Black boat

VP BlackBoat 121022 0174 01 zonder Jacoline - Black boat

Jacoline og Sjoerd Ribberink skiftede herskabslejligheden ud med en moderne husbåd, som de kalder for ̒Den Sorte Ark̓. Hun er ansat i den
kommunale forvaltning, han er forretningsudvikler for bæredygtigt flybrændstof. Sammen med tvillingerne Freek og Frank, begge 18 år,
bor de på en kanal i den hollandske by Utrecht.

VP BlackBoat 121022 0284 01 met Jacoline - Black boat

De sidste detaljer blev først færdige efter, at familien faktisk var flyttet ind i deres nybyggede husbåd. Stress og jag i storbyen Utrecht var efterhånden blevet for meget. Men det skulle stadig være her, de ville finde en ny oase med luft og lys. “Vi boede i årevis meget lykkeligt i noget, det lignende et monument her i Utrecht. Det er desværre en af de hurtigst voksende byer i Holland, og byen bliver mere og mere overfyldt og fortravlet. Det fik os til at føle, at vores hjem og have blev mindre. Men ønskede vi at forlade Utrecht? Nej, absolut ikke! Men hvor finder man et hjem med et stort opholdsrum og en rummelig have? Vi ville heller ikke isolere os. Vores fremtidige hjem ville vi stadig dele med andre. Så det skulle være let tilgængeligt trafikmæssigt. Det skulle have nok plads, så gæster kunne overnatte ligesom der mindst skulle være to badeværelser, et stort spisebord plus et stort opholdsområde med sofaer. En ønskeliste som denne er lidt af en udfordring, men vi fandt løsningen! Resultatet? En ark med mere end 225 m2 boligareal og en frodig have på mere end 250 m2. Vores ark og have er allerede blevet brugt mange gange til fester, middage og drinks. Men også til koncerter, workshops og kurser. Det er til leje til den slags arrangementer. Kort sagt: vi behøver aldrig nogensinde at forlade Utrecht!” fortæller Jacoline Ribberink.

Monumental forandring
Kontrasten til deres tidligere hjem kunne ikke have været større: Fra et monumentalt hus med al dets historiske charme og mangler til moderne design og komfort. Fra antikt salonbord til ’extra-extra large’ designerbord. Fra mursten til sort stål. Fra hvidpudsede vægge til sorte indvendige stålvægge. Og fra flere adskilte, lukkede rum med gamle paneldøre til et stort åbent opholdsrum med glasvægge. ”Gennem vores netværk opdagede vi, at ejeren af en kaj langs en af Utrechts
kanaler måske kunne blive fristet til at sælge. Vi tog springet og gik i forhandlinger med ham. Og nogle måneder senere, var vi ejere af en gammel husbåd og en kajplads med have i centrum af Utrecht. Vi kunne starte med vores eventyr med at bygge en ny ark,” fortæller Jacoline Ribberink.
Arkitekten Lars Courage fra Courage Architecten blev hyret til at få styr på den nye husbåds
design. Indretningsarkitekt og møbeldesigneren Gerrit Holdijk fik ansvaret for interiøret.
”At bruge farven sort både inde og ude var et bevidst valg, som vi traf sammen med arkitekten. Han tegnede også de indvendige glaskonstruktioner (indvendig altan, trappeopgangen og glasvæggene/vinduerne mellem de forskellige sove- og arbejdsrum.”

Sort gør interiøret mere intimt, når det indvendige rum er stort og åbent. Og på vandet med store vinduer og solen, der reflekterer fra vandet, behøver man ikke solbriller indenfor. Sidst men ikke mindst danner farven en smuk ramme for det naturlige miljø, der omgiver den nye ark – det trækker øjet udad.
”Gerrit Holdijk vores indretningsarkitekt og møbeldesigner var med fra starten af projektet. Sammen designede de layoutet, valgte de forskellige materialer. Først i den sidste fase traf vi sammen de endelige valg med hensyn til farve,” fortæller Jacoline Ribberink og giver et par eksempler på, hvorfor det i dette tilfælde var endog meget fornuftigt at involvere indretningsarkitekten lige fra starten af projektet:
– Alle kontakter og vægudtag er integreret i arkitektoniske stålrør, præcis hvor vi ønskede, at de skulle være og ude af syne. Fordi husbåden er konstrueret med et stålskelet med sandwichpaneler, var det ikke muligt at montere usynlige elektriske rør efter væggene blev bygget.

VP BlackBoat 121022 0392 Panorama 01 - Black boat

– Betongulvet skulle beregnes på forhånd med hensyn til bådens bæreevne og stabilitet. Havde vi ikke taget højde for det helt fra starten, kunne det aldrig være blevet til virkelighed. Kort sagt: Båden ville ganske enkelt være sunket.
– Størrelsen på de fliser, som Gerrit Holdijk foreslog, afgjorde tillige den endelige størrelse på badeværelserne og toiletterne. Ingen udskæring var nødvendig. Det har givet et rent design.
– De dybe køkkenskabe var desuden afgørende for den endelige størrelse af de udvendige vinduer.
– Man kommer ind i opholdsstuen via to flydende trin i stål som skulle monteres i gulvet som har gulvvarme. På de nøjagtige steder, hvor beslagene var fastgjort i gulvet, blev rørene til gulvvarmen omdirigeret for at kunne bore i gulvet.
Gerrit Holdijk har guidet familien gennem alle aspekter af det nye interiør. Hun har designet de forskellige løsninger. Og her mener Jacoline Ribberink bogstaveligt talt alle aspekter så som gulve, vægge, materialevalg, former og farver. ”Vi havde et godt samarbejde, fordi han ikke laver ’moodboards’. For ham handler det om at stille de relevante spørgsmål til, hvordan du vil bo og bruge dit hjem. For eksempel: Hvad synes du er vigtigt i dit køkken? Svar: køkkenmaskiner og hårde hvidevarer, der ikke skiller sig ud. Hvem laver mad? Svar: Jacoline. Og hvordan laver du mad og bruger køkkenet? Svar: Giv mig plads!”

Design-diplomati
”Han var også meget diplomatisk med en god sans for humor, mens han styrede vores forventninger under hele processen. Først funktion, så form plejede han at sige. Og du kan selv style lysene. Ved først at koncentrere sig om hovedideerne var enhver beslutning bagefter den logiske konsekvens af tidligere formulerede udgangspunkter. Det gjorde det nemmere for os at træffe flere vovede valg og føle efter, om tingene føltes rigtige for os eller ej. Fordi Gerrit Holdijk er teknisk meget kyndig med masser af viden om materialer, var han i stand til at udføre alt arbejdet selv. Eller var i stand til at finde de helt rigtige leverandører til at skabe de rigtige løsninger. Som for eksempel køkkenbordpladen i rustfrit stål, der blev produceret meget billigt af et bilkarrosserifirma. Og dette gjorde hele oplevelsen, på trods af at den var stressende, meget tydelig, fordi vi kun havde én person at tale med.”
Resultatet var, at familien kunne gennemføre alle de designs, de havde set så meget frem til uden at gå på kompromis. ”I al hemmelighed havde jeg faktiske selv lavet et moodboard,” griner Jacoline Ribberink og fortsætter: ”Men den eneste ting, jeg virkelig ønskede, som ikke blev til virkelighed var en køkkenbordplade i marmor. På grund af væg­ten og stabiliteten var det ikke muligt at til­føje yderligere 1000 kg på den ene del af arken. I sidste ende var alternativet i rustfrit stål en perfekt erstatning. Ikke kun fordi den er så nem at rengøre, men også fordi den reflekterer lyset smukt gennem rummet dag og nat.”

VP BlackBoat 121022 0544 HDR 01 - Black boat
VP BlackBoat 121022 0313 01 - Black boat

Klart designsprog
Et af svarene, og måske Gerrits Holdijks vigtigste svar på alle spørgsmålene, var ”hold et klart design”. Det resulterede for eksem­pel i et minimum af ben under møblerne. Og når der virkelig var brug for det, forvandlede han det til noget særligt som køkkenskabenes gule stel. Det skiller sig ud. Ikke alene på grund af farven. Men også fordi det næsten svæver i luften.
”Han viste os virkelig, at der er så meget mere end hvid, og at farve kan bringe glæde til et interiør med uendelige muligheder. Valgene af farve under dæk (rødt toilet, samt et gult og grønt badeværelse) kunne foretages, fordi vi stolede på hinanden. Det var ment som en kontrast til alle de lyse og naturlige farver, der blev brugt i soveværelset og hjemmekontoret. Højde og lys var de vigtigste udgangspunkter her. Og ja selvfølgelig er et rødt toilet en slags joke. Vi synes, humor er vigtig, også i indretningen af ens hjem. Tag ikke alting alt for alvorligt, især ikke i designverdenen.”
”Vi er ikke styret af interiørtrends, vores interiør handler om et liv, hvor vi har brugt tiden til at samle smukke ting med masser af kunst lavet af familie og venner. Alt i vores hjem har en historie. Utrecht for eksempel: Design af Mobach (keramik), Pastoe (wire stol), Rietveld (lænestole), Bert Timmermans (tapet). Eller hollandsk: Kunst og genstande af Dik Geurts (komfur), Harvink (sofa), Gispen (rørstole), Copier (glaskunst), Esther van den Brink (kunstfoto), Lenneke Wispelwey (keramik) og Linda Groen (malerier),” opremser hun og fortsætter:

VP BlackBoat 121022 0643 HDR 01 - Black boat

Monteret med magneter
”En anden fordel ved bådens stålvægge og lofter er muligheden for at montere alt med magneter. Malerier flyttes nemt og interiør­ændringer er som en leg. El-skinnerne i loftet sørger for usynlige klemmer til belysning, og de tilsluttede lys kan nemt flyttes på grund af magneterne. Og skulle du have brug for en strømledning ved spisebordet, sættes den også nemt i skinnen. På den måde undgår du, at ledninger ligger rundt på gulvet. Glasdørene i alle soveværelser er designet på en sådan måde, at du ikke ser direkte på sengene og forbinder alle rum uden en stor hall. Skabene har alle glas på toppen for at adskille rummene, men giver stadig plads til, at dagslyset fylder rummene med lys. Det gør dem mere rummelige. Ved at placere alle skabene ryg mod ryg har vi ingen (unødvendige) vægge. Og hvis vi senere skulle ønske at opdele rummene på en anden måde, kan det gøres ret nemt.”
Det ovale spisebord er selve hjertet i vores hjem. For os handler det ikke kun om selve møblerne, men også om deres funktion. Selvfølgelig er de smukke, men også her følger form funktion. Stort, fordi vi gerne ville kunne sidde omkring det med mange gæster. Og ovalt for at kunne se alle sidde på de roterende spisebordsstole. Alt er vintagedesign, men nypolstrede som stolene eller nymalet som bordet. Specialfremstillet er imidlertid køkkenøen plus den blå skabsvæg, det lange lyserøde skab plus hjemmekontoret, badeværelsesskabene og toiletskabene. Den svævende trappe går op til opholdsstuen med det hvide roterende sofabord.
”Det bedste ved at bo på en ark er at leve med årstiderne og være meget ude. Når solen skinner, har vi en feriefølelse, især når vi tager en tur med vores jolle om aftenen efter at være kommet hjem fra arbejde. Den store plads er fantastisk at dele med familie og venner, og alle bliver nærmest lyriske, når de nyder udsigten fra stuen til svinget af Merwedekanaal (kanalen, hvor husbåden er forankret). Lyset ændrer sig hele tiden. Isfuglene i kanalvandet gør billedet perfekt. Som vi sagde: Vi vil aldrig nogensinde forlade Utrecht •