Design & arkitektur

Walt 9 - Design &  arkitektur

Dæmpet glamour, endeløs detaljerigdom og en monokrom farvepalet, har givet dette tidligere faldefærdige hus et strejf af magi.

Renoveringen af Christian van der Walt og Anli Jones hjem i Johannesburg, begyndte faktisk med en dør. De faldt en dag over en høj, smal smedejernsdør i en antikvitetsbutik tæt på deres hus i forstaden Parktown North. Døren var rustet, havde ikke noget glas i det og intet håndtag, men det vækkede en ide. “Vi tænkte: den her kan blive god,” mindes Anli. Men hvordan kom de videre derfra?
Huset som det ser ud nu, besvarer stort set det spørgsmål. Det var oprindeligt et gammelt cottagelignende hus, der lå på samme grund som et meget større hus, der blev omdannet til et interiørstudio med indgang fra vejen. Grunden blev derfor opdelt, og dette gamle hus lå skjult bagerst på grunden, hvor vejen op til det gik via en ujævn og smal vej. Da parret flyttede ind, havde huset gulmalede mursten, fyrretræ på lofterne og avocadofarvet badeværelse.
Christian, der arbejder med special effects og animationsfilm til film- og reklamebranchen, og Anli, der har en baggrund i mode og design, er selv kommet med de fleste ideer til huset. Med smedejernsdøren i tankerne, tegnede de skitser på servietter over mange middage, og til sidst begyndte en plan at tage form.
“Der hvor mit sidste kontor lå, var naboen et arkitektfirma,” fortæller Christian. De endte med at hjælpe dem med at skabe filmiske ‘visualiseringer’ for nogle af deres projekter, så han derefter kunne skabe tredimensionelle indtryk af værelserne ud fra de arkitekttegnede skitser og derfra beslutte sig for de
faktiske løsninger.

Uendelig pladsfornemmelse
I løbet af tre år fik han og Anli ombygget huset.
“Vi gjorde det i etaper. Vi tog udgangspunkt i den oprindelige planløsning, men valgte forskellige steder at udvide eller tilføje, alt efter vores behov og ideer,” siger Christian. Mens de arbejdede i et rum, boede de i et andet, indtil de kom hele vejen rundt. “Præcis som man ikke burde gøre det,” fortæller Christian.
Oprindeligt skulle loftshøjden være på samme højde som på den restaurerede antikke dør, men en aften under ombygningen kom Christian og Anli hjem fra arbejde – blot for at opdage – at bygherren fejlagtigt havde tilføjet en ekstra meter til væggenes højde.
“Han spurgte os, om kunne acceptere det?” husker Anli. ”Han indrømmede, at det ville kræve meget ekstra arbejde at rette fejlen, så vi gav dem lov til at fortsætte.”
Den ekstra højde, især i stuen og det tilstødende kontor/gæsteværelse – hvor der er indsat en kopi af den restaurerede antikke dør – og er nu kernen i huset. Højden kombineret med de sorte vægge og indretningens monokrome farveindretning, skaber en næsten uendelig pladsfornemmelse: ‘den er nærmest ube­grænset’, som Anli beskriver det.
Især om natten, forsvinder loftet næsten i et med og væggene, og omslutter interiøret i en mørk, fløjlsblød atmosfære af luksus.

Walt 10 1024x683 - Design &  arkitektur
Kontrasten mellem den mørke Chesterfield og den lysegrå stofsofa indfanger smukt den kontrast der karakteriserer huset.

Lånt fra kunstgallerier
De mørke vægge, er et trick som Christian har bemærket, en del kunstgallerier anvender.
“Jeg så et billede der hang på Louvre, og det var samme set-up,” siger han. Nationalgalleriet i London har aldrig haft hvide vægge, og han bemærkede det igen på Scottish National Portrait Gallery i Edinburgh. “Det er som væggene forsvinder når de er mørke, mens de fremhæver det der hænger på dem,” siger han. “Du ser tingene i rummet, ikke rummet.”
Han kalder huset et ‘udstillingsrum’, fordi hans og Anlis eklektiske samling af kunst og artefakter, samt bøger og møbler får liv her. Der er blanding af moderne lokalt design og vintagestykker, kunstværker og restaurerede oliemalerier af portrætter købt på auktioner.
Det virker lidt glamourøst, den måde hvorpå de løser kombinationen af antikke genstande og moderne design. De to sofaer i midten af stuen bekræfter præcis det: en gammel, slidt sort Chesterfieldsofa – overfor den står en moderne italiensk en af slagsen.
Næsten alt, hvis det ikke har en metallisk skær, er det enten sort eller hvid … og for det meste er det faktisk sort. Den atmosfæriske belysning giver også et romantisk strejf.
“Lys er som et lille romantisk hul i muren. Når vi tænder stearinlysene, er det næsten magisk,” siger Christian.

Funktionel æstetik
Ude i haven har Christian og Anli anlagt en smuk og frodig køkkenhave.
“Den synes aldrig helt at have fundet ud af, hvornår det er efterår eller sågar vinter,” smiler Anli. ”Jeg tror det fordi den ligger beskyttet, så meget af det vi planter forbliver grønt det meste af året,” smiler hun.
Her er også firkantede hække og oliventræer, som er med til at skabe de udendørs rum. Og her dufter af lavendel. Der er endda vagtler, som har fået kyllinger. “De ligner små popcorn!” udbryder Anli.
“Muligheden for at leve som om du er på landet, men rent faktisk befinder dig i en by, er noget vi sætter stor pris på,” siger Christian. De er også glade for at lave mad med urter og ting fra deres have.
Christian og Anli er tilhængere af funktionel æstetik. Som kobbergryderne og -panderne i køkkenet – men også krystallysekronen som er ufattelig smukt,” siger Christian, men mener også at der er masser af glæde at finde i almindelige ting. “Det handler om at finde glæde ved ting du bruger i dagligdagen. Hvis du skal tilberede tre måltider om dagen, så kan du ligeså godt lave det med de bedste råvarer, i noget der også er af høj kvalitet.”
Det romantiske strejf i huset er ikke tænkt som en flugt fra hverdagen, som mere som en lyst til at hylde skønhed og glamour. For her må hjemmet gerne være en oplevelse både at leve og bo i.

Walt 15 1024x683 - Design &  arkitektur
I soveværelset og påklædningsrummet fremhæves de vandrette linjer i modsætning til det lodrette i stuen.

Italiensk oase

Ponti 8 - Italiensk oase

På toppen af en bakke, har arkitekt Claudia Ponti designet sit eget feriehus, hvor det udvendige og indvendige blandes sammen konstant. Et ideelt sted at tilbringe weekender og helligdage – væk fra byen.

Med den perfekte beliggenhed ved Piacenza, har arkitekt Claudia Ponti tegnet dette fantastiske hus i naturlige materialer, hvor de indre rum smukt fletter sammen det ydre landskab. Huset er naturligvis bygget af sten og træ. Det trækker familien væk fra travle Milano, som ligger en lille times kørsel væk.
I årevis søgte hun efter det rigtige sted i denne del af Piacenza-bakkerne, og det var den betagende udsigt, der gjorde udslaget. Så hun har nærmest skræddersyet det til hende og hans familie.
“Med dette projekt realiserede jeg endelig en drøm: nemlig at designe og tegne mit eget feriehus, og endelig at kunne nyde årstidernes skiften i et af de landskaber, jeg elsker mest,” siger hun.
Lige over en time tager det at køre fra Milano, til man rammer dalene i Tidone og Luretta og dette afslappende landskab møder dig. Her ligger kun enkelte huse men masser af marker og vinmarker. Claudia tilbringer weekender og ferier i denne oase, sammen med sin mand Andrea og deres børn Natalia på 18 og Oleg på 13 år.
Husets opbygning giver masser af plads, lys, panoramaudsigt og smukke solnedgange.
Ideen er en åben storrumsløsning med alle værelser liggende på modsatte side. Det giver en glidende og kontinuerlig overgang mellem det indre og det ydre. Køkkenet lig­ger nærmest i stuen, placeret i et lille aflukke, og gangen ned mod badeværelset og soveværelser er ikke adskilt af vægge, men skjules ved at trække store gardiner for.

Naturlige materialer
“Jeg ønskede store åbninger, så alle kan nyde landskabet når som helst på dagen.
I stuen fremstår et næsten 8 meter langt glas­vindue næsten som et levende billede. Andre steder er der indsat vinduer i væggenes fulde højde,” siger Claudia.
Og så er huset altid fuld af mennesker. Datteren Natalia elsker at invitere venner til en svømmetur mens Oleg, nyder at spille fodbold på den store græsplæne.
Valget af naturlige materialer, var en grundlæggende del af designet, og det er forudset at deres skønhed forandres og patineres. Det er sten fra Trebbia, der dækker den nederste del af bygningen, mens der på terrassen ud mod landskabet er slået træ på væggene. Træets varme toner blødgør indtrykket.
Interiøret er forsøgt holdt enkelt og blødt, som kontrast til det lidt firkantede arkitektoniske udtryk. Claudia har valgt genstande og møbler i naturlige materialer, såsom borde og lænestole af teaktræ, vævede stoffer, fletkurve og blødt sengetøj – alt holdt i enkle farver.
“Jeg kan lide kontraster, og jeg nyder at blande hårde elementer med blødere former.
Ligesom jeg kan lide at kigge efter moderne design og møbler under mine rejser. De to vaser på bordet i stuen, er for eksempel købt på Dronning Sofias Museum i Madrid, mens jeg fandt glaspendlen der hænger over spisebordet, i en lille brugskunstbutik i Barcelona,” siger Claudia.
Tonerne i interiøret afspejler farverne på de ydre materialer, med forskellige nuancer af varm grå til væggene og sandfarven til gangens vægge mod værelserne.

Ponti 11 1024x683 - Italiensk oase
Udenfor står en sofa med hvide stole på siderne, der er designet af Paola Lenti.
Ponti 12 1024x683 - Italiensk oase
Her i stuen er der skabt rum til træopbevaring. Der hvor skorstenen fra pejsen går op i taget, er det i det rum plads til at lægge træ til tørring

Utroligt smukke solnedgange
Det her et hus der er designet til – frem for alt – at leve udenfor i. Der er på hver side af huset, plads til at slappe af. Alt efter års­tiden. I haven er der køligst på de mest solrige og varme sommerdage. Mens man på den overdækkede terrasser mod syd, takket være den varme der frigives af de solopvarmede sten, kan sidde udenfor på de milde vinterdage.
“Jeg vågner altid tidligt om morgenen, så inden de andre vågner, kan jeg godt lide at pakke mig i et tæppe, sætte mig ud på terrassen og lytte til stilheden, mens jeg nipper til en kop te,” smiler Claudia.
Poolen er designet som en naturlig vandkanal, dens form er lang og smal. Den mørkegrå belægning giver den en blålig farve, der integrerer godt med landskabet.
“Jeg drog fordel af at landskabet skrånede her, så poolen ligger lavere end huset og ikke er synlig fra huset.”
Haven blev omhyggelig anlagt sammen med en landskabsarkitekt, der valgte aromatiske urter og planter, der vokser i området. Og så masser af prydgræsser.
“Stedet her giver os mulighed for at flygte fra byen – selv for bare en halv dag. Det er virkelig et privilegie at få muligheden for at nyde en solnedgang i dette vidunderlige landskab,” slutter Claudia

Cliffhanger

Cliff 2 - Cliffhanger

Arkitekt Stefan Antonis smukke bolig kombinerer – i to næsten lige store dele – det rå med det sofistikerede. Det er en smagfuld arkitektonisk perle.

“Jeg har altid ønsket at bo i Clifton,”siger Stefan Antoni, der er arkitekt i Cape Town. “Det er et af de smukkeste steder i verden,” mener han. Og han burde vide det. I løbet af sin karriere har Stefan nemlig opført mange huse her på kysten, alle med kig til Atlanterhavet, og med tiden oparbejdet et ry som særdeles leveringsdygtig i de eftertragtede huse, som klamrer sig til bjergsiden med uhindret udsigt over havet.
Faktisk var det hans ærinde i Clifton den dag, han fandt et ‘til salg-skilt’ der var væltet og lå på jorden. Han var i området, fordi han var i gang med at opføre et hus til en klient. Han opdagede skiltet og fandt grunden interessant. Uvidende om den stadig var til salg, ringede han til nummeret. Han fandt ud af at det var den, og så blev handlen igangsat så hurtigt som muligt.

Ikke bare en hvid kasse på en bjergside
Da han skulle i gang med at tegne sit eget hjem, hvor han bor sammen med sin kone Carla og deres to børn, Gia og Luke, holdt han sig ikke udelukkende til de mere sikre løsninger. “Jeg tænkte, det er mit eget hus, jeg kan da eksperimentere lidt her!” fortæller Stefan. Men først måtte han fokusere på praktikken og dermed fokusere på grundens beskaffenhed. Der var en betagende havudsigt og bag huset ligger bjerget Lion’s Head, men der var ingen tvivl om, at det var et vanskeligt stykke jord at bygge på. “Her er meget stejlt,” forklarer Stefan og fortsætter: “Grunden stiger kraftigt op fra vejen, hvilket betød, at jeg skulle komme med noget nyt, hvis resultatet ikke bare skulle være endnu en anonym, hvid kasse på en bjergside.”

Der er ingen vind i baghaven
“Det afgørende udgangspunkt for udtrykket var, at få huset til at ‘forholde’ sig til bjerget,” siger han. Hans løsning, med risiko for at oversimplifisere det, var bare at vende huset på hovedet: beholde opholdsrum på øverste niveau og soveværelserne nedenunder.
Ved at lade bygningen stige bagtil, kunne Stefan anlægge en have på øverste etage bag stuen med en græsplæne, der faktisk forbinder huset med bjerget. Men denne løsning undgik han også det frygtede alternativ, nemlig en stor, mørk klippevæg på bagsiden af huset.
“For mig var det meget vigtigt at få en have med en græsplæne og nogle træer, fordi jeg har en 10-årig søn, og der kan vi spille fodbold, cricket eller rugby,” siger Stefan.
Da han først havde skabt platformen til det øverste plan, udviklede han en zig-zag løsning til deres opholdsområder. For eksempel hænger en del af stuen ud over den kantløse pool, som nærmest går i et med havet, og en udendørs spiseplads ses på siden af huset.
“Jeg fandt ud af, at vi kunne få en nordvendt have, som er ret sjældent i Clifton,” siger Stefan.
“Den måde, jeg har moduleret det på, skaber en vindfri zone i haven, og derfor fungerer den rigtig godt.”
Bygningens høje loftshøjde resulterende i, at han kunne skabe et vidunderligt samspil mellem de forskellige planer, rummenes størrelse og lysindfaldet.
“Huset er opdelt i fire planer,” forklarer han: på gadeniveau ligger garagen og indgangen. Dernæst et ‘tomrum’ indeholdende gæsteværelser. Derefter er der et spille- og spa-område og soveværelserne. På toppen findes opholdsarealerne: stue, køkken, spisestue.
De vertikale forbindelser overlapper hinanden og hjælper med at integrere huset – holde sammen på det. Så selvom man er på forskellige niveauer, føler man sig sjældent afskåret fra hinanden. “Du vil være en del af en større sammenhæng,” siger Stefan. “Når børnene og deres venner er i spillerummet, kan jeg læne mig ud over rækværket og bare råbe til dem at det er spisetid.”

Cliff 9 1024x683 - Cliffhanger
På husets øverste plan, ligger det åbne opholdsområde med køkken, spisestue, lounge og bar.

Robuste materialer og rå teksturer
Facaden blev brugt til at forene huset. Stefan mener nemlig at facaden, der både har åben balkon og vinduer, ville have set rigtig underlig ud udefra. Han følte facaden havde brug for noget, der kunne ’trække strukturen sammen’. Han ønskede ikke, at huset skulle fremstå stort eller truende. Hans løsning var at beklæde det med en laserskåret aluminiumsskærm, som han mener samlet udtrykket. Mønsteret på facaden er en abstrakt grafisk fortolkning af de store udsving der er vejrmæssigt i Sydafrika, med både kølige vintre, regn og varme somre. Ideen medvirker til at blødgøre bygningens udseende og får den til at falde mere ind i det omgivende landskab.
Den stærke tilstedeværelse af bjerg og hav og dels på grund af hans personlige smag, ønskede Stefan en indretningssil med enkle kvaliteter.
“Jeg elsker gamle monumenter og rå, enkle rum,” siger Stefan. ”Jeg valgte helt specifikt at gå efter rå, robuste materialer og teksturer.”
“Det handler virkelig om ‘skulpturere’ et rum; at skabe rolige, smukke rum – hvor det udendørs smelter sammen med det indendørs,” fortsætter han. “For mig er huset bare et skib, hvor man kan opleve bjerget, udsigten og træerne udenfor.”

Arkitektur skal handle om glæde
Selvfølgelig er den bedste måde at understrege rå teksturer og udnytte deres udtryksevne på, ved at benytte sig af kontraster.
Opholdsstuen ovenpå kan åbnes næsten helt op. Skydedørene af glas, forsvinder ind i væggen. Når de er åbne, bliver beboelsesrummet omdannet til en pavillon. “Det er som om nærværet af bjerget bagved, glider ind i baghaven, igennem huset og derefter ud til terrassen og poolen, hvor det slutter sig havet,” siger Stefan. Men huset handler ikke kun om åbne rum. “Jeg kan altid godt lide når et rum, fører til et andet, uden helt at afsløre det,” siger han.
“Det tilføjer en smule sjov til hele oplevelsen, fordi arkitektur skal handle om glæde, ellers er det rent utilitaristisk,” fortsætter han. (Utilitarisme betyder nyttefilosofi. Ud fra opfattelsen af at en handling er moralsk god, når den forøger summen af velfærd, red.).

Lysets mysterium
Stefan har også arbejdet meget med det naturlige lys. Nogle valg er helt pragmatiske: Havudsigten i Clifton vender mod vest, hvilket betyder at den stærke og varme eftermiddagssol står på længe.
“Det er meget vigtigt, når den sene eftermiddagssol kommer rundt, at man kan trække sig tilbage til andre steder i huset. På vores opholdsområder har vi meget få persienner eller solskærme, men vi behøver dem ikke, fordi vi altid har rum, vi kan gå ind i hvis vi får brug for skygge,” siger han.
Han har også skabt ovenlysvinduer og placeret vinduer, der tillader naturligt lys at vælte ind som uventede lyskilder – det iscenesætter hvad Stefan kalder ‘lysets mysterium’. Tagvinduet over muren af afrikanske masker i stuen er et perfekt eksempel. “Når lyset bliver mere og mere lodret, rammer det maskerne, og de bliver mere udtryksfulde med deres dybe, stærke skygger.”

Næsten som på et galleri
Som samler af kunst- og designobjekter har Stefan ikke tænkt interiøret med et endeligt udtryk i tankerne. Hele ideen var snarere at indrette et rum, der kunne fortsætte med at udvikle sig.
“Jeg ville ikke have det hele matchet til perfektion,” siger han. “Det skulle have en vis tilfældig, indsamlet kvalitet. Næsten som et galleri. Det her er et hus, hvor vi kan fortsætte med at samle og det vil ændre sig over tid. Og det er det, jeg nyder ved det. Meget lidt er blevet samlet bevidst til et rum. Tingene bevæger sig rundt indtil vi synes det har fundet det rigtige sted, og selv da flytter det måske plads på senere tidspunkt.”
Stefan har en forkærlighed for modernistisk design og kunst fra midten af det 19. århundrede. Brugskunsten viser også hans interesse for modernistisk æstetik, ligesom nogle møbler er fra midten af århundredet. Der er et bemærkelsesværdigt værk af Cecil Skotnes (1926-2009), som er et stort vægtæppe, der engang hængte på præsidenthotellet i
Johannesburg. Det repræsenterer en særlig historie der afspejler både afrikansk modernisme og æstetik.
“Jeg oplever kunst og arkitektur forbedrer hinanden,” siger han. “To muligheder der smukt kan spille sammen med hinanden,” slutter han.
Huset er også blevet en slags opdagelsesrejse: en mulighed for Stefan at forfølge sin egen æstetik. Resultatet er ikke kun et familiehus, men også en spændende arkitektonisk udforskning, som er rå, opløftende og raffineret: ikke bare en bygning, men en arkitektonisk oplevelse.

Design & arkitektur

Casa Warde 1 - Design &  arkitektur
Casa Ward 2 1024x683 - Design &  arkitektur
Huset på tre etager blander indtryk fra moderne brasiliansk og californisk arkitektur.

Midt i Po-dalen ligger denne lille oase af en villa. Indvendigt smelter inspiration fra rejser sammen med store designklassikere og specialfremstillede møbler – pakket ind i varme og luksuriøse naturmaterialer.

Inspiration fra alle fire verdenshjørner findes her i Casa Ward, designudtrykket er et sted mellem en alpin og tropisk stil. Huset ligger i Po-dalen, i Canali, på sydsiden af Reggio Emilia. Den italiensk-amerikanske arkitekt Christopher Ward (hans far var fra Chicago), besluttede sig for at slå rødder her i det mest produktive område i Norditalien. Men selv med hans globetrotter-ånd og veludviklede sans for detaljer, var denne renovering både en stor og spændende udfordring.
Hans ideer var mange og forskellige. For det første – bringe udenlandsk arkitektur til en lille italiensk landsby uden at save for meget i den typiske, rustikke stil der findes der.
“I begyndelsen så vores naboer lidt mistænkeligt på vores hus, men efterhånden så de hvor vi ville hen,” fortæller han. For det andet – have det sjovt med at eksperimentere, men kun med brugen af de bedste materialer – både naturlige og nutidige. Ikke overras­kende er hans arkitektoniske helte blandt andet tyske Mies van der Rohe og japanske Kengo Kuma. For det tredje – skabe en simpel, men elegant arkitektur, der skaber kontinuitet mellem de indendørs og udendørs, ved at låne fra den eksotiske fornemmelse det er at være på ferie – den varer bare evigt.

Casa Ward 5 1024x683 - Design &  arkitektur
Et kig fra entreen ind til køkkenet og trappen op til første salen.

Moderne brasiliansk og californisk arkitektur
Resultatet er en bygning på tre etager, hvor ingen detalje er tilføjet uden grund. Det er endt i harmonisk udtryk – både arkitektonisk, materielt og interiørmæssigt – kombineret med indtryk fra mange rejser rundt om i verden. Christopher og hans kone Alessan­dra har, sammen med deres to børn, Maria Vittoria og Gregorio Christopher, rejst meget. Fra Maldiverne og Norden til Grækenland, fra Asien og Mellemøsten til Miami. Oplevelser fra nogle af disse mange rejser kan på forskellige måder fornemmes i huset.
“Jeg havde en masse billeder inde i mit hoved,” fortæller han, og prøver at genkalde sig begyndelsen af det store projekt. Den brasilianske og californiske arkitektur var en stærk inspirationskilde, men også en skandi­navisk og en alpin atmosfære har der været plads til.
Hvordan får man så mange retninger til at hænge sammen?
Nøgleordet var ‘balance’ og et ord der konstant kørte var i Christophers hoved. På den måde formåede han at skabe en fælles tråd mellem arkitektur og design, og aldrig falde i fælden med kedelig æstetik.
At skabe dynamiske miljøer, variere mønstre og bruge forskellige farver, var en anden udfordring, han som arkitekt selv skulle tage sig af. Med tre soveværelser, fire badeværelser og en åben planløsning med dobbelt højde til loftet, var det også rigeligt at gå i gang med.
Den ultimative luksus lå i valget af førsteklasses, taktile (følbare) materialer, blandingen af designikoner og specialdesignede møbler, mikset sammen med komfort og enkelhed.
Alessandra, der ifølge hendes mand, har en udsøgt smag og stor passion for design, valgte møbler og farver. “Det var god parterapi,” indrømmer hun beskedent.

Casa Ward 12 1024x683 - Design &  arkitektur
Sofaen Grid er designet af danske Henrik Pedersen for Gloster.

Enkel, moderne og afdæmpet stil
De to har skabt et unikt sted, hvor stilen er moderne og afdæmpet, men alligevel modig og enkel. Man kan faktisk fornemme at huset er specielt, allerede når du ser indgangspartiet og døren i børstet stål – der er markant forskellig fra resten af huset. Det er detaljer som det, der gør forskellen. Når du kommer ind i huset, er der områder, hvor underspillet elegance møder det mere dramatiske, som i det moderne og funktionelle køkken fra Bulthaup med en lysekrone designet af Tom Dixon. Spisestuen er oversvømmet med naturligt lys, og efterlader et behageligt indtryk med de grønne Eames stole (et lille strejf af USA). Infinito Modular reolen er designet af Franco Albini for Cassina, og var et af deres ‘must-have’ møbler. Her og der ses nogle fascinerende fotografier taget i USA. Billeder som Christopher og Alessandra taget under deres mange rejser dertil. New York ligger meget højt på deres liste over favoritbyer.

Casa Ward 13 1024x683 - Design &  arkitektur
STUEN ER MEGET AFSLAPPET med den neutrale farvepalet, der leger med nuancer af beige og grå. Den glasindrammede pejs er designet af Christopher selv.

Mod nye rejseoplevelser
Men den virkelige overraskelse er det store badeværelse – en gave fra en mand der elsker sin kone. Udstrålingen er varm og venlig men samtidig moderne og minima­listisk. Der er hentet inspiration fra en skandinavisk sauna og et japansk badeværelse. Atmosfæren her er zen – måske er det al træet der virker afslappende. I hvert fald er træpanelerne i pæretræ med til at gøre dette til et magisk sted.
Toppen af kransekagen er den store frodige have, herunder oliventræer, banantræer, farverige nerier og aromatiske urter.
En uventet og æstetisk smeltedigel midt i Po-dalen. Med plads til nye oplevelser fra nye rejser.

Casa Ward 16 1024x683 - Design &  arkitektur
Det store badeværelse er iklædt pæretræ: en blanding af inspiration hentet fra et japansk badeværelse og en nordisk sauna. Kar­badet er fra italienske Antonio Lupi. Dorn­bracht armatur og vask fra Boffi. Luccel­lino væglamperne er designet af Ingo Maurer.