Tropisk minimalisme

Bureaux House Orelowitz 2 - Tropisk minimalisme

Arkitekten Anthony Orelowitz har designet et enestående hjem til sin
familie. Et hjem som giver betydningen af at bo i en storby helt ny mening. Og i processen har han tillige skabt sit yndlingsrum i byen.

“I Johannesburg er der ingen bjerge,” siger arkitekten Anthony Orelowitz. ”Der er heller ikke noget hav.” Hans referencepunkt er Table Mountain i Cape Town, som løber med megen af den arkitektoniske opmærksomhed i Sydafrika. ”Dér virker det som, at alle huse vender udad i håb om at få et glimt af Atlanterhavet. Eller et kig til det altdominerende Table Mountain syd for byen. I Johannesburg er du tvunget til at skabe dit eget habitat. Dit eget hjem. Din egen udsigt.”
Det er i bund og grund hans beskrivelse af Johannesburgs urbane karakter: Fladt og uden store bjerge. Og det var dét udgangs­punkt, han tog afsæt i, da han designede sit eget hjem i storbyens skovklædte forstæder. Anthony Orelowitz beskæftiger sig hovedsageligt med erhvervsbyggeri. Hans tegnestue, Paragon, har skabt nogle af byens mest betydningsfulde arkitektoniske var­tegn. ”Men jeg havde ikke tegnet en familiebolig i 15 år.”
Ikke desto mindre skabte han sammen med arkitekten Elliot Marsden og indretnings­arkitekten Julia Day en storslået vision, der rummede alt det som et hjem i Johannesburg skal indeholde. En bolig der på en og samme tid passede perfekt til byen og alligevel skilte sig markant ud fra naboernes huse.

En lille ø i forstads-havet
Grunden, som det nye hus skulle bygges på, havde tidligere været en tennisbane med en lang indkørsel, der strækker sig fra enden af en vendeplads med nabohuse til alle sider og langt fra hovedvejen. Det føltes som en lille selvstændig ø med store ’jungleagtige’ træer i forstædernes uendelige hav.
Indretningsarkitekten Julia Day deltog i pro­jektet fra dets allertidligste stadier. På den måde sikrede Anthony Orelowitz sig, at ideerne, der drev byggeprojektet, var bæredygtige helt ned til den mindste detalje. Og slog igennem i den endelige indretning af familiens nye hjem. ”At arbejde med på dette projekt var en byggeopgave som ingen anden, jeg nogensinde har taget del i,” fortæller Julia Day og fortsætter: ”Alle detaljer i husets design blev skræddersyet og tilpasset til byggeriet, som det skred frem.” Hun erindrer blandt andet, at hun var tvunget til at redesigne hele badeværelser så flisernes mønster blev perfekt og holdt de rette linjer i rummene og flugtede med dørene. Beskæring eller ujævne fliser blev bare ikke accepteret.
Design, konstruktion, byggeri og indretning var en endeløs proces med daglige forandringer, der udviklede sig efterhånden, som det tog form.
For at kunne skabe sit eget private habitat – bosted – tog Anthony Orelowitz afsæt i en af arkitekturens arketyper: Nemlig atriumhuset. Med et indre gårdrum der smyger sig rundt om husets indvendige facader, kreerede han et fredfyldt frirum i husets hjerte under den blå himmel. Et sted han kalder sin ’egen private oase i storbyen’.
Bygningerne er i al hovedsag en serie pavilloner med store skydedøre og skodder, der kan åbnes og lukkes alt efter behov. Og som næsten uendeligt kan rekonfigurere en sand mosaik af rum på forskellig vis. Arkitekterne og ingeniørerne måtte konstruere et særligt skinnesystem for at kunne håndtere de tunge glaspartier i skydedørene.

Gårdrum er husets hjerte
I stedet for blot at omkranse gårdrummet, valgte Anthony Orelowitz så at sige at presse det omgivende landskab gennem pavillonerne og ud til alle kanter af gården. ”Grundplanen og huset ydre omgivelser skyller gennem bygningerne. Fra et rum til et andet. Det er med til at skabe en masse ’sekundære gårdrum’ rundt om i huset, hvor pavillonerne åbner sig op mod flere små private og fredfyldte kroge, og hvor de afgrænsende mure praktisk talt smelter sammen med husets vægge.”
Trods dets lange, lavtliggende fremtoning i landskabet, rejser huset sig alligevel og skaber et øvre niveau i højde med trætoppene. ”Næsten som et træhus for voksne,” fortæller Anthony Orelowitz. Det er en effekt, der skaber en oplevelse af, at rummene er strikket sammen på den lodrette led såvel som horisontalt. Det trækker én op til terrasserne med samme kraft som huset og haverne gør det i jordhøjde.
For at have styr på proportioner og vinkler tegnede han huset ’oppe-fra-og-ned’. Soveværelserne blev placeret i grundplanet under træernes skygger, mens opholdsområderne – sammen med en pool – er placeret på det øvre niveau. Men naturligvis er pool’en udstyret med koøjer med frit udsyn til gårdhaven nedenfor. At placere soveværelserne nederst i huset var et bevidst valg, der ikke blot handlede om ro. ”Jeg elsker at vågne om morgenen og kunne ’touch ground’ og vide, at jeg næsten befinder mig i skoven, når jeg går ud i gårdhaven.”
Designets rene og klare, enkle sprog er næsten uundgåeligt endt med at blive lidt af et vidunder af moderne ingeniørkunst. Som eksempelvis de brutalt stærke bjælker, som snor sig rundt om huset om end de er gemt godt af vejen bag kaskader af planter, så man næsten ikke aner, at de er der. Et andet eksempel er det flydende loungegulv, der hviler på en 90 millimeter tyk stålbøjle fastgjort i loftet. En løsning der trodser tyngdekraften.

Tropisk minimalisme
Julia Day siger, at den nænsomt kontrollerede palet af interiør-løsninger blev valgt ud fra et hensyn om at skabe et naturligt og taktilt image i husets indretning. Selv taler Anthony Orelowitz om sit ønske om at få et nærmest sensorisk feedback, når man berører overfladerne rundt om i huset. Fra væggene til gulvene. ”Det er en kvalitet ved huset, der giver ny energi,” siger han. Den rå sensitive oplevelse med de ru sten, planternes frodighed og den elementære tilstedeværelse af luft og vand er designgreb, der bevæger sig væk fra den europæiske minimalisme og i stedet nærmer sig den frugtbare, sensuelle og ikke mindst tropiske minimalisme, som man finder tidlige eksempler på i Brasilien.
Den taktile, håndgribelige og stærke fokus på naturlige byggematerialer leverer en vis jordnær stemning i husets indre. En følelse, der forstærkes af den måde lysets kommer ind på, og måden hvorpå luften flyder hen over en dam for så at strømme op gennem i et ovenlys i loftet. Det handler om bevægelse og forskellighed i temperaturen.

Magien arbejder
Arbejdet med detaljerne har også den konsekvens, at overgangen mellem husets indre og ydre omgivelser er glidende. Næsten umærkelig. Væggene og lofternes træbeklædning er så minutiøst udført, at man ikke lægger mærke til hverken døre eller vinduer. Belysningen – hvoraf meget er skabt unikt til dette hus – er også designet og skjult, så det om aftenen og natten skaber et lys-flow, der er konsistent med det ydre. Virkningen er magisk.
På trods af husets slanke, rene linjer sammenligner Anthony Orelowitz alligevel sit hus med Hogwarts skolen i Harry Potter­-universet. Ikke på grund af middelalderlige stentrapper eller voluminøse pejse. Nej, det handler om hemmelige passager og trick-døre. ”Her har vi også forsøgt at skabe hemmelige passager og skjulte rum bag ved andre rum.”
Måden som vægge og skærme kan åbnes og lukkes i huset betyder, at det næsten som ved hekseri kan ændres. Det skifter hele tiden form og størrelse. ”Lige som i et teater,” siger han.
Og så er huset udstyret med nogle helt fantastiske features, så som det 20 meter lange og tre meter brede ovenlysvindue, der kan kontrolleres via en app på Anthony Ore­lowitz’ smartphone. Det løber i husets fulde længde. Fuldstændigt magisk drager det husets ydre omgivelser ind i interiøret. ”Væggene er slet og ret planter,” fortæller han med reference til den lodrette have, der følger husets samlede længde på første sal.

Bureaux House Orelowitz 10 - Tropisk minimalisme

Skjulte rum
Julia Day har fortsat denne fornemmelse af overraskelse og opdagelse overalt i indretningen. Ikke mindst i den måde, hun har designet skabe og vægpanelerne på for at kunne skjule alt fra tøj og anden opbevaring til hele rum. Påklædningsværelser og køkkenet bagerst i huset åbner op bag ved, hvad der ved første øjekast ligner ubrudte vægpaneler. Det har også den effekt, at det i praksis nedskalerer oplevelsen af husets størrelse til et behageligt og overskueligt omfang.
Selv om der er gjort store anstrengelser for at skabe skjulte rum og funktioner overalt i huset, har Julia Day brugt sine magiske
evner til at sikre, at de åbne og forbundne opholdsområder faktisk er beboelige, så familien kan fylde dem med liv. Hun pointerer, at de store volumniøse rum også skaber behov for at skabe små kroge og lommer som kan give en mere intim og hyggelig stemning. Det er efter hendes opfattelse vigtigt, at åben-plan-indretning også skaber plads til, at beboerne kan være ’alene sammen’.
Så lige så meget som hun har respekteret arkitekturen i sit valg af møbler, har hun sørget for, at huset føles lige så komfortabelt, indbydende og beroligende, som det er overraskende og dejligt.
På inspirationsfronten har hun trukket meget på designs fra De Padova og Ligne
Roset, Wiener GTV Design og lokale designere som Haldane Martin. Hun påpeger, at ikke kun de enkelte møbler og indretnings­ele­men­ter er smukke, men de fungerer i et smukt samspil uden at konkurrere. Hun foretrak et lavtliggende design, ofte lette, temmelig gen­nemsigtige stykker, der ikke afbryder synslinjer eller ødelægger udsigten eller følelsen af flydende, sammenhængende rum.

Samtidig søgte hun efter designløsninger, der var stærke nok til at holde deres egne værdier og ikke blive ’tabt’ i rummet. “Huset leverer en oplagt mulighed for at integrere skulpturelle elementer,” siger hun. De arkitektoniske former på Haldane Martins udendørsmøbler bragte for eksempel sproget i husets “hårde skal” ind i en anden dimension. Men måske endnu vigtigere, tænkte hun meget nøje over kvaliteten af det rum, de enkelte møbler skaber omkring sig, så møblerne fungerede i overensstemmelse med den præcist koreograferede arkitektoniske bevægelse og sammenhæng.
De stærkt forbundne rum betød, at hun hele tiden skulle overveje, hvordan møblerne ville lade sig ’oversætte’, som man så det fra forskellige udsigtspunkter i hele huset. På samme måde undgik hun designs, der så “overdrevent funktionelle ud”. Køkkenet var mere tænkt som et socialt område, hvor man både kunne lave mad og underholde frem for et traditionelt køkken.
Interiøret var en øvelse i at arbejde med mange lag, og om at artikulere og komplementere arkitekturen frem for blot at skabe løsrevne dekorative elementer. Naturlige teksturer ses i tekstilvalgene, som bevarer følelsen af en jordnær og autentisk materialitet. Farverne er trukket fra vandet, løvet, himlen og sten, der er et match, der samler oplevelserne fra interiøret og haven.

Subtile variationer
For at bevare følelsen af enkelhed er der arbejdet med små subtile variationer i farvetekstur og materialer. Det er den samme granit, der er hamret til klinker her, men anvendt som knust sten og sandblæst på væggene der. Det forhindrer, at indretningen kommer til at virke for ensformig eller steril. Julia Day har helt åbenbart arbejdet med stor forkærlighed for de håndlavede elementer. ”Følelsen af den menneskelige berøring og det uperfekte er med til at bringe varme og menneskelighed til rummet,” fortæller hun.
Til tider gik hun endda så langt som til at inkorporere det, hun kalder det ”anti-perfekte” og gøre noget bevidst ’forkert’. Den mønstrede flisebelægning på den opmurede udendørssofa i den centrale gårdhave bryder for eksempel reglerne, men introducerer noget finurligt og forfriskende, der stemmer overens med stedets ånd. Julia Day citerer Vico Magistretti, der har designet en række af hendes yndlingsmøbler, nogle af dem inkluderet i huset: ”Enkelthed er det sværeste at opnå.” Det er en effekt mere end et sæt regler.
Hemmeligheden forbliver dog i detaljerne, i at kunne opretholde en klar vision fra den ’store idé’ til den mindste detalje. En sådan omhyggelig opmærksomhed betaler sig naturligvis kun, hvis ideen er overbevisende i første omgang. Hvis den er det, har du skabt et arkitektonisk vartegn. Ideen er ophøjet.
I dette tilfælde var tanken ikke så meget at skabe en bygning eller et hus i traditionel forstand. Det handlede mere om at skabe et rum. ”Et sted som kan gøre dit hjem til dit yndlingsrum i byen,” slutter Anthony Orelowitz. Den åbne gårdhave i hjertet af dette hjem er svar nok i sig selv. Og en åben invitation til at selv at gøre det.

Rifugio Lanzagallo

RifugioLanzagallo 10 - Rifugio Lanzagallo

På en bakketop i det sydøstligste Sicilien har arkitekten Daniella Rao Rubera skabt et refugie til familien. Et traditionelt landhus er transformeret til en pragtfuld villa, der tilmed fungerer som et Bed & Breakfast- tilbud til rejsende fra nær og fjern.

For at komme hertil er det nødvendigt at krydse Val di Noto-regionen og sigte mod Siciliens allersydligste punkt. Til et frugtbart sted midt mellem de to slettes byer Ispica og Pozzalo. Når man når frem belønnes man med et regulært postkort-landskab. Et frodigt grønt område slettes rigt beplantet med Johannesbrød-træer og århundredgamle olivenlunde. Målet – Refugio Lanzagallo – nås efter et par uasfalterede vejsving ved den lille landlige bebyggelse Masseria fra starten af det 20. århundrede. Her har den lokale arkitekt Daniella Rao Rubera renoveret og transformeret det gamle hus, så det i dag står som et strålende manifest for hendes arbejde.
Det gamle, næsten faldefærdige, hus besad en uimodståelig tiltrækningskraft. Det var næsten som om, de gamle mure øverst på bakken med en fantastisk udsigt ud over havet kaldte på hende – og på en stærkt tiltrængt renovering. Tanken var, at det gamle hus skulle fungere som familiens sommerhus. Men efter Corona-­nedlukningen af hele det italienske samfund besluttede hun at gøre flytningen permanent.
”Jeg har mange minder fra min barndoms ferier på Sicilien. Vi boede i Cagliari på Sardinien. Og jeg husker tydeligt, hvordan vi rejste med færgen til Messina og hvordan vi ankom til min bedstemors hus,” fortæller Daniella Rao Rubera. Efter at have boet en tid i Belgien med sin egen familie var det som at rejse tilbage i tiden og vende tilbage til et liv tæt på havet. ”Fra vores gård er der blot ti minutters gåtur til ud til havet. Den har en nærmest strategisk position. Det er dét sted, der er længst væk fra Nordeuropa. Midt i de Hybleanske bjerge. En bjergkæde i det sydøstlige Sicilien, der ofte omtales som Trinacria-regionens Schweiz. En velstående region hvis rigdom stammer fra kvægavl og landbrug.

Klassisk og robust arkitektur
Hendes landejendom består af to klassiske bygninger, hvis mure er opført af sten fra den nærliggende by Modica. De ligger vinkelret på hinanden som et stort L. Den ene bygning – ’La Stallone’, blev i en anden tid brugt som husly for gårdens dyr, men huser i dag familiens opholdsområde og soveværelser. Det tidligere stuehus, hvor der blev produceret ost og røget ricotta, fungerer i dag som et anneks med gæsteværelser, der fungerer som et siciliansk Bed & Breakfast. Husets former og rum står imidlertid som de traditionelt har gjort det på disse klassiske og robuste italienske gårdhuse med sine buer og glimt til havet. Disse stenhuse – også kaldet ’Baglio’ (befæstet gård) var opført solidt for at beskytte både mennesker og dyr. ”Jeg restaurerede bygningerne med lige dele nye eksperimen­telle træk og en næsten filologisk omhu for både husets og områdets sprog og kultur. Jeg brugte tre år på at konsolidere hvælvingerne, restaurere gårdens brolægning og husenes vægge. Samtidig forsøgte jeg at rekonstruere de manglende bygningsdele og genskabe fugerne mellem stenene. Det krævede en omfattende ’jagt’ i hele regionen efter dygtige håndværkere, der stadig mestrede de traditionelle byggeskikke. ”

RifugioLanzagallo 11 - Rifugio Lanzagallo

Daniela Rao Rubera har udvidet de eksisterende dør- og vinduesåbninger for at øge lysindfaldet i rummene. Hun har designet nye smedejernsdøre og vinduesrammer som en hyldest til den post-industrielle æra. Dog med en tilføjelse i form af sicilianske træskodder, der har fået et mere moderne touch. Men tidens ælde og de pudsede vægges patina med sodpletter fra den gang, beboerne producerede deres røgede ricotta-oste er forblevet som de var. Der var alligevel intet, der kunne forbedre deres tilstand.

I husets indre er historiens spor tydelige. Om end de eksisterer i tæt samspil med en mere urban livsstil. ”Ideen var at opbløde den meget rustikke stil, så vi fik et mere nutidigt hjem.” Daniella Rao Rubera har blandet sin indretning med nogle få designermøbler, som hun har arvet efter sin far. Sammen med tekstiler i et traditionelt design og nogle antikke elementer, har hun skabt et varmt og indbydende hjem. Men størstedelen af interiøret har hun selv designet. Som for eksempel FENIX-køkkenet, spisebordet skabt af appelsintræ, smedejernstrappen og skabene i soveværelserne. For slet ikke at tale om badekarret støbt i beton i badeværelset. Alene dømt ud fra materialevalget og de rene linjer i designet, vil mange sikkert mene, at de altid har været der.

RifugioLanzagallo 22 - Rifugio Lanzagallo

Modern Desert

Modern 1 - Modern Desert

Palm Springs ligger som en grøn oase midt i Sonoran Desert i det sydlige Californien.

I den steghede Sonoran Desert ligger Palm Springs som en grøn oase. I en
menneskealder har byen tiltrukket filmstjerner fra Hollywood, der her
byggede ekstravagante villaer inspireret af Bauhaus-bevægelsen fra 20-ernes og 30-ernes Europa. Men det varme klima har ført til dét amerikanske
arkitekter betegner som ‘Modern Desert’.

I de store Hollywood-studiers guldalder var filmstjernerne ofte underlagt en række moralske klausuler i deres kontrakter. Her blev det i detaljer beskrevet, hvad de måtte og navnlig ikke måtte foretage sig i deres fritid. Som regel var disse kontrakter gyldige i en afstand på 100 miles fra deres studier i Los Angeles.
Og da ørkenoasen Palm Springs ligger 110 miles væk fra storbyen, blev byen den foretrukne legeplads for mange filmstjerner og studieledere. En tiltrækningskraft byen stadig besidder.
Palm Springs ligger som et lille grønt åndehul midt i Coachella-dalen. Kun få timers kørsel fra den vidtstrakte og kaotiske millionby Los Angeles.
Ørkenoasen kan prale af en af de bedste samlinger af modernistisk arkitektur i verden. Velhavende kunder fra det nærliggende Los Angeles opførte villaer i klassisk Bauhaus-stil. En byggestil der her blomstrede fra midten af det 20. århundrede.

Modern 7 - Modern Desert
Modern 9 - Modern Desert

Mange arkitekter i det sydlige Californien tilpassede ideerne fra Bauhaus-bevægelsen, de­r var meget på mode i Europa, og skabte en elegant, men mere uformel stil. Det behagelige klima gjorde det muligt at udviske grænserne mellem husenes indre og det udvendige landskab. Det skabte en hybrid arkitektonisk stil, der i dag går under navnet ’Desert Modern’.
Palm Springs er i dag et virtuelt museum for moderne arkitektur fra midten af århundredet, der rummer verdens måske største og bedst bevarede eksempler på modernistiske hjem og historiske bygninger bygget i 1940’erne, 1950’erne og 1960’erne. Palm Springs­-baserede indretningsarkitekt Christopher Kennedy åbnede i 2015 sit eponyme designstudie og butik, “Christopher Kennedy”, som har specialiseret sig i skabe moderne hjem i disse vintage-villaer med et behændigt miks af nutidige møbler, belysning og kunst.

Modern 24 - Modern Desert

Skarpe linjer og gylden kunst løfter oplevelsen af denne villa

Modern 25 - Modern Desert

Kennedy, som også er en passioneret filantrop, har i løbet af blot nogle få år blevet en af de mest indflydelsesrige designere i Coa­chella-dalen, hvor hans stil kombinerer det bedste fra californisk modernisme med jet­set-nostalgi fra midten af det 20. århundrede.
Et strålende eksempel er villaen, som han skabte til et par fra Seattle. De ønskede et andet hjem for at undslippe de regnfulde og dystre vintermåneder i det nordlige USA. Et afslappet og ubesværet sted, hvor de kunne nyde det varme vintersolskin og udsigten over de omkringliggende San Jacinto­bjerge. Efter en omhyggelig søgning valgte kunderne at købe denne villa med et grundplan på i alt 350 kvadratmeter. Det ligger midt i Indian Canyons-kvarteret, et område med brede gader og en bemærkelsesværdig høj koncentration af villaer fra midten af århundredet med høje palmer, der svajer i ørkenbrisen.

Til husets interiør ønskede Christopher Kennedy at spille på begrebet ørken. Ved at inkorporere marokkanske accessoires og møbler i sit design har han skabt et smukt ægteskab mellem ørkenen, der utvetydigt gør dette projekt unikt og originalt. Kennedy fortæller: “I dette projekt ville jeg lade fantasien løbe løbsk; for eksempel blev der i barloungen valgt et metallisk tapet med et stort blomstermotiv. Kombineret med de marokkanske teborde og en italiensk vintage gylden metallampe præsenterer det et samlet miks, der set som en helhed passer perfekt til den type atmosfære, vi havde i tankerne.” Der blev lagt særlig vægt på at finde de helt rigtige farver fra en palet af lagdelte neutrale farver, der spænder fra duegrå til creme, gråbrune med bløde lyserøde accenter, alle formidler en atmosfære af elegance og ro. I de to
soveværelser, begge med eget bad, blev møblementet og tilbehøret omhyggeligt redigeret for at fremme følelsen af ro og komfort. Både det primære soveværelse og gæsteværelset har glasdøre fra gulv til loft, som åbner ud til terrasser, hvilket forstærker forbindelsen til det fri og de omkringliggende ørkenbjerge i det fjerne. Opmærksomheden på udearealerne er ikke blevet overset. Uderummene er blevet opdelt i forskellige områder med swimmingpoolen som fællesnævner: Et til afslapning og et andet område ved poolen til spisning og underholdning. Den sidste kommentar fra ejerne efter færdiggørelsen af arbejdet var: “Det er et sted, vi elsker. Det er afslappende, beroligende og rummer meget energi, det er blevet vores yndlingssted, vi er altid glade for at kunne vende tilbage, og vi beklager, når det er tid til at tage af sted”.

Cape Winelands

Bureaux House Weylandts 9 - Cape Winelands

Huset er den perfekte ramme for både familieliv og Weylandt parrets livstilsbrand.

Chris Weylandt og Kim Smiths luksuriøse hjem ligger smukt midt i Franschhoekdalen i Cape Winelands lidt øst for Kapstaden. De har noget prosaisk navngivet deres overdådige bolig med det simple franske
ord: Maison. Huset er den perfekte ramme for både familieliv og deres
indretnings- og livstilsbrand.

“Der findes virkelig mirakler over alt. Du skal bare vide, hvor du skal lede.” Det er en livsklog læresætning, som Chris Weylandt med stor passion og overbevisning fortæller, mens han læner sig tilbage i have­stolen udenfor sit storslåede, moderne hjem i Franschhoek Valley lidt uden for Kapstaden i det sydligste Afrika. Et hjem han deler med sin hustru og forretningspartner Kim Smith, deres fire børn og en Grand Danois, der – set i lyset af deres metier – meget passende bærer navnet Eames.
Chris Weylandt og Kim Smith har nemlig sammen skabt en af Sydafrikas mest succes­rige indretnings- og livsstilsforretninger. Han stammer fra Namibia, hvor hans far i sin tid startede en møbelforretning. I dag er Weylandt anerkendt som Sydafrikas svar på Sir Terence Conran. Han vakte fornylig en del opsigt med udvidelsen af møbel- og in­te­riørbutikken Weylandts i Australien – nær­­me­re bestemt i Melbourne, som i stigende grad bliver betragtet som den uofficielle design­-hovedstad på den sydlige halvkugle.

Horisonten, vingårdene og de fjerne bjerge får deres nybyggede ’container-inspirerede’ hjem til at fremstå dristigt og moderne. Her kommer husets grundelementer af glas, aluminium og beton for alvor til at fremstå som en skarp kontrast til landskabet. Det er også et hus, hvor alle konventioner har måtte vige for Chris Weylandt og Kim Smiths drømme. Her er ingen fodlister, gardiner eller døre. Men trods en modernistisk tilgang til byggeriet er arkitekturen alligevel baseret på lokale traditioner. Eksempelvis er hele husets grundplan skabt ud fra principperne i dét, som stedlige arkitekter omtaler som Cape Dutch werf, hvor bygningens forskellige områder er klart adskilt og markeret efter deres funktion. Deres hjem omfatter endda også en ladebygning fra 1796, som nu udgør en central del af deres egen private bosætning i Cape Winelands.

Ingen tænd-sluk knap
Sammen har de skabt et hjem, hvor de i sandhed lever som en inkarnation af deres eget indretnings- og livsstilsbrand. Deres bolig er i praksis deres egen markedsplads. Der er ingen adskillelse mellem arbejds- og privatliv. Ingen ‘on-off’ knapper. ”Vi lever med design,” fortæller Kim Smith. ”Det er vores liv. Hver eneste lille ting i vores hjem er filtre­ret gennem vores designlinser.”
Og hvis oplevelsen af luksus og godt design i deres butikker virker besnærende, er et besøg i deres hjem et forførende glimt gennem deres designerlinse. Et indblik som drager én midt ind i et veldesignet landskab. Først og fremmest handler det om sigtelinjerne gennem huset. Selv om boligen i prak­sis er spredt ud i forskellige vinger, hvor alt er arrangeret efter funktion, har formålet dybest set været at skabe kanaler, der bevidst overtaler og trækker øjet i den rigtige retning. Grænserne mellem husets indre og det omgivende landskab udviskes, så det overordnede design med en særlig filmisk logik fremtræder klart og helt umuligt at modstå.

Grænserne udviskes
Dette hus rummer på én og samme tid en soliditet og en flygtig tilstedeværelse i land­skabet: De store glaspartier følger stierne og mønstrene i omgivelserne. Et bevidst valg der skaber ‘billedvinduer’. Kigger man i én retning, er der udsigt til et ældgammelt knud­ret egetræ. I den anden retning er der frit udsyn til vidder med de oprindelige vilde græsarter, vilde hvidløg, skeblads-stauder og Iris. Og for yderligere at øge den sanselige oplevelse har Chris Weylandt og Kim Smith – hvor det har kunnet lade sige gøre – sørget for, at de store glaspartier kan trækkes fuldstændigt til side, hvilket ikke blot udvisker grænserne mellem naturen uden for og husets indre. Det går fuldstændigt i ét med hinanden.

Træ er interiørets kerne. De bærende bjælker, gulvene og de motoriserede skodder er med til at skabe flydende overgange og ensartethed i designet. Fuldstændigt blottet for billige indretningsmæssige gimmicks, er det de naturlige materialer, der går igen overalt i huset. Læder, kohuder, markante tekstiler og træ dominerer såvel vægudsmykning som møblement. Der er lagt vægt på organiske teksturer og håndlavet kunst med inspiratoriske træk fra Asien, Orienten, Sydamerika – og naturligvis også afrikansk design og tradition. Indretningen er præget af både vintage-designs og nyere industrielle kunstgreb. Det rummer en næsten øko-chik fornuft. Men på en måde der sikrer, at husets integritet ikke bliver kompromitteret. Overalt hvor ens blik falder, rummer det en perfekt balance mellem det kunstige og det organiske.


”Hvis du vil, kan du kalde det for Slow Living”. Det er i hvert fald Chris Weylandts motto. ”Vi vil have ægte tekstiler og original indretning. Og gerne mange forskellige. Vi skaber flere lag af godt design – og blander dem. Ganske som vi vil. Sommetider støder de sammen. Men vi ønsker, at vores hjem skal være et billede på den tid, vi lever vores liv i – og at vores gæster føler, at de kan se sig selv hjemme, når de træder ind i huset.”
”Enkelt, økologisk, naturligt og varmt. Med store åbne områder,” siger Kim Smith om de mål, de havde da de begyndte byggeriet af dette storslåede hus. Og dét har de i sandhed opnået. Men deres Maison er meget mere end bare det. Der er noget forunderligt over så moderne rum, der på samme tid formidler en oplevelse af historie og den gamle verdens værdier uden at sætte ønskerne om en tidsvarende bolig over styr. Resultatet er en fusion mellem nyt og gammelt. Sjæl. Integritet. Og en langtidsholdbar bolig.

Cape Town panorama

CapeTownP 2B - Cape Town panorama

I Cape Town ligger denne enestående bolig, der med en betagende placering i bakkerne over Camps Bay, leverer et 180 graders vue ud over det åbne hav. Med en kombination af stram arkitektur med rene linjer, panoramaudsigt og et mere end velovervejet interiør er huset et spektakulært eksempel på nutidens bedste design.

CapeTownP 6B - Cape Town panorama

Boliger på denne blinde vej i Cape Town er ikke lette at få fingrene i. Med en beliggenhed i bakkerne ved Signal Hill og med uhindret udsigt ud over de verdensberømte strande Clifton og Camps Bay, er det uden tvivl storbyens mest eksklusive beliggenhed. Husene her bliver kun sjældent udbudt til salg.
Eksempelvis købte ejerne af dette bemærkelsesværdige hus ejendommen helt tilbage i 1990-erne. Og dét først efter lang tids søgen efter det helt rigtige grundstykke. Med sin placering for enden af gaden har huset en imponerende udsigt i næsten alle retninger. Da de købte ejendommen var det bebygget med et lille hus, der imidlertid ikke ydede den fantastiske udsigt fuld retfærdighed. ”Og det er netop udsigten, der gør denne grund så enestående,” fortæller Barbara Hicks, der sammen med sin mand John købte ejendommen i 1992.
Efter en lang proces med nye arkitekttegninger og godkendelser blev den gamle bygning revet ned, så parret kunne gøre deres drømme til virkelighed. Og det nye hus matcher absolut den førsteklasses udsigt. Selv mener de, at husets visuelle fremtoning og moderne arkitektur giver udsigten en vis konkurrence. Og det samme kan siges om parrets evne til at indrette huset med spændende møbler og masser af kunstværker.
Ved ankomsten fanges ens opmærksomhed straks af boligens spændende facade. En dristigt “patchworket” hævet stensti fører til hoveddøren, som er grebsfri. Den næsten usynlige dør punkterer en væg beklædt med glatslebet, varmtonet cedertræ. Over dette rejser sig en semi-transparent brise-soleil med et indviklet mønster, der er med til at afbøje solstrålerne, så huset ikke overopvarmes i sommermånederne. Den gennemsigtige mur er skabt ved hjælp af tusindvis af slanke terracotta-fliser.
Indenfor døren fortsætter følelsen af, at man er ankommet til et helt særligt sted. I entréen kombineres de dramatiske, tredobbelte proportioner med en skulpturel trappe. Og før der overhovedet er tid til at arbejde sig op ad trappen og de spændende, poetiske kunstværker på væggen ved siden af den, bliver ens opmærksomhed afledt af en sensationel fjerklædt is­bjørneskulptur, der er skabt af den italienske kunstner Paola Pivi. Andre kunstværker i lysbokse under trappen fanger øjet. Det samme gælder den imponerende loftslampe. Alt i alt har Barbara og John Hicks alle­rede her skabt et legende, karakterfyldt og gallerilignende rum.

CapeTownP 12B - Cape Town panorama

Tag den lange trappe op i huset, og følelsen af dristighed og en nærmest teatralsk stemning fortsætter. Øverst er et kæmpe opholdsområde i åbent plan – men det element, der umiddelbart tiltrækker øjet her, er den spektakulære 180-graders udsigt over havet og himlen, der folder sig ud langs den ene side af rummet. Endnu en gang et rum fyldt med dramatisk appel. En ting er den betagende udsigt. Men lige så vigtig for oplevelsen af dette rum er det gennemtænkte interiør, der består af moderne møbler og iøjnefaldende kunst.
Det, som Barbara og John Hicks har skabt – både her og på husets højere etager – er inte­riør, der både komplementerer og forstærker arkitekturens rene linjer og udsigtsindramning. I opholdsområdet leverer de slanke Antonio Citterio-sofaer komfortable siddepladser, men er også et ideelt designvalg, fordi de ikke visuelt forstyrrer udsigten til horisonten.
Vigtigt for oplevelsen af denne bemærkelsesværdig bolig er også den indvendige finish og øvrige inventar, som spænder fra sandsten og marmor til træpaneler. Hele vejen igennem tilføjer paletten af naturlige materialer, der er valgt til at fuldende interiøret, en følelse af lethed og luksus til rummene, mens møblerne omfatter et væld af prominente navne i både nutidigt og klassisk modernistisk design.

CapeTownP 14B - Cape Town panorama

Blandt de mange højdepunkter er moderne klassiske lænestole skabt af Alvar Aalto og Le Corbusier, skulpturelle moderne stole af Tom Dixon, elegante udendørsmøbler af Patricia Urquiola og mønstrede tæpper fra Moooi. Af andre unikke detaljer kan nævnes det specialfremstillede barskab fra Ceramic Matters og en “pixeleret” skænk af Cristian Zuzunaga for Barcelona Design. Det sidste oplevelseslag leveres af de mange kunstværker, der i mange år har været gode ‘samtalestartere’ når husets gæster beundrede værkerne. Det gælder ikke mindst en flot udsmykket buste skabt af den sydafrikanske samtidskunststjerne Athi-Patra Ruga.

Med egen skybar kommer gæsterne tættere på stjernerne på de lange sommeraftener

Set fra et designsynspunkt, er der meget, der kan aflede øjet og opmærksomheden i hele dette hjem. Et hjem i flere etager. Alligevel virker det som om, at boligens grundplan er skabt ganske intuitivt, så man næster per automatik, trækkes gennem de forskellige rum. Og næsten overalt overvældes man uundgåeligt af den fantastiske panoramaudsigt over havet og bølger, der slår mod kysten neden for huset.mod på flere niveauer, men strømmen af rummene er også organiseret til tilsyneladende intuitivt at trække dig gennem dem – og uundgåeligt mod panoramaudsigten over havet ved dets front.
Selvfølgelig hyldes den uberørte og maleriske bjergside over og ved siden af huset også på passende vis. Køkken-alrum rummet er perfekt placeret til at nyde en alfresco morgenmad, hvor man tilsyneladende er placeret midt i naturen. Og dét til trods for, at den urbane travlhed i de nærliggende byer Camps Bay og Seapoint kun er få minutters kørsel væk.

Ejerne tilbringer deres somre i huset, og i den periode inviteres flere sæt gæster til at bo hos dem. Deres rummelige hjem i åbent plan egner sig nemlig perfekt til gæstebud med solnedgangscocktails såvel som udendørs-måltider, der indtages på den store terrasse, der støder op til “skybaren” på øverste etage. For som ejerne siger med karakteristisk underdrivelse: “Her er solnedgangene over havet er ret spektakulære”.
Det er et hus skabt af stram arkitektur og dramatisk design. Men det smukkeste element er fortsat det fantastiske panorama med den uberørte bjergside og kyst. Som Barbara og John Hicks siger: “Det er et privilegium at vågne hver morgen til denne vidunderlige udsigt.”

Luksuschalet

Michel Figuet 4B - Luksuschalet

Midt Les Trois Vallées tæt på et af Frankrigs mest berømte skisportssteder i Val Thorens ligger den lille by Saint Martin-de-Belleville.
Her har Chalet Signature bygget et smukt chalet opkaldt efter det 2.461 meter høje bjerg Col Du Bonnet Du Prêtre, der praktisk talt ligger i baghaven.

Michel Figuet 5B - Luksuschalet
Michel Figuet 6B - Luksuschalet

Blot et snebold-kast væk fra hovedhuset ligger en selvstændig hytte, en mazot, der er opført og indrettet som en hotelsuite med en ethanol-pejs i midten af rummet. Det leverer både varme og hygge efter en lang dag på løjperne. Designvirksomheden ’Chalet Signature’ i Saint Martin-de-Belleville er kendt for at skabe interiørs, der har en exceptionel høj kvalitet i såvel nybyggerier som renoveringsprojekter. I Chalet Le Bonnet du Prêtre er det indretningsarkitekten Arnaud Masson, der har sluppet sine kreative evner løs. Møblementet er skabt specielt til dette chalet. Der er klare mindelser om områdets traditionsrige møbelkunst, men med et mere moderne twist. Alle møbler er fremstillet efter Arnaud Massons tegninger af en lokal møbelproducent ved navn Martinod.
Det er et chalet, hvor enkeltheden hersker. Og bygninger og interiør er skabt med stor respekt for gamle håndværksteknikker, der både leverer en direkte forbindelse til naturen uden for og en perfekt balance mellem fortiden og nutiden.

En varm og – for et sted hvor skisport betyder en hel del – funktionel entre med plads til både støvler og skijakker åbner huset sig op. Først med en trappe til førstesalen, der på imponerende vis sætter tonen for, hvad der er i vente, når man går på opdagelse i dette chalet. Skarpt designet står to nærmest monolitiske træplader, der fungerer som gelænder på trappen, som usynligt er monteret i væggen. Trappetrine­ne følges af en linje med en diskret ledbelysning. En perfekt integrering af form og funktion. Gulvene er dækket af fliser med et betonagtigt udtryk fra italienske Marca Corona.
Opholdsområderne i hovedbygningen er åbnet til kip med blotlagt loftskonstruktion leverer en ganske særlig harmoni i møblementet. I centrum af den store opholdsstue dominerer det imponerende ildsted i stål. Det naturlige fokuspunkt er den omfangsrige skorsten, der hænger i loftet. Selve ildstedet er konstrueret, så der både er plads til brændeknuder og en siddeplads, hvor det er skønt at nyde en kop kaffe på en råkold vinterdag.

Lærketræsespalierer ved vinduerne tillader sollyset at skinne ind i rummet. Desuden er de med til at centrere fokus på bjergtoppene i det fjerne, lige som de naturligvis også er med til at sikre beboerne mod alt for nyfigne blikke udefra. De mørke bjælker i loftet fungerer som en kontrast til de sorte Gras-lamper og den ligeledes sorte metal barstole ved den lille køkkenø.
Med sine to små vinduer virker spisestuen som skabt til de mest hyggelige middagsselskaber omkring et bord fyldt med bjergenes gastronomi. Køkkenet, skabt af Arnaud Masson, der åbner sig mod opholdsstuen, er med til at gøre stedet levende. I soveværelserne er væggene bag sengenes hovedgærder beklædt med uld. Det er med til at gøre det til en ægte alpin oplevelse. ”Ideen har været at skabe en tidløs fornemmelse uden at give slip på den savoyardiske charme. Vi må heller ikke glemme, at her i bjergene, sker de vigtigste ting altid uden døre,” fortæller Arnaud Masson.

Michel Figuet 212B - Luksuschalet

Coombs Hill

Coomb Hill 1B - Coombs Hill

Stor passion og kærlighed til landskabet i Delatite-dalen et par hundrede
kilometer nord for Melbourne, en 160 år gammel lade og masser af gå-på-mod har skabt et nyt hjem for familien Harris. Et projekt der involverede tre generationer.

Coomb Hill 3B - Coombs Hill

Huset emmer af historie. Dets skelet består af de 160 år gamle bjælker, der på fornemste vis er bevaret og flettet sammen med en mere nutidig arkitektur. Men nye store glaspartier byder den gamle lade velkommen i en af Australiens smukkeste egne langs floden Delatite i delstaten Victoria. Det er en bolig, der i dag danner rammen om tre generationers minder og fremtidige liv. En bolig der på forunderlig vis har vendt bladet til et nyt kapitel. Trods sin alder står den gennemrenoverede ladebygning som et enestående arkitektonisk værk midt i det pittoreske landskab, hvor der er frit udsyn til Delatite floden og Mount Buller, der er et af de mest populære ski­sportssteder i Australien.
”Min svigerfar, Terry Harris, forelskede sig som dreng i dette område og delte gennem mange campingture sin kærlighed med sine egne børn, min mand og hans søster. I 2007 købte Terry og hans hustru denne godt 40 hektar store grund. Han byggede en lille hytte med et enkelt soveværelse. Rundt om sov vi andre i telte. For os var det at komme væk fra Melbourne den perfekte flugt. En slags modgift til et fortravlet byliv, og ensbetydende med kvalitetstid med familien. Noget vi alle nyder”, fortæller Katherine Harris.
Da Terry var i fyrrene, tog han et sabbatår sammen med sin kone og deres teenage­-børn. Det første halve år brugte de på at rejse Amerika tyndt. På rejsen forelskede han sig i mange af de forladte stald- og ladebygninger, de stødte på undervejs. Det var her ideen om at genopføre en lade hjemme i Australien opstod. Mange år senere vendte han tilbage til Cass County i Indiana. Her havde han fundet den perfekte lade, som han købte. Han gik straks i gang med at demontere den massive træ­ramme i poppeltræ. Stykke for stykke. Omhyggeligt pakket ned i containere og sidenhen fragtet tilbage til Australien.
”Han overtalte endda sælgeren til at flyve med ham til Australien for at hjælpe med at genopføre laden. Det var et projekt, der fødte et varmt venskab mellem de to”, fortæller Katherine Harris.
Den store træramme hæver sig majestætisk i landskabet for enden af en halvanden kilometer lang jordvej. Her står den med sin firdobbelte højde og hvælvede tagryg. Den østvendte ydermur med den imponerende skorsten rejser sig mod Mount Buller.
Det store ildsted tog halvandet år at op­føre. Den er bygget med en blanding af sandsted og dét vi kalder ’mudstone’. En slags carbonatsten der i tidernes morgen har været ler og mudder. Alle sten er møjsommeligt udvalgt og tilpasset med håndkraft. Husets ydre beklædning er i mørkt australsk fyrretræ. Den gamle lade har fået et mere moderne udtryk med de skræddersyede vinduesrammer i stål og det iøjnefaldende bølgetag i tin. Resultatet er på samme tid et både klassisk og nutidig design. Stylish, men med en vis kant i designet.
Når man træder ind i huset gennem de store, tunge ståldøre føres man direkte ind i ’The Great Room’, der i bund og grund er et 100 kvadratmeter stort lounge-område. Her får man for første gang et blik af det fantastiske håndværk, der har bragt denne historiske lade tilbage til livet. Tykke bjælker og stolper der i al sin ’uperfekthed’ er netop helt perfekte i denne rustikke bygning. Alt er rekonstrueret på samme måde, som da laden første gang blev opført i Indiana tilbage i 1860-erne. Resultatet bærer tydeligt præg af Terry Harris’ kærlighed til håndværket.
På venstre hånd bydes man velkommen af den tykke stenvæg med pejsen. Det er slet og ret fokuspunktet i rummet. Interiør, møblement og udsmykning er nænsomt arrangeret for at yde ildstedet størst mulig ære.

Coomb Hill 6B - Coombs Hill
Coomb Hill 7B - Coombs Hill

”Jeg elsker en tidlig kop morgenkaffe i min yndlingsstol, mens jeg ser solen stige op over Mount Bullers sneklædte bjergtop,” fortæller Katherine Harris. ”Når solen sidst på dagen daler ned bag ved huset, skifter billedet og præges af stærke lilla og orange toner. Det er simpelt hen magisk.”
Det store åbne rum og de store vindues­partier gør, at enhver tanke om lukkede rum automatisk øjeblikkeligt smelter væk. Landskabet omkring bygningen bliver ét med huset. Panoramiske vues af de land­skabe­lige herligheder fjerner et hvert behov for udsmykning på væggene. ”Udsigten forandrer sig konstant – og hver eneste dag får vi besøg af kænguruer, wombats, kvæg, kaniner og i tusindvis af de mange lokale fuglearter.”

Det skræddersyede snedkerkøkken i den fjerneste ende af The Great Room er også stedet, hvor familien har fundet plads til et overdimensioneret 12-personers spisebord. Fremstillet af Terry Harris af overskydende træ fra den originale ladebygning. Store ståldøre åbner op til den udvendige træterrasse, der er hævet over terrænet. Det er det perfekte sted at kaste sig i de behagelige havemøbler for at slappe af og høre om resten af familiens oplevelser dén dag. ”Fem soveværelser er blevet indrettet over tre etager. I stueetagen er der et rum med køjesenge til tre personer. Et rum som alle ungerne elsker. Og når vores egne børn, etårige Jack og Billy på tre år, bliver ældre, er jeg sikker på, at også de vil elske at sove der,” fortæller Katherine Harris med et smil.

Coomb Hill 8B - Coombs Hill
Coomb Hill 9B - Coombs Hill
Coomb Hill 10B - Coombs Hill
Coomb Hill 11B - Coombs Hill

Husets bæredygtige design har efter au­stralsk målestok fået syv stjerner. Blandt andet fordi huset opvarmes med energieffektive varmepumper, luftcirkulation og aircondition. Efter at have bragt nyt liv til laden, overdrog Terry Harris indretningen af huset til sin svigerdatter, der til daglig arbejder som ejendomsmægler og sønnen Wade, der driver et entreprenørselskab. ”Terrys drøm var at skabe en familiebolig som hans børn og børnebørn ville nyde at vende tilbage til. Indretningen reflekterer dette ønske, og vi har skabt et rum, der på samme tid er ele­gant og umådeligt afslappet. Et hus, der byder unge som gamle velkommen på bedste vis,” siger Katherine Harris.

Coomb Hill 16B - Coombs Hill

Interiøret bærer præg af den monokrome farvepalet og naturlige teksturer som kork. Indretningsvalg der harmonerer smukt med det omgivende landskab udenfor. Her er der tænkt stort. Med lænestole og sofaer betrukket med hør og læder i overstørrelse, samt gulvtæpper vævet af jute. I køkkenet domi­nerer de mos-farvede fliser, i soveværelserne er sengetøjet naturligvis i økologisk lærred. I badeværelserne er blandingsbatterierne i messing, mens væggene er beklædt med håndstrøgne fliser. Den moderne rustikke stil opvejes af små strejf af luksus uden at gå på kompromis med den intime sofistikerede oplevelse, det er at besøge dette hus.
”Terry startede dette byggeri som et modigt og meget personligt eventyr. Men det har givet os muligheden for at nyde et helt nyt kapitel af vores families historie sammen. Og så er vi omgivet af naturens elementære skønhed! Det er i sandhed et ægte familieprojekt, der vil inspirere børn og bør­nebørn i mange generationer i mange år”, slutter Katherine Harris.

Natural Habitat

Habitant 1 - Natural Habitat

Otto de Jagers hjem er som en oase, der ganske som hans formidable events er en balance mellem elegant kunstnerisk orkestrering og inspiration fra naturen uden for døren.

Det var på ingen måde planen, at eventmanageren og floristen Otto de Jager skulle købet huset i Johannesburg. Han var ikke en gang på udkig efter en ny bolig. I en alder af 42 år var han umiddelbart ganske godt tilfreds med sit gældfrie hus. Men da hans fransklærer Lola fortalte ham om et sted i Parktown North-kvarteret med privat adgang til en flod og store veletablerede træer i baghaven, blev han nysgerrig. Bestemt ikke klar til at købe, men dog tilstrækkelig interesseret til at indgå et væddemål med hende. Indsatsen var to timelønninger. Og han var sikker på, at han ville vinde. For sådan et drømmehus eksisterede ganske enkelt ikke.
Det gjorde det. Og trods udsigten til at tabe væddemålet, følte Otto de Jager, at han simpelt hen var nødt til at blive husets næste forvalter. ”Det var besværligt at få enderne til at mødes. Sådan rent finansielt. Men ejendommen var så speciel, at jeg var nødt til at kaste mig ud i det. Min mor pressede også på. Hun mente vist, at jeg trængte til at få en have,” forklarer han. Otto de Jager voksede op i en lille by med masser af plads, planter og dyreliv. ”Jeg undrer mig nogle gange over, hvorfor i alverden jeg flyttede til byen,” tilføjer han.
Netop fordi han følte, at huset var så specielt, betroede han indretning og design af ejendommen til sin arkitektven Peter Cohen. En mand med både fantasi og visioner. ”Peter Cohen har den sjældne egenskab, at han er i stand til at visualisere sig selv i et rum. Det er præcis derfor, at han har så stor succes,” fortæller Otto de Jager.

Habitant 8 1024x724 - Natural Habitat
Med en loftshøjde på over fire meter er spise- og opholdsstuen næsten som en grotte. De store foldedøre, der kan skydes helt sammen, glider i en linje lige under loftet. Kunst i stor skala spiller et grafisk eller tekstuelt relief i rummet og tilføjer en vigtig dimension i et rum uden stærke farver. En gammel teaterlampe hænger over spiseborde. En lampe i denne størrelse var en nødvendighed i et så stort rum.

Resultatet af Cohens indsats er, at huset – fra entredøren til gæsteværelsets brusebad – ikke har nogle ’døde’ eller kolde rum. Alle rum har fået en omgang. De
bliver brugt. Der bliver levet i dem. Peter Cohen har skabt en vidunderlig følelse i huset. En nærmest intrikat guide, hvor designet og indretningen umærkeligt fører dig gennem rummene. Ting er skjult. Eller kommer til syne i små, næsten drillende glimt, når du går op af en trappe og runder et hjørne. Kun gradvist får du øjnene op for hele billedet. Det er en spændende måde at opleve en bygning på. Det er dét, der gør det til et hjem. Og et forholdsvist stort et af slagsen: I alt bestyrer Otto de Jager 350 m2. Men det er elegant indrettet så
intimiteten bevares. ”Huset fylder dig med nye oplevelser, hver gang du runder et hjørne. Det er dén magi, Peter Cohen har tilført det,” siger Otto de Jager.
Designet tjener også det formål at opretholde husets eksistensberettigelse. En hyldest til søens og havens skønhed, der står som indrammede scenerier, der kan nydes fra forskellige udsigtspunkter. Fra et lille vindue på reposen, der vender ud mod
gaden, til skydedøre i glas, der i fuld højde åbner spisestuen ud mod søen. Peter Cohen insisterede på, at loftshøjden i stuen skulle være mindst fire meter. Alene rummets størrelse er dét, der gjorde det muligt at skabe én stor veranda. For når alle skydedørene er skubbet til side, strækker stuen sig uden forhindringer ud på græsplanen. Ingen trapper eller træterrasse skiller stuen fra de naturlige omgivelser udenfor. Bemærkelsesværdigt er det også, at udsynet heller ikke forstyrres af hverken havemøbler eller andre installationer.

Habitant 10 1024x724 - Natural Habitat
I efterårsmånederne domineres haven af de gyldne gingko biloba-træer og rødbrune slyngplanter

”Jeg ville ikke have noget, der fjernede fokus fra dét, der allerede eksisterede uden for huset,” fortæller Otto de Jager og fortsætter: ”Jeg ønskede at skabe en følelse af, at huset var bygget i en rydning i skoven.” Så hvis gæster skal sidde uden for, sker det på sækkestole eller på græsset. Huset er ’nedsænket i naturen’. Ikke fjernet fra den.
Det samme gør sig gældende for hans soveværelse, der åbner op ud mod haven på to sider. Det skaber en pavillon mellem træerne. ”I takt med at birketræerne bliver højere og højere, vil de i sidste ende dække soveværelset helt”. Udsynet varieres i forhold til årstiderne. Næsten hver dag er der nye oplevelser, mener han. I efterårsmånederne domineres haven af de gyldne gingko biloba-træer og rødbrune slyngplanter. Om vinteren er det de skulpturelle stammer og grene, der er i fokus. Foråret fremtryller et mylder af hvide og blå blomster. De eneste farver, som Otto de Jager har tilladt at finde fodfæste i haven.
Sommerbilledet er som en grønklædt skov. Solnedgange, storme og blade, der hvirvler rundt i blæsten. Alt sammen noget, der sker lige uden for vinduerne. ”Det er et emotionelt hus. Det ånder og lever – og udvikler sig. Det er ikke statisk. Derimod opfordrer det dig til at værdsætte de ting, der sker i nu’et. Simpelt hen fordi livet og naturen er noget, der er her i dag. Men væk i morgen,” lyder Otto de Jagers kommentar.

Næsten alle dekorative elementer i huset har haft et tidligere liv. Brugsgenstande som eksempelvis de scenelys fra et teater, der hænger i stuen, en gammel victoriansk vandhane fra en farm eller den pensionerede skrivemaskine. Otto de Jager kalder dem for sine ’håndværksmæssige antikviteter’. Objekter der rummer en kombination af form og funktion. Ikke helt uden mindelser til husets arkitektur.
Men det er ikke kun gamle objekter, der præger interiøret. Otto de Jager har også udset sig nogle få smukke moderne møbler, der tjener det formål at udligne det ellers noget forvitrede, rustikke særpræg den øvrige indretning besidder. Møbler med et tydeligt maskulint design. ”Jeg ville vise, at det maskuline også kan være luksuriøst. Det handler om robuste strukturer og kraftige linjer. En simpel palette af designgreb kombineret med integritet og i den bedste kvalitet.” Teksturer og overflader er nøglen, der skaber raffinerede udtryk. Omhyggeligt udvalgte ting i stål, keramik, uld og De la Cuona-lærred samt rustent metal er blot nogle af de elementer i Otto de Jagers indretning, der gør denne bolig exceptionel. Håndgribelige, faktuelle materialer. Lige som naturen selv består af.
Selv om Otto de Jager helt åbenbart mestrer kunsten af sætte form og farve sammen på den helt rigtige måde, tilegner han i et og alt husets skønhed til Peter Cohens design. ”Det er arkitekturen, der her har fået lov til at blive til et kunstværk i sig selv.” Et levende kunstværk. En bolig der ånder.

Rock Star

Rock 1 - Rock Star

Blot et stenkast fra kysten ligger dette exceptionelle Beach House, der overgår alle ens forventninger. Omgivet af Atlanterhavet på tre sider. Et moderne mesterværk med en minimalistisk rød tråd og masser af hi-tech – og med en drømmeplacering ved Sydafrikas Western Cape. Et hus der indbyder til lange dovne sommerdage.

Rock 2 1024x724 - Rock Star
Terrassen svæver nærmest frit i luften. Båret oppe af kraftige stålbjælker. Det ultimative sted at nyde en varm sommerdag. Husets farver afspejler den omkringliggende natur. Som en menneskeskabt forlængelse af landskabet.

Der er noget fascinerende ved tanken om et hus på stranden. Ro. Sjælefred. Og måske er der ikke noget sted, der er mere poetisk og himmelråbende smukt end Cape-halv­øen i Sydafrika: Barske bjerge, det drama­tiske hav og strandene, der rummer så meget vild og uberørt natur, at man forledes til at tro, at det har set sådan ud siden tidernes begyndelse.
Når man kommer kørende på kystvejen, ses huset lang tid før, man ankommer til det. Som det ligger der med sin fantastiske placering midt i et naturreservat, rummer det unægtelig en vis James Bond-agtig wow-­faktor. Huset er bygget på sin egen nordvendte halvø mellem klitterne ved den lille landsby Rooi Els. Og denne skønhed af et hus bringer begrebet ’strandhus’ til et helt nyt niveau.

Parkér bilen i garagen, der er smidt ind under sandklitterne, gå over de gigantiske, flydende granitfliser og lad forventninger om en enestående oplevelse stige til nye højder. Fremme ved entredøren er den eneste følelse, der er tilbage ren og skær forbløffelse. Glas på alle fire sider med automatiske skodder, der lukkes med et let tryk på et tastatur, og hele huset lukker sig op på terrassen. Det omkringliggende land­skab er et separat element. Det bliver ganske enkelt en del af huset. En udvidelse af himlen. Havet der strækker sig ud i det uendelige og bastante bjerge, der i disen står som utydelige silhuetter i horisonten.
Arkitekten George Elphick og husets ejer har været venner i årevis. Elphick havde store ideer lige fra den tid, hvor de første streger blev trukket på tegnebrættet. Og som med alle store ideer kom de første ideer til live over en god frokost. Bevæbnet med blyant og en papirserviet blev den første skitse tegnet. En tegning der skulle blive starten på et fire år langt projekt. ”Målet var at skabe en bygning, der indfangede en fuldstændig unik ferieoplevelse. Og et projekt der omfavnede en bemærkelsesværdig pla­cering,” fortæller George Elphick.
Mission accomplished! Resultatet er et unikt hus med et kalejdoskopisk view over vandet i False Bay. Med havet på tre sider af huset, er der ingen naboer at tage hensyn til. Og det er heller ikke usædvanligt at se rethvaler på begge sider af huset.

I alle designelementer er enkelthed kongen. At opretholde et minimalt miljømæssigt fodaftryk var den røde tråd i hele projektet. ”Det er derfor, huset flyder ovenpå grunden i stedet for at grave ud til fundament og kælder”, forklarer George Elphick. Og han har ret: Husets design udstråler en lethed og luftighed, der ikke rummer en eneste mursten. Ikke desto mindre er husets stålkonstruktion et usædvanligt valg til et strandhus. Men det blev valgt for at skabe lethed.
Det enkle interiør – asketræ, masser af glas og støbte gulve – matcher husets beliggen­hed til perfektion. På så smukt et sted er det trods alt ikke nødvendigt med alt for mange distraktioner. Underholdningsrummet, vinkælderen, fitness og sauna er alt sammen placeret i underetagen. Oppe er der ingen afledninger. Det er det ultimative zen-agtige sted til dovne sommerdage.
”At kaste sig ud i projekter med en sådan grad af minimalisme er bestemt ikke unormalt for mine kunder,” indrømmer George Elphick.

Rock 7 1024x724 - Rock Star
I opholdsstuen er interiøret minimalistisk. Det handler om komfort og enkelthed: Skumfidus-agtige daybeds som man kan lade sig synke ned i mens lyden af bølgerne der slår i stranden.

Som en karakter fra The Matrix-filmene besidder interiøret den sjældne evne, at rummene kan ændre sig. Ejeren har studeret arkitektur og boet i Japan, hvor han blev inspireret af det modulære design i tatami-måtter og shojiskærme som gør, at rum på samme tid kan være forbundne og adskilte. På et øjeblik kan skærmene transformere huset fra ét stort åbent rum til flere separate sektioner, der giver plads til opholdsområder og fire soveværelser. Alle med eget badeværelse. Takket være tagets slanke ‘banan-design’ er der alle steder frit udsyn til Hangklip Mountain. ”Det er derfor, at taget har dette design”, siger George Elphick. ”Det er lidt ligesom at løfte husets ‘skørter’ op mod bjergene.”
Designets pièce de résistance er de automatiserede skodder, der smyger sig rundt om huset. De kan svinges op til en 90 graders vinkel for at give skygge og sikre en mere privat atmosfære. Når de er slået ned, giver de en øget sikkerhed, så man kan gå i seng og sove for åbne døre: Her kan man mærke den stille nattebrise, lytte til bølgerne der slår op på stranden og føle sig sikker på samme tid.

Rock 8 1024x724 - Rock Star

George Elphicks favoritelement i designet er de immaterielle værdier. ”Det er rummet snarere end tingene”, forklarer han. ”Når bygningen er fuldstændig åben og alle de rumopdelende skærme er ude af syne, er det beviset på den designmæssige tour de force, som dette projekt er udtryk for.” Han indrømmer gerne, at det nok kan være en udfordring at leve i et hus med denne grad af åbenhed. Men huset er heller ikke skabt til et helt normalt hverdagsliv. ”Det er skabt med visionen om at kunne nyde den smukke varme sommer ved Western Cape, hvor alt er åbent, og vinden strømmer uhindret gennem huset. Det er en følelse, der svarer til at sidde under en parasol på stranden.”
På lige netop sådanne magiske sommer­dage, er huset i Rooi Els i sandhed et bemærkelsesværdigt, transparent strandhus med ét stort rum.

Rock 11 1024x724 - Rock Star

Huset ved Como søen

Como 2 - Huset ved Como søen

Det var ikke en let renoveringsopgave. Men husets ejer – Erika Trojer – tog sammen med arkitekten Ruggero Rickler del Mate imod udfordringen med åbne arme. De ville give liv til et forladt stenhus med den fuldstændigt perfekte placering i bakkerne oven for Como søen.

Erika Trojer kom til verden i San Candido i det sydlige Tyrol i Italien. Efter
en modelkarriere i Milano flyttede hun til Como-søen, hvor hun nu bor sammen med sin familie. Det var her hun fik sin passion for kunst. Hun skaber unikke kunstværker med affald af en hver slags og oprindelse. Og nogle af hendes værker pryder i dag hendes hjem ved Como-søen.
Erika Trojer forelskede sig ganske enkelt i det forladte shelter bygget af kvadresten. Med en privilegeret placering i bakkerne ved Torno – en lille landsby med en fan­tastisk view ud over Como-søen, behøvede hun ikke lang tid for at blive overbevist om, at det ville blive hendes nye hjem.
Villaen er en behændig blanding af nyt og gammelt.

Como 6 1024x683 - Huset ved Como søen
Mere rustikt kan det næsten ikke blive: Gamle bjælker i kastanietræ og stenblokke i umage størrelser. Den smalle åbning til højre fører ind til opholdsstuen.

Den antikke bygning er blot restaureret for at bevare dens originale karakteristika. De gamle stenmure fremstår helt rå og ubehandlede. Det samme gælder lofterne i kastanjetræ. Stueetagen er helt og holdent dedikeret til det nye køkken. Og for at bevare en så høj grad af autencitet som overhovedet muligt er køkkenet skræddersyet specielt til dette rum. Det er skabt af kompositmaterialer, der efterfølgende er behandlet med harpiks. Desuden er møblementet yderst minimalistisk: Kun et enkelt metalbord fremstillet af en lokal smed efter Erika Trojers tegninger.

Como 7 1024x687 - Huset ved Como søen
Spisestuen domineres af et let og elegant spisebord skabt af Jean Nouvel for Molteni&C. Det omkranses af Arne Jacobsens Gran Prix-stole. Spisebordslampen er den ikoniske Argo lampe som Flos lancerede allerede i 1962. Den lave skænk er et svensk vintagefund.
Como 8 1024x682 - Huset ved Como søen
Møblementet er minimalt med enkelte nøje udvalgte designelementer

Bindeleddet mellem den gamle, antikke del af huset og det nye er sikret med et støbt betongulv, de rustikt pudsede vægge og metalliske overflader som trapper, blandingsbatterier og ildstedet. De store vin­duer i stuen garanterer et stort lysindfald uanset hvor i rummet, man befinder sig. Møblementet er minimalt. Men der er dog fundet plads til enkelte designelementer, der er nøje udvalgt af Erika Trojer selv.
Moderne kunstgenstande blandet med et historisk afrikansk islæt som sværdet i stuen: Et autentisk rituelt sværd fra Congo, der traditionelt blev givet som bryllupsgave brudepar i Topoke-folket.

Como 9 1024x683 - Huset ved Como søen
Sofaerne er designet af Hannes Wettstein For beleri Italia i 1991. Stolene er Le Corbusiers LC1 designet helt tilbage 1928. Bordet med hjul er kreeret af Gae Aulenti for Fontana Arte. Den enorme Sterlitzia – på dansk Papegøjenæb – har erobret hjørnet og skaber sammenhæng mellem det indendørs liv og naturen udenfor.
Como 10 1024x683 - Huset ved Como søen
Historien vil vide, at det antikke stenhus har fungeret som et overnatningssted for fårehyrder. Om det var det historiske element eller den fabelagtige beliggenheden, der fik Erika Trojer til at købe huset, er ikke til at vide.
Como 13 1024x683 - Huset ved Como søen
Husets andet soveværelse ligger i den nye del af huset. De to senge er skræddersyet til rummet. Den åbne garderobe har Erika Trojer selv designet.
Como 16 1024x724 - Huset ved Como søen
Erika Trojers eget soveværelse er placeret i den antikke del af huset med et skønt view til en af Italiens smukkeste sølandskaber.