Beliggende i et naturreservat og med en spektakulær 360-graders udsigt over det omkringliggende landskab, er denne øko-hytte nær Cape Town et misundelsesværdigt familieferiested.
Beliggende på skråningerne af Klein Hangklip-bjerget, lidt over en times rejse fra Cape Town, kombinerer denne bemærkelsesværdige feriebolig en elegant og enkel designoplevelse med en tilsyneladende uendelig 360-graders udsigt. Den er udtænkt af en stor familie, som købte den landbrugsjord, den ligger på, for en del år siden. Den eneste struktur på ejendommen var en lille tømmerhytte, som nedbrændte under en naturbrand i 2005. Spol tiden næsten to årtier frem til februar 2022, da to af familiens medlemmer “tilfældigvis kørte forbi ejendommen og efter en pludselig indskydelse drejede sig ind på den dengang ret bumpede adgangsvej til det naturskønne område, hvor hytten engang havde ligget,” forklarer et af familiens medlemmer: Eddie Horn. Denne indskydelse fik familien til at mindes stedets fantastiske udsigt over Rooi-Els flodmunding og strand, Det Indiske Ocean og de omkringliggende bjergkæder, såvel som landets egen naturlige skønhed: Det er dækket af oprindelig fynbos-vegetation, da området er en del af Kogelberg Biosphere Reserve i dét, der normalt omtales som Cape Floristic Region. Et beskyttet område, der er udpeget som et UNESCO verdensarvssted. Familien besluttede i fællesskab at bygge en øko-hytte-feriebolig på stedet og opdagede, at reservatets udviklingsregler ville gøre det muligt for dem at gøre det, hvis fodaftrykket af den nye bygning var nøjagtig det samme som den oprindelige gamle træstruktur.
Bygget af to containere Med sin baggrund i ejendomsudvikling var Eddie Horn det oplagte valg til at styre projektet. Fra starten var målet at bygge videre på “ejendommens virkelig unikke egenskaber,” siger Eddie Horn og fortsætter: “En ejendom som ville kunne nydes af vores familie, venner og gæster.” Det var også heldigt, forklarer han, at bygherrerne af den gamle hytte havde placeret den på det mest ideelle sted, hvorfra man kunne nyde “den fantastiske udsigt over havet, ind i kløfterne og op ad Klein Hangklip-bjerget over hytten”. Med en klar idé i tankerne om, hvad familien ønskede, vidste han, at en containerbygning ville være optimal i forhold til hurtigt at skabe en ny hytte på stedet. Arkitekt Raymond Rietoff fra RRAD blev kontaktet for at hjælpe med planlægning og design, og bygningens konstruktion blev udført af SmartMod, som er lokale specialister i denne type byggeri. Raymond var medvirkende til “at få positioneringen perfekt på det eksisterende fundament og finde det rigtige niveau,” siger Eddie Horn.
Fra starten af udviklingsprocessen havde Eddie Horn været i samråd med sin mor, Erna van der Merwe, som har en livslang interesse for design og indretning. Finish og interiørfarvevalg er i høj grad hendes fortjeneste. De dybe koksgrå toner opvejet med lysere træfinish skaber et slankt, monotont og nutidigt udtryk i interiøret. De fungerer også smukt i forhold til ferieboligens placering. Som Eddie Horn forklarer, var det principielle mål “ikke at distrahere fra eller forstyrre den bemærkelsesværdige stemning, der skabes af udsigten og de rige farver i fynbos-vegetationen og bjergene, der omgiver hytten”. Eddie Horn, hans kone Julia og deres nye baby Thomas tilbringer megen tid i hytten. Men som han siger, laver de meget lidt, når de er der. “Vi slapper for det meste bare af og afskærer os fra resten af verden. Fordyber os i den storslåede fauna og flora, som biosfæren har at byde på,” fortæller han. ”Vi nyder også det næsten daglige besøg af den lokale bavianflok og at se, hvad de laver. De prøver altid lykken i forhold til at prøve at stjæle en bid mad eller 10! Enhver, der ønsker at være mere aktiv, kan udforske gården, tage en tur til en af de mange nærliggende strande eller begive sig ud på de berømte vandrestier i det nærliggende Kogelberg Nature Reserve – men når det er sagt, så er det bestemt ikke let at rive sig væk fra denne fabelagtige udsigt.” •
Hun fandt en ruin. Forelskede sig i stedet. Og overtalte lokale håndværkere til at restaurere den lille hytte fra grunden. Charlotte Mauge har skabt et frirum i Alperne, der rummer inspiration fra både Navajo-indianernes kultur og Ralph Lauren.
Kun skov og sne, så langt øjet rækker. Og så naturligvis en fantastisk udsigt til Europas højeste bjerg: Mont Blanc. Vi er kun få kilometer fra Megève, en charmerende middelalderlandsby kendt som Haute-Savoies perle. I hjertet af de franske alper. Her er stemningen en helt anden end i storbyens vrimmel. Den er bestemt mere rå og mere sand. Her er det den vilde natur og oplevelsen af regulære bjerge, der hersker. Lige uden for døren befinder man sig midt i en lysning med vilde blomster kranset af tæt skov. Åen flyder stille nedenfor. Næsten midt i ingenting. Altså bortsetfra, at skiløjpen ligger bare lidt længere væk gemt bag fyrretræerne. Der er også en lille landsby med små butikker, som sælger lokalt producerede fødevarer. Alt sammen i en afstand, der blot tager nogle få minutter at gå. Med sine små røde døre og indlagte balustrader kunne Charlotte Mauges hytte være taget lige ud af et eventyr. ”Engang var der en lille landlig bygning – et mazot – der lå hen som en ruin. Ødelagt. Ugæstfri. En bygning, der uigenkaldeligt var dømt til nedrivning”, forklarer Charlotte Mauge, fransk af fødsel med en italiensk mor, opvokset i både Paris og Toscana. Der er en globetrotter gemt i hendes DNA.
Arkitekturen her rummer en klar Savoyard følelse. Tilsat lidt Amerika. Dét USA hun har rejst igennem på kryds og tværs har i høj grad inspireret hende og udstyret hende med stor passion for ”Wild West” og Navajo-indianernes kultur. ”Og så forfinet med lidt Ralph Lauren-design”, siger Charlotte Maugue og fortsætter: ”Han er en af mine yndlingsdesignere”, et ikon par excellence og kendt for den country-chic stil, jeg elsker”. ”Jeg har altid drømt om at eje en lille canadisk hytte i bjergene. Et sted hvor jeg kunne slappe af og holde ferie.” Hytten er helt og holdent bygget af træ. Måske lige med undtagelse af den imponerende groft tilhuggede stenpejs i hjertet af hyttens dagligstue. Kun udsmykket med et ædelt indrammet Hermès Carré-tørklæde med portrættet af en indianerhøvding. En gave fra venner.
”En atypisk hytte … et næsten sindssygt eksperiment.” I hvert fald for de lokale arbejdere, der stod for byggeriet. Men Charlotte var ret god til at overbevise dem og finde en erfaren gammeldags tømrer, der endda henviste til sin bedstefars byggenotesbøger for at bygge hytten med forkullet, børstet grantræ. Her er ingen genvundne, falske gamle effektmaterialer, der ellers er meget populære i lokale bygninger. Her er det bare den rigtige rustikke fornemmelse, der passer til et hjem i højderne: Enkelt og hyggeligt med en afslappet atmosfære og et unikt eksotisk præg. Inde i huset er der et stort åbent rum med opholdsstuen, der grænser op til køkkenet og husets bageste veranda, der når helt op til skovkanten. Går man op ad trappen af ru udhuggede træstammer, ligger soveværelset. Børnenes soveværelse ligger i kælderetagen. ”Hvad angår møblementet har jeg udelukkende valgt det, jeg kan lide.” Møbler og udsmykning fandt hun enten direkte i de omkringliggende landsbyer eller under sine mange rejser i det fysiske rum og på nettet. “Badekarret er en hundrede år gammel Jacob Delafon-kreation i støbejern, som vi har malet om med rustmaling. Det kommer fra en nabohytte, der var ved at blive revet ned. Det samme gælder den smukke blå keramik og messingovn i stuehjørnet. Alt stadig i perfekt stand”.
De dyrebare turkise håndtag på møblerne i soveværelset fandt Charlotte Mauge i et indianerreservat i Santa Fé. ”Det var kærlighed ved første blik”. Spredt rundt i huset ses udsmykning og tekstiler fra Ralph Lauren, Pendleton og Lexington Company. Resultatet er en blanding af etnisk, New England-stil og specialdesignede elementer kreeret af lokale håndværkere. Det samme gælder spisebordet: En solid plade, der hviler på enkle ru træstammer, korrekt sat sammen med de raffinerede kreationer fra Charlotte Mauges egen hånd: 100 pct. håndlavede keramiske fade, skåle og tallerkner udsmykket med Navajo-mønstre såsom farvede fjer, geometriske mønstre og kaktusser. De er en del af kollektionerne ”Feels Lake Home” – bordets kunst, et projekt, der kombinerer hendes passion for boligindretning, madlavning og rejser. Efter at have tilbragt mange år med at handle med luksusvarer besluttede Charlotte Mauge for omkring ti år siden at ændre sine planer og forlade storbyen til fordel for det schweiziske landskab på kanten af Genèvesøen, hvor hun bor sammen med sin mand David og deres tre børn Léon, Ava og Gioia. Nu handler det om den uspolerede natur i hjertet af Schweiz. Ikke så langt fra hendes lille canadiske hytte med udsigten til Mont Blanc. •
To søstre. Opvokset i en familie, hvor far drev en indretningsvirksomhed, og mor havde et særligt øje for indretning. Følelsen af skønhed og harmoni er noget, vi har i blodet. Med slet skjult stolthed har Inge og Greet Lefèvre gang på gang bevist, at de har arvet forældrenes sans for god smag og indretning. ”Vi har en så knusende god smag, at det til tider næsten er skræmmende.”
På en menneskelig skala Bordet, som komfortabelt giver plads til mere end ti personer, fik en fremtrædende plads i Inge Lefèvre og hendes families hus, der ligger smukt i den grønne udkant af Brugge. ”Vi havde i et stykke tid ledt efter et hus at renovere her i området, men fandt ikke rigtig noget, der faldt i vores smag. Denne byggegrund havde været til salg i et stykke tid, og da vi efter et års hussøgning talte med grundejeren, blev salget hurtigt afsluttet,” fortæller hun. Parret vidste præcis, hvad de ville have: Et stort hus, der er godt at komme hjem til for både dem selv og deres to børn. Og stort nok til at byde folk velkommen på en gæstfri måde.
”Jeg ville bestemt ikke have, at værelserne skulle være for store. Jeg tænker: Et hus skal falde omkring dig som et varmt tæppe. Du kan aldrig opnå den slags intimitet med rum, der er for store.” Heldigvis var deres arkitekt, Peter Bovijn fra Brugge, på bølgelængde, og sammen med Inge og hendes mand skabte han et hus med majestætiske proportioner, men med overraskende intime rum. Rum i en menneskelig størrelse. ”Vi har også været meget heldige med vores entreprenør, Chris Frodure fra Wingene. Han forstod med det samme, hvilken stil vi havde i tankerne og gik meget aktivt på jagt efter de rigtige materialer. Gulvet i entreen er for eksempel en gammel blå sten afbrudt af runde cabuchons af Carrara-marmor, som vi ikke ville have fundet uden ham.”
Landligt, hyggeligt, fransk Selvom det kun blev bygget for ti år siden, kan man ingen steder i dette hus mærke, hvor nyt det egentlig er. ”Det skyldes selvfølgelig, at vi har brugt så mange rustikke og autentiske materialer som overhovedet muligt, og at vi også har valgt en tidløs stil i valg af møbler og indretning,” forklarer Inge Lefèvre. “Kald det landligt, hyggeligt, fransk. Jeg synes, at den tidløse franske atmosfære afspejles meget flot i de udvendige skodder, der også er lavet på Lefèvre Interiors værksteder,” siger Greet Lefèvre. ”Når vi inviteres til fester her om sommeren, minder atmosfæren mig altid om et fransk landsted: Afslappet, men meget stilfuldt og elegant”
Møblernes magi I den tilstødende hall springer et sort-hvidternet konsolbord med tilhørende spejl straks i øjnene. ”Begge er fundet hos Moissonnier i Bourg-en-Bresse i Frankrig,” siger Greet Lefèvre. ”Det er en berømt møbelfabrik, der har været i samme familie siden 1885. De formår at puste nyt liv i klassiske traditionelle møbelstile og dermed skabe en magi, der er uforlignelig. Jeg har selv en lys pink konsol derhjemme, denne her er lavet efter et venetiansk forbillede.” Belysningen i den majestætisk udseende hall er skabt af Vaughan, den smukke marmorvask er fundet af Inges entreprenør Chris Frodure. En lys egetræstrappe fører op til overetagen i familiehuset, som rummer tre soveværelser og et badeværelse med påklædningværelse. Indretningen af denne smukke familiebolig i den grønne udkant af Brugge er blevet en rigtig ’familieaffære’. I søstrene Lefèvres DNA bor den samme sans for harmoni og skønhed, de fik fra deres forældres begejstring for kvalitet, håndværk og ægte smukke ting. En evne der ikke kan læres. Som de udtrykker det: ”Ja, vi er forenet på den skønneste måde. Hvor finder du stadig det hos søstre?” •
På toppen af en bjergkæde i udkanten af Rio de Janeiro er dette hus resultatet af en masse forskning og de ideer en ung familie med fire børn havde. Målet var at søge enkeltheden og en total integration med naturen efter Wabi Sabi-filosofien, som styrede hele projektet.
Det tog tre års planlægning – og flere års byggeri. Men det stod færdigt på det helt ”rigtige tidspunkt”, fortæller Paulo og Anna Luiza Brito, ejere og bygherrer på denne fantastiske bolig: Et refugie i Quinta do Lago, der fungerer som familiens fritidsbolig i landsbyen Araras, halvanden times kørsel op ad bakke fra Rio de Janeiro. Med fire børn mellem 12 og 25 år, og trætte af en travl hverdag, drømte de begge om at få et hus uden for storbyen, som kunne danne rammen om et liv styret af helt grundlæggende begreber som enkelhed, komfort og natur. ”Det første skridt i hele denne proces var at lede efter det rigtige stykke land, der lå tæt nok på Rio de Janeiro til, at vi kunne komme hurtigt herop i weekender og på helligdage. Vi fandt et højtbeliggende sted oppe i bjergene. En grund på ca. 10.000 m2 og masser af gammel skov. Det var det ideelle sted. Det eneste, vi så manglede, var at finde frem til den æstetik, vi ville forfølge i byggeriet. Det lyder enkelt, men det tog os tre år inden, vi begyndte at bygge. Tid som vi brugte på at udforske en masse arkitektur- og indretningsbøger”, siger Paulo Brito, der er ingeniør af profession. I sidste ende stod han selv for byggeriet i samarbejde med en lokal entreprenør og lokale arkitekter, som udarbejdede de detaljerede planer og overvågede den daglige drift af byggeriet. En gruppe der loyalt har fulgt hans ideer.
Målet for husets kommende æstetik blev tydelig for Anna og Paulo Brito, da de først stødte på Cliff Mays værk i en af de mange bøger, de havde anskaffet sig. Nærmere bestemt en Santa Fe Ranch i Californien fangede deres interesse. Det fik dem til at satse på at opføre en flad bygning, der matchede omgivelserne bedst muligt. Transparent med store glaspaneler. ”Ved at studere den skala, Cliff May brugte på ranchen, tænkte vi også på, hvor stor en andel huset måtte optage af grunden. Ikke noget stort eller højt. En L-formet bygning i moduler, der åbner sig op ud mod fritidsarealerne,” fortæller Anna Brito.
Gennem en masse videoer lærte de også, den belgiske indretningsarkitekt Axel Vervoordts arbejde at kende. Han er en svoren tilhænger af Wabi Sabi-filosofien. En filosofi der bygger på en traditionel japansk opfattelse af æstetik, der er centreret omkring et verdensbillede, der hylder accepten af det ufuldkomne og det forgængelige. De besluttede sig for, at dette grundsyn skulle være hovedkonceptet for interiøret. ”Søgen efter enkelhed, accept af tidens tand, materialernes organiske og ufuldkomne karakter, genbrugte materialer, strukturer og gamle renoverede møbler – alt dette blev de absolutte krav, vi formulerede for at opnå det resultat, vi ønskede,” tilføjer Anna Brito og fortæller, at møbelbetræk og andre tekstiler er ganske basale og generelt holdt i lyse farver.“ Dét, der virkelig skiller sig ud, er naturens toner i interiøret. Da alt stod klart for godt tre år siden, begyndte pandemien, og familien endte med at tilbringe lange perioder i bjergene i eksil. “Så indså vi, at vi faktisk havde fået det sted, vi havde drømt så meget om. Drømmen var gået i opfyldelse”, siger Paulo Brito.
I løbet af de syv år arbejdet har stået på, har Anna og Paulo Brito brugt al fritid på at lede efter unikke materialer og møbler for at fuldende husets karakter med et fantastisk interiør. ”Det blev en hobby, en kæmpe fornøjelse,” siger han og opremser de mange rejser, de foretog i Brasilien og i udlandet på jagt efter deres indretningsperler: Kalkstenene kom for eksempel fra Portugal, naturfibertæpperne fra São Paulo, kunstværker fra Buenos Aires, nedrivningstømmer og masser af møbler stammer fra den brasilianske delstat Minas Gerais. De robuste arkitektoniske toner slås fast af de tykke rustfri ståldøre og vinduer, der måtte produceres i flere omgange af en lokal metalvarefabrik før bygherren, var tilfreds. ”Intet her er standardvarer. Alt blev skræddersyet for at opfylde vores ønsker. Og vi var meget detaljerede i vores ønsker. Men frem for alt satte vi ikke en deadline eller pressede vore leverandører urimeligt. Huset ville stå klar, når tiden var inde,” joker Paulo, der elsker, at en af de smukkeste træbænke i hans private suite, blev fundet hos en vejsælger, da de ankom til en lille by i Minas Gerais. ”Alt her har en historie. Og det gør hvert lille hjørne langt mere interessant”, slutter han. •
Dæmningskonstruktøren Iwan Roux, hans kone Irene og den berømte landskabsarkitekt Patrick Watson har i over 20 år arbejdet på at skabe familien Roux’s hjem. Resultatet er en glamourøs fejring af deres fælles livslange passion for ekstraordinære miljøer.
Beliggende i hjertet af det berømte Cradle of Humankind World Heritage Site – en kort 45 minutters biltur fra Johannesburgs travle forretningsdistrikt – ligger familien Rouxs hjem. Kærligt omtalt som ’Reflection’. Det er et uhyre ambitiøst landskabs- og arkitektonisk projekt, der nu er en af Sydafrikas mest inspirerede boliger. I en dal med enorme biologiske og arkæologiske rigdomme folder ejendommen sig ud over 6 hektar land med omhyggeligt restaureret Highveld-vegetation. Navnet refererer til et plateau i det centrale Sydafrika. Et plateau der ligger i næsten 2.000 meters højde med en ganske særlige vegetation. En enkel, rusten metalport glider op og afslører en spektakulær indkørsel, hvis kanter er afgrænset af indviklede vandelementer, søer, vandløb, vandfald, kilder, bassiner, vandtrapper og tusindvis af blomstrende åkander, der leverer gæster med en unik og helt enkelt perfekt velkomst. Det omfattende vandværk, færdiggjort af Iwan Roux, som er en af landets få dæmningskonstruktører, afspejler landskabets naturlige træk. Kurver og bøjninger i flodlejets tusinder år gamle dolomitiske klipper er nu blevet en naturlig skulptur mellem bølgende græsplæner. Patrick Watson er Iwans Rouxs mangeårige kollega med speciale i landskabspleje. Til dette projekt designede Watson også boligens arkitektur og fandt inspiration i områdets traditionelle landskurer og drivhuse. Arkitekturen bruger ydmyge, traditionelt utilitaristiske materialer som trælameller, synligt stål, plastplader og støbte betongulve for at skabe en forbindelse mellem landskabet og et af dets arkitektoniske relikvier: En original gårdhytte fra 1800-tallet.
Resultatet er et fantastisk, lavtliggende, skur-inspireret hjem, der er problemfrit integreret i landskabet. Huset ligger inden for en beskyttende ydermur, som giver såvel beskyttelse for elementernes hærgen som sikkerhed for familiens privatliv. Den sikrer også, at det vilde dyreliv som pytonslanger og busk-svin ikke trænger ind på ejendommen. For dette meget personlige projekt blev der fra begyndelsen sat fokus på familielivet. De arkitektoniske rum er overalt i åben forbindelse med det fri. Ovenikøbet er materialevalgets teksturer i form af læder, sted og åbne glaspaneler med til at integrere landskabet i huset.
Da Irene Roux overvejede interiører, der ville hjælpe med at bringe arkitekturen til live, analyserede hun deres omgivelser for at få inspiration. Ved at kombinere nyt og gammelt samt natur og teknologi har Irene Roux skabt rum, der på én gang er fuldstændig glamourøst, men som emmer af charme og varme. Det er dét perfekte sted at opdrage hendes og Iwan Rouxs to unge sønner. Med stor behændighed kombinerer hun ubesværet elegante Ligne Roset-stole med udendørsmøbler i stål med udskårne, skulpturelle træelementer for at skabe et luksuriøst naturligt designsprog, der opretholdes i alle hjemmets rum. Futuristisk hjemmeautomatisering og andre teknologiske elementer bringer rummet ind i fremtiden.
20 års arbejde Roux-familien begyndte at udvikle jorden for omkring 20 år siden. I tidens løb har de arbejdet på at omdirigere en underjordisk kilde til de mange søer og vandområder, og forvandle det engang sumpede moseland til et fredfyldt parklandskab. Der er skabt plads til dyrelivsbeskyttelse i form af store fugleøer, der ligger inden for de organisk-formede søer, hvor lokalt fugleliv trives uden fare fra jorddyr, der kan true deres yngel. Iwan Roux fortæller begejstret: “Når du kommer hertil fra Johannesburg, er der magi i ejendommen. Mest af alt fordi jeg tror, at man ikke ville forvente, at ejendommen ligger, hvor den gør. Da jeg tog til området første gang som studerende, havde jeg mulighed for at bo på ejendommen, og jeg kan huske, at jeg kørte ned ad Cradle-vejen, som dengang var en støvet grusvej. Jeg kunne ikke tro, at det hele lå så uberørt. Ikke så tæt på byen. Vi tog noget, der var rigtig godt, men lidt af en uslebne diamant, og polerede det. Nu skinner det.”
Et nyt hus på Cape Towns Atlanterhavskyst udfordrer den traditionelle arkitektur, der ellers er typisk for de fleste af dets naboer, og sigter på én gang efter at vise respekt for den naturlige skønhed i omgivelserne og fremstå mere indbydende for forbipasserende på gaden.
Hvis du går en tur langs Kloof Road i Clifton langs Cape Towns Atlanterhavskyst, er der ét hus, hvor joggere, hundeluftere, mødre med klapvogne og stort set alle andre sætter farten ned. Måske stopper de helt op, og samles til en snak. I hvert fald kaster de lange undersøgende blikke mod et nybygget hus, der i dén grad skiller sig ud. “Clifton har ikke det typiske forstads-setup, hvor folk bare kører rundt i deres biler. Der er mange fodgængere, og folk bruger fortovene,” fortæller arkitekten Jan-Heyn Vorster fra dette kystkvarter, der har tegnet og opført sit hus netop her. Jan-Heyn Vorster og hans partner Pieter Bruwer byggede huset specifikt med håbet om, at det ville have en venligere og mere indbydende stil vendt ud mod gaden end de tomme, overvældende palæer, der ellers er typiske for boligkvartererne ud mod Atlanterhavskysten. Husene i området har en tendens til at følge en ret forudsigelig formel: Byg så højt du kan, byg huset med udsigt til havet og byg så stort som overhovedet muligt. Det er den logik, der præger boligerne i Clifton. “De er bygget fra venstre mod højre, i hele grundens bredde for at maksimere udsigten,” siger Jan-Heyn og fortsætter: ”Typisk har de ingen have – kun en terrasse og selvom havudsigten naturligvis er smuk, vender alle husene mod vest, hvorfor de alle bliver udsat for den lidt ubehagelige og hårde eftermiddagssol.”
Placeret som vinden blæser Jan-Heyn Vorster og Pieter Bruwer boede tidligere i et gammelt Clifton-hus. Det var bygget i løbet af 1940-erne. Her levede de i to år inden, de besluttede sig for at bygge et nyt. ”Det gamle hus passede ikke særlig godt til stedet. Desuden var det udstyret med en lang stejl trappe fra garagen op til huset. Ikke særligt behagelig i regnvejr med hænderne fulde af indkøbsposer. Alligevel lærte vi en masse, mens vi boede der: Huset fortalte os blandt andet noget om vind, vindens retninger, udsigten, solen og hvordan man tager højde for disse klimatiske udfordringer, når man designer et nyt hus,” siger Jan-Heyn.
Gravede garagen ind i bjergsiden Da Jan-Heyn og hans forretningspartner, Pieter Malan, begyndte at designe huset, fandt de ud af, at deres første vigtige designbeslutninger var drevet af lektionerne om vind og vejr. “Vi begyndte at se på placeringen af bygningen på grunden,” siger Jan-Heyn Vorster. De fik en ide om at placere bygningen som en traditionel gårdbygning, som ville skabe et beskyttet uderum, der vendte mod nord og vendte ryggen mod sydøst. Det betød, at de skulle grave ind i bjergsiden, for at få plads til en kældergarage. Oven på den placerede de en gæstesuite, nærmest som en separat lejlighed, der er forbundet med resten af huset. Samme etage rummer også de fleste brugsrum: Vaskeri, vand- og varme, bryggers etc. Der er også en vinkælder, og fordi det er et smart hus (med skjulte persienner, der automatisk glider ned, når den hårde sol rammer huset), er IT/AV-rummet og solenergianlægsrummet også gemt nede på denne sal. Pieter Malan fortæller, at de på gadeplan primært brugte natursten – enten som stenmurede mure eller gabionkurve med pakket sten. “Ideen var, at det mere skulle være et landskabselement end et konstrueret byggeelement. Med stenene og beplantningen ser det ud, som om det er en del af bjerget.” Selve huset er placeret oven på denne robuste base, der fungerer som “en slags menneskeskabt, anlagt sokkel”. “Der er brugt meget energi på at bringe landskabet tilbage til bygningen,” siger Jan-Heyn Vorster. “Det var meget vigtigt, at bygningen ikke føltes som en svævende boligblok.” Selvom det er et tæt bebygget område, er naturen i Clifton – havet og bjerget – helt centrale for oplevelsen af stedet.
Jan-Heyn Vorster og Pieter Bruwer foran entredøren til deres nye hjem.
Huset forsvinder i højden Set fra gadeniveau er det interessant at opleve, hvordan huset næsten forsvinder jo højere øjet vandrer. “De massive betonelementer bliver til tyndere svævende plader, der rækker ud til udsigten og ind i landskabet,” siger Pieter Malan. “Du oplever kontrasten mellem de faste elementer og tomhed, mens de indre rum åbner sig fuldstændigt op.” De solide elementer artikulerer hulrummene i form af terrassen og gården. “De udkragende kanter er beplantet med vild rosmarin, som vil krybe ud over kanterne og gøre dem blødere,” tilføjer han. Selv oppe i luften vil beplantningen på bygningens kanter fremtrylle en klar forbindelse til jorden. Den forbindelse er ikke kun en tænkt ting eller til pynt: “Huset er en grøn bygning. Den høster solenergi til at opvarme alt brugsvand, gulvvarme og pool. Et solcelleanlæg genererer strøm til huset. Moderne hjem har en tendens til at være energiintensive med de forskellige teknologiske systemer, der kræves i dag, men her er huset designet til at være effektivt og så selvforsynende som muligt.”
Indvendigt er boligens to øverste niveauer arrangeret omkring et ekstrastort atrium. “Vi prøvede hårdt på at gøre huset til en komplet indendørs-udendørs oplevelse, hvor visse områder næsten blev udendørsrum, når du åbner de store skydedøre og vinduer,” siger Pieter Malan. “Så du er altid en del af haven, altid en del af udsigten, uanset hvor i huset du er.” “Huset har en intim kvalitet, fordi det er kompakt og beskyttende,” tilføjer han. “Der er ingen lange gange. Rummene er alle indbyrdes forbundne – og godt forbundet.” Den nederste stueetage i gårdhaven omfatter en lounge, et køkkenområde, spisestue og gæstegarderobe med terrasse og pool foran. Over køkkenet er der et arbejdsværelse, som også kan bruges som et fjerde soveværelse. Over spisestuen er der en separat soveværelsessuite og et badeværelse. Det store soveværelse, omklædningsværelse og badeværelse er placeret over stuen og tæt på vejkanten for at sikre den bedste udsigt ud over havet. Alle soveværelser er forbundet ved hjælp af en gennemsigtig stålbro, placeret i atriummet. Selvom der er brugt mange kræfter på at få huset til at fremstå beskedent og tilgængeligt fra gadeplan, rejser det sig alligevel fire etager op over terrænet. “Men når du er i huset, er du ikke rigtig opmærksom på garagen og gæstesuiten nedenfor,” siger Jan-Heyn Vorster. “Bygningens størrelse opleves helt anderledes end det indtryk, man får fra gaden.”
Roligt interiør Interiøret har været en øvelse i tilbageholdenhed og bevidsthed om de udvalgte materialers iboende teksturer og farver. Pieter Malan og Jan-Heyn Vorster begrænsede deres palet til beton, tømmer og sten: Ærlige materialer. Kun få steder er væggene oppudset eller malet. Det er ikke altid nemt at skabe en følelse af hjemlig varme med den tilgang til indretning. “Meget af bygningens succes har at gøre med den omfattende brug af snedkerarbejde og opmærksomhed på detaljer i køkkenet og badeværelserne,” siger Pieter Malan. “Vi havde til formål at skabe en varm, hjemlig oplevelse med stor vægt på håndlavede komponenter og sammensmeltningen af forskellige håndværkeres arbejde.”
Møblerne holder sig til en palet af stille neutrale farver og raffineret design. Naturlige materialer som læder, træ og stål dominerer. Men med kobberagtige eller metalliske gnistrer, der skaber interesse og variation, mens sort farve tilføjer definition og kontrast. Blå, grå, beige og hvid er de dominerende farver. Det ændrer ikke ved, at det helt afgørende kendetegn i interiøret er træ, beton, glas og stål, ligesom møblernes naturlige materialer tilfører en varm, taktil kvalitet til huset. “Valget af materialer understreger vores designfilosofi, der fortæller at al finish skal overvejes nøje for at skabe en følelse af tidløs ro,” siger Jan-Heyn Vorster. Med tidens gang, efterhånden som planterne vokser sig til, og den sten- og pladedækkede beton vil få en naturlig patina, håber han, at huset vil ældes yndefuldt og blive mere integreret med dets naturlige omgivelser.
En bolig i georgiansk stil i den irske by Galway er på forunderlig vis genopfundet af Kingston Lafferty Design, der har skabt en unik forbindelse mellem gammelt og nyt. Resultatet er blevet det perfekte hjem for en moderne familie.
En fest for øjet. Hverken mere eller mindre. Galway-boligen er et fantastisk projekt, der nærmest ophæver skellet mellem historie og modernitet. Et renoveringsprojekt udtænkt og realiseret af Kingston Lafferty Design, et irsk kreativt design- og arkitektfirma, der også løser mange internationale opgaver. Resultatet rummer mange overraskelser – og er blevet transformeret til et dejligt hjem for en moderne familie, der består af mand, kone og fem børn. Et epicenter for et hektisk og travlt familieliv. Huset i tre etager er bygget i 1860’erne i, hvad man kan kalde den ’post-georgianske æra’. Udefra er det en del af dét, der i Storbritannien kaldes for ’Terrasses’ – eller et ofte langt buet rækkehus med mange separate boliger. Renoveringen har været et fem år langt projekt, der skulle skabe et rummeligt hjem for den store familie: ”Vi blev først kontaktet for at se på projektet tilbage i december 2018, hvor vi sammen med arkitektfirmaet Helena McElmeel begyndte at undersøge, hvordan vi bedst muligt kunne planlægge arbejdet.
På grund af bygningens historiske og bevaringsmæssige værdi var byggemyndighederne meget forsigtige med at give tilladelse til, at det arkitektonisk og interiørmæssig renoveringsarbejde kunne gå i gang. Udover den indvendige arkitektur har vi fuldt ud redesignet interiøret i hele huset og skabt en unik forbindelse mellem gammelt og nyt,” fortæller Roisin Lafferty. ”Som ledetråd brugte vi familiens ønsker til dén måde, de ønskede at leve i deres hjem på i de rum, som de mest opholdt sig i. På den måde kunne vi bedst muligt designe indretningen og ’rejsen’ mellem de forskellige rum. Og vigtigst af alt: Hvordan vi optimerede indfaldet af naturligt lys i nøgleområder eftersom kernen i det oprindelige hus bestod af enormt tykke vægge og havde en næsten massiv struktur, der i voldsom grad reducerede mængden af naturligt lys, der ikke kunne stråle igennem til spisestuen og køkkenet.”
Originalt projekt Det udviklede sig til et meget originalt projekt i en klassisk Kingston Lafferty Designstil: ”Min inspiration til dette hus kom fra den historie og karakter, bygningen udstråler, så snart du træder ind i den. Dette hus havde en vidunderlig sjæl og ånd, som vi søgte at omfavne og udnytte,” afslører Roisin Lafferty. ”Vores vigtigste opgave var at skabe et interiør, der følsomt omfattede essensen af ejendommen. Og gerne på en måde, så det endelige resultat ville vise, at sådan havde det altid været,” fortsætter hun. ”Min anden nøgleinspiration til designet kom fra Handmaids Tale: Serien fangede mig med hensyn til scenografi og overordnet atmosfære,” siger hun. Interiøret er smart designet som et møde mellem forskellige epoker: ”Vi ønskede at skabe en fusion mellem det gamle og det nye. Og samtidig sikre, at hvert rum var vært for en samling spændende interiørvalg fra forskellige epoker. Vores udforskning af farver tog udgangspunkt i det flossede originale tæppe på trappen og de indlagte georgianske mønstrede mosaikker i entréen. Bortset fra de fastnaglede elementer, stod huset med en overflod af originale møbler, herunder en række vitrineskabe, en original gyngestol, smukke glas- og messinglamper og mange andre kuriositeter. Eksempelvis måtte vi overtale ejerne til at beholde de originale netgardiner,” fortæller Roisin Lafferty.
”Det vigtigste var at beholde disse designelementer, og give dem alle et nyt hjem. Bagefter kunne vi så tilføje elementer, der rummede nye interessante strukturer og former over alt i huset i form af en række bevidste valg, hvor vi kunne injicere farve- og materialekontraster for at skabe dybde og rigdom,” fortæller hun. En række fantastiske detaljer fuldender scenariet: ”Jeg havde tidligere købt en samling italienske lamper fra midten af forrige århundrede, og det var klart for mig, at deres former og farver ville passe smukt ind i de vigtigste opholdsrum. Solide sofaborde i sten blev valgt for at forankre disse to rum, og ret så skulpturelle stole og sofaer blev valgt for at skabe flere former og tilføje ungdom og liv. Vores snedkerdesign inkorporerede højglans lak og messing og gav både bar og medieopbevaring,” fortæller designeren. En vigtig overvejelse i disse rum – og resten af det eksisterende hus – er kunstværkerne. ”Vi købte atmosfærisk og følelsesladet irsk fotokunst og abstrakte dristige farvemalerier,” forklarer hun. Takket være arkitekternes arbejde, der forener forskning, god smag, perfekt farvevalg og vidunderlige specialdesignede møbler, er det nu et hjem, der opleves livligt, sjælfuldt, levende og hjemligt: ”Vores fokus hos Kingston Lafferty Design er at skabe unikke og individuelle løsninger. Vi lytter og tilpasser vores kreativitet til ønskerne. Hvert hjem er unikt. Udover at vi godt kan lide, at vores rum har elementer af det uventede, ynder vi at inkorporere en legesyg proces i vores projekt,” slutter Roisin Lafferty.
Største udfordringer ”Den største udfordring var de grænser fredningsmyndighederne satte for projektet. Den eksisterende ejendom havde en række faldefærdige bygninger og skure, der fuldstændig blokerede for det naturlige lys, der kom ind i bygningen. Det krævede adskillige designforslag fra både Kingston Lafferty Designs og Helena McElmeel Architects inden byggeplanerne blev godkendt. Det var hårdt arbejde at overbevise myndighederne om at give os tilladelse til et redesign af bygningen, og at vi faktisk søgte at forbedre den og give de faldefærdige baghuse og skure nyt liv. Denne proces tog meget tid og kreativ tænkning samt tålmodighed fra vores kunder. Bevaring- og fredningsregler påvirkede i nogle tilfælde også indretningen, hvor mange interiørelementer måtte bevares eller genindsættes under arbejdet.
Kingston Lafferty Design elementer ”Vi designede alt snedkerarbejde i huset, inklusive garderobeskabe, paneler, køkken, nedsænkede siddepladser, køjesenge og skriveborde til drengene, arbejdsværelse og det genbrugte antikke skab i det største badeværelse. Der er skræddersyede snedkerarbejder i hvert rum, der varierer i stil og finish. Vi har også designet spisebænken og bordet samt alle de runde og sekskantede spejle, der går igen overalt i huset.”
Ny tilbygning ”Den nye tilbygning bag på huset, var min favoritopgave. Jeg ønskede at skabe dette område som en anden type lounge, der også kunne rumme andre funktioner end bare at fungere som opholdsstue. Og hvilken måde er bedre end at skabe et nedsunket samtalehul? Tanken var at sænke siddepladserne ned, så udsigten igennem vinduerne til haven bedre kunne nydes optimalt. Ved at skabe en strukturel åbning i køkkenet var vi pludselig i stand til visuelt at forbinde køkkenet, spisestuen og den bagerste lounge, og stadig bevare et frit udsyn til haven fordi loungeområdet var blevet nedsænket. Jeg har altid elsket Roche Bobois Mah Jong-sofaen, så vi designede ’samtalegravens’ betonstruktur til at fungere med sofaens moduler og valgte et rigt mosgrønt fløjlsmøbelstof til at blande det ind i haven. I modsætning til resten af det eksisterende hus er dette rum fyldt med lys fra alle sider, inklusive en hvælvet loftslampe Væggen med brændeovn og fjernsyn beklædte vi med hvidkalket egetømmer. Det giver en fin taktil og varm overflade som ovenikøbet er udstyret med klassiske lamper, der er med til at give det et skulpturelt touch. ’Månen’ af Davide Groppi er en evig favorit, og det samme er den dramatiske Flos-væglampe”.
Internt anneks ”Vi redefinerede et stort vitrineskab, der tidligere havde stået i biblioteket, med et spejl, så det kunne passe ind i dette rum. Spejlet giver lyset en dramatisk effekt. Den nye tilbygning giver mulighed for flere cirkulationsruter mellem de forskellige rum.”
I en hemmelig have på Mallorcas vestkyst ligger denne eksklusive villa. Gemt væk bag en stenmur i en frodig og smukt anlagt have på Mallorcas vestkyst ligger denne diskrete og meget private feriebolig, der er en hyldest til det enkle.
“Enkelthed er det ultimative raffinement”
Det er et citat, der ofte tilskrives Leonardo da Vinci – renæssancens mest legendariske kunstner, designer og arkitekt. Og det rummer stadig en høj grad af sandhed. Ikke mindst for dem, der lever et hyper-aktivt liv i det 21. århundredes storbyer. De drømmer nemlig ofte om et mere simpelt og enkelt liv selv om det kan virke som en utopi snarere end en reel mulighed. Ikke desto mindre er det formentlig grunden til, at ejerne af denne nyrenoverede feriebolig i Deià på Mallorcas vestkyst valgte at erhverve lige netop denne ejendom – og måske også årsagen til, at de valgte det lokale design- og indretningsfirma More Design til at gennemføre en foryngelseskur. Ejeren – som har skabt indtil flere ’cooler-than-cool’ modebrands – og hendes partner, der er en berømt musiker, blev øjeblikkeligt tiltrukket af den store grund, der omgiver huset og som leverer det smukkeste view ud mod den vilde kystlinje, forklarer Oro del Negro fra More Design. ”Stedet er kendt for de smukke, gamle frugtplantager på Son Bleda-gården. Ejendommen bestod oprindeligt af et typisk sommerhus fra 1970-erne. Det var opført med et helt åbent plan. Meget elementært og rudimentært. Men ærligt i sit udtryk. Det var en fordel. I kategorien ’knapt-så-godt’ var det alligevel en bolig, der var opdelt i mange små områder. Og endelig var bygningen ikke konstrueret særlig godt,” fortæller han og fortsætter: ”Så selvom der teknisk set var tale om et renoveringsprojekt, blev der hurtigt tale om et nybyggeri. Men vi har forsøgt at respektere både fodaftryk og volumen fra det oprindelige hus.”
At være diskret og ydmyg er arkitektens vigtigste værdier.
Allerede fra begyndelsen følte arkitekter og designere fra More Design, at renoveringens vigtigste aspekt ville være at holde det enkelt. ”At være diskret og udvise ydmyghed, er de værdier, vi følte var rigtigst for dette hus. Ikke mindst fordi både kunden og vi mener, at underdrivelsens kunst er dét, der giver plads til dristige valg,” fortæller Oro del Negro. Det færdige resultat har givet ejerne tre sove- og badeværelser, samt opholds-, spise- og køkkenrum i ét plan. Hverken de private gemakker eller opholdsrummene er særligt store. Huset har bevaret sin sjæl og leverer en klar fornemmelse af et landsted fremfor en overdådig villa. Det er en følelse, der bliver understreget af flere indbyggede møbler og en i øvrigt tilbageholdt indretningsstil, hvor det er kombinationen af naturlige teksturer og farver, der tilsammen får boligen til at virke hyggelig. Som en tryg ramme om et afslappet ferieliv. Her er materialer i træ, natursten, smedejern og glas. Suppleret med lokalt indkøbte tekstiler og indretningsgenstande som eksempelvis vintage glasvaser. Hvert element er omhyggeligt og nænsomt udvalgt, hvor der er lagt vægt på en subtil, lagdelt indretning. Men så gennemført, at det ikke skaber rod eller forvirring i synsindtrykket.
En underspillet rustik landlig charme præger interiøret over alt i huset.
En beskyttet, komfortabelt møbleret veranda og talrige glasdøre fører ud til den bemærkelsesværdigt frodige have. Opgaven bestod her i at respektere de modne træer i den vilde skov på den nederste del af grunden, og at skabe en traditionel mallorcinsk gårdhave med masser af grønt tæt på huset. Beplantningen er omhyggeligt designet af Katerina Christensson fra det lokale The Garden Company. ”Her hvor vi har den næsten perfekte grund, der er omgivet af vindbeskyttende tørre stenmure, kunne vi tilplante en tropisk, stedsegrøn gårdhave med typisk kuldefølsomme planter, som ellers kan være svære at dyrke på Mallorca,” fortæller hun. Valget faldt på en række eksotiske planter som eksempelvis banantræer (Musa ensete, eller Ensete ventricosum) og den meget duftende røde frangipani (Plumeria rubra) samt et lindetræ og en passionsfrugt-vin. Afrunding af beplantningen er nogle smukke bregner, med Philodendron selloums gribende løv kombineret med sagopalmer (Cycas revoluta) og slanke Lady-palmer (Rhapis humilis) for at give haven tæt på huset ’det ultimative tropiske udseende.
Både udendørs og inde i huset er der skabt en enestående rolig atmosfære. Som Del Negro siger, er det mest tilfredsstillende ved det færdige projekt måden, ”hvor det fremstår både rustikt og enkelt, og alligevel er i stand til at levere alle de bekvemmeligheder, livet har at byde på”. Og dét uanset om beboerne tilbringer en afslappende eftermiddag med at læse på verandaen, er samlet omkring køkkenøen for at tilberede et måltid sammen eller sidder omkring pejsen for at snakke, mens de nyder et glas vin på en kølig efterårsaften. Huset forstørrer og beriger disse ’feriehverdage’. Også Coco Chanel har som Leonardo da Vinci forholdt sig til begrebet enkelthed og dets betydning. Hun blev interviewet i Harper’s Bazaar i 1923 og erklærede, at ’enkelhed er forudsætningen for al sand elegance’. Dette afdæmpede og velovervejede feriehus er et bevis på, at den legendariske designer havde ret.
160 kilometer fra Times Square – yderst på Long Island – ligger Sag Harbor. En pittoresk havneby hvor en travl Newyorker-familie har arvet en pragtfuld villa midt i en lille skov. Efter en renovering fremstår huset nu let og lyst.
Sag Harbor er en lille by yderst på Long Island. Omsluttet af East Hampton og South Hampton på landsiden. Og med en pittoresk havn der via Gardiners Bay giver adgang til Atlanterhavet. Faktisk var havnen Amerikas første kommercielle havn tilbage i 1700-tallet. En havn der skabte arbejde og rigdom til byens indbyggere. Og måske mest kendt som den havn Herman Melville brugte som inspiration til sin berømte bog: Moby Dick. I dag er Long Island stadig et rigt område. Ikke så meget på grund af skibsfarten. Nok snarere fordi de små hyggelige bysamfund med gamle statelige huse tiltrækker velhavere fra New York City, der blot ligger 160 kilometer væk. På en 20.000 kvadratmeter stor skovgrund, der skærmer for trafikstøjen fra den nærliggende hovedvej, ligger en smuk villa højt i terrænet. En placering der leverer et majestætisk vue ud over trækronerne. De nuværende ejere ejer også en bolig i New York. Men da de arvede denne villa fra en nær slægtning, besluttede de, at de ville holde familietraditionerne i hævd og skabe et komfortabelt sted til sig selv, deres børn og børnebørn. Et gæstfrit sted som det var rart at besøge igen og igen. Et fristed væk fra storbyens vrimmel som kunne tjene som en sommerbolig og en stille weekend i ny og næ.
Efter at have udtjent sin rolle som fast bopæl for et ældre familiemedlem trængte huset til en omfattende renovering for at kunne leve op til dagens – og ikke mindst de nye ejeres – standard. Det arbejde blev lagt i hænderne på indretningsarkitekten Adam Cassino, der driver et af New Yorks mest succesrige design- og indretningsfirmaer. Husets grundplan og indretning blev der i og for sig ikke pillet så meget ved. Men de nye ejere, som arbejder i musikindustrien, har en stor samling af vinylplader og en masse andet tilbehør, der matchede godt med den nye stil, som det blev besluttet at denne feriebolig skulle have.
Indvendigt har huset en enorm loftshøjde, der eksempelvis i opholdsstuen strækker sig syv meter op over gulvet. Det var en feature, der naturligvis skulle bevares. Hertil kommer en smuk spiral-trappe ved siden af de store vinduer, der leder op til soveværelset. Det er elementer, der er helt særegne og gør disse rum helt vidunderlige. Ikke mindst når man også tager den storslåede udsigt i betragtning. Det gør opholdsstuen til husets vigtigste rum.
“Vores æstetiske pointe var, at vi ville bevare en naturlig følelse, der gnidningsløst får huset til at vokse sammen med skoven udenfor. Materialevalget faldt på naturlige og lette varianter. Både hvad angår tekstiler, træværk og møbler. Oprindeligt var husets vægge malet i mørke og mere dramatiske nuancer. Væggene fik en lys grå og hvid farvetone. Også nye gulve i en lys træsort er med til at ’oplyse’ huset, så udsigten kan nydes i fulde drag gennem de store vinduer i opholdsstuen. Det er med til at trække haven og skoven helt ind i rummet. Det er et altid omskifteligt scenario, der skifter med årstiderne,” fortæller Adam Cassino og slutter: ”Det er sjovt, at så små ændringer, totalt kan transformere oplevelsen af huset. Efter renoveringen er det som at befinde sig et helt andet sted. Lyset spiller altid en stor rolle i indretningen. Især når du også formår at lege med den farvepalet, du nu en gang har valgt.”
Det var en drøm, der blev til virkelighed, da Liesbeth Swennen og hendes mand Patrick Mermans besluttede sig for at bygge deres nye hjem i Damme i Belgien. Huset er bygget af genbrugsmaterialer fra gamle landbrugsejendomme. Med sans for detaljerne har de skabt inspirerende løsninger fra taget til vandhanerne i køkken og badeværelser.
Dét at bygge et hus udvikler sig nogle gange lidt som et moderne eventyr. Inklusive den lykkelige slutning. Det var i hvert fald tilfældet da, Liesbeth Swennen og hendes mand Patrick Mermans besluttede at bygge deres nye hjem i Oostkerke i den belgiske by Damme. Tæt på kysten – og i de smukkest tænkelige omgivelser. Et drømmehus der udvendigt faktisk er genskabelsen af et andet drømmehus: ”Jeg fandt på Pinterest et billede af et hus, som vi begge syntes var storslået. Det satte gang i en eftersøgning, og til sidst fandt jeg faktisk ejeren, der var så sød at invitere os begge og vores arkitekt til sit hjem. Han tillod os endda at tage billeder, så vi havde et referencepunkt i forhold til indretning og diverse mål, når vi selv gik i gang med at bygge,” siger Liesbeth Swennen. Hun fortæller, at ejeren – hr. Lassens – også producerede de smukkeste egetræsdøre og vinduer. Og naturligvis fik han ordren, da det nye hus skulle opføres. ”Selvom huset udvendigt ligner et traditionelt landhus, har vi taget nogle helt andre valg i husets indre,” fortæller Liesbeth Swennen. Hun har med stor kreativitet og smarte løsninger skabt et interiør, der både er fascinerende og smukt. ”Man kan finde stor inspiration på internettet. Alt hvad man behøver er at tage de rigtige beslutninger og sørge for, at alt passer sammen.”
Selv om hun får det til at lyde lidt for let, er det lykkedes for hende at få alle ideer til at spille sammen i de smukke løsninger, der tilsammen udgør dette fantastiske hus. ”Vi elsker begge stilen i et lille Bed & Breakfast boutiquehotel i Heusden-Zolder, hvor vi har overnattet mange gange. Et andet sted, der har givet meget inspiration er AM Designs i Antwerpen. De kan levere så mange smukke møbler og indretnings-gadgets. Ting der er med til at skabe smukke hjem. En tredje inspirationskilde er den originale stil skabt af indretningsarkitekten Joris Van Apers. Alle tre elementer har spillet en stor rolle i indretningen,” siger hun.
Deres nye bolig er opført med to soveværelser med tilhørende badeværelser, påklædningsværelse og en opholdsstue og køkken i en åben planløsning. Byggeriet varede i fire år. Grundstenen blev lagt tilbage i 2016 – og først i 2020 kunne de så flytte ind i det nye hus. Deres målsætning var at bygge det, så det fremstod som et gammelt hus. Et mål de indfriede ved at bruge genbrugsmaterialer alle de steder i byggeriet, hvor det gav mening. Eksempelvis de bærende bjælker i lofterne. De har bevidst holdt sig til en meget simpel indretningsstil. Farverne er naturlige og neutrale. Det er de åbne rum, der præger denne bolig, hvor der ikke var behov for et overdrevent designsprog. Resultatet er blevet et varmt og hyggeligt, næsten drømmeagtigt hjem.
Liesbeth Swennen har overalt eksperimenteret med sine kreative ideer. ”Jeg malede væggene. Vi havde hyret professionelle malere til de indvendige vægge. Men jeg var ikke helt tilfreds med resultatet. Så jeg måtte selv i gang med pensler og malerruller. Jeg har fokuseret på en kalkmaling til væggene. Bortset fra køkkenøen der har fået en mælkeagtig hvid nuance. Det giver en helt speciel effekt, når man oplever kontrasterne i rummet. Og døre og gulvene har vi selv behandlet, ligesom vi også selv har bleget loftsbjælkerne.” Alt arbejde er blevet udført med omhyggeligt udvalgte håndværkere, der besad de rette kvalifikationer. ”Efter lang tids eftersøgning fandt jeg eksempelvis de helt rigtige håndværkere til at skabe de håndsmedede jernarbejder. Det samme gjaldt tømrerne, der skulle evne at arbejde med såvel nyt som gammelt træ.”
Hele projektet endte som et næsten globalt forehavende, når hun skulle sikre sig de rette professionelle håndværkere og leverandører. Men da hun nåede til køkken og badeværelsesinstallationerne endte hun alligevel med en lokal leverandør fra Taps & Baths, som har specialiseret sig i at sælge autentiske vandhaner og vaske i høj kvalitet. Her er der tale om en stil med en mere klassisk tidløs fremtoning. ”Ud fra deres ønsker rådgav vi ejerne, så de fik mulighed for at indkøbe de helt rigtige haner og porcelænsvaske til alle rum. Resultatet blev fantastisk,” fortæller Lynn Ponettes fra Bath & Taps. Liesbeth Swennen og hendes mand Patrick Mermans (der i øvrigt ejer et is-firma) nyder i fulde drag resultatet af deres anstrengelser. ”Vi elsker hver en krog i dette hus. Vi bor her med vores tre gravhunde. Og får ofte besøg af vores børn. Det er et roligt og meget privat liv, så vi elsker, at vi nemt kan komme ud i den åbne natur. Men vi bliver nok aldrig færdige med at lede efter smukke ting, der kan være med til at give vores bolig varme og hygge,” slutter hun.
