Nyheder

VLA77 oak oil sif90 front - Nyheder

VLA Foyer-serien er enkelt dansk design, når det er allerbedst. Designet eksklusivt til Radiohuset i København, er det funktionalistiske Vilhelm Lauritzen design nu tilgængeligt for et bredere publikum.

VLA75 VLA76 VLA77 oak sif90 - Nyheder

Carl Hansen & Søn har i partnerskab med Vilhelm Lauritzen Arkitekter dyk­ket ned i Vilhelm Lauritzen’s arkiv for at redesigne den danske arkitekts ikoniske VLA Foyer serie.
Foyer-serien blev skabt af Vilhelm Lauritzen i 1945 eksklusivt til Radiohuset i København.
VLA Foyer-serien bringer nogle af hans mest berømte værker til live. Serien består af en sofa, en bænk og en lænestol, hver i Lauritzens karakteristiske modernistiske stil.
Serien er blevet relanceret i en opdateret udgave i FSC-certificeret eg med polstring i naturlæder, men stadig med stor respekt for det oprindelige design. Alle design er kendetegnet ved et unikt samspil mellem stellet i eg, det polstrede sæde og det nærmest svævende ryglæn.
Set hos www.carlhansen.com


Nyhed Puf - Nyheder

Med sine organiske former er
Sideways Puffen en fin, karakterfuld
tilføjelse til sin storesøster –
Sideways Sofaen. Designer Rikke Frost er kendt for at bringe noget rundt og blødt ind i sine designs, og det gælder i særdeleshed for puffen.

Når et møbel er lige så komfortabelt, som det er smukt at se på, går alting op i en højere enhed. Det er netop tilfældet med Sideways Puffen af
Rikke Frost. Designer Rikke Frost er kendt for at bringe noget rundt og blødt ind i sine designs, og det gælder i særdeleshed for Sideways Puffen. Med organiske former og et blødt udtryk sender den tydelige referencer til sin storesøster Sideways Sofaen. Puffen er en formfuldendt tilføjelse til Sideways-­serien, som udvider sofaens funktioner – og inviterer til en pause.
Formsproget er let og materialemikset er elegant. Her mødes hånddrejet eg med blødt tekstil i smuk forening med sans for funktion og detaljer. Rikke Frosts passion for de håndværksmæssige traditioner er eksem­plificeret i Sideways Puffen, hvor klassiske designgreb kombineres med et moderne udtryk. Med sit runde og bløde ydre er puffen et æstetisk objekt i sig selv. Puffen koster fra 11.695 kr.
Set hos www.carlhansen.com


Skovby SM827 spisebordsstol Hvidolieret eg 3.899DKK ny - Nyheder

#827 er den perfekte allround stol. Både sæde og den rundede ryg giver en fantastisk støtte og komfort.

Skovby har lanceret #827 med flettet sæde og det smuk­keste buede ryglæn. Den har et kontemporært look, men samtidig er der et strejf af mid century modern over den. Med #827 får du både en stol, der er klassisk og moderne. Det nye flettede sæde giver stolen et let og skandinavisk udtryk – nærmest shaker-agtigt. #827 er den perfekte allround stol, og kan nemt kombineres med andre stole. Både sæde og den rundede ryg giver en fantas­tisk støtte og komfort.

Stolen fås i eg (lakeret, naturolieret, hvid­olieret og sortlakeret), valnød (lakeret og naturolieret) og i bøg (lakeret og sæbebehandlet).
Stolen måler: Bredde 50 cm, dybde 51 cm, højde 77 cm. Pris fra 3.499 kr.
Se mere på www.skovby.dk


Luceplan Counterbalance vaeglampe roed pris 8085kr 02.jpg - Nyheder

Daniel Rybakken tegnede i 2012 én af Luceplans
nyklassikere, nemlig Counterbalance. En væglampe,
der trodser fysikkens love – tyngdekraften
– og så fleksibel, at den kan drejes til siden,
op og ned, og justeres efter ønske og behov.

Lampen har hidtil kun været produceret i sort og hvid, men fås nu i en dramatisk og smuk rød nuance, som kun gør den endnu mere grafisk. Den hænger nærmest som en stor skulpturel mobile i rummet. Elegant og som alle Luceplans lamper: spektakulær og karakteristisk, og en lampe, der både er lyskilde og kunstobjekt.
Counterbalance monteres på væggen, og dens næsten 2 meter lange arm rækker langt ud i rummet, så lyset kan flyttes derhen, hvor du har brug for det. Modvægten på lampen kompenserer for den lange arm og sikrer ligevægt og stabilitet for skærmen, den lille hætte, som takket være den simple glidemekanisme på lampens stang.
Counterbalance er fremstillet i aluminium og stål. Lampen har en LED-lyskilde, der giver en varm farve i rummet.