KUNST – Side 2

Chicago – eller The Windy City blandt venner. Her blev verdens første skyskraber opført i slutningen af 1800-tallet. Med sine 10 etager imponerer den ikke længere. Det gør til gengæld en lejlighed i en mere moderne
skyskraber, hvor indretningsarkitekten Kate Taylor på 23. etage har indrettet en bolig, der lige så godt kunne have været et museum.

Chicago, Illinois: Her stod Blues-musikkens vugge. Og Chicago-skolen – en arkitektonisk nyskabelse i slutningen af 1800-tallet, der med stålkonstruktioner skabte grundlaget for historiens første skyskraber. I en lejlighed midt i The Windy City, med et panoramisk udsyn over Millenium Parkens frodige grønne arealer, bor en ung ejendomsforvalter og kunstsamler. Boligens indretning er skabt af Kate Taylor. Hun har sit eget designfirma i byen, og leverer et levende og inspirerende interiør. Ikke mindst i dette tilfælde, hvor der ud over et spændende møblement også skulle tages hensyn til ejerens mange kunstværker.
”Men netop fordi, der var så meget kunst at tage hensyn til, kunne vi ikke tænke på hvert enkelt kunstværk, når vi forsøgte at finde frem til et sammenhængende møblement. Derfor fokuserede vi på nogle af de større værker og prøvede at komplementere dem ved at øge vores opmærksomhed på den farvepalet, vi valgte til vægge og møbler. Kunstværkerne fik også stor indflydelse på den tekstur og det layout, som vi indrettede lejligheden med. Eksempelvis er der i stuen dette virkelig seje maleri af en dykker og en ballerina. Det inspirerede os til at finde en blød blå farve som det gennemgående tema i resten af rummet. Neutralt og ganske strukturelt. Simpelt hen fordi vi gerne ville have, at netop det værk fik musikken til at spille,” fortæller Kate Taylor.

Arbejdet med at skabe et hjem, der både var indbydende og hyggeligt samtidigt med, at de forskellige kunstværker kom til sin ret i nye omgivelser med moderne møbler, tog mere end et år. Et arbejde der også fik slået to lejligheder sammen til én. I alt råder ejeren nu over en bolig på 300 kvadratmeter.
Resultatet er en række rum, der er totalt forandret og nu fremstår som et helt ekstraordinært galleri med de enorme vinduer, der trækker lyset ind til de mange værker, der rummer en særlig disrupt visuel energi, der er en hyldest til den kunstneriske amerikanske avantgarde.
De største udfordringer i denne transformation blev skabt af bygningskonstruktionen i sig selv.
”De oprindelige smalle, trange entreer eller fordelingsgange i lejligheden var ikke ønskværdige. Men det er ofte resultatet, når du forsøger at skabe nok vægplads til at kunne udstille malerier og andre kunstværker. Alligevel har vi forsøgt at åbne boligen op, så der opstod et bedre flow i fordelingen af de forskellige rum og deres funktioner. I
al ydmyghed har vi prøvet på, at få indretningen af hvert rum til at fremstå som et lille kunstværk i sig selv. I alle rum har vi kombineret interiøret med komfortable siddegrupper som inviterer gæsterne til at slå sig ned og nyde – for ikke at sige beundre – værkerne.”
At finde plads til de forskellige kunstværker var en anden udfordring:
”Jeg havde regnet med, at det ville tage en dags tid at få hængt malerierne op. Men det blev til langvarig proces, der tog mere end en uge. Seks mænd måtte først finde alt på et fjernlager. Dernæst bære alle kasser og bokse ud fra lagret og bære det ind i lejligheden. Ikke nok med det: Da først de store malerier var på plads, kom turen til alle de mindre værker, der også skulle findes plads til.”

Indretningen af boligens mange rum er en hyldest til amerikanske avantgarde kunstnere

Boligens interiør er domineret af de massive vinduespartier, der trækker lyset ind i rummene

Udvælgelsen af det nye møblement er foregået med hensyntagen til rummets dominerende kunstværk, farvepalette, tekstur og layout. For eksempel i stuen, hvor Kate Taylor fandt inspiration i maleriet af dykkeren og ballerinaen. Kunstsamlingen passer perfekt mellem de fremtrædende, liniære overflader opdelt af en række søjler. ”Jeg fortolkede min kundes ønsker om en lejlighed, der ville fremstå som et museum ved at skabe en lejlighed, der er en blanding af moderne og mere klassiske designvalg. Jeg gik bevidst efter de mere tidløse materialer og en neutral farvepalette, som får liv af de modige kromatiske kunstværker.”
Møblementet består stort set udelukkende af unika-møbler, der er skabt til lige præcis disse rum. Kate Taylor har selv designet skamlen i opholdsstuen, hele køkkenet, teaterrummet og den fine originale wire og perle -skulptur, der næsten forsvinder i rummet. Spisebordet i valnød er designet af Rest & Repine. Sofaerne er fra Mountak,mens Lawson-Fenning har ansvaret for de kasselignende lænestole, der bærer tydelige spor til 1950-ernes modernistiske designtrends. De er betrukket med tekstil fra Loro Piana.
Udover de strålende værker af nulevende kunstnere, er der også blevet plads til en samling af små orientalske antikke mesterværker, der enten er købt på auktion eller i gallerier rundt omkring i verden. De står på parade som et bevis på antikviteternes evige ungdom. Kate Taylor har med enkle midler transformeret boligen, så den både fremstår luksuriøs og med et enkelt og elegant interiør. Ganske som ejeren af denne fantastiske bolig havde drømt om.

Der skulle egentlig have stået arkitekt på Rasmus Refers visitkort. Sådan skulle det ikke gå. I stedet blev han fascineret af de mange nye muligheder, der opstod da internettet for alvor ramte os i 90-erne.
Med en opvækst med kunst og museumsbesøg som en naturlig del af hverdagen, har han i sit nye Valby-atelier selv kastet sig over akrylfarverne, pensler og kanvaslærreder.

Rasmus Refer dyrker former og farver i sin billedkunst, hvor øjet tager på en regulær opdagelsesrejse.

Skulpturer i patineret bronze, granit og marmor er også en del af hans kunstneriske virke.

Ved første øjekast virker Rasmus Refers nye billeder simple og ligetil. Blikket drages af de bløde former i pastelfarver, der er sat sammen, så de danner en stor flade. Nærmest som mosaik. Men pludselig opdager man, at øjet følger med rundt i billedet. Man opdager, at flere af formerne passer sammen og danner par eller skaber nye billeder inde i billedet i en uendelighed. De forskellige farverige former er malet med hurtige strøg og giver billedet en lethed. Blandt de mange skarpe pastelfarver indsniger sig ofte en ’grim’ og lidt kedelig farve, der i første øjekast forundrer en. Lige indtil man opdager, at farven er med til at fremhæve de andre flotte farver.
”Tidligere har jeg tegnet og malet i nogle perioder, men det var først sidste sommer jeg for alvor fik gang i maleriet igen. Og det tog rigtig fart efter jeg fik mit atelier her i Valby,” fortæller Rasmus Refer.

I kølvandet på internettets indtog i Danmark brugte han sin energi på en række IT-virksomheder og var i en årrække også aktiv i reklamebranchen. Nu bruger han en del af sin fritid i de karakteristiske værkstedsbygninger med de spidse tage, hvor ovenlysvinduerne giver et fantastisk lys i hans atelier.
Om det er lysten til at skabe eller blot trangen til at brede sig ud over store arealer er ikke lige til at sige. Men Rasmus Refers malerier er store. Det er figurativ kunst, der i høj grad egner sig til ophæng på tidens hvide vægge.

”Jeg maler fordi, jeg syntes, det er sjovt. Og jeg eksperimenterer rigtig meget for at blive endnu dygtigere til både streger, former og farver,” siger Rasmus Refer og fortsætter:
”Men hvis man ser nærmere efter, tror jeg, at de fleste vil se, at de alle er forbundne. Det svære ved at male let og hurtigt uden skitser er, at formen eller stregen skal fungere og virke sikker fra start – ellers kommer billedet til at virke ufærdigt og rodet at kigge på. Mit ønske er at mine billeder skal se ukomplicerede, lette og legende ud og skabe liv i et rum.”
Håndværkerbyen i Valby, hvor Rasmus Refers atelier ligger, blev oprindeligt opført af Københavns kommune i 1950-erne. Planen var, at bygningerne skulle huse nogle af de mange små håndværksvirksomheder i takt med, at de gamle bykvarterer blev saneret.

”Det virker, som om solen altid skinner herude, og så er der højt til loftet. Lyset i mit atelier er fantastisk. Simpelt hen fordi loftet hovedsageligt består af store glasvinduer. Det er vidunderligt altid at kunne se eller fornemme himlen, mens jeg maler. Flere af naboerne herude har gået på Det Kgl. Kunstakademi, mens andre arbejder med kunsttryk og snedkerarbejde. Det er et fantastisk sted med søde og dygtige mennesker.”
Selvom hans kunst hovedsageligt kommer til udtryk med pensler og akrylfarver, har det mere taktile og skulpturelle også en stor plads i hans kunst.

”Det var faktisk lidt af et tilfælde, at jeg begyndte at arbejde med skulpturer. Jeg startede med at forme og arbejde lidt i hvid ler. Men i samme sekund jeg havde leret i hånden føltes det som om, jeg ikke havde lavet andet i hele mit liv. Hænderne arbejdede fuldstændigt af sig selv, og så vidste jeg med det samme, at det ville fungere og blive godt.”
Han har fået støbt de første 20-25 skulpturer i patineret bronze og udført nogle få i sort granit og marmor.

Hans nyeste projekt er en serie på 100 forskellige skulpturer udført i en 5 mm tynd patineret corten-stålplade. Skulpturer som blandt andet skal udstilles i Hamburg. En enkelt af Rasmus Refers skulptur-arbejder er allerede produceret i et større antal til Politikens Galleri: En tre kilo tung sort plade med tre riller, der kaster lys igennem skulpturen så udseendet forandres alt efter placering og baggrund.

Selvom arbejdet med stål og marmor er både sjovt og givende, er det maleriet, der er det vigtigste lige nu. Rundt omkring langs væggene i atelieret står en del store lærreder. De fleste måler 180×180 cm.
”Jeg er i gang med en serie af store malerier, der efter planen skal udstilles i det nye år i Hamburg og New York. Derudover viser jeg hellere end gerne mine billeder og skulpturer frem efter aftale i mit atelier i Valby” slutter Rasmus Refer.