Julegave ideer 2023

FH Rocking Horse Ash - Julegave ideer 2023

Skulpturelt legetøj
Den smukt forarbejdede Rocking Horse passer med sit legesyge ydre og sin skulpturelle æstetik ind i ethvert hjem. Rocking Horse, der blev designet i 1946, brød datidens grænser for, hvad det var muligt at skabe med formstøbt finer. Set på www.fritzhansen.com til 5.995 kr.


10079716 COPENHAGEN GIFTBOX 10019716 10019717 11 12 17 33 SS MATTE GOLD - Julegave ideer 2023

Copenhagen-bestik
Til borddækning i den mere festlige
anledning. Copenhagen bestik fra
Georg Jensen blev oprindeligt
designet af arkitekten og designeren Grethe Meyer. Nu fås bestikserien
i rustfrit stål i en version med
overflade i mat guld. Set på
www.georgjensen.com til 599 kr.


AB311 A586 Table Clock black - Julegave ideer 2023

Table clock
Borduret med to funktioner er designet af Jasper Morrison og er monteret på et aftageligt stativ, som gør det muligt at placere uret på et bord eller hænge det på en væg. Table Clock har en jævn sekundviserbevægelse, der er næsten uhørlig og et overskueligt design, og afspejler Jaspers talent for at skabe ligetil og relevante genstande, der passer problemfrit ind i hverdagens omgivelser.
Fås i udvalgte farver, dets alsidige design gør det muligt at placere den på et bord, vindueskarm eller væg i ethvert rum i hjemmet. Set på www.hay.dk til 599 kr.


FH Ikeru High Dusk Blue - Julegave ideer 2023

Blomsterkunst
Et smukt, simpelt design inspireret af ikebana, den japanske kunst at
arrangere blomster. Metalrør
fungerer som holdere for blomsterne enkeltvis, sådan at hver eneste blomst kan beundres fuldt ud fra
alle vinkler. Vandet i glasbakken
forneden holder blomsterne friske.
Set på www.illumsbolighus.dk
til 950 kr.


kaiseridell luxus packshot p - Julegave ideer 2023

Kaiser Idell i ny farve
Den berømte KAISER idell lampe er et tydeligt bevis på Christian Dells evne
til at skabe elegant design på baggrund af de grundlæggende geometriske
former, der er kendetegnende for
modernismen: figurer såsom kuglen, cirklen og cylinderen. I samarbejde med Andlight har Fritz Hansen nu sendt den på markedet i en version med messing og skærm i en ny dyb grøn farve. Set på www.andlight.dk til 5.795 kr.


Momento Jug JH38 Ivory - Julegave ideer 2023

Momento Kande
Momento Jug er kulminationen på mange års produktforskning i at skabe et spildfrit kar med den perfekte
hældeform. Fås i to varianter – poleret rustfrit stål og elfenben – Momento­-kanden kan rumme op til 1 l væske. Kanden er designet af Jaime Hayon, som har skabt utallige møbler og masser af boligtilbehør, der har fundet vej til prominente museer rundt om i verden. Set på www.magasin.dk til 1.195 kr.


FH Taburet CM210 Pine 1 - Julegave ideer 2023

Taburetten
Den smukke Taburet skiller sig ud med sine perfekt afbalancerede dimensioner, de nøje afstemte træmønstre og de usynlige overgange mellem alle delene. Skamlen blev designet af den berømte danske designer Cecilie Manz i 2021. Set på www.fritzhansen.com
til 14.995 kr.


OL 900 8 EM77 vacuum jug 1L brushed brass - Julegave ideer 2023

Gyldne dråber
Stelton EM77 termokanden er
et verdenskendt designikon produceret siden 1977 og fremstillet i mere end 100 forskel­lige farver og overflader. Den stilrene
termokande er kombinationen af lige dele perfekt form og funktionalitet, og er i dag repræsenteret på designmuseer verden over. Nu med et ekstra elegant finish
i børstet messing.
Set på www.stelton.dk til 995,95 kr.


PK1 black steel natural papercord FK63 oak oil - Julegave ideer 2023

PK1 – med sort stel
Poul Kjærholm blev kendt for sine modernistiske møbler i stål, læder og glas. Han fjernede overflødig udsmykning til fordel for enkelhed og funktion og undgik nemme løsninger og modeluner i sin søgen efter det enkelte materiales eget sprog. Som designer havde han desuden en eminent evne til at kombinere favoritmaterialet stål med andre organiske materialer. Begge egenskaber træder frem i PK1 på smukkeste vis. Set på www.carlhansen.com til 3.995 kr.


Stilfuld sodavandsmaskine

Brus carbonator 2800x 1 - Stilfuld sodavandsmaskine

Mange mindes nok den sydende og boblende sodavandsmaskine i hvid plastik, der erobrede mange køkkenborde tilbage 1970-erne. Men det kan gøres meget bedre. Stelton har skabt et stilfuldt designelement til køkkenet, der udover at være godt for miljøet også ser godt ud. Navnet er ganske enkelt: Brus. Set på www.stelton.dk til 1.549 kr.


Swan Packshot Moss - Stilfuld sodavandsmaskine

Svanen går aldrig af mode
Den klassiske loungestol som Arne Jacobsen designede til SAS-hotellet i København i 1958, har fået et lille pift i form af en smal lædersnor, der danner en fin kontrast til det lysegrå betræk. Set på www.fritzhansen.com til 29.995 kr.


Floow Sideboard White Oiled Oak Veneer Closed - Stilfuld sodavandsmaskine

Skænk til spisestuen
Bolia kan andet end blot sofaer. Senest har det danske designfirma tilføjet en skænk designet af Michael H. Nielsen. Floow skænken er navngivet af sit fine stel, der har et flydende og luftigt indtryk. Det solide stel er elegant og fås med forskellige overflader og højder, der er med til at fremme fleksibiliteten. Ægte snedkerarbejder komplet med synlige tapsamlinger. Set på www.bolia.com til priser fra 23.369 kr.


Audo Bottle Grinders Small 11 582x1024 - Stilfuld sodavandsmaskine

Salt & peber
Audo har i år lanceret et nyt sæt salt- og peberkværne udstyret
med keramiske kværne.
De fås i tre farvekombinationer
og måler 12 cm. i højden. Set på
www.illumsbolighus.dk til 500 kr.


Boa Table wb lacquered oak tabletop metallic grey powder coated alu frame pa pix Apollo Chandelier 6 arm - Stilfuld sodavandsmaskine

Solidt bord fra HAY
Inspireret af bambus og japanske håndværkstraditioner har den
tyske designer Stefan Diez skabt dette solide spisebord for HAY. Stellet er produceret i pulver­lakeret aluminium, mens der til selve bordpladen kan vælges mellem linoleum, træ, laminat
eller glas. Set på www.hay.dk til priser fra 11.990 kr.


4817169 Kubus 4 Zinc Angle - Stilfuld sodavandsmaskine

Kubus stage i nye farver
Den ikoniske lysestage designet
tilbage i 1962 af Mogens Lassen er stadig populær. Og nu kan den fås i nye farver: Zink, Oliven og Elfenben.


246625 Frying pan 24cm stainless steel Mosaic ceramic oppefra aRGB High - Stilfuld sodavandsmaskine

Eva Solo pande klarer 400˚ i ovnen
En helt ny keramisk slip-let
belægning, gør det muligt at stikke
stegepanden i ovnen, hvor den snildt klarer op til 400˚ varme.
Og så er stegepanden ovenikøbet produceret uden brug af
flourstoffer (PFAS).
Fås i tre størrelser fra 899,95 kr. Set på www.evasolo.com


panton - Stilfuld sodavandsmaskine

Smukt Panton fad
Vi elsker at omgive os med smukke ting i vores hjem. Det er omhyggeligt håndlavet i et tykt lag glas samt pulverfarvet i nuancer, som viser designerens passion for klare farver. Verner Panton ønskede selv at fremstille fadet i glas, men teknikken gjorde det ikke muligt dengang. Indgraveret med Verner Pantons signatur. Set på www.illumsbolighus.dk til 1.499 kr.

Nyheder

UMAGE lifestyle Comfort Circle oak Time Flies sterling 12 - Nyheder

Den perfekte cirkel

Designhuset Umage har lanceret et nyt spisebord med navnet Comfort
Circle. Et rundt spisebord med udtræk, hvor pladerne er skjult under bord­pladen. Med plader er der snildt plads til 10 personer. Nyt er det at bordets midterste del kan hæves for at fremhæve dekorationer eller blomster.
Eller som et sted at placere maden. Fås i egetræ naturel eller mørk.
Set på www.umage.dk til 18.499 kr.


Fireplace Chair Ash Vita Leather 01 - Nyheder

Kaminstolen
House of Finn Juhl præsenterede på 3Days of Design i starten af juni måned Finn Juhls ikoniske Kaminstol fra 1946. Det var i de år, han skabte nogle af sine mest berømte møbeldesigns. Den fremstår med sine sanselige detaljer, såsom papirknivsdetaljen på armlænet og den overdrevne og uformelle komfort, som en ægte Finn Juhl-klassiker. Kaminstolen produceres i Danmark i FSC® certificeret ask, eg eller valnød og polstres i læder eller tekstil. Set på www.finnjuhl.dk til priser fra 29.766 kr.


Wallsaucecom 7523219 LotusFloralWallpaperMuralavai - Nyheder

Drama på væggen
En klar tendens i indretnings­design i disse år er tapeter, der er fremstillet i et præcist mål, så det passer til den feature-væg, du har tænkt dig at skabe. Om det så er Lotus-blomster på stuevæggen eller et andet såkaldt ’Biofilisk’ mønster med dyr og planter. Set på www.wallsauce.com til ca. 300 kr. pr. kvadratmeter.


FH Series 7 Junior Coloured ash Burnt Yellow Brown Bronze front - Nyheder

7’eren til børn
Syveren er stolen som Arne Jacobsen designede helt tilbage i 1955. Et ikon inden for moderne møbelhistorie. Og med en sædehøjde på 52 centimeter, er den nu også et bud på børnenes første designerstol. Fås i fire farver. Set på www.fritzhansen.com til 2.550 kr.


VERPAN 2020 Cloverleaf Sofa - Nyheder

Cloverleaf Sofa
Cloverleaf-designet fra 1969 fremstår som et af Verner Pantons mest unikke og ikoniske værker. Med Cloverleaf kombinerede Verner Panton sin ikoniske skulpturelle, organiske æstetik med funktionelle kvaliteter i en sofa som med 4 individuelle moduler, giver mange muligheder for at skabe en sofa med et personligt udtryk. Set på www.verpan.com til priser fra 61.495 kr.


Mutte Storm oktober 21 16 - Nyheder

Vintage Kelim-tæppe
Moderne nordisk design kan sagtens bruge lidt modspil. Både hvad angår farver og tekstur. Så hvorfor ikke se lidt nærmere på et smukt
tyrkisk kelim-tæppe, der har mere end 70 år på bagen.
Tæppet er vævet i to stykker og nænsomt sat sammen.
Det måler 350×200 cm.
Set på www.muttestorm.com
til 17.500 kr.

Nyheder

AC464 A656 Wall Clock light blue - Nyheder

The Wall Clock – Designet er ligetil. Men aldrig banalt. Enkelt men aldrig kedeligt. Den britiske designer Jasper Morrison har for Hay skabt et moderne æstetisk vægur: The Wall Clock.

I samarbejde med den anerkendte britiske designer Jasper Morrison har sendt et nyt vægur på markedet i et ikonisk design, hvis signatur er rent, overskueligt æstetisk, legemliggjort i et ur, der er kendetegnet ved sin alsidighed og enkle funktionalitet.
”Det er et meget stolt øjeblik for vores virksomhed at arbejde sammen med Jasper Morrison, som uden tvivl er en af de største designere
i vores generation,’ siger Rolf Hay, med­stifter af HAY.
Let at hænge op og med en glat, sekundviser, der bevæger sig uden lyd, er Wall Clock blevet et klassisk ur, et ikonisk urprodukt anerkendt af designelskere for sin enkle skønhed. Det er defineret ved sin evne til at passe problemfrit ind i ethvert nutidigt hjem. Det fås i fire friske farver, der kan tilpasse sig alle rum.
Set på www.hay.dk til 799 kr.


HYLDEST TIL INGRID DESSAU

Kasthalls historiske arkiv rummer prøver og skitser, der går tilbage til begyndelsen af 1950’erne, og som hver dag bidrager med inspiration til virksomhedens team af designere. I fejringen af Ingrid Dessaus 100 års-dag i 2023 har Kasthall valgt at hædre designeren ved at ”genoplive” en af hendes skitser fra arkivet: Karusell fra 1959.
På grund af udviklingen af maskiner og teknikker kunne netop dette tæppedesign umiddelbart ikke produceres på Kasthalls fabrik i Kinna. Men designteamet nægtede at give op. Man brugte digitale væveprogram­mer og moderne maskineri til at analysere og genskabe tæppet, og resultatet er et fantastisk fladvævet tæppe i 100% uld, som hylder og ærer virksomhedens historie og sam­tidig skubber grænserne for traditionel­le vævede tæpper samt rykker grænserne for design i fremtiden.
Karusell fås i to farver: gul og blå og kan kun bestilles i jubilæumsåret, fra marts 2023 til marts 2024.
Pris fra 42.675 kr. for str. 200 x 300 cm. Tæppet fås i flere mål.
Se mere på www.kasthall.com


Jubilæumsstol i nye farver

Siden 1933 har det østjyske møbelfirma Skovby skabt smukke møbler i den bedste danske designtradition. Æstetik, funktion og naturlige materialer har været den drivkraft, som har resulteret i en lang række møbler som på mange fronter også har været innovative.
Det smitter også af på den jubilæumskollektion, som virksomheden dette forår har sendt på markedet, nemlig den komfortable stol med serienummeret #825 og det ikoniske runde spisebord #33.
Stolen er inspireret af dansk møbeldesign, som vi husker det fra 1960-erne. Med et strejf af nostalgi har den klare referencer til det bedste i den danske designtradition. Oprindeligt blev stolen produceret i træsorter som eg, bøg og valnød. Jubilæumsstolen leveres derimod i fire nye farver: Hvid, sort, grøn og beige. Dertil er sædet polstret i matchende tekstiler. Det er med til at give stolen et mere nutidigt udtryk, som passer perfekt ind i det moderne, urbane hjem.
Den er udformet i en let og nøgtern stil, der gør den let at kombinere med flere og andre stole og stilarter. Den buede ryg og det polstrede sæde leverer en enestående komfort og støtte. En stol man gerne sidder længe på.

Det runde spisebord
Det ikoniske #33 spisebord har også fået en markant opdatering i jubilæumskollektionen. Det runde bord med ekstra bordplader skjult i soklen fås nu også med laminat i to smukke farver: Verde Comodorro og Castoro Ottawa.
Bordets tillægsplader er integreret i soklen, som har en let konisk form bestående af seks sammenbyggede fragmenter. Soklen understøtter bordets enkle geometriske form og giver et moderne og tidløst udseende. #33-bordet er et perfekt match til moderne, minimalistiske hjem, hvor funk­tionalitet er i højsædet. Under bordpladen findes en drejeskive, som får bordpladen til at dele sig i tre og afslører de skjulte tillægsplader, som med et let tryk popper op og foldes ud. Med et snuptag skabes der nemt, hurtigt og elegant ekstra plads fra 6 til 9 personer (diameter 123-149 cm). Bordet leveres i enten hvidolieret eg eller valnød.

Dansk design i ni årtier
Skovby blev grundlagt i 1933 af møbelsnedker Thorvald Rasmussen. Han var en visionær mand, der allerede dengang skabte fun­damentet for vore dages Skovby møbler. Han var kompromisløs og faglig stolt, og pro­ducerede fra starten møbelhåndværk i bedste kvalitet. Hans visioner og værdier har sønnen Villy Rasmussen og senere børnebørnene Preben og Jørgen Rasmussen ført videre i hans ånd.
Kollektionen bygger altså på 90 års erfaring med møbelproduktion, og designet er oftest de enkle, rene linjer kombineret med multifunktionalitet i form af banebrydende, patenterede løsninger. Men selvom Skovby har en dansk profil, så er de i dag en international og højteknologisk virksomhed, der arbejder ambitiøst på at nå målet om en CO2-neutral produktion. Møblerne produ­ceres af naturmaterialer, håndplukket og udvalgt med omtanke og respekt for natur, miljø og mennesker. Træ er en af de mest bæ­redygtige, vedvarende ressourcer der findes. Bæredygtigt skovbrug i Europa og Nordame­rika er voksende, og disse skovbrug planter den samme mængde træ, som de høster.
Bæredygtigheden opnås også ved at designe, konstruere og producere møbler det samme sted, nemlig på fabrikken i Galten udenfor Aarhus. Vejen fra råvare til produktion er kort. Råvarer flyttes ikke over unødigt store afstande til og under produktion. Mange materialer er fra nærområdet – alt der kan fås lokalt, anskaffes og anvendes lokalt. Møbelsnedker, arkitekt og tekniker arbejder tæt sammen om at skabe møblerne. Og Skovby arbejder målrettet på at bevare traditionerne omkring dansk design og godt håndværk, og sikre faguddannet arbejdskraft i fremtiden ved altid at have unge snedkere og møbelpolstrere under uddannelse.
Skovby investerer tid og ressourcer i at skubbe dagsordenen for bæredygtig drift. Virksomheden støtter bl.a. Growing Trees Network Foundation, som planter træer, reducerer CO2-udledning, beskytter grundvandet og skaber flere levesteder til planter og dyreliv.


Carl Hansen & Søn lancerer nu Tsugi-hylden.
Tsugi-hylden forener japansk enkelthed med danske snedkertraditioner i et simpelt, underspillet design.

Bag hyldens enkle udtryk gemmer sig et avanceret og præcist snedkerarbejde, og den diskrete låsemekanisme giver smukke, usynlige overgange, når flere hylder sættes sammen. Tsugi-hylden er dekorativ enkeltvist, men kan også sættes op i grupper, der kan skaleres efter behov – fra den lille boghylde til en hel biblioteksvæg.
Hyldens japanske navn, Tsugi, refererer til selve metoden, hvorpå hylden og vægbeslaget griber ind i hinanden og fastlåses med en messingstift, der skubbes ind i en åbning i hyldens side. Denne traditionelle form for samling, der minder om et fer og not-system, blev udviklet i Japan i det 12. århundrede. Man ville undgå brugen af søm og skruer for at bevare træet så intakt som muligt, så det bedre kunne modstå råd på grund af den høje luftfugtighed, der hersker i landet. Udover at Tsugi-samlingen giver hylden stor styrke, tilfører den en særpræget detalje til designet.
Hylden er designet af Sharon Fisher og Matteo Barenghi. Den er 100 cm bred, er fremstillet i massiv eg og teak, og kan bære op til 30 kg. Hylden koster 1.395,-.
Forhandles udelukkende online og i Carl Hansen & Søns flagshipstores


FH KAISER idell 6556 T Venetian Red - Nyheder

Bordlampe i bedste Bauhaus stil

Sølvsmeden Christian Dell skabte i 1936 den ikoniske bordlampe Kaiser idell™ model 6631. den er nærmest indbegrebet af Bauhaus-stilen og kommer nu i nye farver.

Alsidig og minimalistisk. KAISER Idell™ 6556-T lampen er kendt for sin ikoniske form og tidløse appel. Det er den tyske designer og sølvsmed Chris­tian Dell, der tegnede denne lampe tilbage i 1936 til lampefabrikken Gebr. Kaiser & Co i Neheim Hüsten i den tyske delstat Hessen. Den er et elegant eksempel på hans evne til at skabe designs ud fra de grundlæggende geometriske kendetegn for modernismen: Former som kuglen, cirklen og cylinderen. I dag er KAISER Idell™ bredt anerkendt som et symbol på nobelt Bauhaus-design, udsøgt materialevalg og præcis konstruktion.
Christian Dell blev født i Offenbach am Main i Hesse. Han afsluttede sølvsmedestudiet på akademiet her i 1911 og fra 1912 til 1913 studerede han ved det saksiske College of Arts and Crafts i Weimar. Fra 1922 til 1925 arbejdede han som værkfører på Bauhaus’ metalværksted i Weimar, hvor han var manden bag en meget innovativ og banebrydende designstil.
I 1926 begyndte Christian Dell at skitsere lamper, for det meste for lampefabrikken Gebr. Kaiser & Co. Det første katalog blev lanceret i 1936, hvor bordlampen, model 6631 Luxus, dukkede op for første gang. Denne lampe blev snart den ubestridte topmodel
i KAISER Idell™-serien – dengang, såvel som i dag, symbolet på ædelt germansk design, udsøgt materialevalg og præcis teknik. Som en tidlig industriel designer og pioner inden for plastdesign, brugte han bakelit og aminoplastik som materialer allerede fra 1929.
Efter Anden Verdenskrig, fremstillede Chris­tian Dell sølvvarer og åbnede en juvelerbutik i Wiesbaden i 1948, hvor han fungerede indtil 1955. Han døde i Wiesbaden i 1974. Udtrykket “Idell” er en henvisning til ordet idé og hans efternavn, Dell. “Kaiser” er en henvisning til den oprindelige producent – KAISER Idell.
Fritz Hansen har netop lanceret lampen i to nye farver: Olive Green og Venetian Red.Set på www.fritzhansen.com til 4.645 kr


IKONISK STOL AF GIO PONTI

Under Milan Design Week i april blev Gio Pontis ikoniske Dezza-stol lanceret med et helt nyt contemporary look.

Dezza, tegnet af Gio Ponti, fås nu med en polstring i det nye Redevance-tek­s­til med et originalt mønster tegnet af Ponti selv, men aldrig tidligere set. Det er bragt til live igen takket være et minutiøst og ekstremt omhyggeligt arbejde samt forskning i arkiverne.
Gio Ponti designede Dezza-lænestolen for Poltrona Frau i 1965. Den fås i tre forskellige versioner: Dezza 12, med lavt ryglæn og meget tynde armlæn (der tillader at to eller flere elementer kan kombineres), Dezza 48, med integreret nakkestøtte i ryglænet samt Dezza 24, lænestol og to-personers sofaversion). Dezza-stolen er opkaldt efter den milanesiske gade, hvor Gio Pontis tegnestue lå fra 1957 og fremefter, og den indkapsler designerens innovative kraft: et let, komfortabelt, æstetisk tiltalende og funktionelt møbel. Stolens bløde, slanke silhuet har nogle meget genkendelige designelementer, som de tilspidsede ben med trekantet tværsnit, et af Pontis karakteristiske træk. Designerens signatur kan også findes i enkelheden i lænestolens konstruktion, der kun består af fire dele: to sider, sædet og ryglænet.
Redevance er resultatet af Poltrona Fraus tætte samarbejde med Archivio Gio Ponti og JSA Art Textile Manufacturing – en lokal producent, som står bag de mest berømte ita­li­enske møbeltekstiler siden 1950’erne. Rede­vance er fremstillet af luksuriøst uldsatin.Mønstret, der består af gentagne cirkulære sektioner mod en lys baggrund, kan tilskrives Pontis ud­forsk­ning af modularitet: sim­ple geometri­ske elementer, nedbrudt og replikeret i rækkefølge. Det er i stand til at skabe et uen­deligt antal potentielle visuelle konfigurationer, der kan implementeres på forskellige skalaer, fra strukturel arkitek­tur til hverdagsgenstande. Redevance gen­fortolker dette princip i en moderne toneart, der skifter de geometriske elementer i nuancer af blå og grå (Pontis yndlingsfarver) og skaber et omsluttende møn­ster, der giver polstringen en let og tidssvarende udtryk.
Pris fra 42.000 kr., 3 Falke Møbler.

Nyheder

VLA77 oak oil sif90 front - Nyheder

VLA Foyer-serien er enkelt dansk design, når det er allerbedst. Designet eksklusivt til Radiohuset i København, er det funktionalistiske Vilhelm Lauritzen design nu tilgængeligt for et bredere publikum.

VLA75 VLA76 VLA77 oak sif90 - Nyheder

Carl Hansen & Søn har i partnerskab med Vilhelm Lauritzen Arkitekter dyk­ket ned i Vilhelm Lauritzen’s arkiv for at redesigne den danske arkitekts ikoniske VLA Foyer serie.
Foyer-serien blev skabt af Vilhelm Lauritzen i 1945 eksklusivt til Radiohuset i København.
VLA Foyer-serien bringer nogle af hans mest berømte værker til live. Serien består af en sofa, en bænk og en lænestol, hver i Lauritzens karakteristiske modernistiske stil.
Serien er blevet relanceret i en opdateret udgave i FSC-certificeret eg med polstring i naturlæder, men stadig med stor respekt for det oprindelige design. Alle design er kendetegnet ved et unikt samspil mellem stellet i eg, det polstrede sæde og det nærmest svævende ryglæn.
Set hos www.carlhansen.com


Nyhed Puf - Nyheder

Med sine organiske former er
Sideways Puffen en fin, karakterfuld
tilføjelse til sin storesøster –
Sideways Sofaen. Designer Rikke Frost er kendt for at bringe noget rundt og blødt ind i sine designs, og det gælder i særdeleshed for puffen.

Når et møbel er lige så komfortabelt, som det er smukt at se på, går alting op i en højere enhed. Det er netop tilfældet med Sideways Puffen af
Rikke Frost. Designer Rikke Frost er kendt for at bringe noget rundt og blødt ind i sine designs, og det gælder i særdeleshed for Sideways Puffen. Med organiske former og et blødt udtryk sender den tydelige referencer til sin storesøster Sideways Sofaen. Puffen er en formfuldendt tilføjelse til Sideways-­serien, som udvider sofaens funktioner – og inviterer til en pause.
Formsproget er let og materialemikset er elegant. Her mødes hånddrejet eg med blødt tekstil i smuk forening med sans for funktion og detaljer. Rikke Frosts passion for de håndværksmæssige traditioner er eksem­plificeret i Sideways Puffen, hvor klassiske designgreb kombineres med et moderne udtryk. Med sit runde og bløde ydre er puffen et æstetisk objekt i sig selv. Puffen koster fra 11.695 kr.
Set hos www.carlhansen.com


Skovby SM827 spisebordsstol Hvidolieret eg 3.899DKK ny - Nyheder

#827 er den perfekte allround stol. Både sæde og den rundede ryg giver en fantastisk støtte og komfort.

Skovby har lanceret #827 med flettet sæde og det smuk­keste buede ryglæn. Den har et kontemporært look, men samtidig er der et strejf af mid century modern over den. Med #827 får du både en stol, der er klassisk og moderne. Det nye flettede sæde giver stolen et let og skandinavisk udtryk – nærmest shaker-agtigt. #827 er den perfekte allround stol, og kan nemt kombineres med andre stole. Både sæde og den rundede ryg giver en fantas­tisk støtte og komfort.

Stolen fås i eg (lakeret, naturolieret, hvid­olieret og sortlakeret), valnød (lakeret og naturolieret) og i bøg (lakeret og sæbebehandlet).
Stolen måler: Bredde 50 cm, dybde 51 cm, højde 77 cm. Pris fra 3.499 kr.
Se mere på www.skovby.dk


Luceplan Counterbalance vaeglampe roed pris 8085kr 02.jpg - Nyheder

Daniel Rybakken tegnede i 2012 én af Luceplans
nyklassikere, nemlig Counterbalance. En væglampe,
der trodser fysikkens love – tyngdekraften
– og så fleksibel, at den kan drejes til siden,
op og ned, og justeres efter ønske og behov.

Lampen har hidtil kun været produceret i sort og hvid, men fås nu i en dramatisk og smuk rød nuance, som kun gør den endnu mere grafisk. Den hænger nærmest som en stor skulpturel mobile i rummet. Elegant og som alle Luceplans lamper: spektakulær og karakteristisk, og en lampe, der både er lyskilde og kunstobjekt.
Counterbalance monteres på væggen, og dens næsten 2 meter lange arm rækker langt ud i rummet, så lyset kan flyttes derhen, hvor du har brug for det. Modvægten på lampen kompenserer for den lange arm og sikrer ligevægt og stabilitet for skærmen, den lille hætte, som takket være den simple glidemekanisme på lampens stang.
Counterbalance er fremstillet i aluminium og stål. Lampen har en LED-lyskilde, der giver en varm farve i rummet.

Nyheder

Skovby 112 spisebord Hvidolieret eg Pris 20.999DKK - Nyheder

Ønsker du dig et spisebord, Som både kan skabe rammen om hverdagens måltider og samtidig være bordet til de store festlige middage med familie
og venner? Så se det smukke og elegante spisebord 112 fra Skovby, som er perfekt til begge dele.

Bordet fås i flere træsorter: Eg (lakeret, olieret, hvidolieret, hvidolieret med top i hvid eller sort laminat eller røget), valnød (lakeret, naturolie eller naturolie med top i sort laminat) samt i kirsebær.
Priser fra 15.499 kr.


Kartell KHAN Lysekrone Champagne Pris 9.701kr - Nyheder

FREMTIDENS LYSEKRONE

Du behøver ikke at være Khan for at eje en kejserlig lysekrone. Nu er det din tur til bare at købe én!” Philippe Starck

Fås i farverne sort, klar og champagne. Diameter 77 cm, højde 71cm. Pris sort og klar 8.230 kr., champagne 9.701 kr.


BoConcept Berne 2pers sofa pris fra 9829kr - Nyheder
BERNE DEN STRINGENTE SOFA

BoConcept står for møbler, som på samme tid er moderne og tidløse og altid fremstillet i materialer af bedste kvalitet, så de kan blive brugt i mange år i vores stuer.

Det er møbler fremstillet til at blive boet i af alle aldre. Enkelhed, minimalisme og naturligvis en god portion funktionalisme er kerne­værdier i brandets tankegang, og den nye sofa Berne er ingen undtagelse. I Berne kombineres veldefinerede former og bløde kurver med elegante lette ben, som næsten får sofaen til svæve. Berne er designet af møbeldesigner Henrik Pedersen og er elegant og stringent i sin enkle strømlinede form og alligevel nem at dresse op med et hav af skønne puder eller bevare i sin cool fremtoning. Et værdigt møbel til fejringen af BoConcepts 70 års jubilæum i efteråret.

Berne-serien består af en 2- og 3-personers sofa og en lænestol og fås
i mange farver og materialer. 2-personerssofa fra: 9.829 kr.

Brass Limited

PH 3 3 Pendant Brass top shade p - Brass Limited

Louis Poulsen sender dette efterår to nye PH-lamper på markedet i en særlig Limited Edition. De er skabt i rå messing, der med tiden vil få en smuk patina

PH 3 2 Table Glass Bras topshade - Brass Limited

Det er snart 100 år siden, at Poul Henningsen skabte sit berømte tre-skærmsystem. Han skabte frem til sin død i 1967 hundredvis af lamper baseret på de tre skærme af opalglas, hvor de to mindste er nedskaleret i forhold til den største i forholdet 3:2:1. Det interessante ved PH’s design er, at det stadig er muligt at tage afsæt i hans værk og skabe ny og moderne belysning til et hjem anno 2022. Og den opgave har Louis Poulsen taget på sig. De sender dette efterår to PH-lamper på markedet i en særlig Limited Edition i rå messing.
De nye lamper, der kun sælges fra den 1. oktober til 31. december, er en PH 3/3 Pendel og bordlampen PH 3/2. De er begge skabt i rå messing, der over tid vil patinere.
Pendlen leveres med en baldakin til loftsmonteringen i messing. Samme materiale er anvendt til den øverste skærm. De to nederste glasskærme er i opalglas. PH 3/3 er karakteriseret som en pendel i ’fuld størrelse’, der trods sit kompakte udseende har en skærm på knap 30 cm. Skærmene i opalglas er blanke ovenpå og sandblæst matte på undersiden, hvilket giver en meget blød og ensartet lysfordeling. På grund af sit design er pendlen velegnet til at blive placeret højt i et rum.
Også bordlampen PH 3/2 Limited Edition leveres i rå messing. Både bordlampe og pendel er på fatningshuset udstyret med PH’s initialer.
Bordlampen og pendel har i denne Limited Edition en vejledende pris på henholdsvis 13.695 kr. og 12.595 kr. Set på www.louispoulsen.dk


Whisky & messing

Selv for et utrænet øje, er det ikke svært at få øje på den store møbelkunst som Finn Juhl lagde for dagen, da han designede sin Whis­ky­stol tilbage i 1948. Fine samlinger, bløde svungne linjer og en elegant bakke i poleret messing til whisky-glasset. Det er næsten med løftet om overvældende komfort og tid til fordybelse, at denne stol kalder på én.
Denne sommer har House of Finn Juhl relan­ceret stolen i en udgave i amerikansk valnød, mens polstringen er skabt i tekstil (Kjellerup Væveri) og læder. Det højre armlæn folder sig ud med plads til en halv-rund messingplade, der kan foldes ud til en helcirkel med plads til whiskyglasset. Benene er også beklædt med ’fødder’ i messing. Det venstre armlæn er smallere, så det højre matcher for­­men perfekt, når to stole sættes sammen.
De første 250 stole er nummererede og leveres med et mundblæst whiskyglas og en fin single malt whisky fra Stauning Whisky. Glasset er skabt af glasmageren Mikkel Yerst i Silkeborg.
”På en måde er det en stol, der siger alt om Finn Juhls designs. Hans tegnede møbler uden at give det kommercielle aspekt mange tanker. Whiskystolen var et eksklusivt møbel, der aldrig kom i produktion,” fortæller Hans Henrik Sørensen, medstifter af House of Finn Juhl.
Selvom der i slutningen af 1940-erne ikke var noget stort marked for den slags ekstravagante møbler, er det alligevel en stol, hvor Finn Juhl på smukkeste vis har forenet hans kunstneriske sans for formgivning, funktion og detaljer. Og med relanceringen fås stolen nu som et legende og næsten politisk ukorrekt statement, der nemt glider ind i et moderne hjem.
Set hos Brdr. Friis til 69.969 kr.

Vilhelm Lauritzen klassiker

91790 5 2 02C 320 VL Studio Table Floor Brass 5K p - Vilhelm Lauritzen klassiker

Den blev tegnet helt tilbage i 1940-erne. Af en af Danmarks største arkitekter og designere: Vilhelm Lauritzen. Han skabte den – næsten – kuglerunde lampe med det funktionelle navn Studio. Den skulle med grønt eller rødt glas vise om der var en optagelse i gang i Radiohusets studier.

Den er enkel. Næsten organisk. En bund af børstet messing eller med matsort lakering. Og en mundblæst hvid glaskuppel, der giver et blødt diffust lys. Smuk på et bord. I en vindueskarm. Eller såmænd på gulvet i et stuehjørne. Navnet er ’VL Studio’. En lampe med en funktion.
For den er tegnet af en af Danmarks mest betydende arkitekter, Vilhelm Lauritzen, der i starten af 1940-erne tegnede Radiohuset på Rosenørns Allé i København. Oprindeligt blev den placeret på gangene uden for radiostudierne med en glaskuppel i rødt eller grønt mundblæst opalglas, som et simpelt og effektivt signal om at være stille, hvis der var optagelser eller udsendelser i gang.
Radiohuset var et ’Gesamtwerk’, hvor Lauritzen ikke alene slog stregerne til den moderne funkisbygning, der stod færdig i 1945. Han tog sig også kærligt af alle interiører og detaljer i det nye Radiohus. Ikke mindst designede han i samarbejde med Louis Poulsen en bred kollektion af lamper til det moderne byggeri.
Nu har Louis Poulsen så genoplivet Lauritzens Studio-lampe, der fås i tre størrelser med en diameter på henholdsvis 15, 25 og 32 cm. Den mindste størrelse er identisk med de lamper Vilhelm Lauritzen designede til Radiohuset. De større versioner egner sig både som bord- og gulvlampe. Lamperne fås med et blankt opalt mundblæst trelagsglas, der giver et blødt og diffust lys.
Med sin enkle æstetik giver VL Studio et moderne touch og en varm stemning til hjemmet.
Set på www.louispoulsen.dk til priser fra 2.495 kr. for den sortlakerede version og 3.295 kr. for messingudgaven.


91771 5 2 07 Panthella Portable Orange Metal - Vilhelm Lauritzen klassiker

Et blidt glas rosé i glasset. Og selv når fuglekvidret
forstummer og solen går på hæld, kan den danske
sommeraften være både magisk og mild.
Og hvorfor ikke nyde stemningen med et blødt lys
på havebordet. Som eksempelvis Pantons
ledningsfri Panthella-lampe.

Klassisk design og ny teknologi. Det er ikke nødvendigvis et ’match made in heaven’. Men det er til gengæld svært at ødelægge Verner Pantons ikoniske designerlampe fra 1971: Panthella. Det er en bordlampe, som skiller sig ud. Et design hvor både skærmen og foden fungerer som en reflektor, der leverer et blødt og blændfrit lys. Og nu har Louis Poulsen så klippet ledningen over og erstattet den med et batteri, der nemt oplades via et USB-stik.
Panthella Portable Metal blev lanceret sidste år som en markering af 50 året for Pantons design. Og nu er den så også kommet i en frisk orange farve. Størrelsen er en anelse nedskaleret i forhold til Pantons oprindelige Panthella-design: Den måler godt 23 cm i højden. Foruden den orange udgave fås Pan­thella Portable Metal nu også i hvid, sort og lys rosa.
Resultatet er en yderst fleksibel og charmerende lille bordlampe, der kan bruges overalt. Metalskærmen og den trompetformede fod giver en lidt anderledes belysning i forhold til den transparente skærm, som Panthella Portable Opal er udstyret med. Lampen oplades via et USB-stik og er let at tage med rundt i boligen eller på terrassen, hvor der ikke umiddelbart er adgang til et strømstik. Lampen har desuden indbygget lysdæmpning med tre trin.
Set på www.louispoulsen.dk til 1.995 kr.


Fritz Hansen 3208FUA Arne Jacobsen Grace Chestnut Chrome - Vilhelm Lauritzen klassiker

Stilfuld ud over alle grænser. Skabt af Arne
Jacobsen til mødelokalerne i et hans hovedværker.
Danmarks Nationalbank i det centrale København.
Nu fås den i Fritz Hansens jubilæumsudgave i en
fuldpolstret version med kastajnefarvet læder.

Den sidste stol Arne Jacobsen tegnede inden sin død i 1971 blev Liljen. Som en kopi af naturens vidunder inviterer de åbne kron­­blade til et komfortabelt møde. I træfiner var det en ikke helt let opgave at fremstille Liljen, der med armlæn går under typebetegnelsen 3208. De kurvede armlæns yderste lag finer havde det nemlig med at sprække. Men for Jacobsen lykkedes det til perfektion.
Liljen er måske Arne Jacobsens mest kunstfærdige stoledesign, der i sit formsprog efter­­ligner en åbenstående lilje. Det er ikke svært at spore hans livslange interesse for botanik i den stol, han skabte til Nationalbanken, der blev opført i det indre København i årene 1965-1978.
Derfor er det heller ikke så underligt, at Fritz Hansen Møbler i anledning af sit 150-års jubilæum netop har kastet sig over en nyfortolkning af Arne Jacobsens mesterværk. Hvor originalen blev skabt i træ med en yder­finer i valnød, er jubilæumsudgaven produceret i en fuldpolstret udgave, hvor stolen er beklædt med anilinlæder i en smuk ka­stanjebrun kulør.
Stolen leveres frem til sommeren 2023 med en jubilæumsplade.
Set på www.brdr-friis.dk til 18.495 kr.

Forgyldt hverdag

fusion square gold liggend wijd beeld schuin vanuit links kraan aan - Forgyldt hverdag

En vandhane er ikke blot en vandhane. Især ikke hvis man lige har renoveret køkkenet for mange tusinde kroner. Så må vandhanen også gerne udstråle luksus og overskud.

Et nyt snedkerkøkken har netop fundet vej til hjemmet. Veldesignet. Gode, gedigne materialer som udstråler kvalitet, luksus og lang holdbarhed. Derfor kan det hurtigt virke en smule for ordinært med et almindeligt blandingsbatteri i krom eller med sort overflade.


Så er der mere svung over det, når køkkenvasken er udstyret med en Quooker vandhane i 24 karats guldbelægning. Et ædelt materiale til et exceptionelt praktisk blandingsbatteri, der kan leveres med mulighed for fem slags vand. Så kan både elkedlen og sodavandsmaskinen endegyldigt sendes på pension. For med en Quooker 5-i-1, kan man tappe almindeligt postevand, afkølet vand, vand med brus, varmt og kogende vand. I én hane.
På lige godt 50 år har Quooker revolutioneret også danske køkkener. Det er en af de største nyskabelser i køkkenregionerne, som både sparer plads og åbner nye muligheder. Som når kaffebønnerne kan overrisles med kogende vand direkte fra hanen. Eller når ungerne skal overraskes med en forfriskende sodavand. Også direkte fra hanen.


Og med Quooker Gold bevæger man sig også ind i en mere luksuriøs designverden. Læs mere på www.quooker.dk Quooker Gold 5-i-1 set til ca. 31.000 kr.

Nyheder

Daybed - Nyheder

En Dicentra daybed er med sit eminente håndværk og bløde læderbeklædte top ikke bare en fryd for øjet. Det bliver boligens mest komfortable sted. Og perfekt til en powernap.

Når først stuen er blev udstyret med sofa og lænestole, spisebord og reoler, er der måske stadig noget, der mangler for at skabe det komfortable sted til en middagslur – eller blot som ekstra siddepladser, når der er gæster i huset. Svaret på denne udfordring er en lækker daybed i et smukt design og designet i gode kvalitetsmaterialer.
Og skal det være i et smukt dansk design, er en Dicentra Daybed fra Søren Lund Møbler tæt på Horsens et rigtigt god bud. Med blødt cognacfarvet læder, der omslutter en blød duntop med en stabil kerne af koldskum, er komforten i top. Dobbeltstikninger vidner om en eksklusiv kvalitet, og et sted der kalder på en behagelig lur med et varmt uldtæppe omkring sig.
Den står perfekt ved vinduesvæggen ud mod haven. Eller på reposen eller i entreen. Uanset hvor den placeres vil den på smukkeste vis vidne om eksklusivitet. Den leveres også i en lys udgave. Og det er muligt at sætte sit eget præg på designet med ben i stål, aluminium eller sort eg.
Set på www.brdr-friis.dk


Le Klint Model 177 large - Nyheder

Vi kender den alle. I 1971 skabte designeren og arkitekten Poul Christiansen – Sinuslampen. I år følger han op med nyheden Galaxy.


Der er næppe mange herhjemme, der ikke på et eller andet tidspunkt i deres liv har haft en Le Klint-lampe hængende. For mange har det simpelthen været deres første designerlampe. En plisséret hvid skærm over spisebordet. Eller sakselampen ved sofaen.
Men tro mod traditionen for de håndfol­dede lampeskærme har Le Klint gennem årene også skabt nye designs. Som eksempelvis Poul Christiansens Sinus-serie, der først kom på markedet for 50 år siden i 1971. Indtil da var skærmene foldet i plisséer samt i lige linjer tværs over plissé­erne. Imidlertid opdagede Poul Christiansen at foldning efter matematiske kurver, der gav lampeskærmene nogle helt enestå­ende og smukke skulpturelle former. Det matematiske islæt er sinus-kurverne, der
snor sig blødt rundt om den cirkulære lampe.
Sinus-lampen blev sidste år sendt på markedet i en særlig jubilæumsversion. Der er ikke pillet ved det oprindelige design. Derimod er der tilføjet stofledning og ophæng i messing.

Galaxy
Poul Christiansen er stadig aktiv på designfronten. Og dette forår sender Le Klint endnu en ny lampe på markedet: Galaxy.
Med Sinus-serien introducerede han en revo­lutionerende ny foldeteknik, der gjorde det muligt at håndfolde skærmene efter kurve­de linjer. Lige siden den første Sinus­-skærm kom på markedet har, han udforsket foldningens hemmeligheder. Den nye Galaxy­­skærm bliver lanceret marts 2022.
Læs mere på www.leklint.dk

1 2 3