arkitektur – Side 2

februar 24, 2022februar 24, 2022

Cape Town panorama

I Cape Town ligger denne enestående bolig, der med en betagende placering i bakkerne over Camps Bay, leverer et 180 graders vue ud over det åbne hav. Med en kombination af stram arkitektur med rene linjer, panoramaudsigt og et mere end velovervejet interiør er huset et spektakulært eksempel på nutidens bedste design.

Boliger på denne blinde vej i Cape Town er ikke lette at få fingrene i. Med en beliggenhed i bakkerne ved Signal Hill og med uhindret udsigt ud over de verdensberømte strande Clifton og Camps Bay, er det uden tvivl storbyens mest eksklusive beliggenhed. Husene her bliver kun sjældent udbudt til salg.
Eksempelvis købte ejerne af dette bemærkelsesværdige hus ejendommen helt tilbage i 1990-erne. Og dét først efter lang tids søgen efter det helt rigtige grundstykke. Med sin placering for enden af gaden har huset en imponerende udsigt i næsten alle retninger. Da de købte ejendommen var det bebygget med et lille hus, der imidlertid ikke ydede den fantastiske udsigt fuld retfærdighed. ”Og det er netop udsigten, der gør denne grund så enestående,” fortæller Barbara Hicks, der sammen med sin mand John købte ejendommen i 1992.
Efter en lang proces med nye arkitekttegninger og godkendelser blev den gamle bygning revet ned, så parret kunne gøre deres drømme til virkelighed. Og det nye hus matcher absolut den førsteklasses udsigt. Selv mener de, at husets visuelle fremtoning og moderne arkitektur giver udsigten en vis konkurrence. Og det samme kan siges om parrets evne til at indrette huset med spændende møbler og masser af kunstværker.
Ved ankomsten fanges ens opmærksomhed straks af boligens spændende facade. En dristigt “patchworket” hævet stensti fører til hoveddøren, som er grebsfri. Den næsten usynlige dør punkterer en væg beklædt med glatslebet, varmtonet cedertræ. Over dette rejser sig en semi-transparent brise-soleil med et indviklet mønster, der er med til at afbøje solstrålerne, så huset ikke overopvarmes i sommermånederne. Den gennemsigtige mur er skabt ved hjælp af tusindvis af slanke terracotta-fliser.
Indenfor døren fortsætter følelsen af, at man er ankommet til et helt særligt sted. I entréen kombineres de dramatiske, tredobbelte proportioner med en skulpturel trappe. Og før der overhovedet er tid til at arbejde sig op ad trappen og de spændende, poetiske kunstværker på væggen ved siden af den, bliver ens opmærksomhed afledt af en sensationel fjerklædt isbjørneskulptur, der er skabt af den italienske kunstner Paola Pivi. Andre kunstværker i lysbokse under trappen fanger øjet. Det samme gælder den imponerende loftslampe. Alt i alt har Barbara og John Hicks allerede her skabt et legende, karakterfyldt og gallerilignende rum.

Tag den lange trappe op i huset, og følelsen af dristighed og en nærmest teatralsk stemning fortsætter. Øverst er et kæmpe opholdsområde i åbent plan – men det element, der umiddelbart tiltrækker øjet her, er den spektakulære 180-graders udsigt over havet og himlen, der folder sig ud langs den ene side af rummet. Endnu en gang et rum fyldt med dramatisk appel. En ting er den betagende udsigt. Men lige så vigtig for oplevelsen af dette rum er det gennemtænkte interiør, der består af moderne møbler og iøjnefaldende kunst.
Det, som Barbara og John Hicks har skabt – både her og på husets højere etager – er interiør, der både komplementerer og forstærker arkitekturens rene linjer og udsigtsindramning. I opholdsområdet leverer de slanke Antonio Citterio-sofaer komfortable siddepladser, men er også et ideelt designvalg, fordi de ikke visuelt forstyrrer udsigten til horisonten.
Vigtigt for oplevelsen af denne bemærkelsesværdig bolig er også den indvendige finish og øvrige inventar, som spænder fra sandsten og marmor til træpaneler. Hele vejen igennem tilføjer paletten af naturlige materialer, der er valgt til at fuldende interiøret, en følelse af lethed og luksus til rummene, mens møblerne omfatter et væld af prominente navne i både nutidigt og klassisk modernistisk design.

Blandt de mange højdepunkter er moderne klassiske lænestole skabt af Alvar Aalto og Le Corbusier, skulpturelle moderne stole af Tom Dixon, elegante udendørsmøbler af Patricia Urquiola og mønstrede tæpper fra Moooi. Af andre unikke detaljer kan nævnes det specialfremstillede barskab fra Ceramic Matters og en “pixeleret” skænk af Cristian Zuzunaga for Barcelona Design. Det sidste oplevelseslag leveres af de mange kunstværker, der i mange år har været gode ‘samtalestartere’ når husets gæster beundrede værkerne. Det gælder ikke mindst en flot udsmykket buste skabt af den sydafrikanske samtidskunststjerne Athi-Patra Ruga.

Med egen skybar kommer gæsterne tættere på stjernerne på de lange sommeraftener

Set fra et designsynspunkt, er der meget, der kan aflede øjet og opmærksomheden i hele dette hjem. Et hjem i flere etager. Alligevel virker det som om, at boligens grundplan er skabt ganske intuitivt, så man næster per automatik, trækkes gennem de forskellige rum. Og næsten overalt overvældes man uundgåeligt af den fantastiske panoramaudsigt over havet og bølger, der slår mod kysten neden for huset.mod på flere niveauer, men strømmen af rummene er også organiseret til tilsyneladende intuitivt at trække dig gennem dem – og uundgåeligt mod panoramaudsigten over havet ved dets front.
Selvfølgelig hyldes den uberørte og maleriske bjergside over og ved siden af huset også på passende vis. Køkken-alrum rummet er perfekt placeret til at nyde en alfresco morgenmad, hvor man tilsyneladende er placeret midt i naturen. Og dét til trods for, at den urbane travlhed i de nærliggende byer Camps Bay og Seapoint kun er få minutters kørsel væk.

Ejerne tilbringer deres somre i huset, og i den periode inviteres flere sæt gæster til at bo hos dem. Deres rummelige hjem i åbent plan egner sig nemlig perfekt til gæstebud med solnedgangscocktails såvel som udendørs-måltider, der indtages på den store terrasse, der støder op til “skybaren” på øverste etage. For som ejerne siger med karakteristisk underdrivelse: “Her er solnedgangene over havet er ret spektakulære”.
Det er et hus skabt af stram arkitektur og dramatisk design. Men det smukkeste element er fortsat det fantastiske panorama med den uberørte bjergside og kyst. Som Barbara og John Hicks siger: “Det er et privilegium at vågne hver morgen til denne vidunderlige udsigt.”

DESIGN/LIVING

februar 24, 2022februar 24, 2022

Como Living

by Fein

Restaureret Tekstilfabrik. Alessandra Del Sciuro ønskede sig etanderledes hjem. Et hjem der adskilte sig fra det tidstypiske typehus. Bygningen – en gammel tekstilfabrik i den norditalienske by Como – var købt og betalt. Nu skulle arkitekten Paolo Sala bare skabe den perfekte familiebolig.

Alessandra del Sciuro bad arkitekten Paolo Sala forestå renoveringen af den gamle fabriksbygning.

I bunden af Como-søens vestlige gren ligger provinshovedstaden med samme navn. En typisk norditaliensk søvnig by, hvis økonomi tidligere var baseret på især tekstilindustri. Silkestoffer fra Como var verdensberømmet – og udgør stadig en væsentlig del af byens identitet.
Men for Alessandra del Sciuro er fortidens tekstilfabrikker mere håndgribelig end som så. For tre år siden faldt hun ved et tilfælde over en forladt tekstilfabrik fra 1920-erne. Det var lige, hvad hun havde drømt om. For det sidste hun ønskede sig, var et konformt moderne typehus. Til gengæld stod et råt industrielt interiør højt på ønskesedlen.
Det blev den italienske arkitekt og designer Paolo Sala, der fik opgave med at redefinere det industrielle look til et mere nutidigt image, så det på samme tid bevarede tråden til fortidens tekstilproduktion og dannede rammen om en elegant bolig til Alessandra Del Sciuro og hendes familie. Udfordringen bestod hovedsageligt i valget af materialer, som ikke skulle afvige alt for meget fra den gamle tekstilfabrik. Træ, jern, stål og beton blev integreret i renoveringen med den nødvendige omhu og opmærksomhed, som i dag giver boligen både karakter og fornyet sammenhængskraft.

”Alessandra ønskede et unikt sted, hvor der var tænkt ud af boksen. Et sted der var designet som et familiehjem. Vi havde en dejligt befriende dialog om mulighederne i de forskellige rum. Ikke mindst fordi vi taler det samme sprog. Både lingvistisk og designmæssigt. Men hun gav en række klare ’instruktioner’ på, hvordan arbejdet skulle udføres. Men det skete på en samvittighedsfuld måde, der ikke var endegyldig,” fortæller Paolo Sala.
Det første forbindelsesled mellem den gamle industribygning og det moderne hjem handler om jern. Det er et gennemgående element i hele boligen. Et materiale der er med til at skabe et stort ’enheds-rum’, men som samtidig er med til at afgrænse de forskellige funktioner: Entreen, hvor alt er i jern, er forbundet med et bibliotek i opholdsområdet, hvorefter det dematerialiseres i køkkenet. Jernet svinder bort ved indgangen til kælderen, hvor de enorme skræddersyede døre har samme former som entredøren. Loftet i entreen er et udtryk for arkitektens kreative ideer, hvor lyset udefra flyder ind gennem rør med prismer. Lyset er filtreret gennem prismerne, så strålerne rammer en række nicher i loftet. Lyset og farverne reproducerer til sammen et af Mondrians malerier. ”Nicherne i loftet er præcist proportioneret efter billedet, ligesom farvenuancerne er de samme,” fortæller Palo Sala.

Jern bruges også i køkkenet, der er designet af Aster Cucine. Her er det kombineret med en køkkenø i galvaniseret tinstål, der giver et slidt, vintage look. De hvide elementer er indsat i murværk på siderne for at give et komplet overblik over køkkenet. Lamperne over øen er en idé fra Alessandra Del Sciuro, som havde set dem i den italienske design guide Fuorisalone. De er produceret ved hjælp af en 3D-printer.
Ved spisepladsen har Paolo Sala brudt det industrielle design ved kun at møblere rummet i hvidt. Med LessLess-bordet fra Molteni og Charles & Ray Eames Vitra-stole bringes komfort og design frem til slutningen af det 20. århundrede.
Også lysekronen fremhæver kontrasten mellem den rå stil, der er typisk for et industriloft og elegancen i et moderne men stadig klassisk hjem. Det håndhøvlede gulv i italiensk valnød fra Parchettificio Toscano er gennemgående i hele huset, og tilføjer mere varme til rummet, der bliver oversvømmet med lys fra de enorme originale vinduer fra 1920-erne. Jerntrappen der fører til en mezzanin, bruges som lager for ejerens malerier og keramiske kreationer. Trappen brydes med et harpiksbelagt betonelement for at give yderligere lethed.
Væggene der afgrænser boligens forskellige rum er monteret med glas. Simpelt hen for at undgå massive vægge, der går helt fra gulv til loft. Alessandra Del Sciuros to tvillingedøtre har hver sine identiske værelser. De er fremtidssikret med hver sit badeværelse – også identiske. Men med en delt bruseafdeling imellem de to rum. Forældresoveværelset er naturligvis indrettet med walk-in closet og eget badeværele.

Den grå beton brydes af en knaldrød Farve

I pigernes rum er der ekstraordinært højt op til fabriksbygningens originale lofter. Det har gjort det muligt at skabe særskilte sove- og opholdsområder, som er dedikeret til lektielæsning og vennebesøg. Et skræddersyet jernmodul adskiller områderne i rummet ved at skabe en slags mezzanin-seng. Området under sengen bruges til pigernes garderobe. I badeværelset har de valgt at sætte deres personlige præg ved at skrive en sætning på den harpiksbehandlede betonvæg.
I gæstetoilettet – og i det ene af pigernes badeværelser – blev bølgepladen i loftet bevidst bevaret for at fremhæve sammenhængen med bygningens industrielle fortid. ”Vi har bevidst forsøgt at skabe en slags entropi – en styret fornemmelse af falsk uorden. De industrielle efterladenskaber er stadig fuldt synlige – men bevaret på en pæn og ren facon,” siger Paolo Sala.
Forældresoveværelser optager pladsen i hele husets bredde. Naturligt lys er det centrale element, der styrer oplevelsen af rummet. Det passerer gennem soveværelset, walk-in skabet og badeværelset gennem en række parallelle vinduer. Også her er der leget med kontrasterne: harpiksbehandlet beton, et badekar støbt i beton, håndvaske i stål placeret på genbrugt træ og tapet. En lysekrone leverer sammen med antikke væglamper over spejlet lys i aftenmørket.
Der er fundet mange originale løsninger – og en masse nye designs – for at få den gamle fabriksbygning til at fremstå moderne og komfortabel. ”Jeg forsøger altid at skabe karakter i mit designarbejde. Karakter og personlige skræddersyede løsninger er de elementer, der gør, at denne bolig skiller sig ud. Her er der tale om løsninger, som du – og kun du – har. Derfor var alle serieprodukter på forhånd dømt ude, da vi renoverede bygningen,” slutter Paolo Sala.

LIFESTYLE/LIVING

maj 3, 2021maj 3, 2021

Casa La Huerta

by Fein

Et gammelt gårdhus på Mallorca har fået den helt store omgang, og er
blevet forvandlet til en sofistikeret – men stadig hjemlig – hjemmebase for
filmskaberen Anders Halberg og hans familie.

Den svenske filmskaber og fotograf Anders Hallberg slog oprindeligt sine folder i en i lille by i det sydlige Sverige. Nu har han på sin egen måde skabt forbindelse til sine svenske rødder i sit nye hjem på middelhavsøen Mallorca. I mange år boede han i New Yorks SoHo-kvarter, hvor han ernærede sig som fotograf. Han skabte flotte billedserier til aviser og magasiner af skuespillere og andre kendte. Folk som Kate Moss, LeBron James og Dustin Hoffman. Det var også her han skabte flere prisvindende tv-reklamer for internationale brands som Cartier og Lexus.
Men nok er nok. Og i en søgen efter et liv væk fra overhalingsbanen besluttede han at flytte familien til Mallorca. Han har med egne ord prøvet det meste og vendt tilbage til udgangspunktet. I de seneste fire år er han stået op med solen. ”Først fodrer jeg mine får og sikrer mig, at de har vand nok inden, vores egen dag starter. Så plukker jeg appelsiner, laver juice og morgenmad til familien inden, jeg kører drengene i skole,” fortæller han.
Tiden og livet på Casa La Huerta – boligens traditionelle navn som betyder noget i retning af ’huset i frugthaven’ – er indstillet efter årstiderne og designet for at imødekomme ikke blot familiens umiddelbare krav til et komfortabelt liv, men også skabe rum og plads til venner og gæster, der måtte komme på besøg.
Naturligvis blev dette misundelsesværdige hus ikke tryllet frem af det rene ingenting. At føre denne gamle landejendom ind i det 21. århundrede har krævet tid og kræfter foruden masser af kreativitet og omsorg. ”Jeg så faktisk huset første gang, da jeg begyndte at søge efter et hus på Mallorca for 13 år siden. Men det blev solgt næsten med det samme. Jeg brugte rigtig lang tid på at se på andre ejendomme rundt omkring på øen, men kunne ikke finde et, der lå så godt som dette – og som rummede så stort et potentiale. Og så blev det næsten magisk sat til salg igen. Det stod stadig urørt, og det lykkedes mig at købe det. Det må have været skæbnes vilje, der gjorde det…”, fortæller Anders Hallberg.
Noget af dét, der gjorde huset uimodståeligt for Anders Hallberg var dét faktum, at det aldrig tidligere var blevet moderniseret. Det stod fuldstændigt uberørt af tiden. Efter købet fandt han ud af, at huset og grunden for næsten 100 år siden var blevet opdelt i to særskilte ejendomme, hvorfor han også forsøgte at købe den anden halvdel. ”Ejerne havde i generationer afvist alle købstilbud. Til sidst måtte jeg forhandle med syv forskellige ejere, hvoraf nogle slet ikke vidste, at de ejede et jordstykke på Mallorca. Det var en langvarig proces. En tid hvor huset i stedet blev base for vores ferier – og en tid hvor vi lærte huset at kende.”
Så da handlen gik igennem, og han stod som ejer af det samlede Casa La Huerta, vidste han, at målet var at samle de to ejendomme og genskabe det som ét stort hus. Ganske som det havde stået for 100 år siden. Det var et unikt projekt og udfordring. Tidligere havde Anders Hallberg renoveret huse i både New York og i Sverige. ”Derfor vidste jeg, at det var vigtigt ikke bare at satse på det sikre, men at udforske alle muligheder for at finde unikke og specielle løsninger,” fortæller han.

Bureaux House 4 1024x724 - Casa La Huerta

Det er grunden til, at han kontaktede det lokale arkitekt- og designfirma More Design, der skulle stå for renoveringsarbejdet af Casa La Huerta. ”De var i stand til at flytte grænserne, når vi ledte efter løsninger på de udfordringer projektet stillede os over for. Desuden kunne More Design også sikre, at de lokale traditioner blev en væsentlig del af familiens nye hjem.
Kernen i Hallbergs drøm om et mallorcinsk hjem – eller mere prosaisk omtalt som et ’design brief’ – var at skabe et indbydende hjem med en varm, hjemlig og hyggelig stemning. Arkitekten Oro Del Negro fra More Design var fuldstændig enig. ”Opgaven var at bevare det oprindelige gårdhus’ særlige egenart og samtidig undersøge nye innovative ideer, der kunne berige det rustikke, men komfortable liv. Det rå og solide udtryk skulle bevares,” fortæller han.
Casa La Huerta var i mange år en driftig landbrugsejendom. Det ligger tæt på Santa Maria del Camí. En lille smuk by i det centrale Mallorca med en meget landlig fornemmelse, der også er hjemstedet for øens største udendørs fødevaremarked, hvor alt fra levende kvæg, lædervarer, økologiske fødevarer og oste bliver falbudt.
”Så målet var at bevare husets sjæl intakt. Det krævede langvarige, intense, men også meget kreative diskussioner om livet i almindelighed inden, vi kunne komme i gang med arbejdet. Det stod klart, at både vi og arkitekten i høj grad ville sætte den traditionelle, lokale byggeskik i højsædet. Og vi ville i så vidt muligt kun anvende lokale byggematerialer.”
Arkitekten Oro Del Negro og kollegerne hos More Design har brugt årtier på at udvikle deres ekspertise for, hvad der er både praktisk, langtidsholdbart og hovedpine-frit i forhold til renoveringen af traditionelle mallorcinske huse og bygninger. Noget der både tiltrækker kunder, men som også ofte skal forklares. ”Men ikke her. Dette projekt var alt andet end kompliceret. Der opstod næsten øjeblikkeligt en symbiose af ideer og venskab. Total gensidig tillid,” siger Oro Del Negro.
Derfor kan det heller ikke undre, at det færdige hus leverer en både drømmende og meget levende følelse. Det rummer en næsten håndgribelig atmosfære af fred og ro. For Anders Hallberg har det længe været et udtalt ønske at have mulighed for at have masser af familie og venner på besøg. ”Og nu hvor det er muligt, hører vi fra alle vores gæster hvor vidunderligt, de har sovet og hvor meget, de har nydt at være på besøg. Det er det bedste, vi kan ønske os. Og med syv soveværelser har vi rigtig tit overnattende gæster. Vi har ofte haft perioder på et halvt års tid eller mere, hvor huset konstant har været fyldt med gæster. Noget der giver masser af sociale kontakter og mange gode minder.”

Bureaux House 14 1024x724 - Casa La Huerta

Casa La Huerta er grundlæggende et klassisk gårdhus, men med et fantastisk flow og en tankevækkende planløsning, der gør det muligt at imødekomme behovet, når huset er proppet med gæster. Men samtidig rummer det også muligheden for at skabe en hyggelig, hjemlig atmosfære for familien. Som Oro Del Negro forklarer, har de skabt små hyggelige hjørner i huset, hvor man kan krybe ind for at slappe af og køle sig lidt ned i den mallorcinske sommervarme. Eksempelvis de næsten hule-lignende soveværelser eller det åbne ildsted i køkkenet. De er blandt hans favoritter i huset.
Anders Hallberg siger, at det næsten lyder som en kliché: ”Men køkkenet er dét sted, vi elsker at bruge vores tid i. Vi laver mad sammen. Eller også hygger vi os bare på sofaerne ved siden af pejsen, mens en eller flere er i gang med at tilberede maden. Og findes der noget bedre end at kunne nyde de frugter og grøntsager, vi dyrker i haven?”
Casa La Huerta fremstår som en særdeles æstetisk kombination af lethed og raffinement. Det ser ganske enkelt fantastisk ud. Men måske er det endnu mere vigtigt, at dette smukke hus til fulde indfrir forventningerne om både at kunne fungere som en familiebolig og som tilflugtssted for venner og familie. Og ikke mindst passe perfekt ind i den omkringliggende natur. ”Det er dét, der gør huset så fantastisk. For alle vores ønsker er blevet
til virkelighed. Og på en måde afspejler det også husets helt egen unikke sjæl,” slutter Anders Hallberg.

LIFESTYLE/LIVING

maj 3, 2021maj 3, 2021

Arkitektonisk perle i Cape Town

by Fein

Midt i Cape Towns frodige vinregion ligger denne nybyggede lade. Den står
med sit hvidkalkede murværk som et minde om en svunden tid med en klar
arkitektonisk reference til de hollandske immigranter. Men med et mere nutidigt touch fungerer bygningen i dag som både vingård og gin-have.

Bureaux House 3h 1 - Arkitektonisk perle i Cape Town

Bureaux House 4h - Arkitektonisk perle i Cape Town

Bare 75 kilometer vest for Cape Town ligger den lille by Franschhoek. En lille søvnig by med kun 17.000 indbyggere. Men placeret midt i en af Sydafrikas mest berømte vinregioner og nogle af verdens smukkeste dale er byen også et vidnesbyrd om landets historie. Området har et tydeligt fransk islæt, der stammer mere end 300 år tilbage i tiden, da huguenotterne bosatte sig her på flugt fra forfølgelserne i Europa. Selv den dag i dag giver nybyggerier stadig mindelser om provencalsk eller endda italiensk byggestil.
Ejeren af denne nybyggede landejendom i Franschhoek ønskede sig et hjem med en mere moderne og nutidig tilgang til områdets traditionelle arkitektur. Og hun havde en klar vision og en omfattende briefing klar til arkitekt Martin Kruger. Det skulle først og fremmest være et ’arbejdende’ hus. Skabt til underholdning og en afslappet livsstil. Og ikke mindst et sted, hvor det var muligt at værdsætte naturen. ”Visionen var drevet af den måde, jeg har valgt at leve mit liv på,” fortæller ejeren Elizabeth Blettermann. ”Jeg elsker at have vennerne på besøg, lave mad sammen og lytte til god musik. Men jeg nyder også det stille og rolige liv i landsbyen og roen i et hus, der er fyldt med kunst.”
Hun havde – som hun udtrykker det – ’kysset en masse frøer’ inden, hun fandt dette idylliske sted lige uden for landsbyen. Det var en landbrugsejendom, hvor der blev dyrket pærer. Deraf dets navn: ’Le Poirier’. En lille frisk strøm løber igennem grunden med frugthaven omkranset af gamle egetræer og et helt utroligt udsyn til bjergene. ”Det havde bare en helt særlig tilstedeværelse,” fortæller Elizabeth Blettermann og fortsætter: ”Når du står på taget, går det op for én, hvor lidt der er skabt af mennesker. Alting er en gave fra naturen. Der er et frit og uhindret 360-graders udsyn gennem dalen. Og floden gør det endnu mere specielt at leve her.”
Inden byggeriet gik i gang, var det klart, at hun ønskede et design, hvor arkitektur, interiør og landskab var fuldstændigt integrererede størrelser. Det var en vision om et hus omgivet af haver, bede med grøntsager, frugt- og oliventræer og duftende ’fynbos’ – en lille hedeagtig busk, der kun gror i Sydafrika. Alle elementer der også skulle reflekteres i husets indretning og farvevalg. Målet var at skabe en ny sammenhæng mellem huset og det omgivende landskab.

Bureaux House 7h - Arkitektonisk perle i Cape Town

Bureaux House 9h - Arkitektonisk perle i Cape Town

Bureaux House 10h - Arkitektonisk perle i Cape Town

Arkitekt Martin Kruger med sin hund Perro, som ofte fulgte med ham på byggepladsen, da huset blev bygget.

Over en årrække (og mange flasker vin) har hun og arkitekten Martin Kruger sammen med input fra en indretningsarkitekt, mange venner og landskabsarkitekten Danie Steenkamp udviklet en kompleks og ganske intrikat plan for dét, der skulle blive et arkitektonisk statement.
Husets placering på grundstykket var nøje udvalgt. Det ligger lige midt imellem to majestætiske egetræer med et frit udsyn til de omgivende bjerge. Her i den gamle frugthave var der et særligt sted, hvor der tillige var et uhindret view mod floden. Det skabte symmetri og sikrede Elizabeth Blettermann et panorama-kig på den omgivende natur.
Det er oplagt, at i dette tilfælde var såvel arkitekt og kunde fuldstændig enige om projektet. Både huset og dets indretning er resultatet af en grundig design-proces. Et hus der passer perfekt ind i både Franschhoeks kulturlandskab og arkitektoniske traditioner.
Huset har to personligheder. Den sydvendte hovedindgang refererer til de klassiske kaphollandske herregårde, som finurligt er viklet omkring en gård eller ’werf’ med indbygget vingård. Herfra taler huset til besøgende næsten som en ’Cape dialekt’. Dog med et mere moderne touch i form af en stram og slank taglinje. ”På den anden side – med udsigt mod floden – åbner huset sig op mod bjergene. Et ganske spektakulært syn,” fortæller arkitekt Martin Kruger.
Den del af huset, der vender ud mod floden taler et mere modernistisk, næsten industrielt sprog, som har sit afsæt i sporene fra den tid, hvor Elizabeth Blettermann boede i New York. Men uden at slippe taget med den kaphollandske arkitektur. Den træbeklædte pergola i stål er hævet over terrænet for at sikre et uhindret kig til bjergene uden at fjerne følelsen af, at huset er en integreret del af landskabet. Også denne del af huset viser nogle få mere folkloristiske elementer så som ildstedet og pergolaen.

Bureaux House 11 1024x724 - Arkitektonisk perle i Cape Town

Bureaux House 12h 1 - Arkitektonisk perle i Cape Town

Bureaux House 13h 1 - Arkitektonisk perle i Cape Town

Entreen til ejendommen sker fra parkeringspladsen gennem den første serie af hvælvinger, der er skabt som en hyldest til de hvælvede lofter i historiske Cape Town godser så som Groot Cinstantia og Boschendal. Hvælvingerne er et designelement, der også bliver gentaget i haverne og gårdspladserne, hvor de fletter forskellige elementer sammen. Derved har Elizabeth Blettermann og hendes arkitekt skabt korridorer, der binder både de indre og ydre ’rum’ sammen. Det er svært at definere, hvor arkitekturen slutter og landskabet begynder.
Den buede entredør til hovedhuset vender ud mod vingården og åbner direkte ind til husets centrum. Et højloftet rum der rummer familiens centrale opholdsrum så som stue, en mere uformel opholdsstue samt køkkenet. Det er rum, der er forholdsvis kølige på grund af et naturligt og næsten genialt ventilationssystem. Ikke bare et hyggeligt opholdssted i vintermånederne. Det bliver også et behageligt tilflugtssted, når det om sommeren bliver for varmt at sidde udendørs. Ekstrahøje franske døre giver adgang til en gårdsplads med gamle oliventræer på hver sin side af den mere formelle opholdsstue. Det udvisker forskellene mellem det indre og det ydre. Haven vokser så at sige ind i huset.
Måden hvorpå huset er opdelt er også med hensyntagen til årstidernes skift. Der er soveværelser, der kun anvendes i sommermånederne i husets vestlige fløj. Vinter-gemakkerne ligger i østfløjen. Med indbyggede walk-in skabe begge steder kan Elizabeth Blettermann og hendes partner migrere mellem sæsonens soveværelser uden at skulle flytte deres tøj.
De høje, top-hængte træskærme kan lukke eller åbne dele af huset af, når det behøves. På den måde kan man simpelt hen lukke den fløj af huset, der ikke bruges alt efter, hvilken sæson det er. ”Ideen er, at når vi er i huset alene og ikke bruger hele huset, så kan vi lukke dele af det af og have en mere intim atmosfære. Det er en indbygget fleksibilitet, huset rummer.”

Bureaux House 15h - Arkitektonisk perle i Cape Town

Bureaux House 16h - Arkitektonisk perle i Cape Town

Bureaux House 17h - Arkitektonisk perle i Cape Town

Bureaux House 18h - Arkitektonisk perle i Cape Town

I sin arkitektoniske form er de traditionelle kaphollandske gavle blevet moderniseret og forenklet i sine udtryk. Martin Kruger pointerer, at han også har indarbejdet andre Cape-elementer i byggeriet. Blandt andet små åbninger i murværket, der lader lys strømme ind. Næsten som små due-reder på ældre vingårde i området. ”Og så ser det ganske smukt ud om aftenen, når lyset strømmer ud gennem åbningerne.”
Indenfor dominerer en stor stenvæg i entreen. Den er opført af klippestykker, der er hentet forskellige steder på grunden. Riflede betonlofter viser tydeligt aftrykkene fra forskallingsbrædderne. En anden ganske minimalistisk måde at knytte et stærkt bånd til naturen udenfor. Andre eksempler ses i hoveddøren, detaljerne omkring nogle af vinduerne og en feature-væg bag baren. De er alle fremstillet af pæretræ skåret fra træer i frugthaven, der skulle fældes for at give plads til huset. Andre dele af den gamle frugthave er bevaret, og indgår nu som et naturligt element i landskabsplejen omkring huset.
Murene er tykke og solide. Ganske som stenmurene i de tidligste kaphollandske huse i Cape Town-området. I en tid hvor miljøhensyn og bæredygtighed er et centralt punkt i et hvert husbyggeri, har lokalbefolkningens tidlige designs været en god inspiration. I et klima der veksler mellem ekstrem varme og frysende kulde, kan de robuste vægge holde heden ude om sommeren, mens de er i stand til at frigive den igen i vintermånederne. Resultatet er et hus, hvor temperaturen altid er komfortabel.

Bureaux House 19h - Arkitektonisk perle i Cape Town

Bureaux House 20h - Arkitektonisk perle i Cape Town

Bureaux House 22 1024x724 - Arkitektonisk perle i Cape Town

Et andet eksempel på at lokale byggetraditioner har sneget sig ind i det nye design, er de slanke dobbelte tagbjælker. Det er en hyldest til de tunge bjælker de første Cape-huse blev opført med, fortæller Martin Kruger. ”Men at prøve at integrere dem i et nyt, moderne hus, ville være falsk. I stedet har vi genfortolket udtrykket i en løbende, legende dialog med de traditionelle features i gamle vingårde og -kældre.
Landskabsarkitekten Danie Steenkamp arbejdede tæt sammen med både arkitekt og Elizabeth Blettermann for at kunne binde gårdspladser og haver sammen med det omkringliggende landskab. Hovedgårdspladsen er viet til vingården. Andre gårdspladser rummer i dag køkkenhaver og olivenlunde. Og ikke mindst ’Gin-haven’ med citrontræer, limefrugt, grapefrugter, appelsiner og rosmarin. Alle de nødvendige ingredienser for at mikse en kølig solnedgangsdrink.

Bureaux House 23h 1 - Arkitektonisk perle i Cape Town

Bureaux House 24h 1 - Arkitektonisk perle i Cape Town

Vand er en anden arkitektonisk detalje, der præger dette sydafrikanske landhus. En vandrende løber gennem citronlunden, og en lille dam i grøntsagshaven er med til at fuldende billedet af et næsten folkloristisk kaphollandsk landsted.
Også regnvandet bliver ’høstet’ og lagret til tørketiden. Bæredygtighed er integreret i mange af dette hus’ designs. ”Vi føler os mere i forbindelse med naturen og landbruget. Det giver også en forståelse for, hvad bønderne i Sydafrika gennemgår lige nu – om end på en mindre skala,” siger Elizabeth Blettermann.
Lige så meget sjov det er at spadsere gennem haven og samle urter til en gin og tonic, rummer det også et element af ’fra-jord-til-bord-filosofien’, som hun forsøger at leve sit liv efter. Der er nemlig også en mulighed for at lave sin egen grapefrugtjuice, marmelade og hensyltede frugter. Og for at lave sin egen vin, når vinstokkene ældes. ”På samme måde har vi det med vores køkkenhave. Det er en af de mest tilfredsstillende ting at gå der ud og spørge hinanden: Hvad skal vi spise i aften? Og hvad er parat til at blive høstet?” fortæller hun.

På samme tid forekommer det, at dette hus eksisterer i en fuldendt harmoni med dets omgivelser. Som om det hører til landet. ”Jeg kalder det mit private fristed. Det er her, jeg finder fred. Det er et fantastisk privilegium at bo sådan et sted.”
Den måde hvorpå huset både er moderne og på sin rette plads, bidrager til dét, der er blevet til en helt fantastisk ejendom. I modsætning til noget, der ’bare’ havde været et rart sted.

Bureaux House 25h 1 - Arkitektonisk perle i Cape Town

Bureaux House 26h 1 - Arkitektonisk perle i Cape Town

LIVING

juni 11, 2020juni 11, 2020

Natural Habitat

by Fein

Otto de Jagers hjem er som en oase, der ganske som hans formidable events er en balance mellem elegant kunstnerisk orkestrering og inspiration fra naturen uden for døren.

Det var på ingen måde planen, at eventmanageren og floristen Otto de Jager skulle købet huset i Johannesburg. Han var ikke en gang på udkig efter en ny bolig. I en alder af 42 år var han umiddelbart ganske godt tilfreds med sit gældfrie hus. Men da hans fransklærer Lola fortalte ham om et sted i Parktown North-kvarteret med privat adgang til en flod og store veletablerede træer i baghaven, blev han nysgerrig. Bestemt ikke klar til at købe, men dog tilstrækkelig interesseret til at indgå et væddemål med hende. Indsatsen var to timelønninger. Og han var sikker på, at han ville vinde. For sådan et drømmehus eksisterede ganske enkelt ikke.
Det gjorde det. Og trods udsigten til at tabe væddemålet, følte Otto de Jager, at han simpelt hen var nødt til at blive husets næste forvalter. ”Det var besværligt at få enderne til at mødes. Sådan rent finansielt. Men ejendommen var så speciel, at jeg var nødt til at kaste mig ud i det. Min mor pressede også på. Hun mente vist, at jeg trængte til at få en have,” forklarer han. Otto de Jager voksede op i en lille by med masser af plads, planter og dyreliv. ”Jeg undrer mig nogle gange over, hvorfor i alverden jeg flyttede til byen,” tilføjer han.
Netop fordi han følte, at huset var så specielt, betroede han indretning og design af ejendommen til sin arkitektven Peter Cohen. En mand med både fantasi og visioner. ”Peter Cohen har den sjældne egenskab, at han er i stand til at visualisere sig selv i et rum. Det er præcis derfor, at han har så stor succes,” fortæller Otto de Jager.

Habitant 8 1024x724 - Natural Habitat — Med en loftshøjde på over fire meter er spise- og opholdsstuen næsten som en grotte. De store foldedøre, der kan skydes helt sammen, glider i en linje lige under loftet. Kunst i stor skala spiller et grafisk eller tekstuelt relief i rummet og tilføjer en vigtig dimension i et rum uden stærke farver. En gammel teaterlampe hænger over spiseborde. En lampe i denne størrelse var en nødvendighed i et så stort rum.

Resultatet af Cohens indsats er, at huset – fra entredøren til gæsteværelsets brusebad – ikke har nogle ’døde’ eller kolde rum. Alle rum har fået en omgang. De
bliver brugt. Der bliver levet i dem. Peter Cohen har skabt en vidunderlig følelse i huset. En nærmest intrikat guide, hvor designet og indretningen umærkeligt fører dig gennem rummene. Ting er skjult. Eller kommer til syne i små, næsten drillende glimt, når du går op af en trappe og runder et hjørne. Kun gradvist får du øjnene op for hele billedet. Det er en spændende måde at opleve en bygning på. Det er dét, der gør det til et hjem. Og et forholdsvist stort et af slagsen: I alt bestyrer Otto de Jager 350 m2. Men det er elegant indrettet så
intimiteten bevares. ”Huset fylder dig med nye oplevelser, hver gang du runder et hjørne. Det er dén magi, Peter Cohen har tilført det,” siger Otto de Jager.
Designet tjener også det formål at opretholde husets eksistensberettigelse. En hyldest til søens og havens skønhed, der står som indrammede scenerier, der kan nydes fra forskellige udsigtspunkter. Fra et lille vindue på reposen, der vender ud mod
gaden, til skydedøre i glas, der i fuld højde åbner spisestuen ud mod søen. Peter Cohen insisterede på, at loftshøjden i stuen skulle være mindst fire meter. Alene rummets størrelse er dét, der gjorde det muligt at skabe én stor veranda. For når alle skydedørene er skubbet til side, strækker stuen sig uden forhindringer ud på græsplanen. Ingen trapper eller træterrasse skiller stuen fra de naturlige omgivelser udenfor. Bemærkelsesværdigt er det også, at udsynet heller ikke forstyrres af hverken havemøbler eller andre installationer.

Habitant 10 1024x724 - Natural Habitat — I efterårsmånederne domineres haven af de gyldne gingko biloba-træer og rødbrune slyngplanter

”Jeg ville ikke have noget, der fjernede fokus fra dét, der allerede eksisterede uden for huset,” fortæller Otto de Jager og fortsætter: ”Jeg ønskede at skabe en følelse af, at huset var bygget i en rydning i skoven.” Så hvis gæster skal sidde uden for, sker det på sækkestole eller på græsset. Huset er ’nedsænket i naturen’. Ikke fjernet fra den.
Det samme gør sig gældende for hans soveværelse, der åbner op ud mod haven på to sider. Det skaber en pavillon mellem træerne. ”I takt med at birketræerne bliver højere og højere, vil de i sidste ende dække soveværelset helt”. Udsynet varieres i forhold til årstiderne. Næsten hver dag er der nye oplevelser, mener han. I efterårsmånederne domineres haven af de gyldne gingko biloba-træer og rødbrune slyngplanter. Om vinteren er det de skulpturelle stammer og grene, der er i fokus. Foråret fremtryller et mylder af hvide og blå blomster. De eneste farver, som Otto de Jager har tilladt at finde fodfæste i haven.
Sommerbilledet er som en grønklædt skov. Solnedgange, storme og blade, der hvirvler rundt i blæsten. Alt sammen noget, der sker lige uden for vinduerne. ”Det er et emotionelt hus. Det ånder og lever – og udvikler sig. Det er ikke statisk. Derimod opfordrer det dig til at værdsætte de ting, der sker i nu’et. Simpelt hen fordi livet og naturen er noget, der er her i dag. Men væk i morgen,” lyder Otto de Jagers kommentar.

Næsten alle dekorative elementer i huset har haft et tidligere liv. Brugsgenstande som eksempelvis de scenelys fra et teater, der hænger i stuen, en gammel victoriansk vandhane fra en farm eller den pensionerede skrivemaskine. Otto de Jager kalder dem for sine ’håndværksmæssige antikviteter’. Objekter der rummer en kombination af form og funktion. Ikke helt uden mindelser til husets arkitektur.
Men det er ikke kun gamle objekter, der præger interiøret. Otto de Jager har også udset sig nogle få smukke moderne møbler, der tjener det formål at udligne det ellers noget forvitrede, rustikke særpræg den øvrige indretning besidder. Møbler med et tydeligt maskulint design. ”Jeg ville vise, at det maskuline også kan være luksuriøst. Det handler om robuste strukturer og kraftige linjer. En simpel palette af designgreb kombineret med integritet og i den bedste kvalitet.” Teksturer og overflader er nøglen, der skaber raffinerede udtryk. Omhyggeligt udvalgte ting i stål, keramik, uld og De la Cuona-lærred samt rustent metal er blot nogle af de elementer i Otto de Jagers indretning, der gør denne bolig exceptionel. Håndgribelige, faktuelle materialer. Lige som naturen selv består af.
Selv om Otto de Jager helt åbenbart mestrer kunsten af sætte form og farve sammen på den helt rigtige måde, tilegner han i et og alt husets skønhed til Peter Cohens design. ”Det er arkitekturen, der her har fået lov til at blive til et kunstværk i sig selv.” Et levende kunstværk. En bolig der ånder.

LIFESTYLE/LIVING

juni 11, 2020juni 11, 2020

Italiensk for modernister

by Fein

Villa Aghe er et supermoderne hus. Det producerer selv den nødvendige energi til opvarmning, afkøling og elektricitet til en familie på fire. Skabt på
Modern Movement-stilens fundament, hvor formen og design må vige for hensynet til funktionalitet.

Corbusiers 1a - Italiensk for modernister

Corbusiers 2 - Italiensk for modernister

Den berømte – men måske også lettere misbrugte – definition af et hus som en ‘maskine til at leve i’ var Le Corbusiers måde at beskrive et moderne hjem på. En bolig med en høj grad af funktionalitet og et udpræget hensyn til ergonomi, så det moderne menneske kunne leve sit liv under optimale betingelser. Men måske trænger det til en opdatering, så udtrykket i dag også kan håndtere et helt uundgåeligt krav til en moderne bolig anno 2020: Den skal nemlig også være bæredygtig.
Da arkitekten Annalisa Mauri skabte Villa Aghe designende hun samtidig en
‘maskine’, der hylder nogle af de store mestre i ‘Modern Movement-stilen’. En modernistisk strømning inden for arkitekturen der er baseret på innovative teknologier, samt en udbredt anvendelse af glas, stål og beton. En bevægelse, der også afviser enhverv form for unødig ornamentering. Kodeordet er: Form skal følge funktion.

Corbusiers 4 1024x683 - Italiensk for modernister — De tre blokke, der udgør Villa Aghe, er designet så de følger linjerne i landskabet

Corbusiers 5 - Italiensk for modernister

Corbusiers 6 - Italiensk for modernister

Villa Aghe er en maskine, der rummer nogle af de mest avancerede teknologier. Målet var nemlig også at skabe et hus, der er et 0-energihus: Geotermisk energi sørger for varmen, mens strømmen produceres via solpaneler, der lagres i den nyeste generation af Tesla-batterier.
Ejeren af huset – Roberta Traviglia – siger, at automatisering også spiller en
central rolle i anstrengelserne for at begrænse energiforbruget. For slet ikke at tale om den energi, der bruges til afkøling, opvarmning og affugtning af huset. ”Alle disse elementer er grundlaget for, at vi har opnået dette fantastiske resultat,” fortæller hun.
Sammen med sin mand ingeniøren Christian Traviglia og deres to børn Jacopo (11) og Virginia (14) har familien nu boet i huset i lidt over et år. ”Huset er indrettet, så der kunne afsættes mest mulig plads til opholdsområderne,” siger Roberta Traviglia. ”Det var en beslutning, der passede rigtigt godt til vores livsstil. Det skaber en bekvem og rar oplevelsei huset. Ikke mindst vigtigt fordi vi elsker at invitere vores mange venner på besøg. Designet er rationelt og velgennemtænkt. Eksempelvis er soveværelser placeret i et meget privat afsnit af huset, hvor vi alle kan trække os tilbage og finde intimiteten.”

Corbusiers 7 1024x683 - Italiensk for modernister — En fantastisk spisestue hvor kaktusser har den dominerende rolle. I hvert fald indendøre. For udsigten er mindst lige så fantastisk. Spisebordet er leverret af Poliform med en vintage spisebordslampe fra 1950-erne. En anden vigtig detajle, der virkelig får dette rum til at fungerer er ovenlysvinduet.

En markant detalje i arkitekturen er den bemærkelsesværdige kompositionelle elegance, der folder sig ud på tre etager. For slet ikke at tale om den diskrete facon, hvorpå huset – trods sin anseelige størrelse – elegant glider ind i landskabet.
Denne del af Lombardiet har et spektakulært landskab. Og fra huset kan det nydes i fulde drag gennem de store, ekstra høje vinduer, der dækker den nord-øst vendte facade. Et af de smukkeste steder i regionen med Alserio-søen og de fjerne bjerge som fokuspunkt.
“Bygningens placering på grunden krævede grundige overvejelser og undersøgelser,” forklarer arkitekten Annalisa Mauri. ”At bygge et hus med en nordvendt facade er normalt ikke et forslag som arkitekter anser for at være en lige vej til succes. Men her forsøgte jeg at forandre de karakteristika, vi normalt anser for at være negative til noget nyt og positivt. Desuden var det utænkeligt at opgive udsigten Grigna-bjergene – og i særdeleshed Resegone-bjerget.”

Corbusiers 8 1024x683 - Italiensk for modernister — Huset er skabt med fokus på at skabe optimale betingelser for familiens daglige liv såvel som dage med venner og familie som gæster. Både spise- og opholdsstuer leverer en enestående komfort.

Corbusiers 10 1024x683 - Italiensk for modernister — Fra beton til træ. Overalt i huset er der tænkt over de smådetaljer, der bryder det stramme næsten minimalistiske design. Trappen starter med en støbt betontrappe behandlet med harpiks. Fra reposen: Et dramatisk materialeskift til hårdttræ.

Corbusiers 11 1024x683 - Italiensk for modernister — Fokuspunktet er brændeovnen med en mere end syv meter høj skorsten. Vintage-møbler i form af sofaer og lænestole giver liv til et rum, der ellers ville fremstå næsten klinisk.

”Omgivelserne og husets indretning spiller tæt sammen. Takket være de store vinduespartier trækkes landskabet ind i huset. Det bliver en del af vores hverdag i en sådan grad, at vi nogle gange føler det som om, vi sidder ved søens bred. Det var et centralt ønske for os, at naturen uden for skulle være en del af huset. Det er også grunden til, at vi har så mange planter indendørs. Det giver en
afslappende stemning – og giver mulighed for at lade sig sænke ned i en behagelig og rolig tilstand,” fortæller Roberta Traviglia.
”Et andet fokuspunkt i forundersøgelserne til byggeriet var ønsket om at skabe et hus, der også beskyttede privatlivets fred fra alt for nysgerrige øjne,” fortæller arkitekten Annalisa Mauri og fortsætter: ”Fra vejen er det ikke umiddelbart muligt at gennemskue, hvordan huset er konstrueret. Det er en form for stilfærdig arkitektur, der er afskærmet fra det offentlige rum. Det er med til at skabe en følelse af tryghed og privatliv til familien.”

Corbusiers 12 1024x683 - Italiensk for modernister — Stueplanet består af to områder: I det ene den indendørs pool, det tyrkiske bad og et ‘space’ forbeholdt den ultimative afslapning. I det andet noget, der mest af alt ligner et drivhus.

De tre blokke, der udgør Villa Aghe, er designet så de følger linjerne i landskabet. De er forbundet af to slags ‘bånd’, som skaber forbindelse og kontinuitet. Huset påvirkes ikke af årstidernes klimaudsving. Naturligvis er der en udendørs pool til leg og vandpjaskeri i sommermånederne. Og en indendørs til vintermånederne. Sidstnævnte er placeret i stueetagen. Smukt møbleret med vintage-møbler, og komplet udstyret bølgemaskine, så man kan svømme mod strømmen. Selvfølgelig fristes man til at sige: Rummet fuldendes med whirlpool liggestole og dampbad.
Soveværelset er placeret på den øverste etage med udgang til en stor panoramisk terrasse. ”Trods den store størrelse er det lykkedes at bevare en dejlig intimitet i huset. Man får på ingen måde en fornemmelse af at blive lidt ‘lost’. Tværtimod. Det er et sted, hvor du virkelig føler dig hjemme,” slutter Roberta Traviglia.

Corbusiers 14 - Italiensk for modernister

Corbusiers 15 - Italiensk for modernister

LIFESTYLE/LIVING

april 20, 2020marts 10, 2021

New York rooftop

by Fein

Den velplejede græsplæne, tagterrassen med Hot Tub’en, et køkken, der fungerer såvel inde som ude. Arkitekten Steve E. Blatz har gennemført
sit største projekt, der har fanget essensen af en typisk bolig i Los Angeles.
Forskellen? Den ligger midt i Tribeca-kvarteret i New York City.

NY Roof 1 - New York rooftop — Jason Carroll

NY Roof 3 - New York rooftop — Jason Carroll

Arkitekten Steve E. Blatz brugte ikke mindre end fire år på at renovere penthouse-lejligheden. En bolig midt i New Yorks Tribeca-kvarter. Og en lejlighed, der selv på Manhattan er lidt af en sjældenhed: En urban oase, på i alt 650 m2 – og en bolig på intet mindre end 464 m2.
“Resultatet er skabt på en måde, der er i direkte modsætning til den måde de fleste ville gribe det an på,” fortæller Steven E. Blatz. ”Faktisk har vi reduceret det indvendige boligareal for at få flere kvadratmeter til rådighed til det udvendige design. Og skabe en vidunderlig sammenhæng mellem det indre og det ydre.”
Balancen mellem selve boligarealet og udearealet var lige hvad ejeren – en software entreprenør i 30-erne, der tørstede efter udendørsmuligheder midt i New York – havde ledt efter. Lejligheden havde været på markedet i årevis og fremstod ‘forfærdelig’, som Blatz udtrykker det.

“Dårligt design – og dårligt byggeri. Udsigten fra penthouselejligheden var knap til stede.” Blatz tegnede en helt ny plan for indretningen af lejligheden, der indebar en total rydning af det hidtidige layout. Dernæst tilføjede han gulv-til-loft vinduer mod nord og syd. Soveværelset mistede næsten 40 kvadrameter, der i stedet blev til en udendørs ‘skovklædt’ spisestue, der også gav plads til en central glasindrammet gård. Det har tilføjet lejligheden en zen-agtig atmosfære. Og fra gården er der direkte adgang til tagterrassen via en spiraltrappe, der er gemt af vejen i en næsten fem meter høj kokon i spejlblankt rustfrit stål. Den er fabrikeret i Italien, og den perforerede metalstøbte konstruktion kaster lys og skygger indvendigt.

Det skaber en imitation, hvor du står du under trækronerne i skoven. En effekt der også er genskabt i gulvtæppet i opholdsstuen ved at bruge den samme algoritme som i kokonen. “Men den vigtigste funktion er imidlertid at fortælle, at der sker noget fantastisk ovenpå,” fortæller Steve E. Blatz.
Når man træder op gennem kokonen, får man en næsten barok oplevelse. “Især om aftenen, hvor den er oplyst af LED-belysning, der automatisk skifter farve. Oppe på tagterrassen har Blatz transformeret et tjæredækket område med diverse mekanisk udstyr til en gloriøs oase, hvor der ikke kun er frodige græsser (et af ejerens specielle ønsker), men tillige et engstykke med vilde blomster.
Langs tagetagens ene side er der anlagt en terrasse i Ipe hårdttræ, der er designet i flere niveauer. Næsten som tribuner, der var særdeles nyttige, da 50 venner blev inviteret til en privat koncert med John Legend. Koncerten var købt på auktion til fordel for City Harvest. En organisation, der kæmper mod madspil og uddeler gratis mad til trængende i New York.

NY Roof 15 1024x681 - New York rooftop — hjemmebiografen leverer på samme tid komfort og optimale muligheder for at se film eller lytte til god musik

I den ene ende af terrassen støder træ-dækket op til en Hot Tub. I loungestolene sidder man behageligt og kan nyde udsigten til Woolworth-bygningen og World Trade Center. En udsigt der indvendigt behandles med lige så stor ærefrygt. Blatz fordoblede nemlig effekten af den smukke terrasse og udsigten, der også kan nydes gennem skydedørene i soveværelset, hvor væggene er beklædt med spejle. I badeværelset er udsyn til en lille klippehave afgrænset af et bambus-buskads, der tillige sikrer privatlivets fred.
I spisestuen er strategiske, horisontale smalle vinduer placeret for at indfange New Yorks skyline med de typiske vandtanke og andre rustikt charmerende elementer på de omkringliggende hustage.
“Formålet var at skabe en bedre forståelse af beliggenheden midt Tribeca-kvarteret,” forklarer Steve E. Blatz. Han ville også gerne understrege nabolagets industrielle arv gennem de patinerede zinkpaneler, der pakker lejlighedens offentlige zoner pænt ind.

NY Roof 16 1024x681 - New York rooftop — I badeværelset er der udsyn til en lille klippehave afgrænset af et bambus-buskads, der tillige sikrer privatlivets fred

NY Roof 17 1024x681 - New York rooftop — Soveværelset er indrettet med en kunstfærdig blanding af både vintage, samt moderne og specialdesignede møbler, der som fællesnævner rummer en følelse af strømlinet maskulinitet

Panelerne er genbrug fra gamle industribygningers døre og elevatorskakter, og er arrangeret i et forskudt mønster. Det giver et både stemningsfuldt, dekorativt og funktionelt resultat, der rummer opbevaring, toiletter, vaskerum, cykelopbevaring og tekniske installationer. En sidegevinst er, at arkitekten dermed undgik at opdele lejligheden i mindre enheder for at få plads til disse hverdagsfunktioner.
Han kalder den flydende indretning “en yngre måde at håndtere plads på.”
Blatz har indrettet lejlighedens offentlige zone og de tre soveværelser med en kunstfærdig blanding af både vintagefund, samt moderne og specialdesignede møbler, der som fællesnævner rummer en følelse af strømlinet maskulinitet.
I stuen flankerer sofaer skabt af Rodolfo Dordoni et cocktailbord med et puslespilsoverflade. I loungen – tidligere to soveværelser – dominerer en Serge Mouille lampe med svingarm. Den giver lys til et område med et par Jeffrey Bernett drejestole. En polstret Finn Juhl lænestol og en lav sovesofa giver et orange glimt i hjemmekontoret, der bevidst er skabt i en mørkere farve end resten af lejligheden. Undtagen naturligvis hjemmebiografen. En hjemmebiograf? Mon vi nu er på vej tilbage til Los Angeles? Men på en eller anden måde får den luksuriøse hesteskoformede sofa beklædt
i silke-mohair sammen med læderpuffer og væg-til-væg-tæppet i håndknyttet silke, det til at være så meget New York.

LIFESTYLE/LIVING

juni 4, 2019april 6, 2020

Design & arkitektur

by Fein

Dæmpet glamour, endeløs detaljerigdom og en monokrom farvepalet, har givet dette tidligere faldefærdige hus et strejf af magi.

Renoveringen af Christian van der Walt og Anli Jones hjem i Johannesburg, begyndte faktisk med en dør. De faldt en dag over en høj, smal smedejernsdør i en antikvitetsbutik tæt på deres hus i forstaden Parktown North. Døren var rustet, havde ikke noget glas i det og intet håndtag, men det vækkede en ide. “Vi tænkte: den her kan blive god,” mindes Anli. Men hvordan kom de videre derfra?
Huset som det ser ud nu, besvarer stort set det spørgsmål. Det var oprindeligt et gammelt cottagelignende hus, der lå på samme grund som et meget større hus, der blev omdannet til et interiørstudio med indgang fra vejen. Grunden blev derfor opdelt, og dette gamle hus lå skjult bagerst på grunden, hvor vejen op til det gik via en ujævn og smal vej. Da parret flyttede ind, havde huset gulmalede mursten, fyrretræ på lofterne og avocadofarvet badeværelse.
Christian, der arbejder med special effects og animationsfilm til film- og reklamebranchen, og Anli, der har en baggrund i mode og design, er selv kommet med de fleste ideer til huset. Med smedejernsdøren i tankerne, tegnede de skitser på servietter over mange middage, og til sidst begyndte en plan at tage form.
“Der hvor mit sidste kontor lå, var naboen et arkitektfirma,” fortæller Christian. De endte med at hjælpe dem med at skabe filmiske ‘visualiseringer’ for nogle af deres projekter, så han derefter kunne skabe tredimensionelle indtryk af værelserne ud fra de arkitekttegnede skitser og derfra beslutte sig for de
faktiske løsninger.

Uendelig pladsfornemmelse
I løbet af tre år fik han og Anli ombygget huset.
“Vi gjorde det i etaper. Vi tog udgangspunkt i den oprindelige planløsning, men valgte forskellige steder at udvide eller tilføje, alt efter vores behov og ideer,” siger Christian. Mens de arbejdede i et rum, boede de i et andet, indtil de kom hele vejen rundt. “Præcis som man ikke burde gøre det,” fortæller Christian.
Oprindeligt skulle loftshøjden være på samme højde som på den restaurerede antikke dør, men en aften under ombygningen kom Christian og Anli hjem fra arbejde – blot for at opdage – at bygherren fejlagtigt havde tilføjet en ekstra meter til væggenes højde.
“Han spurgte os, om kunne acceptere det?” husker Anli. ”Han indrømmede, at det ville kræve meget ekstra arbejde at rette fejlen, så vi gav dem lov til at fortsætte.”
Den ekstra højde, især i stuen og det tilstødende kontor/gæsteværelse – hvor der er indsat en kopi af den restaurerede antikke dør – og er nu kernen i huset. Højden kombineret med de sorte vægge og indretningens monokrome farveindretning, skaber en næsten uendelig pladsfornemmelse: ‘den er nærmest ubegrænset’, som Anli beskriver det.
Især om natten, forsvinder loftet næsten i et med og væggene, og omslutter interiøret i en mørk, fløjlsblød atmosfære af luksus.

Walt 10 1024x683 - Design & arkitektur — Kontrasten mellem den mørke Chesterfield og den lysegrå stofsofa indfanger smukt den kontrast der karakteriserer huset.

Lånt fra kunstgallerier
De mørke vægge, er et trick som Christian har bemærket, en del kunstgallerier anvender.
“Jeg så et billede der hang på Louvre, og det var samme set-up,” siger han. Nationalgalleriet i London har aldrig haft hvide vægge, og han bemærkede det igen på Scottish National Portrait Gallery i Edinburgh. “Det er som væggene forsvinder når de er mørke, mens de fremhæver det der hænger på dem,” siger han. “Du ser tingene i rummet, ikke rummet.”
Han kalder huset et ‘udstillingsrum’, fordi hans og Anlis eklektiske samling af kunst og artefakter, samt bøger og møbler får liv her. Der er blanding af moderne lokalt design og vintagestykker, kunstværker og restaurerede oliemalerier af portrætter købt på auktioner.
Det virker lidt glamourøst, den måde hvorpå de løser kombinationen af antikke genstande og moderne design. De to sofaer i midten af stuen bekræfter præcis det: en gammel, slidt sort Chesterfieldsofa – overfor den står en moderne italiensk en af slagsen.
Næsten alt, hvis det ikke har en metallisk skær, er det enten sort eller hvid … og for det meste er det faktisk sort. Den atmosfæriske belysning giver også et romantisk strejf.
“Lys er som et lille romantisk hul i muren. Når vi tænder stearinlysene, er det næsten magisk,” siger Christian.

Funktionel æstetik
Ude i haven har Christian og Anli anlagt en smuk og frodig køkkenhave.
“Den synes aldrig helt at have fundet ud af, hvornår det er efterår eller sågar vinter,” smiler Anli. ”Jeg tror det fordi den ligger beskyttet, så meget af det vi planter forbliver grønt det meste af året,” smiler hun.
Her er også firkantede hække og oliventræer, som er med til at skabe de udendørs rum. Og her dufter af lavendel. Der er endda vagtler, som har fået kyllinger. “De ligner små popcorn!” udbryder Anli.
“Muligheden for at leve som om du er på landet, men rent faktisk befinder dig i en by, er noget vi sætter stor pris på,” siger Christian. De er også glade for at lave mad med urter og ting fra deres have.
Christian og Anli er tilhængere af funktionel æstetik. Som kobbergryderne og -panderne i køkkenet – men også krystallysekronen som er ufattelig smukt,” siger Christian, men mener også at der er masser af glæde at finde i almindelige ting. “Det handler om at finde glæde ved ting du bruger i dagligdagen. Hvis du skal tilberede tre måltider om dagen, så kan du ligeså godt lave det med de bedste råvarer, i noget der også er af høj kvalitet.”
Det romantiske strejf i huset er ikke tænkt som en flugt fra hverdagen, som mere som en lyst til at hylde skønhed og glamour. For her må hjemmet gerne være en oplevelse både at leve og bo i.

Walt 15 1024x683 - Design & arkitektur — I soveværelset og påklædningsrummet fremhæves de vandrette linjer i modsætning til det lodrette i stuen.

LIFESTYLE/LIVING

juni 4, 2019april 6, 2020

Italiensk oase

by Fein

På toppen af en bakke, har arkitekt Claudia Ponti designet sit eget feriehus, hvor det udvendige og indvendige blandes sammen konstant. Et ideelt sted at tilbringe weekender og helligdage – væk fra byen.

Med den perfekte beliggenhed ved Piacenza, har arkitekt Claudia Ponti tegnet dette fantastiske hus i naturlige materialer, hvor de indre rum smukt fletter sammen det ydre landskab. Huset er naturligvis bygget af sten og træ. Det trækker familien væk fra travle Milano, som ligger en lille times kørsel væk.
I årevis søgte hun efter det rigtige sted i denne del af Piacenza-bakkerne, og det var den betagende udsigt, der gjorde udslaget. Så hun har nærmest skræddersyet det til hende og hans familie.
“Med dette projekt realiserede jeg endelig en drøm: nemlig at designe og tegne mit eget feriehus, og endelig at kunne nyde årstidernes skiften i et af de landskaber, jeg elsker mest,” siger hun.
Lige over en time tager det at køre fra Milano, til man rammer dalene i Tidone og Luretta og dette afslappende landskab møder dig. Her ligger kun enkelte huse men masser af marker og vinmarker. Claudia tilbringer weekender og ferier i denne oase, sammen med sin mand Andrea og deres børn Natalia på 18 og Oleg på 13 år.
Husets opbygning giver masser af plads, lys, panoramaudsigt og smukke solnedgange.
Ideen er en åben storrumsløsning med alle værelser liggende på modsatte side. Det giver en glidende og kontinuerlig overgang mellem det indre og det ydre. Køkkenet ligger nærmest i stuen, placeret i et lille aflukke, og gangen ned mod badeværelset og soveværelser er ikke adskilt af vægge, men skjules ved at trække store gardiner for.

Ponti 3h - Italiensk oase — Claudia sammen med sin mand.

Ponti 4h - Italiensk oase — Claudia sammen med sin mand.

Naturlige materialer
“Jeg ønskede store åbninger, så alle kan nyde landskabet når som helst på dagen.
I stuen fremstår et næsten 8 meter langt glasvindue næsten som et levende billede. Andre steder er der indsat vinduer i væggenes fulde højde,” siger Claudia.
Og så er huset altid fuld af mennesker. Datteren Natalia elsker at invitere venner til en svømmetur mens Oleg, nyder at spille fodbold på den store græsplæne.
Valget af naturlige materialer, var en grundlæggende del af designet, og det er forudset at deres skønhed forandres og patineres. Det er sten fra Trebbia, der dækker den nederste del af bygningen, mens der på terrassen ud mod landskabet er slået træ på væggene. Træets varme toner blødgør indtrykket.
Interiøret er forsøgt holdt enkelt og blødt, som kontrast til det lidt firkantede arkitektoniske udtryk. Claudia har valgt genstande og møbler i naturlige materialer, såsom borde og lænestole af teaktræ, vævede stoffer, fletkurve og blødt sengetøj – alt holdt i enkle farver.
“Jeg kan lide kontraster, og jeg nyder at blande hårde elementer med blødere former.
Ligesom jeg kan lide at kigge efter moderne design og møbler under mine rejser. De to vaser på bordet i stuen, er for eksempel købt på Dronning Sofias Museum i Madrid, mens jeg fandt glaspendlen der hænger over spisebordet, i en lille brugskunstbutik i Barcelona,” siger Claudia.
Tonerne i interiøret afspejler farverne på de ydre materialer, med forskellige nuancer af varm grå til væggene og sandfarven til gangens vægge mod værelserne.

Ponti 11 1024x683 - Italiensk oase — Udenfor står en sofa med hvide stole på siderne, der er designet af Paola Lenti.

Ponti 12 1024x683 - Italiensk oase — Her i stuen er der skabt rum til træopbevaring. Der hvor skorstenen fra pejsen går op i taget, er det i det rum plads til at lægge træ til tørring

Utroligt smukke solnedgange
Det her et hus der er designet til – frem for alt – at leve udenfor i. Der er på hver side af huset, plads til at slappe af. Alt efter årstiden. I haven er der køligst på de mest solrige og varme sommerdage. Mens man på den overdækkede terrasser mod syd, takket være den varme der frigives af de solopvarmede sten, kan sidde udenfor på de milde vinterdage.
“Jeg vågner altid tidligt om morgenen, så inden de andre vågner, kan jeg godt lide at pakke mig i et tæppe, sætte mig ud på terrassen og lytte til stilheden, mens jeg nipper til en kop te,” smiler Claudia.
Poolen er designet som en naturlig vandkanal, dens form er lang og smal. Den mørkegrå belægning giver den en blålig farve, der integrerer godt med landskabet.
“Jeg drog fordel af at landskabet skrånede her, så poolen ligger lavere end huset og ikke er synlig fra huset.”
Haven blev omhyggelig anlagt sammen med en landskabsarkitekt, der valgte aromatiske urter og planter, der vokser i området. Og så masser af prydgræsser.
“Stedet her giver os mulighed for at flygte fra byen – selv for bare en halv dag. Det er virkelig et privilegie at få muligheden for at nyde en solnedgang i dette vidunderlige landskab,” slutter Claudia

LIVING

juni 4, 2019april 6, 2020

Cliffhanger

by Fein

Arkitekt Stefan Antonis smukke bolig kombinerer – i to næsten lige store dele – det rå med det sofistikerede. Det er en smagfuld arkitektonisk perle.

“Jeg har altid ønsket at bo i Clifton,”siger Stefan Antoni, der er arkitekt i Cape Town. “Det er et af de smukkeste steder i verden,” mener han. Og han burde vide det. I løbet af sin karriere har Stefan nemlig opført mange huse her på kysten, alle med kig til Atlanterhavet, og med tiden oparbejdet et ry som særdeles leveringsdygtig i de eftertragtede huse, som klamrer sig til bjergsiden med uhindret udsigt over havet.
Faktisk var det hans ærinde i Clifton den dag, han fandt et ‘til salg-skilt’ der var væltet og lå på jorden. Han var i området, fordi han var i gang med at opføre et hus til en klient. Han opdagede skiltet og fandt grunden interessant. Uvidende om den stadig var til salg, ringede han til nummeret. Han fandt ud af at det var den, og så blev handlen igangsat så hurtigt som muligt.

Ikke bare en hvid kasse på en bjergside
Da han skulle i gang med at tegne sit eget hjem, hvor han bor sammen med sin kone Carla og deres to børn, Gia og Luke, holdt han sig ikke udelukkende til de mere sikre løsninger. “Jeg tænkte, det er mit eget hus, jeg kan da eksperimentere lidt her!” fortæller Stefan. Men først måtte han fokusere på praktikken og dermed fokusere på grundens beskaffenhed. Der var en betagende havudsigt og bag huset ligger bjerget Lion’s Head, men der var ingen tvivl om, at det var et vanskeligt stykke jord at bygge på. “Her er meget stejlt,” forklarer Stefan og fortsætter: “Grunden stiger kraftigt op fra vejen, hvilket betød, at jeg skulle komme med noget nyt, hvis resultatet ikke bare skulle være endnu en anonym, hvid kasse på en bjergside.”

Cliff 5h - Cliffhanger — Stefan Antoni sammen med husturen Carla, og deres to børn, Gia og Luke.

Cliff 6h - Cliffhanger — Stefan Antoni sammen med husturen Carla, og deres to børn, Gia og Luke.

Der er ingen vind i baghaven
“Det afgørende udgangspunkt for udtrykket var, at få huset til at ‘forholde’ sig til bjerget,” siger han. Hans løsning, med risiko for at oversimplifisere det, var bare at vende huset på hovedet: beholde opholdsrum på øverste niveau og soveværelserne nedenunder.
Ved at lade bygningen stige bagtil, kunne Stefan anlægge en have på øverste etage bag stuen med en græsplæne, der faktisk forbinder huset med bjerget. Men denne løsning undgik han også det frygtede alternativ, nemlig en stor, mørk klippevæg på bagsiden af huset.
“For mig var det meget vigtigt at få en have med en græsplæne og nogle træer, fordi jeg har en 10-årig søn, og der kan vi spille fodbold, cricket eller rugby,” siger Stefan.
Da han først havde skabt platformen til det øverste plan, udviklede han en zig-zag løsning til deres opholdsområder. For eksempel hænger en del af stuen ud over den kantløse pool, som nærmest går i et med havet, og en udendørs spiseplads ses på siden af huset.
“Jeg fandt ud af, at vi kunne få en nordvendt have, som er ret sjældent i Clifton,” siger Stefan.
“Den måde, jeg har moduleret det på, skaber en vindfri zone i haven, og derfor fungerer den rigtig godt.”
Bygningens høje loftshøjde resulterende i, at han kunne skabe et vidunderligt samspil mellem de forskellige planer, rummenes størrelse og lysindfaldet.
“Huset er opdelt i fire planer,” forklarer han: på gadeniveau ligger garagen og indgangen. Dernæst et ‘tomrum’ indeholdende gæsteværelser. Derefter er der et spille- og spa-område og soveværelserne. På toppen findes opholdsarealerne: stue, køkken, spisestue.
De vertikale forbindelser overlapper hinanden og hjælper med at integrere huset – holde sammen på det. Så selvom man er på forskellige niveauer, føler man sig sjældent afskåret fra hinanden. “Du vil være en del af en større sammenhæng,” siger Stefan. “Når børnene og deres venner er i spillerummet, kan jeg læne mig ud over rækværket og bare råbe til dem at det er spisetid.”

Cliff 9 1024x683 - Cliffhanger — På husets øverste plan, ligger det åbne opholdsområde med køkken, spisestue, lounge og bar.

Robuste materialer og rå teksturer
Facaden blev brugt til at forene huset. Stefan mener nemlig at facaden, der både har åben balkon og vinduer, ville have set rigtig underlig ud udefra. Han følte facaden havde brug for noget, der kunne ’trække strukturen sammen’. Han ønskede ikke, at huset skulle fremstå stort eller truende. Hans løsning var at beklæde det med en laserskåret aluminiumsskærm, som han mener samlet udtrykket. Mønsteret på facaden er en abstrakt grafisk fortolkning af de store udsving der er vejrmæssigt i Sydafrika, med både kølige vintre, regn og varme somre. Ideen medvirker til at blødgøre bygningens udseende og får den til at falde mere ind i det omgivende landskab.
Den stærke tilstedeværelse af bjerg og hav og dels på grund af hans personlige smag, ønskede Stefan en indretningssil med enkle kvaliteter.
“Jeg elsker gamle monumenter og rå, enkle rum,” siger Stefan. ”Jeg valgte helt specifikt at gå efter rå, robuste materialer og teksturer.”
“Det handler virkelig om ‘skulpturere’ et rum; at skabe rolige, smukke rum – hvor det udendørs smelter sammen med det indendørs,” fortsætter han. “For mig er huset bare et skib, hvor man kan opleve bjerget, udsigten og træerne udenfor.”

Arkitektur skal handle om glæde
Selvfølgelig er den bedste måde at understrege rå teksturer og udnytte deres udtryksevne på, ved at benytte sig af kontraster.
Opholdsstuen ovenpå kan åbnes næsten helt op. Skydedørene af glas, forsvinder ind i væggen. Når de er åbne, bliver beboelsesrummet omdannet til en pavillon. “Det er som om nærværet af bjerget bagved, glider ind i baghaven, igennem huset og derefter ud til terrassen og poolen, hvor det slutter sig havet,” siger Stefan. Men huset handler ikke kun om åbne rum. “Jeg kan altid godt lide når et rum, fører til et andet, uden helt at afsløre det,” siger han.
“Det tilføjer en smule sjov til hele oplevelsen, fordi arkitektur skal handle om glæde, ellers er det rent utilitaristisk,” fortsætter han. (Utilitarisme betyder nyttefilosofi. Ud fra opfattelsen af at en handling er moralsk god, når den forøger summen af velfærd, red.).

Lysets mysterium
Stefan har også arbejdet meget med det naturlige lys. Nogle valg er helt pragmatiske: Havudsigten i Clifton vender mod vest, hvilket betyder at den stærke og varme eftermiddagssol står på længe.
“Det er meget vigtigt, når den sene eftermiddagssol kommer rundt, at man kan trække sig tilbage til andre steder i huset. På vores opholdsområder har vi meget få persienner eller solskærme, men vi behøver dem ikke, fordi vi altid har rum, vi kan gå ind i hvis vi får brug for skygge,” siger han.
Han har også skabt ovenlysvinduer og placeret vinduer, der tillader naturligt lys at vælte ind som uventede lyskilder – det iscenesætter hvad Stefan kalder ‘lysets mysterium’. Tagvinduet over muren af afrikanske masker i stuen er et perfekt eksempel. “Når lyset bliver mere og mere lodret, rammer det maskerne, og de bliver mere udtryksfulde med deres dybe, stærke skygger.”

Næsten som på et galleri
Som samler af kunst- og designobjekter har Stefan ikke tænkt interiøret med et endeligt udtryk i tankerne. Hele ideen var snarere at indrette et rum, der kunne fortsætte med at udvikle sig.
“Jeg ville ikke have det hele matchet til perfektion,” siger han. “Det skulle have en vis tilfældig, indsamlet kvalitet. Næsten som et galleri. Det her er et hus, hvor vi kan fortsætte med at samle og det vil ændre sig over tid. Og det er det, jeg nyder ved det. Meget lidt er blevet samlet bevidst til et rum. Tingene bevæger sig rundt indtil vi synes det har fundet det rigtige sted, og selv da flytter det måske plads på senere tidspunkt.”
Stefan har en forkærlighed for modernistisk design og kunst fra midten af det 19. århundrede. Brugskunsten viser også hans interesse for modernistisk æstetik, ligesom nogle møbler er fra midten af århundredet. Der er et bemærkelsesværdigt værk af Cecil Skotnes (1926-2009), som er et stort vægtæppe, der engang hængte på præsidenthotellet i
Johannesburg. Det repræsenterer en særlig historie der afspejler både afrikansk modernisme og æstetik.
“Jeg oplever kunst og arkitektur forbedrer hinanden,” siger han. “To muligheder der smukt kan spille sammen med hinanden,” slutter han.
Huset er også blevet en slags opdagelsesrejse: en mulighed for Stefan at forfølge sin egen æstetik. Resultatet er ikke kun et familiehus, men også en spændende arkitektonisk udforskning, som er rå, opløftende og raffineret: ikke bare en bygning, men en arkitektonisk oplevelse.

Previous 1 2 3 Next