KUNST – Fein

marts 16, 2023marts 16, 2023

Kunstnerens bolig

Han har boet og arbejdet over alt i verden. Men nu har Gennaro Avallone renoveret en gammel milanesisk pølsefabrik, så den i dag rummer både atelier, showroom og en fantastisk bolig midt i Milano.

Gennaro Avallone har i mere end 25 år skabt kunstværker og fantastiske møbeldesigns.

Der er intet navn på dørklokken. Ikke en gang et skilt med hans navn på muren til bygningen Via Meda i det centrale Milano. Det er ikke en snobbet attitude, men snarere en bevidst tilbageholdenhed. Et ønske om ikke at afsætte et alt for stort fodaftryk i kvarteret. I den indre gårdhave omkranset af en bygning, der en gang var en milanesisk pølsefabrik, forstår man hvorfor. Her åbenbares et forunderligt miks af arbejderboliger, værksteder og produktionslokaler. Et vidnesbyrd om kvarterets sammensatte identitet. Måske især ud mod Via Meda, der en gang markerede skellet mellem Milano og byens forstæder. I dag er kvarteret næsten opslugt af den norditalienske mode- og industribys bykerne.

Men det manglende navneskilt betyder heller ikke så meget. For dem der ønsker det, kan nemt finde frem til Gennaro Avallone, der er en kendt italiensk kunstner og designer. Og her i Via Meda har rygtet om hans kvaliteter spredt sig som ringe i vandet gennem de sidste 25 år. Her i gården ligger hans ’laboratorium’ og hans private gemakker. Dengang var pladsen mere trang. Men bygningerne var fra starten velproportionerede og fuldt udstyret med moderne belysning, der gør hans udstillede designværker ære. Alligevel er der gennem årene sket en formidabel udvikling. I dag råder han over fire etager, hvor han har tilføjet et atelier, galleri, privat bolig og sidst, men ikke mindst, en udpræget grad af hygge.

Selvlært grafisk designer
Oprindelig stammer han fra Salerno lidt syd for Napoli. Hans medfødte æstetiske sanser blev forfinet gennem studieårene. Først i Firenze, siden i Milano. Det var arbejdet med grafiske illustrationer, der fangede hans interesse. Drevet af autodidaktens passion og energi smagt til med en ustyrlig nysgerrighed, er det er stadig arbejdet med at skabe smukke illustrationer, der giver Gennaro Avallone roen og kræfterne til at fastholde sit eget jeg på den lange rejse han har foretaget det sidste kvarte århundrede. En rejse der har ført ham rundt til de europæiske hovedstæder. Og efter ophold og arbejdsopgaver i både Rom, London og Paris førte hans livsrejse ham til både Australien og USA. Ovenikøbet har han boet i både New York og Los Angeles.

Tilbage i støvlelandet valgte han Milano som sin ’adopterede’ hjemby på grund af dens internationale karakter. Byen er måske ikke ligefrem elsket, men særligt begunstiget, fordi “lige her skete alt det, som jeg ønskede at arbejde med”. Når han ikke arbejder med grafiske illustrationer, er det her han vælger sine materialer. Og modelarbejdet med gips er rummet, hvor han for alvor opdager nye designmuligheder. I modsætning til hans grafiske arbejde, er hans nye designs i flere dimensioner. Han forfiner udtrykket med lim, voks, grafit og gips. Det er hans udtryksfulde redskaber.

Materialer, der oprindeligt kan strækkes og formes, men som stivner og gradvist bliver mere solide. Indgraveringer og polering, der får det til at ligne sten. Farver der forvandler det til metal. Former der er flade eller bølgende. det som sten, farver, der forvandler det til metal, flade eller bølgede overflader. Nogle gange stille. Andre gange bliver resultatet uroligt, usikkert som arkæologiske fund. Eller et stramt, præcist og geometrisk design, korroderet og rig på orientalske associationer.

Boligen er stramt designet uden at give køb på kravet om at skabe hyggelige kroge rundt om i huset

Avallones dekorative verden rummer en ekstraordinær rigdom, der i tidens løb er modnet og moduleret i takt med de krav og ønsker, hans kunder stiller. Værker i store dimensioner går hånd i hånd med et utal af designs. Paneler, der ligner malerier, bliver til skabslåger placeret i alle områder af huset. Overalt er detaljerne vigtige, ja, ligefrem ekstraordinære: Konsoller og møbler, skulpturer og spejle danner tilsammen det univers som Avallone bevæger sig i.
Det er brugskunstens arnested. Den nærmest hybride kunst og kunsthåndværk, svinger mellem to discipliner, hvor den ene har præcise koder, mens den anden ofte forveksles med nostalgi og en snæver fokus på tradition og retro-design i en moderne indpakning. Hvilken interesse Avallone så end er resultatet af, så er det en koncentreret oplevelse. Et møde der afslører i udførelsen, et altid eksperimenterende udtryk, der eksempelvis forvandler gipsen til en ny ’hud’, når den bliver påført nye materialer som jute, terrakotta eller enhver anden overflade som lige skal prøves af.

Atelier og bolig i samme hus
At komme ind i Avallones laboratorium – med en alvorlig risiko for at blive dækket fra top til tå af gipsstøvet – er blot det første skridt i dette fantastiske hus. Det er her han sammen med sin forretningspartner Giordano Ciminaghi skaber sine værker. Hvis man børster gipsstøvet af tøjet, kan rejsen fortsætte ned i arbejdsværelser, der også fungerer som et showroom. Eller fortsætte op i huset, hvor den private bolig er placeret.
Arbejdsværelset er begunstiget af et massivt sollys, der flyder ind gennem de store vinduer. De er med til at bevare bygningens industrielle historie og karakter. Her kan andre af Avallones raffinerede værker opleves. De er af en anden karakter. Og i andre materialer så som bronze, Murano-glas, papir og beton. Helt unikke værker eller små serier, der fremhæver det talent som han er udstyret med. Men alle værker der udstråler en bemærkelsesværdig intensitet.

I boligen på første sal er der også mange af hans designs placeret. Udstillet som i et galleri. Her støder man ind i vaser, der ser ud, som var de skabt af is og bronze. Inspirationen fra forskellige dyrehorn er åbenbar.
En del af boligen er indrettet med en mere hjemlig atmosfære. Men ikke mere hjemlig end at han også her tillader sig selv fornøjelsen ved at vende tilbage til sit arbejde som designer. Her er det de sorte og hvide farver, der hersker. Sorte og mørke kunstværker, der står i skarp kontrast til de lyse gulve og hvide vægge.

I huset øverste etage indbyder et rundt bord opbygget omkring en af bygningens søjler til en hyggelig frokost. En frokost med smagen af La Campania. Og med kunst på væggene, der er en fryd for øjet. Her er der sensuelle overflader og toner. For slet ikke at tale om de prægtige gobeliner med venetianske undertoner i designet.
Gennaro Avallone har stadig et aktivt arbejdsliv – også med tætte samarbejdspartnere i Paris, London og New York. Blandt andet har han skabt en udstilling hos den London-baserede juveler Pippa Small og udsmykket et prestigefyldt feriested på Middelhavsøen Pantelleria. Designarbejdet foregår i dag i tæt samarbejde med industrivirksomheder, der producerer keramik, gulvfliser og møbler. Og så har han en række ’hemmelige’ kunder, der til tider trækker han fra Milano til Mumbai eller Miami.
Selv siger han, at han ikke har ændret sig synderligt gennem årene. Tværtimod har han udvidet sit livs- og arbejdsrum. Og han har fundet nye materialer, som han kunne inddrage i sit kunstneriske virke. Han leder stadig efter nyt. Dét at søge efter ny inspiration og nye udfordringer er konstanten i hans liv.

KUNST/LIFESTYLE/LIVING

marts 16, 2023marts 16, 2023

Artwork

by Fein

Chicago – eller The Windy City blandt venner. Her blev verdens første skyskraber opført i slutningen af 1800-tallet. Med sine 10 etager imponerer den ikke længere. Det gør til gengæld en lejlighed i en mere moderne
skyskraber, hvor indretningsarkitekten Kate Taylor på 23. etage har indrettet en bolig, der lige så godt kunne have været et museum.

Chicago, Illinois: Her stod Blues-musikkens vugge. Og Chicago-skolen – en arkitektonisk nyskabelse i slutningen af 1800-tallet, der med stålkonstruktioner skabte grundlaget for historiens første skyskraber. I en lejlighed midt i The Windy City, med et panoramisk udsyn over Millenium Parkens frodige grønne arealer, bor en ung ejendomsforvalter og kunstsamler. Boligens indretning er skabt af Kate Taylor. Hun har sit eget designfirma i byen, og leverer et levende og inspirerende interiør. Ikke mindst i dette tilfælde, hvor der ud over et spændende møblement også skulle tages hensyn til ejerens mange kunstværker.
”Men netop fordi, der var så meget kunst at tage hensyn til, kunne vi ikke tænke på hvert enkelt kunstværk, når vi forsøgte at finde frem til et sammenhængende møblement. Derfor fokuserede vi på nogle af de større værker og prøvede at komplementere dem ved at øge vores opmærksomhed på den farvepalet, vi valgte til vægge og møbler. Kunstværkerne fik også stor indflydelse på den tekstur og det layout, som vi indrettede lejligheden med. Eksempelvis er der i stuen dette virkelig seje maleri af en dykker og en ballerina. Det inspirerede os til at finde en blød blå farve som det gennemgående tema i resten af rummet. Neutralt og ganske strukturelt. Simpelt hen fordi vi gerne ville have, at netop det værk fik musikken til at spille,” fortæller Kate Taylor.

Arbejdet med at skabe et hjem, der både var indbydende og hyggeligt samtidigt med, at de forskellige kunstværker kom til sin ret i nye omgivelser med moderne møbler, tog mere end et år. Et arbejde der også fik slået to lejligheder sammen til én. I alt råder ejeren nu over en bolig på 300 kvadratmeter.
Resultatet er en række rum, der er totalt forandret og nu fremstår som et helt ekstraordinært galleri med de enorme vinduer, der trækker lyset ind til de mange værker, der rummer en særlig disrupt visuel energi, der er en hyldest til den kunstneriske amerikanske avantgarde.
De største udfordringer i denne transformation blev skabt af bygningskonstruktionen i sig selv.
”De oprindelige smalle, trange entreer eller fordelingsgange i lejligheden var ikke ønskværdige. Men det er ofte resultatet, når du forsøger at skabe nok vægplads til at kunne udstille malerier og andre kunstværker. Alligevel har vi forsøgt at åbne boligen op, så der opstod et bedre flow i fordelingen af de forskellige rum og deres funktioner. I
al ydmyghed har vi prøvet på, at få indretningen af hvert rum til at fremstå som et lille kunstværk i sig selv. I alle rum har vi kombineret interiøret med komfortable siddegrupper som inviterer gæsterne til at slå sig ned og nyde – for ikke at sige beundre – værkerne.”
At finde plads til de forskellige kunstværker var en anden udfordring:
”Jeg havde regnet med, at det ville tage en dags tid at få hængt malerierne op. Men det blev til langvarig proces, der tog mere end en uge. Seks mænd måtte først finde alt på et fjernlager. Dernæst bære alle kasser og bokse ud fra lagret og bære det ind i lejligheden. Ikke nok med det: Da først de store malerier var på plads, kom turen til alle de mindre værker, der også skulle findes plads til.”

Indretningen af boligens mange rum er en hyldest til amerikanske avantgarde kunstnere

Boligens interiør er domineret af de massive vinduespartier, der trækker lyset ind i rummene

Udvælgelsen af det nye møblement er foregået med hensyntagen til rummets dominerende kunstværk, farvepalette, tekstur og layout. For eksempel i stuen, hvor Kate Taylor fandt inspiration i maleriet af dykkeren og ballerinaen. Kunstsamlingen passer perfekt mellem de fremtrædende, liniære overflader opdelt af en række søjler. ”Jeg fortolkede min kundes ønsker om en lejlighed, der ville fremstå som et museum ved at skabe en lejlighed, der er en blanding af moderne og mere klassiske designvalg. Jeg gik bevidst efter de mere tidløse materialer og en neutral farvepalette, som får liv af de modige kromatiske kunstværker.”
Møblementet består stort set udelukkende af unika-møbler, der er skabt til lige præcis disse rum. Kate Taylor har selv designet skamlen i opholdsstuen, hele køkkenet, teaterrummet og den fine originale wire og perle -skulptur, der næsten forsvinder i rummet. Spisebordet i valnød er designet af Rest & Repine. Sofaerne er fra Mountak,mens Lawson-Fenning har ansvaret for de kasselignende lænestole, der bærer tydelige spor til 1950-ernes modernistiske designtrends. De er betrukket med tekstil fra Loro Piana.
Udover de strålende værker af nulevende kunstnere, er der også blevet plads til en samling af små orientalske antikke mesterværker, der enten er købt på auktion eller i gallerier rundt omkring i verden. De står på parade som et bevis på antikviteternes evige ungdom. Kate Taylor har med enkle midler transformeret boligen, så den både fremstår luksuriøs og med et enkelt og elegant interiør. Ganske som ejeren af denne fantastiske bolig havde drømt om.

KUNST

november 26, 2021november 26, 2021

Form & farve

by Fein

Der skulle egentlig have stået arkitekt på Rasmus Refers visitkort. Sådan skulle det ikke gå. I stedet blev han fascineret af de mange nye muligheder, der opstod da internettet for alvor ramte os i 90-erne.
Med en opvækst med kunst og museumsbesøg som en naturlig del af hverdagen, har han i sit nye Valby-atelier selv kastet sig over akrylfarverne, pensler og kanvaslærreder.

Rasmus Refer dyrker former og farver i sin billedkunst, hvor øjet tager på en regulær opdagelsesrejse.

Skulpturer i patineret bronze, granit og marmor er også en del af hans kunstneriske virke.

Ved første øjekast virker Rasmus Refers nye billeder simple og ligetil. Blikket drages af de bløde former i pastelfarver, der er sat sammen, så de danner en stor flade. Nærmest som mosaik. Men pludselig opdager man, at øjet følger med rundt i billedet. Man opdager, at flere af formerne passer sammen og danner par eller skaber nye billeder inde i billedet i en uendelighed. De forskellige farverige former er malet med hurtige strøg og giver billedet en lethed. Blandt de mange skarpe pastelfarver indsniger sig ofte en ’grim’ og lidt kedelig farve, der i første øjekast forundrer en. Lige indtil man opdager, at farven er med til at fremhæve de andre flotte farver.
”Tidligere har jeg tegnet og malet i nogle perioder, men det var først sidste sommer jeg for alvor fik gang i maleriet igen. Og det tog rigtig fart efter jeg fik mit atelier her i Valby,” fortæller Rasmus Refer.

I kølvandet på internettets indtog i Danmark brugte han sin energi på en række IT-virksomheder og var i en årrække også aktiv i reklamebranchen. Nu bruger han en del af sin fritid i de karakteristiske værkstedsbygninger med de spidse tage, hvor ovenlysvinduerne giver et fantastisk lys i hans atelier.
Om det er lysten til at skabe eller blot trangen til at brede sig ud over store arealer er ikke lige til at sige. Men Rasmus Refers malerier er store. Det er figurativ kunst, der i høj grad egner sig til ophæng på tidens hvide vægge.

”Jeg maler fordi, jeg syntes, det er sjovt. Og jeg eksperimenterer rigtig meget for at blive endnu dygtigere til både streger, former og farver,” siger Rasmus Refer og fortsætter:
”Men hvis man ser nærmere efter, tror jeg, at de fleste vil se, at de alle er forbundne. Det svære ved at male let og hurtigt uden skitser er, at formen eller stregen skal fungere og virke sikker fra start – ellers kommer billedet til at virke ufærdigt og rodet at kigge på. Mit ønske er at mine billeder skal se ukomplicerede, lette og legende ud og skabe liv i et rum.”
Håndværkerbyen i Valby, hvor Rasmus Refers atelier ligger, blev oprindeligt opført af Københavns kommune i 1950-erne. Planen var, at bygningerne skulle huse nogle af de mange små håndværksvirksomheder i takt med, at de gamle bykvarterer blev saneret.

”Det virker, som om solen altid skinner herude, og så er der højt til loftet. Lyset i mit atelier er fantastisk. Simpelt hen fordi loftet hovedsageligt består af store glasvinduer. Det er vidunderligt altid at kunne se eller fornemme himlen, mens jeg maler. Flere af naboerne herude har gået på Det Kgl. Kunstakademi, mens andre arbejder med kunsttryk og snedkerarbejde. Det er et fantastisk sted med søde og dygtige mennesker.”
Selvom hans kunst hovedsageligt kommer til udtryk med pensler og akrylfarver, har det mere taktile og skulpturelle også en stor plads i hans kunst.

”Det var faktisk lidt af et tilfælde, at jeg begyndte at arbejde med skulpturer. Jeg startede med at forme og arbejde lidt i hvid ler. Men i samme sekund jeg havde leret i hånden føltes det som om, jeg ikke havde lavet andet i hele mit liv. Hænderne arbejdede fuldstændigt af sig selv, og så vidste jeg med det samme, at det ville fungere og blive godt.”
Han har fået støbt de første 20-25 skulpturer i patineret bronze og udført nogle få i sort granit og marmor.

Hans nyeste projekt er en serie på 100 forskellige skulpturer udført i en 5 mm tynd patineret corten-stålplade. Skulpturer som blandt andet skal udstilles i Hamburg. En enkelt af Rasmus Refers skulptur-arbejder er allerede produceret i et større antal til Politikens Galleri: En tre kilo tung sort plade med tre riller, der kaster lys igennem skulpturen så udseendet forandres alt efter placering og baggrund.

Selvom arbejdet med stål og marmor er både sjovt og givende, er det maleriet, der er det vigtigste lige nu. Rundt omkring langs væggene i atelieret står en del store lærreder. De fleste måler 180×180 cm.
”Jeg er i gang med en serie af store malerier, der efter planen skal udstilles i det nye år i Hamburg og New York. Derudover viser jeg hellere end gerne mine billeder og skulpturer frem efter aftale i mit atelier i Valby” slutter Rasmus Refer.