stefan har også arbejdet meget med det naturlige lys. Nogle valg er helt pragmatiske: Havudsigten i Clifton vender mod vest, hvilket betyder at den stærke og varme eftermiddagssol står på længe.
“Det er meget vigtigt, når den sene eftermiddagssol kommer rundt, at man kan trække sig tilbage til andre steder i huset. På vores opholdsområder har vi meget få persienner eller solskærme, men vi behøver dem ikke, fordi vi altid har rum, vi kan gå ind i hvis vi får brug for skygge,” siger han.
Han har også skabt ovenlysvinduer og placeret vinduer, der tillader naturligt lys at vælte ind som uventede lyskilder – det iscenesætter hvad Stefan kalder ‘lysets mysterium’. Tagvinduet over muren af afrikanske masker i stuen er et perfekt eksempel. “Når lyset bliver mere og mere lodret, rammer det maskerne, og de bliver mere udtryksfulde med deres dybe, stærke skygger.”
Næsten som på et galleri
Som samler af kunst- og designobjekter har Stefan ikke tænkt interiøret med et endeligt udtryk i tankerne. Hele ideen var snarere at indrette et rum, der kunne fortsætte med at udvikle sig.
“Jeg ville ikke have det hele matchet til perfektion,” siger han. “Det skulle have en vis tilfældig, indsamlet kvalitet. Næsten som et galleri. Det her er et hus, hvor vi kan fortsætte med at samle og det vil ændre sig over tid. Og det er det, jeg nyder ved det. Meget lidt er blevet samlet bevidst til et rum. Tingene bevæger sig rundt indtil vi synes det har fundet det rigtige sted, og selv da flytter det måske plads på senere tidspunkt.”
Stefan har en forkærlighed for modernistisk design og kunst fra midten af det 19. århundrede. Brugskunsten viser også hans interesse for modernistisk æstetik, ligesom nogle møbler er fra midten af århundredet. Der er et bemærkelsesværdigt værk af Cecil Skotnes (1926-2009), som er et stort vægtæppe, der engang hængte på præsidenthotellet i
Johannesburg. Det repræsenterer en særlig historie der afspejler både afrikansk modernisme og æstetik.
“Jeg oplever kunst og arkitektur forbedrer hinanden,” siger han. “To muligheder der smukt kan spille sammen med hinanden,” slutter han.
Huset er også blevet en slags opdagelsesrejse: en mulighed for Stefan at forfølge sin egen æstetik. Resultatet er ikke kun et familiehus, men også en spændende arkitektonisk udforskning, som er rå, opløftende og raffineret: ikke bare en bygning, men en arkitektonisk oplevelse.
