Himmel og jord

Bureaux House Vorster Bruwer 1 - Himmel og jord

Et nyt hus på Cape Towns Atlanterhavskyst udfordrer den traditionelle arkitektur, der ellers er typisk for de fleste af dets naboer, og sigter på én gang efter at vise respekt for den naturlige skønhed i omgivelserne og fremstå mere indbydende for forbipasserende på gaden.

Hvis du går en tur langs Kloof Road i Clifton langs Cape Towns Atlanterhavskyst, er der ét hus, hvor joggere, hundeluftere, mødre med klapvogne og stort set alle andre sætter farten ned. Måske stop­per de helt op, og samles til en snak. I hvert fald kaster de lange undersøgende blikke mod et nybygget hus, der i dén grad skiller sig ud.
“Clifton har ikke det typiske forstads-setup, hvor folk bare kører rundt i deres biler. Der er mange fodgængere, og folk bruger fortovene,” fortæller arkitekten Jan-Heyn Vorster fra dette kystkvarter, der har tegnet og opført sit hus netop her.
Jan-Heyn Vorster og hans partner Pieter Bruwer byggede huset specifikt med håbet om, at det ville have en venligere og mere indbydende stil vendt ud mod gaden end de tomme, overvældende palæer, der ellers er typiske for boligkvartererne ud mod Atlanterhavskysten. Husene i området har en tendens til at følge en ret forudsigelig formel: Byg så højt du kan, byg huset med udsigt til havet og byg så stort som overhovedet muligt. Det er den logik, der præger boligerne i Clifton.
“De er bygget fra venstre mod højre, i hele grundens bredde for at maksimere udsigten,” siger Jan-Heyn og fortsætter: ”Typisk har de ingen have – kun en terrasse og selvom havudsigten naturligvis er smuk, vender alle husene mod vest, hvorfor de alle bliver udsat for den lidt ubehagelige og hårde eftermiddagssol.”

Placeret som vinden blæser
Jan-Heyn Vorster og Pieter Bruwer boede tidligere i et gammelt Clifton-hus. Det var bygget i løbet af 1940-erne. Her levede de i to år inden, de besluttede sig for at bygge et nyt. ”Det gamle hus passede ikke særlig godt til stedet. Desuden var det udstyret med en lang stejl trappe fra garagen op til huset. Ikke særligt behagelig i regnvejr med hænderne fulde af indkøbsposer. Alligevel lærte vi en masse, mens vi boede der: Huset fortalte os blandt andet noget om vind, vindens retninger, udsigten, solen og hvordan man tager højde for disse klimatiske udfordringer, når man designer et nyt hus,” siger Jan-Heyn.

Gravede garagen ind i bjergsiden
Da Jan-Heyn og hans forretningspartner, Pieter Malan, begyndte at designe huset, fandt de ud af, at deres første vigtige designbeslutninger var drevet af lektionerne om vind og vejr. “Vi begyndte at se på placeringen af bygningen på grunden,” siger Jan-Heyn Vorster. De fik en ide om at placere bygningen som en traditionel gårdbygning, som ville skabe et beskyttet uderum, der vendte mod nord og vendte ryggen mod sydøst.
Det betød, at de skulle grave ind i bjerg­siden, for at få plads til en kældergarage. Oven på den placerede de en gæstesuite, nærmest som en separat lejlighed, der er forbundet med resten af huset. Samme etage rummer også de fleste brugsrum: Vaskeri, vand- og varme, bryggers etc. Der er også en vinkælder, og fordi det er et smart hus (med skjulte persienner, der automatisk glider ned, når den hårde sol rammer huset), er IT/AV-rummet og solenergianlægsrummet også gemt nede på denne sal.
Pieter Malan fortæller, at de på gadeplan primært brugte natursten – enten som sten­murede mure eller gabionkurve med pakket sten. “Ideen var, at det mere skulle være et landskabselement end et konstrueret byggeelement. Med stenene og beplantningen ser det ud, som om det er en del af bjerget.” Selve huset er placeret oven på denne robuste base, der fungerer som “en slags menneske­skabt, anlagt sokkel”.
“Der er brugt meget energi på at bringe landskabet tilbage til bygningen,” siger Jan­-Heyn Vorster. “Det var meget vigtigt, at bygningen ikke føltes som en svævende boligblok.” Selvom det er et tæt bebygget område, er naturen i Clifton – havet og bjerget – helt centrale for oplevelsen af stedet.

Bureaux House Vorster Bruwer 4 - Himmel og jord

Jan-Heyn Vorster og Pieter Bruwer foran entredøren til deres nye hjem.

Huset forsvinder i højden
Set fra gadeniveau er det interessant at opleve, hvordan huset næsten forsvinder jo højere øjet vandrer. “De massive betonelementer bliver til tyndere svævende plader, der rækker ud til udsigten og ind i landskabet,” siger Pieter Malan. “Du oplever kontras­ten mellem de faste elementer og tomhed, mens de indre rum åbner sig fuld­stændigt op.” De solide elementer artikulerer hulrummene i form af terrassen og gården. “De udkragende kanter er beplantet med vild rosmarin, som vil krybe ud over kanterne og gøre dem blødere,” tilføjer han. Selv oppe i luften vil beplantningen på bygning­ens kanter fremtrylle en klar forbindelse til jorden.
Den forbindelse er ikke kun en tænkt ting eller til pynt: “Huset er en grøn bygning. Den høster solenergi til at opvarme alt brugsvand, gulvvarme og pool. Et solcelleanlæg genererer strøm til huset. Moderne hjem har en tendens til at være energiintensive med de forskellige teknologiske systemer, der kræves i dag, men her er huset designet til at være effektivt og så selvforsynende som muligt.”

Indvendigt er boligens to øverste niveauer arrangeret omkring et ekstrastort atrium. “Vi prøvede hårdt på at gøre huset til en komplet indendørs-udendørs oplevelse, hvor visse områder næsten blev udendørsrum, når du åbner de store skydedøre og vinduer,” siger Pieter Malan. “Så du er altid en del af haven, altid en del af udsigten, uanset hvor i huset du er.”
“Huset har en intim kvalitet, fordi det er kompakt og beskyttende,” tilføjer han. “Der er ingen lange gange. Rummene er alle indbyrdes forbundne – og godt forbundet.” Den nederste stueetage i gårdhaven omfatter en lounge, et køkkenområde, spisestue og gæstegarderobe med terrasse og pool foran. Over køkkenet er der et arbejdsværelse, som også kan bruges som et fjerde soveværelse. Over spisestuen er der en separat sove­værelsessuite og et badeværelse. Det store soveværelse, omklædningsværelse og bade­værelse er placeret over stuen og tæt på vejkanten for at sikre den bedste udsigt ud over havet. Alle soveværelser er forbundet ved hjælp af en gennemsigtig stålbro, placeret i atriummet.
Selvom der er brugt mange kræfter på at få huset til at fremstå beskedent og tilgængeligt fra gadeplan, rejser det sig alligevel fire etager op over terrænet. “Men når du er i huset, er du ikke rigtig opmærksom på
garagen og gæstesuiten nedenfor,” siger Jan-Heyn Vorster. “Bygningens størrelse op­leves helt anderledes end det indtryk, man får fra gaden.”

Roligt interiør
Interiøret har været en øvelse i tilbageholdenhed og bevidsthed om de udvalgte materialers iboende teksturer og farver. Pieter Malan og Jan-Heyn Vorster begrænsede deres palet til beton, tømmer og sten: Ærlige materialer. Kun få steder er væggene oppudset eller malet. Det er ikke altid nemt at skabe en følelse af hjemlig varme med den tilgang til indretning. “Meget af bygningens succes har at gøre med den omfattende brug af snedkerarbejde og opmærksomhed på detaljer i køkkenet og bade­værelserne,” siger Pieter Malan. “Vi havde til formål at skabe en varm, hjemlig oplevelse med stor vægt på håndlavede komponenter og sammensmeltningen af forskellige håndværke­res arbejde.”

Møblerne holder sig til en palet af stille neutrale farver og raffineret design. Naturlige materialer som læder, træ og stål dominerer. Men med kobberagtige eller metalliske gnistrer, der skaber interesse og variation, mens sort farve tilføjer definition og kontrast. Blå, grå, beige og hvid er de dominerende farver. Det ændrer ikke ved, at det helt afgørende kendetegn i interiøret er træ, beton, glas og stål, ligesom møblernes naturlige materialer tilfører en varm, taktil kvalitet til huset.
“Valget af materialer understreger vores designfilosofi, der fortæller at al finish skal overvejes nøje for at skabe en følelse af tidløs ro,” siger Jan-Heyn Vorster. Med tidens gang, efterhånden som planterne vokser sig til, og den sten- og pladedækkede beton vil få en naturlig patina, håber han, at huset vil ældes yndefuldt og blive mere integreret med dets naturlige omgivelser.

Georgian Dream

KLD Galway 1 - Georgian Dream

En bolig i georgiansk stil i den irske by Galway er på forunderlig vis genopfundet af Kingston Lafferty Design, der har skabt en unik forbindelse mellem gammelt og nyt. Resultatet er blevet det perfekte hjem for en moderne familie.

En fest for øjet. Hverken mere eller mindre. Galway-boligen er et fantastisk projekt, der nærmest ophæver skellet mellem historie og modernitet. Et renoveringsprojekt udtænkt og realiseret af Kingston Lafferty Design, et irsk kreativt design- og arkitektfirma, der også løser mange internationale opgaver. Resultatet rummer mange overraskelser – og er blevet transformeret til et dejligt hjem for en moderne familie, der består af mand, kone og fem børn. Et epicenter for et hektisk og travlt familieliv.
Huset i tre etager er bygget i 1860’erne i, hvad man kan kalde den ’post-georgianske æra’. Udefra er det en del af dét, der i Storbritannien kaldes for ’Terrasses’ – eller et ofte langt buet rækkehus med mange separate boliger. Renoveringen har været et fem år langt projekt, der skulle skabe et rummeligt hjem for den store familie: ”Vi blev først kontaktet for at se på projektet tilbage i december 2018, hvor vi sammen med arkitektfirmaet Helena McElmeel begyndte at undersøge, hvordan vi bedst muligt kunne planlægge arbejdet.

På grund af bygningens historiske og bevaringsmæssige værdi var byggemyndighederne meget forsigtige med at give tilladelse til, at det arkitektonisk og interiørmæssig renoveringsarbejde kunne gå i gang. Udover den indvendige arkitektur har vi fuldt ud redesignet interiøret i hele huset og skabt en unik forbindelse mellem gammelt og nyt,” fortæller Roisin Lafferty. ”Som ledetråd brugte vi familiens ønsker til dén måde, de ønskede at leve i deres hjem på i de rum, som de mest opholdt sig i. På den måde kunne vi bedst muligt designe indretningen og ’rejsen’ mellem de forskellige rum. Og vigtigst af alt: Hvordan vi optimerede indfaldet af naturligt lys i nøgleområder eftersom kernen i det oprindelige hus bestod af enormt tykke vægge og havde en næsten massiv struktur, der i voldsom grad reducerede mængden af naturligt lys, der ikke kunne stråle igennem til spisestuen og køkkenet.”

Originalt projekt
Det udviklede sig til et meget originalt projekt i en klassisk Kingston Lafferty Design­stil: ”Min inspiration til dette hus kom fra den historie og karakter, bygningen udstråler, så snart du træder ind i den. Dette hus havde en vidunderlig sjæl og ånd, som vi søgte at omfavne og udnytte,” afslører Roisin Lafferty. ”Vores vigtigste opgave var at skabe et interiør, der følsomt omfattede essensen af ejendommen. Og gerne på en måde, så det endelige resultat ville vise, at sådan havde det altid været,” fortsætter hun. ”Min anden nøgleinspiration til designet kom fra Handmaids Tale: Serien fangede mig med hensyn til scenografi og overordnet atmosfære,” siger hun.
Interiøret er smart designet som et møde mellem forskellige epoker: ”Vi ønskede at skabe en fusion mellem det gamle og det nye. Og samtidig sikre, at hvert rum var vært for en samling spændende interiørvalg fra forskellige epoker. Vores udforskning af farver tog udgangspunkt i det flossede originale tæppe på trappen og de indlagte georgianske mønstrede mosaikker i entréen. Bortset fra de fastnaglede elementer, stod huset med en overflod af originale møbler, herunder en række vitrineskabe, en original gyngestol, smukke glas-­
og messinglamper og mange andre kuriositeter. Eksempelvis måtte vi overtale ejerne til at beholde de originale netgardiner,” for­tæller Roisin Lafferty.

”Det vigtigste var at beholde disse designelementer, og give dem alle et nyt hjem. Bagefter kunne vi så tilføje elementer, der rummede nye interessante strukturer og former over alt i huset i form af en række bevidste valg, hvor vi kunne injicere farve- og materialekontraster for at skabe dybde og rigdom,” fortæller hun.
En række fantastiske detaljer fuldender scenariet: ”Jeg havde tidligere købt en sam­ling italienske lamper fra midten af forrige århundrede, og det var klart for mig, at deres former og farver ville passe smukt ind i de vigtigste opholdsrum. Solide sofaborde i sten blev valgt for at forankre disse to rum, og ret så skulpturelle stole og sofaer blev valgt for at skabe flere former og tilføje ungdom og liv. Vores snedkerdesign inkor­porerede højglans lak og messing og gav både bar og medieopbevaring,” fortæller de­signeren. En vigtig overvejelse i disse rum – og resten af det eksisterende hus – er kunstværkerne. ”Vi købte atmosfærisk og følelsesladet irsk fotokunst og abstrakte dristige farvemalerier,” forklarer hun.
Takket være arkitekternes arbejde, der forener forskning, god smag, perfekt farve­valg og vidunderlige specialdesignede møbler, er det nu et hjem, der opleves livligt, sjælfuldt, levende og hjemligt: ”Vores fokus hos Kingston Lafferty Design er at skabe unikke og individuelle løsninger. Vi lytter og tilpasser vores kreativitet til ønskerne. Hvert hjem er unikt. Udover at vi godt kan lide, at vores rum har elementer af det uventede, ynder vi at inkorporere en legesyg proces i vores projekt,” slutter Roisin Lafferty.

Største udfordringer
”Den største udfordring var de grænser fred­ningsmyndighederne satte for projektet. Den eksisterende ejendom havde en række faldefærdige bygninger og skure, der fuldstændig blokerede for det naturlige lys, der kom ind i bygningen. Det krævede adskillige designforslag fra både Kingston Lafferty Designs og Helena McElmeel Archi­tects inden byggeplanerne blev godkendt. Det var hårdt arbejde at overbevise myndighederne om at give os tilladelse til et redesign af bygningen, og at vi faktisk søgte at forbedre den og give de faldefærdige baghuse og skure nyt liv. Denne proces tog meget tid og kreativ tænkning samt tålmodighed fra vores kunder. Bevaring- og fredningsregler påvirkede i nogle tilfælde også indretningen, hvor mange interiørelementer måtte bevares eller genindsættes under arbejdet.

Kingston Lafferty Design elementer
”Vi designede alt snedkerarbejde i huset, inklusive garderobeskabe, paneler, køkken, nedsænkede siddepladser, køjesenge og skriveborde til drengene, arbejdsværelse og det genbrugte antikke skab i det største badeværelse. Der er skræddersyede snedkerarbejder i hvert rum, der varierer i stil og finish. Vi har også designet spisebænken og bordet samt alle de runde og sekskantede spejle, der går igen overalt i huset.”

Ny tilbygning
”Den nye tilbygning bag på huset, var min favoritopgave. Jeg ønskede at skabe dette område som en anden type lounge, der også kunne rumme andre funktioner end bare at fungere som opholdsstue. Og hvilken måde er bedre end at skabe et nedsunket samtalehul? Tanken var at sænke sidde­pladserne ned, så udsigten igennem vin­du­erne til haven bedre kunne nydes optimalt. Ved at skabe en strukturel åbning i køkkenet var vi pludselig i stand til visuelt at forbinde køkkenet, spisestuen og den bagerste lounge, og stadig bevare et frit udsyn til haven fordi lounge­området var blevet nedsænket. Jeg har altid elsket Roche Bobois Mah Jong-sofaen, så vi designede ’samtalegravens’ betonstruktur til at fungere med sofaens moduler og valgte et rigt mosgrønt fløjlsmøbelstof til at blande det ind i haven. I modsætning til resten af det eksisterende hus er dette rum fyldt med lys fra alle sider, inklusive en hvælvet loftslampe Væggen med brændeovn og fjernsyn beklædte vi med hvidkalket egetømmer. Det giver en fin taktil og varm overflade som ovenikøbet er udstyret med klassiske lamper, der er med til at give det et skulpturelt touch. ’Månen’ af Davide Groppi er en evig favorit, og det samme er den dramatiske Flos-væglampe”.

Internt anneks
”Vi redefinerede et stort vitrineskab, der tidligere havde stået i biblioteket, med et spejl, så det kunne passe ind i dette rum. Spejlet giver lyset en dramatisk effekt. Den nye tilbygning giver mulighed for flere cirku­lationsruter mellem de forskellige rum.”

Casa Serena

Bureaux House Casa Serena 1 - Casa Serena

I en hemmelig have på Mallorcas vestkyst ligger denne eksklusive villa. Gemt væk bag en stenmur i en frodig og smukt anlagt have på Mallorcas vestkyst ligger denne diskrete og meget private feriebolig, der er en hyldest til det enkle.

“Enkelthed er det ultimative raffinement”

Det er et citat, der ofte tilskrives Leonardo da Vinci – renæssancens mest legendariske kunstner, designer og arkitekt. Og det rummer stadig en høj grad af sandhed. Ikke mindst for dem, der lever et hype­r­-aktivt liv i det 21. århundredes storbyer. De drømmer nemlig ofte om et mere simpelt og enkelt liv selv om det kan virke som en utopi snarere end en reel mulighed.
Ikke desto mindre er det formentlig grunden til, at ejerne af denne nyrenoverede feriebolig i Deià på Mallorcas vestkyst valgte at erhverve lige netop denne ejendom – og måske også årsagen til, at de valgte det lokale design- og indretningsfirma More Design til at gennemføre en foryngelseskur.
Ejeren – som har skabt indtil flere ’cooler-than-cool’ modebrands – og hendes partner, der er en berømt musiker, blev øjeblikkeligt tiltrukket af den store grund, der omgiver huset og som leverer det smukkeste view ud mod den vilde kystlinje, forklarer Oro del Negro fra More Design. ”Stedet er kendt for de smukke, gamle frugtplantager på Son Bleda-gården. Ejendommen bestod oprindeligt af et typisk sommerhus fra 1970-erne. Det var opført med et helt åbent plan. Meget elementært og rudimentært. Men ærligt i sit udtryk. Det var en fordel. I kategorien ’knapt-så-godt’ var det alligevel en bolig, der var opdelt i mange små områder. Og endelig var bygningen ikke konstrueret særlig godt,” fortæller han og fortsætter:
”Så selvom der teknisk set var tale om et renoveringsprojekt, blev der hurtigt tale om et nybyggeri. Men vi har forsøgt at respektere både fodaftryk og volumen fra det oprindelige hus.”

At være diskret og ydmyg er arkitektens vigtigste værdier.

Allerede fra begyndelsen følte arkitekter og designere fra More Design, at renoveringens vigtigste aspekt ville være at holde det enkelt.
”At være diskret og udvise ydmyghed, er de værdier, vi følte var rigtigst for dette hus. Ikke mindst fordi både kunden og vi mener, at underdrivelsens kunst er dét, der giver plads til dristige valg,” fortæller Oro del
Negro.
Det færdige resultat har givet ejerne tre sove- og badeværelser, samt opholds-, spise- og køkkenrum i ét plan. Hverken de private gemakker eller opholdsrummene er særligt store. Huset har bevaret sin sjæl og leverer en klar fornemmelse af et landsted fremfor en overdådig villa.
Det er en følelse, der bliver understreget af flere indbyggede møbler og en i øvrigt tilbageholdt indretningsstil, hvor det er kombinationen af naturlige teksturer og farver, der tilsammen får boligen til at virke hyggelig. Som en tryg ramme om et afslappet ferieliv. Her er materialer i træ, natursten, smedejern og glas. Suppleret med lokalt indkøbte tekstiler og indretningsgenstande som eksempelvis vintage glasvaser. Hvert element er omhyggeligt og nænsomt udvalgt, hvor der er lagt vægt på en subtil, lagdelt indretning. Men så gennemført, at det ikke skaber rod eller forvirring i synsindtrykket.

En underspillet rustik landlig charme præger interiøret over alt i huset.

En beskyttet, komfortabelt møbleret veran­da og talrige glasdøre fører ud til den bemærkelsesværdigt frodige have. Opgaven bestod her i at respektere de modne træer i den vilde skov på den nederste del af grunden, og at skabe en traditionel mallorcinsk gårdhave med masser af grønt tæt på huset. Beplantningen er omhyggeligt desig­net af Katerina Christensson fra det lokale The Garden Company.
”Her hvor vi har den næsten perfekte grund, der er omgivet af vindbeskyttende tørre stenmure, kunne vi tilplante en tropisk, stedsegrøn gårdhave med typisk kuldefølsomme planter, som ellers kan være svære at dyrke på Mallorca,” fortæller hun.
Valget faldt på en række eksotiske planter som eksempelvis banantræer (Musa ensete, eller Ensete ventricosum) og den meget duftende røde frangipani (Plumeria rubra) samt et lindetræ og en passionsfrugt-vin. Afrunding af beplantningen er nogle smukke bregner, med Philodendron selloums gribende løv kombineret med sagopalmer (Cycas revoluta) og slanke Lady-palmer (Rhapis humilis) for at give haven tæt på huset ’det ultimative tropiske udseende.

Både udendørs og inde i huset er der skabt en enestående rolig atmosfære. Som Del Negro siger, er det mest tilfredsstillende ved det færdige projekt måden, ”hvor det fremstår både rustikt og enkelt, og alligevel er i stand til at levere alle de bekvemmeligheder, livet har at byde på”. Og dét uanset om beboerne tilbringer en afslappende eftermiddag med at læse på verandaen, er samlet omkring køkkenøen for at tilberede et måltid sammen eller sidder omkring pejsen for at snakke, mens de nyder et glas vin på en kølig efterårsaften. Huset forstørrer og beriger disse ’feriehverdage’.
Også Coco Chanel har som Leonardo da Vinci forholdt sig til begrebet enkelthed og dets betydning. Hun blev interviewet i Harper’s Bazaar i 1923 og erklærede, at ’enkelhed er forudsætningen for al sand elegance’. Dette afdæmpede og velovervejede feriehus er et bevis på, at den legendariske designer havde ret.

Feriebolig i Sag Harbor

SAG 2 - Feriebolig i Sag Harbor

160 kilometer fra Times Square – yderst på Long Island – ligger Sag Harbor. En pittoresk havneby hvor en travl Newyorker-familie har arvet en pragtfuld villa midt i en lille skov. Efter en renovering fremstår huset
nu let og lyst.

SAG 3 - Feriebolig i Sag Harbor

Sag Harbor er en lille by yderst på Long Island. Omsluttet af East Hampton og South Hampton på landsiden. Og med en pittoresk havn der via Gardiners Bay giver adgang til Atlanterhavet. Faktisk var havnen Amerikas første kommercielle havn tilbage i 1700-tallet. En havn der skabte arbejde og rigdom til byens indbyggere. Og måske mest kendt som den havn Herman Melville brugte som inspiration til sin berømte bog: Moby Dick.
I dag er Long Island stadig et rigt område. Ikke så meget på grund af skibsfarten. Nok snarere fordi de små hyggelige bysamfund med gamle statelige huse tiltrækker velhavere fra New York City, der blot ligger 160 kilometer væk.
På en 20.000 kvadratmeter stor skovgrund, der skærmer for trafikstøjen fra den nærliggende hovedvej, ligger en smuk villa højt i terrænet. En placering der leverer et majestætisk vue ud over trækronerne. De nuværende ejere ejer også en bolig i New York. Men da de arvede denne villa fra en nær slægtning, besluttede de, at de ville holde familietraditionerne i hævd og skabe et komfortabelt sted til sig selv, deres børn og børnebørn. Et gæstfrit sted som det var rart at besøge igen og igen. Et fristed væk fra storbyens vrimmel som kunne tjene som en sommerbolig og en stille weekend i ny og næ.

Efter at have udtjent sin rolle som fast bopæl for et ældre familiemedlem trængte huset til en omfattende renovering for at kunne leve op til dagens – og ikke mindst de nye ejeres – standard. Det arbejde blev lagt i hænderne på indretningsarkitekten Adam Cassino, der driver et af New Yorks mest succesrige design- og indretningsfirmaer.
Husets grundplan og indretning blev der i og for sig ikke pillet så meget ved. Men de nye ejere, som arbejder i musikindustrien, har en stor samling af vinylplader og en masse andet tilbehør, der matchede godt med den nye stil, som det blev besluttet at denne feriebolig skulle have.

Indvendigt har huset en enorm loftshøjde, der eksempelvis i opholdsstuen strækker sig syv meter op over gulvet. Det var en feature, der naturligvis skulle bevares. Hertil kommer en smuk spiral-trappe ved siden af de store vinduer, der leder op til soveværelset. Det er elementer, der er helt særegne og gør disse rum helt vidunderlige. Ikke mindst når man også tager den storslåede udsigt i betragtning. Det gør opholdsstuen til husets vigtigste rum.

“Vores æstetiske pointe var, at vi ville bevare en naturlig følelse, der gnidningsløst får huset til at vokse sammen med skoven udenfor. Materialevalget faldt på naturlige og lette varianter. Både hvad angår tekstiler, træværk og møbler. Oprindeligt var husets vægge malet i mørke og mere dramatiske nuancer. Væggene fik en lys grå og hvid farvetone. Også nye gulve i en lys træsort er med til at ’oplyse’ huset, så udsigten kan nydes i fulde drag gennem de store vinduer i opholdsstuen. Det er med til at trække haven og skoven helt ind i rummet. Det er et altid omskifteligt scenario, der skifter med årstiderne,” fortæller Adam Cassino og slutter:
”Det er sjovt, at så små ændringer, totalt kan transformere oplevelsen af huset. Efter renoveringen er det som at befinde sig et helt andet sted. Lyset spiller altid en stor rolle i indretningen. Især når du også formår at lege med den farvepalet, du nu en gang har valgt.”

Drømmebolig med genbrugsmaterialer

SHOOT 1 - Drømmebolig med genbrugsmaterialer

Det var en drøm, der blev til virkelighed, da Liesbeth Swennen og hendes mand Patrick Mermans besluttede sig for at bygge deres nye hjem i Damme i Belgien. Huset er bygget af genbrugsmaterialer fra gamle landbrugsejendomme. Med sans for detaljerne har de skabt inspirerende løsninger fra taget til vandhanerne i køkken og badeværelser.

SHOOT 4 - Drømmebolig med genbrugsmaterialer

Dét at bygge et hus udvikler sig nogle gange lidt som et moderne eventyr. Inklusive den lykkelige slutning. Det var i hvert fald tilfældet da, Liesbeth Swennen og hendes mand Patrick Mermans besluttede at bygge deres nye hjem i Oostkerke i den belgiske by Damme. Tæt på kysten – og i de smukkest tænkelige omgivelser.
Et drømmehus der udvendigt faktisk er genskabelsen af et andet drømmehus: ”Jeg fandt på Pinterest et billede af et hus, som vi begge syntes var storslået. Det satte gang i en eftersøgning, og til sidst fandt jeg faktisk ejeren, der var så sød at invitere os begge og vores arkitekt til sit hjem. Han tillod os endda at tage billeder, så vi havde et referencepunkt i forhold til indretning og diverse mål, når vi selv gik i gang med at bygge,” siger Liesbeth Swennen. Hun fortæller, at ejeren – hr. Lassens – også producerede de smukkeste egetræsdøre og vinduer. Og naturligvis fik han ordren, da det nye hus skulle opføres.
”Selvom huset udvendigt ligner et traditionelt landhus, har vi taget nogle helt andre valg i husets indre,” fortæller Liesbeth Swennen. Hun har med stor kreativitet og smarte løsninger skabt et interiør, der både er fascinerende og smukt. ”Man kan finde stor inspiration på internettet. Alt hvad man behøver er at tage de rigtige beslutninger og sørge for, at alt passer sammen.”

Selv om hun får det til at lyde lidt for let, er det lykkedes for hende at få alle ideer til at spille sammen i de smukke løsninger, der tilsammen udgør dette fantastiske hus. ”Vi elsker begge stilen i et lille Bed & Breakfast boutiquehotel i Heusden-Zolder, hvor vi har overnattet mange gange. Et andet sted, der har givet meget inspiration er AM Designs i Antwerpen. De kan levere så mange smukke møbler og indretnings-­gad­gets. Ting der er med til at skabe smuk­ke hjem. En tredje inspirationskilde er den originale stil skabt af indretningsarkitekten Joris Van Apers. Alle tre elementer har spillet en stor rolle i indretningen,” siger hun.

Deres nye bolig er opført med to soveværelser med tilhørende badeværelser, påklædningsværelse og en opholdsstue og køkken i en åben planløsning. Byggeriet varede i fire år. Grundstenen blev lagt tilbage i 2016 – og først i 2020 kunne de så flytte ind i det nye hus. Deres målsætning var at bygge det, så det fremstod som et gammelt hus. Et mål de indfriede ved at bruge genbrugsmaterialer alle de steder i byggeriet, hvor det gav mening. Eksempelvis de bærende bjælker i lofterne.
De har bevidst holdt sig til en meget simpel indretningsstil. Farverne er naturlige og neutrale. Det er de åbne rum, der præger denne bolig, hvor der ikke var behov for et overdrevent designsprog. Resultatet er blevet et varmt og hyggeligt, næsten drømmeagtigt hjem.

Liesbeth Swennen har overalt eksperimenteret med sine kreative ideer. ”Jeg malede væggene. Vi havde hyret professionelle malere til de indvendige vægge. Men jeg var ikke helt tilfreds med resultatet. Så jeg måtte selv i gang med pensler og malerruller. Jeg har fokuseret på en kalkmaling til væggene. Bortset fra køkkenøen der har fået en mælkeagtig hvid nuance. Det giver en helt speciel effekt, når man oplever kontrasterne i rummet. Og døre og gulvene har vi selv behandlet, ligesom vi også selv har bleget loftsbjælkerne.”
Alt arbejde er blevet udført med omhyggeligt udvalgte håndværkere, der besad de rette kvalifikationer. ”Efter lang tids eftersøgning fandt jeg eksempelvis de helt rigtige håndværkere til at skabe de håndsmedede jernarbejder. Det samme gjaldt tømrerne, der skulle evne at arbejde med såvel nyt som gammelt træ.”

Hele projektet endte som et næsten globalt forehavende, når hun skulle sikre sig de rette professionelle håndværkere og leverandører. Men da hun nåede til køkken og badeværelsesinstallationerne endte hun alligevel med en lokal leverandør fra Taps & Baths, som har specialiseret sig i at sælge autentiske vandhaner og vaske i høj kvalitet. Her er der tale om en stil med en mere klassisk tidløs fremtoning. ”Ud fra deres ønsker rådgav vi ejerne, så de fik mulighed for at indkøbe de helt rigtige haner og porcelænsvaske til alle rum. Resultatet blev fantastisk,” fortæller Lynn Ponettes fra Bath & Taps.
Liesbeth Swennen og hendes mand Patrick Mermans (der i øvrigt ejer et is-firma) nyder i fulde drag resultatet af deres anstrengelser. ”Vi elsker hver en krog i dette hus. Vi bor her med vores tre gravhunde. Og får ofte besøg af vores børn. Det er et roligt og meget privat liv, så vi elsker, at vi nemt kan komme ud i den åbne natur. Men vi bliver nok aldrig færdige med at lede efter smukke ting, der kan være med til at give vores bolig varme og hygge,” slutter hun.

Tropisk minimalisme

Bureaux House Orelowitz 2 - Tropisk minimalisme

Arkitekten Anthony Orelowitz har designet et enestående hjem til sin
familie. Et hjem som giver betydningen af at bo i en storby helt ny mening. Og i processen har han tillige skabt sit yndlingsrum i byen.

“I Johannesburg er der ingen bjerge,” siger arkitekten Anthony Orelowitz. ”Der er heller ikke noget hav.” Hans referencepunkt er Table Mountain i Cape Town, som løber med megen af den arkitektoniske opmærksomhed i Sydafrika. ”Dér virker det som, at alle huse vender udad i håb om at få et glimt af Atlanterhavet. Eller et kig til det altdominerende Table Mountain syd for byen. I Johannesburg er du tvunget til at skabe dit eget habitat. Dit eget hjem. Din egen udsigt.”
Det er i bund og grund hans beskrivelse af Johannesburgs urbane karakter: Fladt og uden store bjerge. Og det var dét udgangs­punkt, han tog afsæt i, da han designede sit eget hjem i storbyens skovklædte forstæder. Anthony Orelowitz beskæftiger sig hovedsageligt med erhvervsbyggeri. Hans tegnestue, Paragon, har skabt nogle af byens mest betydningsfulde arkitektoniske var­tegn. ”Men jeg havde ikke tegnet en familiebolig i 15 år.”
Ikke desto mindre skabte han sammen med arkitekten Elliot Marsden og indretnings­arkitekten Julia Day en storslået vision, der rummede alt det som et hjem i Johannesburg skal indeholde. En bolig der på en og samme tid passede perfekt til byen og alligevel skilte sig markant ud fra naboernes huse.

En lille ø i forstads-havet
Grunden, som det nye hus skulle bygges på, havde tidligere været en tennisbane med en lang indkørsel, der strækker sig fra enden af en vendeplads med nabohuse til alle sider og langt fra hovedvejen. Det føltes som en lille selvstændig ø med store ’jungleagtige’ træer i forstædernes uendelige hav.
Indretningsarkitekten Julia Day deltog i pro­jektet fra dets allertidligste stadier. På den måde sikrede Anthony Orelowitz sig, at ideerne, der drev byggeprojektet, var bæredygtige helt ned til den mindste detalje. Og slog igennem i den endelige indretning af familiens nye hjem. ”At arbejde med på dette projekt var en byggeopgave som ingen anden, jeg nogensinde har taget del i,” fortæller Julia Day og fortsætter: ”Alle detaljer i husets design blev skræddersyet og tilpasset til byggeriet, som det skred frem.” Hun erindrer blandt andet, at hun var tvunget til at redesigne hele badeværelser så flisernes mønster blev perfekt og holdt de rette linjer i rummene og flugtede med dørene. Beskæring eller ujævne fliser blev bare ikke accepteret.
Design, konstruktion, byggeri og indretning var en endeløs proces med daglige forandringer, der udviklede sig efterhånden, som det tog form.
For at kunne skabe sit eget private habitat – bosted – tog Anthony Orelowitz afsæt i en af arkitekturens arketyper: Nemlig atriumhuset. Med et indre gårdrum der smyger sig rundt om husets indvendige facader, kreerede han et fredfyldt frirum i husets hjerte under den blå himmel. Et sted han kalder sin ’egen private oase i storbyen’.
Bygningerne er i al hovedsag en serie pavilloner med store skydedøre og skodder, der kan åbnes og lukkes alt efter behov. Og som næsten uendeligt kan rekonfigurere en sand mosaik af rum på forskellig vis. Arkitekterne og ingeniørerne måtte konstruere et særligt skinnesystem for at kunne håndtere de tunge glaspartier i skydedørene.

Gårdrum er husets hjerte
I stedet for blot at omkranse gårdrummet, valgte Anthony Orelowitz så at sige at presse det omgivende landskab gennem pavillonerne og ud til alle kanter af gården. ”Grundplanen og huset ydre omgivelser skyller gennem bygningerne. Fra et rum til et andet. Det er med til at skabe en masse ’sekundære gårdrum’ rundt om i huset, hvor pavillonerne åbner sig op mod flere små private og fredfyldte kroge, og hvor de afgrænsende mure praktisk talt smelter sammen med husets vægge.”
Trods dets lange, lavtliggende fremtoning i landskabet, rejser huset sig alligevel og skaber et øvre niveau i højde med trætoppene. ”Næsten som et træhus for voksne,” fortæller Anthony Orelowitz. Det er en effekt, der skaber en oplevelse af, at rummene er strikket sammen på den lodrette led såvel som horisontalt. Det trækker én op til terrasserne med samme kraft som huset og haverne gør det i jordhøjde.
For at have styr på proportioner og vinkler tegnede han huset ’oppe-fra-og-ned’. Soveværelserne blev placeret i grundplanet under træernes skygger, mens opholdsområderne – sammen med en pool – er placeret på det øvre niveau. Men naturligvis er pool’en udstyret med koøjer med frit udsyn til gårdhaven nedenfor. At placere soveværelserne nederst i huset var et bevidst valg, der ikke blot handlede om ro. ”Jeg elsker at vågne om morgenen og kunne ’touch ground’ og vide, at jeg næsten befinder mig i skoven, når jeg går ud i gårdhaven.”
Designets rene og klare, enkle sprog er næsten uundgåeligt endt med at blive lidt af et vidunder af moderne ingeniørkunst. Som eksempelvis de brutalt stærke bjælker, som snor sig rundt om huset om end de er gemt godt af vejen bag kaskader af planter, så man næsten ikke aner, at de er der. Et andet eksempel er det flydende loungegulv, der hviler på en 90 millimeter tyk stålbøjle fastgjort i loftet. En løsning der trodser tyngdekraften.

Tropisk minimalisme
Julia Day siger, at den nænsomt kontrollerede palet af interiør-løsninger blev valgt ud fra et hensyn om at skabe et naturligt og taktilt image i husets indretning. Selv taler Anthony Orelowitz om sit ønske om at få et nærmest sensorisk feedback, når man berører overfladerne rundt om i huset. Fra væggene til gulvene. ”Det er en kvalitet ved huset, der giver ny energi,” siger han. Den rå sensitive oplevelse med de ru sten, planternes frodighed og den elementære tilstedeværelse af luft og vand er designgreb, der bevæger sig væk fra den europæiske minimalisme og i stedet nærmer sig den frugtbare, sensuelle og ikke mindst tropiske minimalisme, som man finder tidlige eksempler på i Brasilien.
Den taktile, håndgribelige og stærke fokus på naturlige byggematerialer leverer en vis jordnær stemning i husets indre. En følelse, der forstærkes af den måde lysets kommer ind på, og måden hvorpå luften flyder hen over en dam for så at strømme op gennem i et ovenlys i loftet. Det handler om bevægelse og forskellighed i temperaturen.

Magien arbejder
Arbejdet med detaljerne har også den konsekvens, at overgangen mellem husets indre og ydre omgivelser er glidende. Næsten umærkelig. Væggene og lofternes træbeklædning er så minutiøst udført, at man ikke lægger mærke til hverken døre eller vinduer. Belysningen – hvoraf meget er skabt unikt til dette hus – er også designet og skjult, så det om aftenen og natten skaber et lys-flow, der er konsistent med det ydre. Virkningen er magisk.
På trods af husets slanke, rene linjer sammenligner Anthony Orelowitz alligevel sit hus med Hogwarts skolen i Harry Potter­-universet. Ikke på grund af middelalderlige stentrapper eller voluminøse pejse. Nej, det handler om hemmelige passager og trick-døre. ”Her har vi også forsøgt at skabe hemmelige passager og skjulte rum bag ved andre rum.”
Måden som vægge og skærme kan åbnes og lukkes i huset betyder, at det næsten som ved hekseri kan ændres. Det skifter hele tiden form og størrelse. ”Lige som i et teater,” siger han.
Og så er huset udstyret med nogle helt fantastiske features, så som det 20 meter lange og tre meter brede ovenlysvindue, der kan kontrolleres via en app på Anthony Ore­lowitz’ smartphone. Det løber i husets fulde længde. Fuldstændigt magisk drager det husets ydre omgivelser ind i interiøret. ”Væggene er slet og ret planter,” fortæller han med reference til den lodrette have, der følger husets samlede længde på første sal.

Bureaux House Orelowitz 10 - Tropisk minimalisme

Skjulte rum
Julia Day har fortsat denne fornemmelse af overraskelse og opdagelse overalt i indretningen. Ikke mindst i den måde, hun har designet skabe og vægpanelerne på for at kunne skjule alt fra tøj og anden opbevaring til hele rum. Påklædningsværelser og køkkenet bagerst i huset åbner op bag ved, hvad der ved første øjekast ligner ubrudte vægpaneler. Det har også den effekt, at det i praksis nedskalerer oplevelsen af husets størrelse til et behageligt og overskueligt omfang.
Selv om der er gjort store anstrengelser for at skabe skjulte rum og funktioner overalt i huset, har Julia Day brugt sine magiske
evner til at sikre, at de åbne og forbundne opholdsområder faktisk er beboelige, så familien kan fylde dem med liv. Hun pointerer, at de store volumniøse rum også skaber behov for at skabe små kroge og lommer som kan give en mere intim og hyggelig stemning. Det er efter hendes opfattelse vigtigt, at åben-plan-indretning også skaber plads til, at beboerne kan være ’alene sammen’.
Så lige så meget som hun har respekteret arkitekturen i sit valg af møbler, har hun sørget for, at huset føles lige så komfortabelt, indbydende og beroligende, som det er overraskende og dejligt.
På inspirationsfronten har hun trukket meget på designs fra De Padova og Ligne
Roset, Wiener GTV Design og lokale designere som Haldane Martin. Hun påpeger, at ikke kun de enkelte møbler og indretnings­ele­men­ter er smukke, men de fungerer i et smukt samspil uden at konkurrere. Hun foretrak et lavtliggende design, ofte lette, temmelig gen­nemsigtige stykker, der ikke afbryder synslinjer eller ødelægger udsigten eller følelsen af flydende, sammenhængende rum.

Samtidig søgte hun efter designløsninger, der var stærke nok til at holde deres egne værdier og ikke blive ’tabt’ i rummet. “Huset leverer en oplagt mulighed for at integrere skulpturelle elementer,” siger hun. De arkitektoniske former på Haldane Martins udendørsmøbler bragte for eksempel sproget i husets “hårde skal” ind i en anden dimension. Men måske endnu vigtigere, tænkte hun meget nøje over kvaliteten af det rum, de enkelte møbler skaber omkring sig, så møblerne fungerede i overensstemmelse med den præcist koreograferede arkitektoniske bevægelse og sammenhæng.
De stærkt forbundne rum betød, at hun hele tiden skulle overveje, hvordan møblerne ville lade sig ’oversætte’, som man så det fra forskellige udsigtspunkter i hele huset. På samme måde undgik hun designs, der så “overdrevent funktionelle ud”. Køkkenet var mere tænkt som et socialt område, hvor man både kunne lave mad og underholde frem for et traditionelt køkken.
Interiøret var en øvelse i at arbejde med mange lag, og om at artikulere og komplementere arkitekturen frem for blot at skabe løsrevne dekorative elementer. Naturlige teksturer ses i tekstilvalgene, som bevarer følelsen af en jordnær og autentisk materialitet. Farverne er trukket fra vandet, løvet, himlen og sten, der er et match, der samler oplevelserne fra interiøret og haven.

Subtile variationer
For at bevare følelsen af enkelhed er der arbejdet med små subtile variationer i farvetekstur og materialer. Det er den samme granit, der er hamret til klinker her, men anvendt som knust sten og sandblæst på væggene der. Det forhindrer, at indretningen kommer til at virke for ensformig eller steril. Julia Day har helt åbenbart arbejdet med stor forkærlighed for de håndlavede elementer. ”Følelsen af den menneskelige berøring og det uperfekte er med til at bringe varme og menneskelighed til rummet,” fortæller hun.
Til tider gik hun endda så langt som til at inkorporere det, hun kalder det ”anti-perfekte” og gøre noget bevidst ’forkert’. Den mønstrede flisebelægning på den opmurede udendørssofa i den centrale gårdhave bryder for eksempel reglerne, men introducerer noget finurligt og forfriskende, der stemmer overens med stedets ånd. Julia Day citerer Vico Magistretti, der har designet en række af hendes yndlingsmøbler, nogle af dem inkluderet i huset: ”Enkelthed er det sværeste at opnå.” Det er en effekt mere end et sæt regler.
Hemmeligheden forbliver dog i detaljerne, i at kunne opretholde en klar vision fra den ’store idé’ til den mindste detalje. En sådan omhyggelig opmærksomhed betaler sig naturligvis kun, hvis ideen er overbevisende i første omgang. Hvis den er det, har du skabt et arkitektonisk vartegn. Ideen er ophøjet.
I dette tilfælde var tanken ikke så meget at skabe en bygning eller et hus i traditionel forstand. Det handlede mere om at skabe et rum. ”Et sted som kan gøre dit hjem til dit yndlingsrum i byen,” slutter Anthony Orelowitz. Den åbne gårdhave i hjertet af dette hjem er svar nok i sig selv. Og en åben invitation til at selv at gøre det.

Rifugio Lanzagallo

RifugioLanzagallo 10 - Rifugio Lanzagallo

På en bakketop i det sydøstligste Sicilien har arkitekten Daniella Rao Rubera skabt et refugie til familien. Et traditionelt landhus er transformeret til en pragtfuld villa, der tilmed fungerer som et Bed & Breakfast- tilbud til rejsende fra nær og fjern.

For at komme hertil er det nødvendigt at krydse Val di Noto-regionen og sigte mod Siciliens allersydligste punkt. Til et frugtbart sted midt mellem de to slettes byer Ispica og Pozzalo. Når man når frem belønnes man med et regulært postkort-landskab. Et frodigt grønt område slettes rigt beplantet med Johannesbrød-træer og århundredgamle olivenlunde. Målet – Refugio Lanzagallo – nås efter et par uasfalterede vejsving ved den lille landlige bebyggelse Masseria fra starten af det 20. århundrede. Her har den lokale arkitekt Daniella Rao Rubera renoveret og transformeret det gamle hus, så det i dag står som et strålende manifest for hendes arbejde.
Det gamle, næsten faldefærdige, hus besad en uimodståelig tiltrækningskraft. Det var næsten som om, de gamle mure øverst på bakken med en fantastisk udsigt ud over havet kaldte på hende – og på en stærkt tiltrængt renovering. Tanken var, at det gamle hus skulle fungere som familiens sommerhus. Men efter Corona-­nedlukningen af hele det italienske samfund besluttede hun at gøre flytningen permanent.
”Jeg har mange minder fra min barndoms ferier på Sicilien. Vi boede i Cagliari på Sardinien. Og jeg husker tydeligt, hvordan vi rejste med færgen til Messina og hvordan vi ankom til min bedstemors hus,” fortæller Daniella Rao Rubera. Efter at have boet en tid i Belgien med sin egen familie var det som at rejse tilbage i tiden og vende tilbage til et liv tæt på havet. ”Fra vores gård er der blot ti minutters gåtur til ud til havet. Den har en nærmest strategisk position. Det er dét sted, der er længst væk fra Nordeuropa. Midt i de Hybleanske bjerge. En bjergkæde i det sydøstlige Sicilien, der ofte omtales som Trinacria-regionens Schweiz. En velstående region hvis rigdom stammer fra kvægavl og landbrug.

Klassisk og robust arkitektur
Hendes landejendom består af to klassiske bygninger, hvis mure er opført af sten fra den nærliggende by Modica. De ligger vinkelret på hinanden som et stort L. Den ene bygning – ’La Stallone’, blev i en anden tid brugt som husly for gårdens dyr, men huser i dag familiens opholdsområde og soveværelser. Det tidligere stuehus, hvor der blev produceret ost og røget ricotta, fungerer i dag som et anneks med gæsteværelser, der fungerer som et siciliansk Bed & Breakfast. Husets former og rum står imidlertid som de traditionelt har gjort det på disse klassiske og robuste italienske gårdhuse med sine buer og glimt til havet. Disse stenhuse – også kaldet ’Baglio’ (befæstet gård) var opført solidt for at beskytte både mennesker og dyr. ”Jeg restaurerede bygningerne med lige dele nye eksperimen­telle træk og en næsten filologisk omhu for både husets og områdets sprog og kultur. Jeg brugte tre år på at konsolidere hvælvingerne, restaurere gårdens brolægning og husenes vægge. Samtidig forsøgte jeg at rekonstruere de manglende bygningsdele og genskabe fugerne mellem stenene. Det krævede en omfattende ’jagt’ i hele regionen efter dygtige håndværkere, der stadig mestrede de traditionelle byggeskikke. ”

RifugioLanzagallo 11 - Rifugio Lanzagallo

Daniela Rao Rubera har udvidet de eksisterende dør- og vinduesåbninger for at øge lysindfaldet i rummene. Hun har designet nye smedejernsdøre og vinduesrammer som en hyldest til den post-industrielle æra. Dog med en tilføjelse i form af sicilianske træskodder, der har fået et mere moderne touch. Men tidens ælde og de pudsede vægges patina med sodpletter fra den gang, beboerne producerede deres røgede ricotta-oste er forblevet som de var. Der var alligevel intet, der kunne forbedre deres tilstand.

I husets indre er historiens spor tydelige. Om end de eksisterer i tæt samspil med en mere urban livsstil. ”Ideen var at opbløde den meget rustikke stil, så vi fik et mere nutidigt hjem.” Daniella Rao Rubera har blandet sin indretning med nogle få designermøbler, som hun har arvet efter sin far. Sammen med tekstiler i et traditionelt design og nogle antikke elementer, har hun skabt et varmt og indbydende hjem. Men størstedelen af interiøret har hun selv designet. Som for eksempel FENIX-køkkenet, spisebordet skabt af appelsintræ, smedejernstrappen og skabene i soveværelserne. For slet ikke at tale om badekarret støbt i beton i badeværelset. Alene dømt ud fra materialevalget og de rene linjer i designet, vil mange sikkert mene, at de altid har været der.

RifugioLanzagallo 22 - Rifugio Lanzagallo

Modern Desert

Modern 1 - Modern Desert

Palm Springs ligger som en grøn oase midt i Sonoran Desert i det sydlige Californien.

I den steghede Sonoran Desert ligger Palm Springs som en grøn oase. I en
menneskealder har byen tiltrukket filmstjerner fra Hollywood, der her
byggede ekstravagante villaer inspireret af Bauhaus-bevægelsen fra 20-ernes og 30-ernes Europa. Men det varme klima har ført til dét amerikanske
arkitekter betegner som ‘Modern Desert’.

I de store Hollywood-studiers guldalder var filmstjernerne ofte underlagt en række moralske klausuler i deres kontrakter. Her blev det i detaljer beskrevet, hvad de måtte og navnlig ikke måtte foretage sig i deres fritid. Som regel var disse kontrakter gyldige i en afstand på 100 miles fra deres studier i Los Angeles.
Og da ørkenoasen Palm Springs ligger 110 miles væk fra storbyen, blev byen den foretrukne legeplads for mange filmstjerner og studieledere. En tiltrækningskraft byen stadig besidder.
Palm Springs ligger som et lille grønt åndehul midt i Coachella-dalen. Kun få timers kørsel fra den vidtstrakte og kaotiske millionby Los Angeles.
Ørkenoasen kan prale af en af de bedste samlinger af modernistisk arkitektur i verden. Velhavende kunder fra det nærliggende Los Angeles opførte villaer i klassisk Bauhaus-stil. En byggestil der her blomstrede fra midten af det 20. århundrede.

Modern 7 - Modern Desert
Modern 9 - Modern Desert

Mange arkitekter i det sydlige Californien tilpassede ideerne fra Bauhaus-bevægelsen, de­r var meget på mode i Europa, og skabte en elegant, men mere uformel stil. Det behagelige klima gjorde det muligt at udviske grænserne mellem husenes indre og det udvendige landskab. Det skabte en hybrid arkitektonisk stil, der i dag går under navnet ’Desert Modern’.
Palm Springs er i dag et virtuelt museum for moderne arkitektur fra midten af århundredet, der rummer verdens måske største og bedst bevarede eksempler på modernistiske hjem og historiske bygninger bygget i 1940’erne, 1950’erne og 1960’erne. Palm Springs­-baserede indretningsarkitekt Christopher Kennedy åbnede i 2015 sit eponyme designstudie og butik, “Christopher Kennedy”, som har specialiseret sig i skabe moderne hjem i disse vintage-villaer med et behændigt miks af nutidige møbler, belysning og kunst.

Modern 24 - Modern Desert

Skarpe linjer og gylden kunst løfter oplevelsen af denne villa

Modern 25 - Modern Desert

Kennedy, som også er en passioneret filantrop, har i løbet af blot nogle få år blevet en af de mest indflydelsesrige designere i Coa­chella-dalen, hvor hans stil kombinerer det bedste fra californisk modernisme med jet­set-nostalgi fra midten af det 20. århundrede.
Et strålende eksempel er villaen, som han skabte til et par fra Seattle. De ønskede et andet hjem for at undslippe de regnfulde og dystre vintermåneder i det nordlige USA. Et afslappet og ubesværet sted, hvor de kunne nyde det varme vintersolskin og udsigten over de omkringliggende San Jacinto­bjerge. Efter en omhyggelig søgning valgte kunderne at købe denne villa med et grundplan på i alt 350 kvadratmeter. Det ligger midt i Indian Canyons-kvarteret, et område med brede gader og en bemærkelsesværdig høj koncentration af villaer fra midten af århundredet med høje palmer, der svajer i ørkenbrisen.

Til husets interiør ønskede Christopher Kennedy at spille på begrebet ørken. Ved at inkorporere marokkanske accessoires og møbler i sit design har han skabt et smukt ægteskab mellem ørkenen, der utvetydigt gør dette projekt unikt og originalt. Kennedy fortæller: “I dette projekt ville jeg lade fantasien løbe løbsk; for eksempel blev der i barloungen valgt et metallisk tapet med et stort blomstermotiv. Kombineret med de marokkanske teborde og en italiensk vintage gylden metallampe præsenterer det et samlet miks, der set som en helhed passer perfekt til den type atmosfære, vi havde i tankerne.” Der blev lagt særlig vægt på at finde de helt rigtige farver fra en palet af lagdelte neutrale farver, der spænder fra duegrå til creme, gråbrune med bløde lyserøde accenter, alle formidler en atmosfære af elegance og ro. I de to
soveværelser, begge med eget bad, blev møblementet og tilbehøret omhyggeligt redigeret for at fremme følelsen af ro og komfort. Både det primære soveværelse og gæsteværelset har glasdøre fra gulv til loft, som åbner ud til terrasser, hvilket forstærker forbindelsen til det fri og de omkringliggende ørkenbjerge i det fjerne. Opmærksomheden på udearealerne er ikke blevet overset. Uderummene er blevet opdelt i forskellige områder med swimmingpoolen som fællesnævner: Et til afslapning og et andet område ved poolen til spisning og underholdning. Den sidste kommentar fra ejerne efter færdiggørelsen af arbejdet var: “Det er et sted, vi elsker. Det er afslappende, beroligende og rummer meget energi, det er blevet vores yndlingssted, vi er altid glade for at kunne vende tilbage, og vi beklager, når det er tid til at tage af sted”.

Cape Winelands

Bureaux House Weylandts 9 - Cape Winelands

Huset er den perfekte ramme for både familieliv og Weylandt parrets livstilsbrand.

Chris Weylandt og Kim Smiths luksuriøse hjem ligger smukt midt i Franschhoekdalen i Cape Winelands lidt øst for Kapstaden. De har noget prosaisk navngivet deres overdådige bolig med det simple franske
ord: Maison. Huset er den perfekte ramme for både familieliv og deres
indretnings- og livstilsbrand.

“Der findes virkelig mirakler over alt. Du skal bare vide, hvor du skal lede.” Det er en livsklog læresætning, som Chris Weylandt med stor passion og overbevisning fortæller, mens han læner sig tilbage i have­stolen udenfor sit storslåede, moderne hjem i Franschhoek Valley lidt uden for Kapstaden i det sydligste Afrika. Et hjem han deler med sin hustru og forretningspartner Kim Smith, deres fire børn og en Grand Danois, der – set i lyset af deres metier – meget passende bærer navnet Eames.
Chris Weylandt og Kim Smith har nemlig sammen skabt en af Sydafrikas mest succes­rige indretnings- og livsstilsforretninger. Han stammer fra Namibia, hvor hans far i sin tid startede en møbelforretning. I dag er Weylandt anerkendt som Sydafrikas svar på Sir Terence Conran. Han vakte fornylig en del opsigt med udvidelsen af møbel- og in­te­riørbutikken Weylandts i Australien – nær­­me­re bestemt i Melbourne, som i stigende grad bliver betragtet som den uofficielle design­-hovedstad på den sydlige halvkugle.

Horisonten, vingårdene og de fjerne bjerge får deres nybyggede ’container-inspirerede’ hjem til at fremstå dristigt og moderne. Her kommer husets grundelementer af glas, aluminium og beton for alvor til at fremstå som en skarp kontrast til landskabet. Det er også et hus, hvor alle konventioner har måtte vige for Chris Weylandt og Kim Smiths drømme. Her er ingen fodlister, gardiner eller døre. Men trods en modernistisk tilgang til byggeriet er arkitekturen alligevel baseret på lokale traditioner. Eksempelvis er hele husets grundplan skabt ud fra principperne i dét, som stedlige arkitekter omtaler som Cape Dutch werf, hvor bygningens forskellige områder er klart adskilt og markeret efter deres funktion. Deres hjem omfatter endda også en ladebygning fra 1796, som nu udgør en central del af deres egen private bosætning i Cape Winelands.

Ingen tænd-sluk knap
Sammen har de skabt et hjem, hvor de i sandhed lever som en inkarnation af deres eget indretnings- og livsstilsbrand. Deres bolig er i praksis deres egen markedsplads. Der er ingen adskillelse mellem arbejds- og privatliv. Ingen ‘on-off’ knapper. ”Vi lever med design,” fortæller Kim Smith. ”Det er vores liv. Hver eneste lille ting i vores hjem er filtre­ret gennem vores designlinser.”
Og hvis oplevelsen af luksus og godt design i deres butikker virker besnærende, er et besøg i deres hjem et forførende glimt gennem deres designerlinse. Et indblik som drager én midt ind i et veldesignet landskab. Først og fremmest handler det om sigtelinjerne gennem huset. Selv om boligen i prak­sis er spredt ud i forskellige vinger, hvor alt er arrangeret efter funktion, har formålet dybest set været at skabe kanaler, der bevidst overtaler og trækker øjet i den rigtige retning. Grænserne mellem husets indre og det omgivende landskab udviskes, så det overordnede design med en særlig filmisk logik fremtræder klart og helt umuligt at modstå.

Grænserne udviskes
Dette hus rummer på én og samme tid en soliditet og en flygtig tilstedeværelse i land­skabet: De store glaspartier følger stierne og mønstrene i omgivelserne. Et bevidst valg der skaber ‘billedvinduer’. Kigger man i én retning, er der udsigt til et ældgammelt knud­ret egetræ. I den anden retning er der frit udsyn til vidder med de oprindelige vilde græsarter, vilde hvidløg, skeblads-stauder og Iris. Og for yderligere at øge den sanselige oplevelse har Chris Weylandt og Kim Smith – hvor det har kunnet lade sige gøre – sørget for, at de store glaspartier kan trækkes fuldstændigt til side, hvilket ikke blot udvisker grænserne mellem naturen uden for og husets indre. Det går fuldstændigt i ét med hinanden.

Træ er interiørets kerne. De bærende bjælker, gulvene og de motoriserede skodder er med til at skabe flydende overgange og ensartethed i designet. Fuldstændigt blottet for billige indretningsmæssige gimmicks, er det de naturlige materialer, der går igen overalt i huset. Læder, kohuder, markante tekstiler og træ dominerer såvel vægudsmykning som møblement. Der er lagt vægt på organiske teksturer og håndlavet kunst med inspiratoriske træk fra Asien, Orienten, Sydamerika – og naturligvis også afrikansk design og tradition. Indretningen er præget af både vintage-designs og nyere industrielle kunstgreb. Det rummer en næsten øko-chik fornuft. Men på en måde der sikrer, at husets integritet ikke bliver kompromitteret. Overalt hvor ens blik falder, rummer det en perfekt balance mellem det kunstige og det organiske.


”Hvis du vil, kan du kalde det for Slow Living”. Det er i hvert fald Chris Weylandts motto. ”Vi vil have ægte tekstiler og original indretning. Og gerne mange forskellige. Vi skaber flere lag af godt design – og blander dem. Ganske som vi vil. Sommetider støder de sammen. Men vi ønsker, at vores hjem skal være et billede på den tid, vi lever vores liv i – og at vores gæster føler, at de kan se sig selv hjemme, når de træder ind i huset.”
”Enkelt, økologisk, naturligt og varmt. Med store åbne områder,” siger Kim Smith om de mål, de havde da de begyndte byggeriet af dette storslåede hus. Og dét har de i sandhed opnået. Men deres Maison er meget mere end bare det. Der er noget forunderligt over så moderne rum, der på samme tid formidler en oplevelse af historie og den gamle verdens værdier uden at sætte ønskerne om en tidsvarende bolig over styr. Resultatet er en fusion mellem nyt og gammelt. Sjæl. Integritet. Og en langtidsholdbar bolig.

Cape Town panorama

CapeTownP 2B - Cape Town panorama

I Cape Town ligger denne enestående bolig, der med en betagende placering i bakkerne over Camps Bay, leverer et 180 graders vue ud over det åbne hav. Med en kombination af stram arkitektur med rene linjer, panoramaudsigt og et mere end velovervejet interiør er huset et spektakulært eksempel på nutidens bedste design.

CapeTownP 6B - Cape Town panorama

Boliger på denne blinde vej i Cape Town er ikke lette at få fingrene i. Med en beliggenhed i bakkerne ved Signal Hill og med uhindret udsigt ud over de verdensberømte strande Clifton og Camps Bay, er det uden tvivl storbyens mest eksklusive beliggenhed. Husene her bliver kun sjældent udbudt til salg.
Eksempelvis købte ejerne af dette bemærkelsesværdige hus ejendommen helt tilbage i 1990-erne. Og dét først efter lang tids søgen efter det helt rigtige grundstykke. Med sin placering for enden af gaden har huset en imponerende udsigt i næsten alle retninger. Da de købte ejendommen var det bebygget med et lille hus, der imidlertid ikke ydede den fantastiske udsigt fuld retfærdighed. ”Og det er netop udsigten, der gør denne grund så enestående,” fortæller Barbara Hicks, der sammen med sin mand John købte ejendommen i 1992.
Efter en lang proces med nye arkitekttegninger og godkendelser blev den gamle bygning revet ned, så parret kunne gøre deres drømme til virkelighed. Og det nye hus matcher absolut den førsteklasses udsigt. Selv mener de, at husets visuelle fremtoning og moderne arkitektur giver udsigten en vis konkurrence. Og det samme kan siges om parrets evne til at indrette huset med spændende møbler og masser af kunstværker.
Ved ankomsten fanges ens opmærksomhed straks af boligens spændende facade. En dristigt “patchworket” hævet stensti fører til hoveddøren, som er grebsfri. Den næsten usynlige dør punkterer en væg beklædt med glatslebet, varmtonet cedertræ. Over dette rejser sig en semi-transparent brise-soleil med et indviklet mønster, der er med til at afbøje solstrålerne, så huset ikke overopvarmes i sommermånederne. Den gennemsigtige mur er skabt ved hjælp af tusindvis af slanke terracotta-fliser.
Indenfor døren fortsætter følelsen af, at man er ankommet til et helt særligt sted. I entréen kombineres de dramatiske, tredobbelte proportioner med en skulpturel trappe. Og før der overhovedet er tid til at arbejde sig op ad trappen og de spændende, poetiske kunstværker på væggen ved siden af den, bliver ens opmærksomhed afledt af en sensationel fjerklædt is­bjørneskulptur, der er skabt af den italienske kunstner Paola Pivi. Andre kunstværker i lysbokse under trappen fanger øjet. Det samme gælder den imponerende loftslampe. Alt i alt har Barbara og John Hicks alle­rede her skabt et legende, karakterfyldt og gallerilignende rum.

CapeTownP 12B - Cape Town panorama

Tag den lange trappe op i huset, og følelsen af dristighed og en nærmest teatralsk stemning fortsætter. Øverst er et kæmpe opholdsområde i åbent plan – men det element, der umiddelbart tiltrækker øjet her, er den spektakulære 180-graders udsigt over havet og himlen, der folder sig ud langs den ene side af rummet. Endnu en gang et rum fyldt med dramatisk appel. En ting er den betagende udsigt. Men lige så vigtig for oplevelsen af dette rum er det gennemtænkte interiør, der består af moderne møbler og iøjnefaldende kunst.
Det, som Barbara og John Hicks har skabt – både her og på husets højere etager – er inte­riør, der både komplementerer og forstærker arkitekturens rene linjer og udsigtsindramning. I opholdsområdet leverer de slanke Antonio Citterio-sofaer komfortable siddepladser, men er også et ideelt designvalg, fordi de ikke visuelt forstyrrer udsigten til horisonten.
Vigtigt for oplevelsen af denne bemærkelsesværdig bolig er også den indvendige finish og øvrige inventar, som spænder fra sandsten og marmor til træpaneler. Hele vejen igennem tilføjer paletten af naturlige materialer, der er valgt til at fuldende interiøret, en følelse af lethed og luksus til rummene, mens møblerne omfatter et væld af prominente navne i både nutidigt og klassisk modernistisk design.

CapeTownP 14B - Cape Town panorama

Blandt de mange højdepunkter er moderne klassiske lænestole skabt af Alvar Aalto og Le Corbusier, skulpturelle moderne stole af Tom Dixon, elegante udendørsmøbler af Patricia Urquiola og mønstrede tæpper fra Moooi. Af andre unikke detaljer kan nævnes det specialfremstillede barskab fra Ceramic Matters og en “pixeleret” skænk af Cristian Zuzunaga for Barcelona Design. Det sidste oplevelseslag leveres af de mange kunstværker, der i mange år har været gode ‘samtalestartere’ når husets gæster beundrede værkerne. Det gælder ikke mindst en flot udsmykket buste skabt af den sydafrikanske samtidskunststjerne Athi-Patra Ruga.

Med egen skybar kommer gæsterne tættere på stjernerne på de lange sommeraftener

Set fra et designsynspunkt, er der meget, der kan aflede øjet og opmærksomheden i hele dette hjem. Et hjem i flere etager. Alligevel virker det som om, at boligens grundplan er skabt ganske intuitivt, så man næster per automatik, trækkes gennem de forskellige rum. Og næsten overalt overvældes man uundgåeligt af den fantastiske panoramaudsigt over havet og bølger, der slår mod kysten neden for huset.mod på flere niveauer, men strømmen af rummene er også organiseret til tilsyneladende intuitivt at trække dig gennem dem – og uundgåeligt mod panoramaudsigten over havet ved dets front.
Selvfølgelig hyldes den uberørte og maleriske bjergside over og ved siden af huset også på passende vis. Køkken-alrum rummet er perfekt placeret til at nyde en alfresco morgenmad, hvor man tilsyneladende er placeret midt i naturen. Og dét til trods for, at den urbane travlhed i de nærliggende byer Camps Bay og Seapoint kun er få minutters kørsel væk.

Ejerne tilbringer deres somre i huset, og i den periode inviteres flere sæt gæster til at bo hos dem. Deres rummelige hjem i åbent plan egner sig nemlig perfekt til gæstebud med solnedgangscocktails såvel som udendørs-måltider, der indtages på den store terrasse, der støder op til “skybaren” på øverste etage. For som ejerne siger med karakteristisk underdrivelse: “Her er solnedgangene over havet er ret spektakulære”.
Det er et hus skabt af stram arkitektur og dramatisk design. Men det smukkeste element er fortsat det fantastiske panorama med den uberørte bjergside og kyst. Som Barbara og John Hicks siger: “Det er et privilegium at vågne hver morgen til denne vidunderlige udsigt.”