Dæmningskonstruktøren Iwan Roux, hans kone Irene og den berømte landskabsarkitekt Patrick Watson har i over 20 år arbejdet på at skabe familien Roux’s hjem. Resultatet er en glamourøs fejring af deres fælles livslange passion for ekstraordinære miljøer.
Beliggende i hjertet af det berømte Cradle of Humankind World Heritage Site – en kort 45 minutters biltur fra Johannesburgs travle forretningsdistrikt – ligger familien Rouxs hjem. Kærligt omtalt som ’Reflection’. Det er et uhyre ambitiøst landskabs- og arkitektonisk projekt, der nu er en af Sydafrikas mest inspirerede boliger.
I en dal med enorme biologiske og arkæologiske rigdomme folder ejendommen sig ud over 6 hektar land med omhyggeligt restaureret Highveld-vegetation. Navnet refererer til et plateau i det centrale Sydafrika. Et plateau der ligger i næsten 2.000 meters højde med en ganske særlige vegetation.
En enkel, rusten metalport glider op og afslører en spektakulær indkørsel, hvis kanter er afgrænset af indviklede vandelementer, søer, vandløb, vandfald, kilder, bassiner, vandtrapper og tusindvis af blomstrende åkander, der leverer gæster med en unik og helt enkelt perfekt velkomst. Det omfattende vandværk, færdiggjort af Iwan Roux, som er en af landets få dæmningskonstruktører, afspejler landskabets naturlige træk. Kurver og bøjninger i flodlejets tusinder år gamle dolomitiske klipper er nu blevet en naturlig skulptur mellem bølgende græsplæner.
Patrick Watson er Iwans Rouxs mangeårige kollega med speciale i landskabspleje. Til dette projekt designede Watson også boligens arkitektur og fandt inspiration i områdets traditionelle landskurer og drivhuse. Arkitekturen bruger ydmyge, traditionelt utilitaristiske materialer som trælameller, synligt stål, plastplader og støbte betongulve for at skabe en forbindelse mellem landskabet og et af dets arkitektoniske relikvier: En original gårdhytte fra 1800-tallet.
Resultatet er et fantastisk, lavtliggende, skur-inspireret hjem, der er problemfrit integreret i landskabet. Huset ligger inden for en beskyttende ydermur, som giver såvel beskyttelse for elementernes hærgen som sikkerhed for familiens privatliv. Den sikrer også, at det vilde dyreliv som pytonslanger og busk-svin ikke trænger ind på ejendommen.
For dette meget personlige projekt blev der fra begyndelsen sat fokus på familielivet. De arkitektoniske rum er overalt i åben forbindelse med det fri. Ovenikøbet er materialevalgets teksturer i form af læder, sted og åbne glaspaneler med til at integrere landskabet i huset.
Da Irene Roux overvejede interiører, der ville hjælpe med at bringe arkitekturen til live, analyserede hun deres omgivelser for at få inspiration. Ved at kombinere nyt og gammelt samt natur og teknologi har Irene Roux skabt rum, der på én gang er fuldstændig glamourøst, men som emmer af charme og varme. Det er dét perfekte sted at opdrage hendes og Iwan Rouxs to unge sønner. Med stor behændighed kombinerer hun ubesværet elegante Ligne Roset-stole med udendørsmøbler i stål med udskårne, skulpturelle træelementer for at skabe et luksuriøst naturligt designsprog, der opretholdes i alle hjemmets rum.
Futuristisk hjemmeautomatisering og andre teknologiske elementer bringer rummet ind i fremtiden.
20 års arbejde
Roux-familien begyndte at udvikle jorden for omkring 20 år siden. I tidens løb har de arbejdet på at omdirigere en underjordisk kilde til de mange søer og vandområder, og forvandle det engang sumpede moseland til et fredfyldt parklandskab. Der er skabt plads til dyrelivsbeskyttelse i form af store fugleøer, der ligger inden for de organisk-formede søer, hvor lokalt fugleliv trives uden fare fra jorddyr, der kan true deres yngel.
Iwan Roux fortæller begejstret: “Når du kommer hertil fra Johannesburg, er der magi i ejendommen. Mest af alt fordi jeg tror, at man ikke ville forvente, at ejendommen ligger, hvor den gør. Da jeg tog til området første gang som studerende, havde jeg mulighed for at bo på ejendommen, og jeg kan huske, at jeg kørte ned ad Cradle-vejen, som dengang var en støvet grusvej. Jeg kunne ikke tro, at det hele lå så uberørt. Ikke så tæt på byen. Vi tog noget, der var rigtig godt, men lidt af en uslebne diamant, og polerede det. Nu skinner det.”
