Design & arkitektur

Casa Warde 1 - Design &  arkitektur
Casa Ward 2 1024x683 - Design &  arkitektur
Huset på tre etager blander indtryk fra moderne brasiliansk og californisk arkitektur.

Midt i Po-dalen ligger denne lille oase af en villa. Indvendigt smelter inspiration fra rejser sammen med store designklassikere og specialfremstillede møbler – pakket ind i varme og luksuriøse naturmaterialer.

Inspiration fra alle fire verdenshjørner findes her i Casa Ward, designudtrykket er et sted mellem en alpin og tropisk stil. Huset ligger i Po-dalen, i Canali, på sydsiden af Reggio Emilia. Den italiensk-amerikanske arkitekt Christopher Ward (hans far var fra Chicago), besluttede sig for at slå rødder her i det mest produktive område i Norditalien. Men selv med hans globetrotter-ånd og veludviklede sans for detaljer, var denne renovering både en stor og spændende udfordring.
Hans ideer var mange og forskellige. For det første – bringe udenlandsk arkitektur til en lille italiensk landsby uden at save for meget i den typiske, rustikke stil der findes der.
“I begyndelsen så vores naboer lidt mistænkeligt på vores hus, men efterhånden så de hvor vi ville hen,” fortæller han. For det andet – have det sjovt med at eksperimentere, men kun med brugen af de bedste materialer – både naturlige og nutidige. Ikke overras­kende er hans arkitektoniske helte blandt andet tyske Mies van der Rohe og japanske Kengo Kuma. For det tredje – skabe en simpel, men elegant arkitektur, der skaber kontinuitet mellem de indendørs og udendørs, ved at låne fra den eksotiske fornemmelse det er at være på ferie – den varer bare evigt.

Casa Ward 5 1024x683 - Design &  arkitektur
Et kig fra entreen ind til køkkenet og trappen op til første salen.

Moderne brasiliansk og californisk arkitektur
Resultatet er en bygning på tre etager, hvor ingen detalje er tilføjet uden grund. Det er endt i harmonisk udtryk – både arkitektonisk, materielt og interiørmæssigt – kombineret med indtryk fra mange rejser rundt om i verden. Christopher og hans kone Alessan­dra har, sammen med deres to børn, Maria Vittoria og Gregorio Christopher, rejst meget. Fra Maldiverne og Norden til Grækenland, fra Asien og Mellemøsten til Miami. Oplevelser fra nogle af disse mange rejser kan på forskellige måder fornemmes i huset.
“Jeg havde en masse billeder inde i mit hoved,” fortæller han, og prøver at genkalde sig begyndelsen af det store projekt. Den brasilianske og californiske arkitektur var en stærk inspirationskilde, men også en skandi­navisk og en alpin atmosfære har der været plads til.
Hvordan får man så mange retninger til at hænge sammen?
Nøgleordet var ‘balance’ og et ord der konstant kørte var i Christophers hoved. På den måde formåede han at skabe en fælles tråd mellem arkitektur og design, og aldrig falde i fælden med kedelig æstetik.
At skabe dynamiske miljøer, variere mønstre og bruge forskellige farver, var en anden udfordring, han som arkitekt selv skulle tage sig af. Med tre soveværelser, fire badeværelser og en åben planløsning med dobbelt højde til loftet, var det også rigeligt at gå i gang med.
Den ultimative luksus lå i valget af førsteklasses, taktile (følbare) materialer, blandingen af designikoner og specialdesignede møbler, mikset sammen med komfort og enkelhed.
Alessandra, der ifølge hendes mand, har en udsøgt smag og stor passion for design, valgte møbler og farver. “Det var god parterapi,” indrømmer hun beskedent.

Casa Ward 12 1024x683 - Design &  arkitektur
Sofaen Grid er designet af danske Henrik Pedersen for Gloster.

Enkel, moderne og afdæmpet stil
De to har skabt et unikt sted, hvor stilen er moderne og afdæmpet, men alligevel modig og enkel. Man kan faktisk fornemme at huset er specielt, allerede når du ser indgangspartiet og døren i børstet stål – der er markant forskellig fra resten af huset. Det er detaljer som det, der gør forskellen. Når du kommer ind i huset, er der områder, hvor underspillet elegance møder det mere dramatiske, som i det moderne og funktionelle køkken fra Bulthaup med en lysekrone designet af Tom Dixon. Spisestuen er oversvømmet med naturligt lys, og efterlader et behageligt indtryk med de grønne Eames stole (et lille strejf af USA). Infinito Modular reolen er designet af Franco Albini for Cassina, og var et af deres ‘must-have’ møbler. Her og der ses nogle fascinerende fotografier taget i USA. Billeder som Christopher og Alessandra taget under deres mange rejser dertil. New York ligger meget højt på deres liste over favoritbyer.

Casa Ward 13 1024x683 - Design &  arkitektur
STUEN ER MEGET AFSLAPPET med den neutrale farvepalet, der leger med nuancer af beige og grå. Den glasindrammede pejs er designet af Christopher selv.

Mod nye rejseoplevelser
Men den virkelige overraskelse er det store badeværelse – en gave fra en mand der elsker sin kone. Udstrålingen er varm og venlig men samtidig moderne og minima­listisk. Der er hentet inspiration fra en skandinavisk sauna og et japansk badeværelse. Atmosfæren her er zen – måske er det al træet der virker afslappende. I hvert fald er træpanelerne i pæretræ med til at gøre dette til et magisk sted.
Toppen af kransekagen er den store frodige have, herunder oliventræer, banantræer, farverige nerier og aromatiske urter.
En uventet og æstetisk smeltedigel midt i Po-dalen. Med plads til nye oplevelser fra nye rejser.

Casa Ward 16 1024x683 - Design &  arkitektur
Det store badeværelse er iklædt pæretræ: en blanding af inspiration hentet fra et japansk badeværelse og en nordisk sauna. Kar­badet er fra italienske Antonio Lupi. Dorn­bracht armatur og vask fra Boffi. Luccel­lino væglamperne er designet af Ingo Maurer.

Maleriske omgivelser

MIN 1 - Maleriske omgivelser

Maleriske omgivelser ved Maggiore-søen. Minimalistisk arkitektur på en stejl skråning, der minder om en sten, midt inde i en skov. Blandingen af grove overflader, vasket beton, lærke- og egetræ og store ruder ud mod både søen og landskabet, gør dette hus til noget specielt. Vi er i bakkerne omkring Maggiore-søen, lidt efter den schweiziske grænse. Her bor Jerome – der både er arkitekt og forfatter – sammen med sin kone Paola og deres søn.

Når man kommer fra vandsiden, er det en diskret betonklippe. Tillukket, uigen­nemtrængelig og sat i scene af de omkring­liggende træer. Huset er stort set helt skjult. Tættere på folder det sig ud opad i tre etager.
“Det klamrer sig til den stejle bakke om­givet af træ, der minder mig om en sten der ligger alene i en skov,” siger ejeren af huset Jerome De Meuro. Vi er i Caviano, i bakkerne mod Maggiore-søen på den schweiziske side. Jerome har boet her i over to år med sin kone Paola og deres søn Demien. På samme adresse deler han tegnestue med kollegaerne Marcus Wespi og Luca Romeo. Atelieret (kalder han det), går tilbage til 1981, mens hans hus er blevet bygget på som det sidste.

MINI 2 1024x683 - Maleriske omgivelser
Spisepladsen med speciallavet egetræsbord, lavet af ejeren. I forgrunden ses en betonbænk, i baggrunden de indbyggede skabe af Viroc fiber, der kombinerer træets fleksibilitet med betonens tekstur. På bænken ses nogle håndlavede læderpuder.

Uden at påvirke omgivelserne

Huset er på 130 kvadratmeter og det skulle tilpasses vejen, hænge sammen med tegnestuen, passe ind mellem træerne og ikke for tæt på skellet til naboen. Derfor fik det denne spændende udformning.
Der blev udgravet en rektangulær form på omkring 40 kvadratmeter, som blev delt i to. På øverste etage, i niveau med vejen, er det en åben planløsning. Her findes entré, opholdsstue, køkken og spisestue. På etagen nedenunder ligger badeværelse og soveværelser, der hver især vender ud mod en lille udendørs, overdækket gang.
“Ved at arbejde med begrebet fortætning, skabte jeg nye rum uden at påvirke omgivelserne. Det er lidt som i små landsbyer, hvor bygninger ligger meget tæt på hinanden og er forbundet med stier. I mit tilfælde er der en sti af sten der løber langs huset, der forbinder huset med tegnestuen, indrammet af arealerne udenfor.”
Det unikke udseende og de materialer der er anvendt, passer perfekt til det landskab det ligger i.


Udefra er huset en rå cementmonolit. En moderne natursten. Et levende materiale, ekspressivt, der trækker årstidernes skiftende lys indenfor.

Udnyttelse af pladsen

Interiøret matcher facadens rå udseende. Væggene er pudsede, men ikke færdige og det afspejles i det rå, polerede betongulv. Der er anvendt lærketræ til både vinduesrammer og døre. Indenfor er de få møbler, udelukkende produceret af egetræ, alle blevet specialfremstillet til huset. Viroc (fremstillet af presset fyrretræ og beton, der både er fleksibel og stærk), er brugt til alle indbyggede skabe, for at kunne udnytte 100 % af den plads der var til rådighed.
“I dag er vi i stigende grad mere vant til at designe mindre rum,” påpeger arkitekten og fortsætter: “Vi studerer oftere hvert lille hjørne for at få det meste ud af de rum, vi tegner. At arbejde med mit eget hus på den måde, var en god praktisk øvelse,” siger han.

MINI 6 1024x683 - Maleriske omgivelser
Det store soveværelse med åbning ud til en lille terrasse.

Tænkt på det hele

Alt her har sin plads. Alt er vigtigt, og der er ikke noget overflod. De eneste rigtige møbler er spisebord og -stole samt sofaen. På øverste etage har huset to store ruder: det ene ved indgangen, og det andet på den modsatte side ud mod søen, der smukt indrammer landskabet. Og alligevel beskytter betonvæggen huset fra de nærliggende træer, de mange åbninger ud til lyset, og de arkitektoniske hældninger i landskabet. Desuden peger Jerome på glasvæggene der omgiver huset, der fanger lyset og afspejler det i interiøret. Huset er åbent mod himlen, og der kastes derfor masser af lys indenfor. De små udendørs terrasser omkring huset, forlænger boligarealet ud i naturen, hvilket giver beboerne en rigtig god mulighed for at nyde de skiftende årstider. •

Vintage & Boheme

ChaletJ 1 - Vintage & Boheme

Hvordan bevarer man følelsen fra dengang den oprindelige gård lå her? Det gør man med meget enkle justeringer og lækre detaljer. Her er det lykkedes ejeren at holde fast i det enkle for at leve et moderne genbrugsbevidst liv.

Midt i mellem de høje bjerge, tæt på Megève, ligger denne tidligere gamle gård (der kan dateres tilbage fra 1870) i næsten 2000 meters højde. Da den nuværende ejer Lionel Jadot (der bl.a. er indretningsarkitekt) allerførste gang så den, var han ved at få et hjertestop – på den gode måde.
“Jeg blev straks tiltrukket af den meget enkle gård, og den gammeldags stil den udstrålede. Det var faktisk grunden til at jeg besluttede at købe den. Som samlingspunktet for familien når vi enten holder vinter- eller sommerferier sammen. Og mit højeste ønske var at beholde den, som den var, og det gjorde jeg ved at genanvende så mange ting så meget som overhovedet muligt,” siger Lionel.

Sommer og vinter

Denne region med sine ærefrygtindgydende bjerge og dale samt Europas højeste bjerg Mont Blanc – er en del af den fantastiske udsigt fra Lionel Jadots chalet. Han og familien kan nyde udsigten fra de store vinduer og det gør de.
Megève, som de fleste kender som et skisportssted, er en by med en befolkning på omkring 5.000 indbyggere og hvor vintersæsonen normalt kører fra november indtil slutningen af marts. Men om sommeren er Megève-området et ideelt sted for vandreture, med de vilde blomster, bær og svampe i engene, de smukke fyrre- og lærketræer i dalene og de synlige klippetoppe.

Det rå træ

Fordi gården igennem en længere periode slet ikke havde været benyttet, tog det Lionel Jadot næsten to år at få liv i den igen. Det samlede areal er omkring 300 m2 med højt til loftet, der er op til 15 meter oppe på den øverste etage … og der er i alt tre etager.
Alt træ i huset er lavet af Mélèze træ (et lærketræ der oprindeligt kommer fra Savoieregionen) og der er brugt så meget af det eksisterende træ, som Lionel overhovedet har kunnet genbruge. Den måde Lionel har valgt at benytte træet på, er, var at bruge det ubehandlet – det fremstår fuldstændig ligesom det er savet op for få øjeblikke siden. Så brædderne blev blot tilpasset lofterne og vægge. Andre steder er anvendt et produkt der kaldes Mortex, som er en speciel betonblanding, der kan smøres ud og kommer i mange forskellige farver.
“Mit største ønske var at beholde det oprindelige udtryk. Mest fordi jeg hader den nyere restaureringsstil hvor man skifter alt ud, så mange af de oprindelige sprækker og revner i træet er her stadig.”

ChaletJ 9 1024x681 - Vintage & Boheme
Lampen i loftet er af messing, marokkopuderne i læder er fra Marokko, den gamle læderstol er vintage og puderne er fra hele verden sat sammen med gamle kelimtæpper.

Det enkle liv

“Oprindeligt blev det at bo i bjergene, først og fremmest betragtet som værende funktionelt. Så det var vigtigt at bevare det. Jeg ville dog også gerne tilføje en mere moderne
energibesparelse, der samtidig tog udgangspunkt i hvordan man boede dengang. Denne
type gårde er faktisk meget simple. Helt rektangulære og uden dikkedarer. De dyr der levede på gården var geder, får eller køer, her var masser af hø og mange generationer af mennesker – alle levede under det samme tag.” Så gården er både blevet brugt som kostald, som lade og til beboelse. Ideen har han videreført lidt på den måde, at det hele opvarmes nedefra – blot udført mere moderne – for nu er ingen dyr på den nederste etage (i kælderen hvor der er værelser nu) der kunne give lidt varme. Og som erstatning for høet på loftet, ses nu den store opholdsstue og køkkenet.

Tænker på naturen

Her skulle opvarmes udelukkende ved at bruge af et solcelleanlæg. Det blev installeret på taget af det lille anneks foran hytten, der bruges som garage. Disse solceller producerer elektricitet og bidrager til opvarmningen af hytten. Som supplement er der dog installeret en varmtvandsbeholder der oplades fra solcellerne, men også tilsluttet el hvis noget svigter – så vi altid er i stand til at få varmt vand. Væggene er isoleret bedre end normalt. Overalt i huset er der tredobbelte termoruder, et andet meget vigtigt element for klimaet i huset. Der er også en ventilation, der giver mulighed for permanent at genbruge den varme luft i stue/køkken.

Italiensk mosaik i køkkenet

Omkring indretningen af chaletet var det mere tilfældigt end planlagt, mest på grund af Lionels samlermani – noget han har gjort igennem mange år. Det er vintagestoffer blandet med stoffer fra Rumænien, Tibet, Ungarn og Indien der ses på puderne i sofaerne. Eller sågar foran vinduerne som gardiner, hvor de blot hænger med en sort snor trukket gennem et øje sat i stoffet. Der giver sammen med de mange skind en afslappet, måske endda lidt tibetansk atmosfære.
Alt i badeværelset er genbrug eller fundet lokalt, bortset fra det store badekar i sten fra Aquamass. Køkkenelementerne er fra 50’erne og 60’erne (genbrug naturligvis) og bruges også til at skjule det moderne køleskab og andre køkkenting. Det er bare en del af den proces, som Lionel sætter stor pris på – bevar det gamle.
“Det er nu efterhånden en del år jeg har opkøbt gamle kinesiske møbler og svensk vintagedesign fra 50’erne som jeg virkelig godt kan lide,” siger Lionel og fortsætter: “Det eneste forsøg på nutid, er uden tvivl Bisazza mosaikken, der er brugt som bordplade og på siderne/fronten af køkkenet. Det gyldne bidrag fra mosaikkerne er som en lille lysende sol der kommer ud af skyerne.
Jeg ønskede at lave noget, der kunne bringe folk sammen omkring køkkenet. Jeg synes det gyldne lys det udsender, er en god kombination sammen med det rå træ. En anden sjov detalje – synes jeg – er træ­skufferne med håndtag formet og hånd­malet af en italiensk gadehåndværker fra Sienna. Jeg er faktisk meget glad for den positive energi der udstråles fra køkkenet,” siger Jadot.

ChaletJ 6 1024x681 - Vintage & Boheme
Fra stuen er der en fantastisk udsigt over til Mont Blanc. Her er det etniske og bohemede udtryk ret tydeligt. De to hvide lænestole er svenske fra 30’erne, over hvilke det er blevet kastet et blødt skind. Der er en grå flannelsofa, et lille vintage sofabord fra 70’erne, en kinesisk bord ved vin­duet, koskind, puder, Napoleon den III lænestol og loftet (tættest på vinduet) hænger to kinesiske lanterner med pærer i.

Nøglen til verden

“Genbrug er min nøgle til verden. Og når det drejer sig om mit personlige hjem, er det meget lettere at kunne genbruge, end når jeg arbejder for mine klienter ude i deres hjem. Folk har altid gode hensigter, men de er ikke altid miljøbevidste nok. Mit standpunkt er, at intet må smides væk. Uanset hvor det kommer fra. Genbrug, upcycling, tilpasning. Det er næsten altid muligt på en eller anden måde at bruge eksisterende. Det er enkelt og ærligt,” siger han.
Som lyskontakter brugte Lionel nogle gamle tyske af slagsen, lavet af Bakelit (en gammel, industrielt fremstillet hård plast, der dog anvendes dog ikke så ofte mere, red.) der havde det gammeldags udseende han søgte. Lampeskærmene i stuen er alle lavet af genbrugsmaterialer, som Lionel har udskåret og givet sin firkantede form. De er fastgjort med
kæder til loftet. Det samme gælder udsugningen over komfuret som genanvendte dele fra en gammel pejs.
“Og hvordan overlevede en landmand dengang? Med det han havde ved hånden, resten var han nødt til at opfinde. Så gør jeg også,” smiler Lionel.

Se det store billede

Lionel Jadot er en autodidakt interiørdesigner, der har lært det med tiden. Men han er også filmproducer. Det gør ham måske lidt atypisk i forhold hvordan man tænker indret­ning. Han kan lide at opfinde og genopfinde, bruge sin hjerne på ideer der udspringer af kreativitet – også gerne dem der tænkes udenfor boksen.
“Det eneste jeg har forsøgt er, at komme så tæt på ånden og livet i de lidt øde land­distrikter her i bjergene, og holde mig langt væk fra “pastiche” (fra fransk og kan oversættes som at undgå at kopiere eller efterligne andre ting/værker, red.) som jeg hader. Jeg ønskede at finde genstande, der fortæller historier og skabe et sted der ikke en dekoration eller ligner et showroom. For hytter i bjergene findes der tusindvis af, men mange ser altså ens ud indeni, og jeg ville bare gerne kombinere det naturlige med en voksende respekt for livet og bevarelse af det der nu er tilbage. Og vi bliver heldigvis flere og flere, der ikke ønsker at bidrage til verdens permanente ophobning af affald,” slutter Lionel.

Nysgerrig af natur

Objets 1 - Nysgerrig af natur

Historien begynder med en nærmest grænseløs passion for naturen og dens forskelligheder. For allerede som barn passede Pierre-Emmanuel insekter og indsamlede fossiler til sit eget værelse. Som tiden gik og han begyndte at rejse verden rundt, startede ideen til at sammensætte sit eget “nysgerrigheds kabinet”.

Objets 4 1024x683 - Nysgerrig af natur
Den varme glød fra Andrew Martin sofaen med Union Jack flaget passer godt sammen med det læderbetrukne sofabord (er faktisk en gammel russisk gymnastikbænk) samt det mørke gulv og den grå sofa. Her med ryggen til hjørnet ud mod haven anes en mellemgang der adskiller stuen med køkkenet. I den høje mellemgang står familiens spisebord.

Huset havde ingen charme

Da Pierre-Emmanuel og Lilau i 2005 første gang besøgte huset, var det de så, en gammel gård, der i 90’erne var blevet renoveret til et hus der kunne rumme en familie på fire. Det der umiddelbart mødte dem, var nogle utiltrækkende betonvægge og cement­løsninger; en malet facade i beige-pink og gamle træskodder ved vinduerne.

“Overraskende nok havde dette hus absolut ingen charme og det indre passede heller ikke til vores krav,” siger Pierre-Emmanuel.
Men parret kunne godt lide det faktum, at huset lå placeret i udkanten af Lyon – her var meget roligt og skolebussen stoppede kun 3 minutter væk fra huset.
“Men det, der virkelig fik os til at tage beslutningen, var, at huset var fuldt eksponeret for aftensolen samt at det ikke havde noget direkte naboer. Vi var efterfølgende heller ikke i tvivl om at huset kunne ændres til vores smag. Alt kan ændres, und­tagen solens rytme og som alle ved er solned­­gangen bemærkelsesværdig uanset hvor i verden man bor henne,” siger Pierre- Emmanuel.

Objets 5 1024x683 - Nysgerrig af natur
Køkkenet er i mørkt træ og den blå/grønne vægfarve er kun med til at bevare det kølige udtryk. Til venstre står to barstole så det er muligt at være med i køkkenet uden at lave noget.

To plan rummer det hele

Da de startede op med renoveringen, havde parret overhovedet ikke travlt. Hele familien boede nemlig hos Lilaus bedstemor.
Så det første år gik med færdiggørelsen af selve husets struktur sammen med en arkitekt, og det andet år gik primært med at få rummene gjort klar. Og alt er lavet om.
De lavede der ud over en tilbygning der udvidede stuen og ekstra rum blev tilføjet på første salen, så der blev plads til de seks børneværelser de havde brug for. Samtidig med udvidelsen af stuen, blev selv den jord der var foran huset også jævnet og nivelleret, fordi her oprindeligt lå en bakke der skrånede en del.
“Fra starten af havde vi meget konkrete idéer om hvad vi ønskede at opnå: ingen arkitektoniske runde former; en stor central plads til at rumme et spisebord på 3,5 meter; en zink facade; seks børn soveværelser, to badeværelser og et meget selvstændigt pla­ceret forældresoveværelse,” fortæller Lilau.
“Vi ved, at vores familie har et variabelt antal af mennesker! Så vi havde brug for et hus, hvor vi kunne være både to og 18 mennesker. De forskellige dele af huset skulle derfor være i stand til at leve uafhængigt af hinanden, uden at skabe en tom plads et eller andet sted.
Det er grunden til, at børnene bor ovenpå med eget badeværelse og tv-stue. Og vi, forældrene, er på stueetagen med vores eget badeværelse og vores tv-stue. Så hjemmet lever, selv når en etage en dag er tom for børn,” smiler Pierre-Emmanel.
Da parret og børnene endelig flyttede hen mod slutningen af de to års renovering, stod alt klart – inklusiv væggenes farver. Så det var et perfekt, næsten blankt lærred. Klart til at byde Pierre-Emmanuel og Lilau sans for særheder indenfor.

Objets 12 1024x683 - Nysgerrig af natur
Pierre-Emmanuel spiller gerne klaver og det gør han her.

Arbejde og fritid er en pærevælling

“Vores interiør er faktisk vores ideelle showroom. Vi kan virkelig godt lide de objekter vi skaber, og vi elsker at leve omgivet af dem. Vores hjem er fyldt med “skatte” fra vores forskellige rejser fremvist i forskellige
indstillinger – fra moderne til barok.
Vi kan ikke adskille vores udsmykningsstil fra vores arbejde. Vi rejser verden rundt i jagten på ting der er ud over det almindelige og bringer det tilbage til vores butik og vores hjem,” forklarer Pierre-Emmanuel.
Og således er udsmykningen aldrig stationær, eftersom parret ofte ændrer og udvælger forskellige nye objekter.
“Alt er udskifteligt. Det vigtige er at have en dekoration, der er i live, baseret på lidenskab til øjeblikket. Antallet af ting er ikke interessant i sig selv. Og alt kan bruges. Det ligger i måden det sammensættes på,” fortæller Lilau. Det gælder også spejle, lænestole, sideborde, malerier …
Alt i parrets hus ser ud til at være blevet valgt og placeret lige der hvor de er, for at styrke deres fælles lidenskab.
“Belysning/lamper er vigtige synes jeg, de sætter tonen. Min præference går i øjeblikket på vores “lokomotivlampe” (en messinglampe) og de tre klokker i loftet over spisebordet. Begge meget udtryksfulde,” forklarer Lilau.

Føle sig godt tilpas

I hele huset ses det samme mørke gulv, for at give det indvendige en lejlighedsfølelse og på den måde samle udtrykket.
“Vi er stolte af at have formået at skabe et hjem, der passer til vores familie, arbejdsliv og vores smag. Det er vitterlig designet af os, og derfor passer det nok også ret godt til os! Jeg kan lide at være på terrassen ved solnedgang. Jeg elsker at sidde tæt på ilden om vinteren. Vi har et hektisk liv som iværksættere og en stor familie, og vores hus er en kilde til afslapning. Jeg kan især godt lide det her er et reelt familiested. Når vi er få spiser vi ved baren i køkkenet, men kan nemt være 14 spisende ved spisebordet… det går ud på at føle sig godt tilpas,” forklarer Lilau.

Villa Roccia

VillaR 1 - Villa Roccia

I anden halvdel af 1900tallet, var Mario Campi en af de mest repræsentative arkitekter for den såkaldte “Scuola Ticinese”. Campi blev født i Zürich, men meget af hans arbejde blev bygget i området omkring Lugano i Italien. han arbejdede sammen med Franco Pessina, men arbejdede fra 1996 og frem til sin død i 2011 alene. Han opnåede international berømmelse og selv om Villa Roccia er dateret tilbage til midten af 60erne (da han var i de tidlige tre­divere), er det et af de mest intense eksempler på hans rå men alligevel poetiske udtryk.

VillaR 2 1024x683 - Villa Roccia
Bemærk hvordan gulvet aldrig kommer helt ud og berører væggene – på den måde er vandets strømmende tilstedeværelse både synlig og hørbar.

Det var oprindelig tegnet til kunstmaleren Felice Filippini, der slog sig ned her med et smukt studio vendt mod nord (der som alle ved altid trækker det bedste lys ind). Efterfølgende blev Villa Roccia næsten brutalt omdannet af den næste ejer, musikeren Alexis Weissemberg – (en af de bedste pianister i vores tid, som
Herbert Von Karajan sagde om ham). Men han var bestemt ikke opmærksom på arkitekturen. Adskillige år gik der før villaen – som udefra ser ud til at hænge på en klippe, bygget ind mellem vejen og bjerget med kig til søen – fandt nye ejere, som forelskede sig i arkitekturen, og så alle dets kvaliteter.

Nænsom restaurering

Udefra er det svært at forestille sig, hvad der sker indeni huset: de meget specielle rumfornemmelser, den spektakulære sammenhængskraft, den ekstreme nærhed til naturen og rummenes smukke åbenhed.
Udtrykket domineres af de cementbelagte lofter, der i sin næsten brutale og præcise geometri, præger samtlige overflader. François Droulers og Chiara Costacurta, ejerne af villaen, kunne dog godt forestille sig det oprindelige udtryk og se bort fra de uheldige justeringer, som musikeren havde givet stedet. De har genoprettet de skjulte lofter, træ- og betonvæggene, med en nænsom restaurering (der ikke har været helt billigt). Samtidig blev villaen udvidet, så grundalrealet blev større og der blev tilføjet en lille pool, nærmest placeret som ved et præcist, kirurgisk indgreb.

VillaR 7 1024x683 - Villa Roccia
Med over fem meter til loftet, er der et smukt samspil med det udendørs liv. I denne store stue står en farverig skulptur af Pino Urbano og et par Barcelona daybeds af Mies Van Der Rohe.

Tæt på naturen

Villaen breder sig ud på tre etager: du ankommer til studioet, soveværelserne til børnene, gæsteværelser og swimmingpoolen; et niveau op af trappen åbnes op til den store stue med glas i loftet, spisestuen og køkkenet ved siden af. Og endelig den øverste etage, med forældresoveværelse og det tilhørende badeværelse, der med store glasdøre vender lige ud i naturen.

VillaR 10 1024x683 - Villa Roccia
Møblerne er designet af Studio Droulers, bl.a. den store sofa og de fløjlsbeklædte læne­stole. Der står også et blødt bord i midten af rummet – med dobbelt funktion – det kan fungere som både bord og siddeplads. De to sorte rør fungerer som lamper og er med til at bevare det industrielle islæt.

Fokus på materialerne

François Droulers fortæller: “Vi arbejdede sammen med et ekstremt kompetent team. Arvingerne fra Campi-studiet, som lå inde med de oprindelige tegninger, mine søstre Nathalie og Virginie var inde over indretningen, Sophie Ambroise stod for haven, mens Marco Pollice har været involveret i lysvalget både inde og ude. I fyrre år havde huset været beboet af to forskellige singlemænd, nu er her blevet plads til fire børn.”
Projektets rationelle indtryk er udtrykt i en strukturel stivhed, og anvendelse af firkantede moduler, understreget af de nøgne materialevalg.
“Hvad angår interiøret”, fortæller Nathalie Droulers, “har vi forsøgt at bevare en følelse af materialitet, så vi har ikke anvendt yderligere dekorationer eller udsmykning, hvis det ikke var nødvendigt.”

Fascinerende uforudsigelighed

I det store rum er der bevidst ingen tæpper på gulvet, og hvor det har været muligt, har træet bevaret riflingen fra saven.
“Arkitekten Mario Campi havde etableret et stærkt og direkte forhold mellem bygningen og den omgivende natur. Mineralske indtryk og smuk vegetation omgiver det. Tæt på klipper, grønne træer og vand, der strømmer ind i et bassin under stueetagen, og som løber igennem huset til der hvor man hoveddøren er.
“Flere steder er man faretruende tæt klipperne og det kan måske synes truende. Men faktisk kommunikerer huset kun positive energier og en følelse af velvære,“ smiler Chiara Costacurta.
Dette er grund­elementet i Campi-projektet, og det er det der er så fascinerende: arki­tektens rationalitet opnår originale resultater ved at konfrontere os med naturens uforudsigelighed. •

VillaR 15 1024x683 - Villa Roccia
Det store soveværelse er meget stort.
Det oprindelige loft fremstår som om det svæver, fordi det ikke støder helt op til den mørke trævæg. Herinde stå bla. lænestole fra 40erne og en seng i Empirestil. På væggen ses et maleri med religiøst tema fra 1600tallet.

Havudsigt á la carte

WillaA 1 - Havudsigt á la carte

Formålet med ethvert hjem må være at føle sig afslappet og glad når du er i det. Og ‘Willa Aawa’ ligger så vidunderligt et sted, at familien forståeligt nok nyder at bo her.

Man kan næsten fornemme bølgeskvulpene inde i huset, og når natten falder på, anes små pletter fra lysene på krydstogtskibene ude i horisonten. Stilheden og naturen kombineret med dette hus, gør det til et sted, hvor man hurtigt glemmer det travle hverdagsliv.
“Den første gang min mand og jeg stod på disse klipper – ved siden af hinanden – vidste vi det. Uden at sige et ord. Dette var stedet, vi har søgt efter i løbet af årene. En fabelagtig strand, flotte klipper, fyrretræer, skærgården og helt uforstyrret. Men selv om det måske ligger afsides, er her en asfalteret vej, en sauna tæt på vandet, en carport og et bådhus! Købet af grunden måtte igennem en krævende budrunde men med heldet på vores side, fik vi endelig grunden og dermed muligheden for at bygge vores drømmehus,” siger Katja og Simo samstem­mende.
Det eneste der manglede var huset – og saunaen. Som erfarne bygherrer gjorde parret deres drøm til virkelighed på lidt over et år.

På landskabets vilkår

De første man møder, når man træder ind over dørtrinnet på ‘Willa Aawa’, er havudsigten. Faktisk er hele huset tegnet sådan, at havet har hovedrollen praktisk talt alle steder i huset.
“Jeg elsker, som det første om morgenen, at ligge i sengen og bare beundre himlen og havets naturlige skønhed; opsuge energi og styrke til den dag der går i gang når jeg rejser mig,” smiler Katja.
Et vigtigt punkt i processen omkring planlægningen var at skabe en sammenhæng interiørmæssigt. Familiens tidligere indretningsstil var fyldig og blød. Denne gang ønskede de en indretning med enkle løsninger, der indfangede nuancerne fra den omkringliggende natur.
“Vi overvejede derfor, hvilke gamle møbler og hvilke nye, vi ville indrette vores hjem med. Jeg vil helst ikke have så mange ting i mit hjem længere. Så det der bare optog plads og ingen mening gav – røg ud. Når du har det, du virkelig har brug for, er det nemt at holde orden. Alt, hvad en person virkelig har brug for, er i sidste ende ikke så meget! Så når jeg fjerner alle unødvendige og overflødige ting, føler jeg mig fri og får mere energi,” fortæller Katja.

WillaA 5 1024x683 - Havudsigt á la carte
Familien nyder at spise god mad ligeså meget som de kan lide at lave den. Skoven, der starter i baghaven, er fuld af blåbær, lingonbær (minder om tranebær) og svampe, som familien bare kan gå ud og hente. Når man bor tæt på havet, kan man hver dag nyde følelsen af skønhed og afslapning, lidt ligesom den folk får i et sommerhus ved vandet når de holder ferie.

Fortryllende fredeligt

“Vi arbejder begge i byen, men allerede på vejen hjem beroliges sindet. Nu hvor vores børn er store, har vi mere tid til at slappe af og nyde livet. Opvarmning af og en tur i saunaen er næsten et dagligt ritual for os,” forklarer Simo. At varme en stor sauna er ikke noget for dem der har travlt, for det tager omkring en halv time. Men den mørke sauna er en dejlig måde at slappe af på for hele familien. På saunaens bænke viskes dagen ren, og man taler om hvad der er sket i løbet af den.
Katja er en dedikeret svømmer – hele året rundt. Om vinteren tager hun en dukkert i de kolde huller i isen, og om sommeren nyder hun det bløde havvand.
“Saunaen og en svømmetur i det frysende kolde vintervand, er de bedste måder jeg kender for at øve sig i mindfulness,” siger Katja og fortsætter: “Vores børn foretrækker dog det varme vand, og vores udendørs jacuzzi er vores datter Saaras foretrukne sted. Saara starter tit sine weekend­morg­ener med en tur i de varme bobler. Om aftenen, når det er mørkt, er det også et dejligt sted bare kigge op på en stjerneklar himmel. Vores søn Sami har lært os hvor de forskellige stjerner står på himlen ud fra et stjernekort. Nu kan selv jeg finde Store Bjørn,” smiler Katja.

Årstidernes skønhed

“Her er naturligvis bedst om sommeren, men alle fire årstider er smukke. Man kan ikke opnå den samme atmosfære i byen. Efteråret er rigtig smukt; træerne på den modsatte strand skinner i vandet iklædt deres efterårsfarver. Vinteren er helt uden sammenligning; træerne er hvide, og landskabet er en smuk blanding af både gråt og hvidt. Foråret er så bedårende med de mange birketræer, og havet bliver krystalklart og skinnende blåt. Vi har bemærket, at havet opnår mange forskellige farver helt afhængig af sæsonen,” siger Katja.
Denne ejendom kunne vist ikke have fået bedre beboere! Her handler det om mennesker og om at være til stede; de laver god mad, bliver oppe til daggry sammen med deres venner og beundrer solen og krydstogtskibene, der flyder forbi, samtidig med at de respekterer og værdsætter naturen omkring dem. •

WillaA 7 1024x683 - Havudsigt á la carte
Lænestolen K-Chair fra Woodnotes har været et godt køb. Den er behagelig
at sidde i og man kan samtidig nyde havudsigten. Det er klart favoritstedet for både Saara og Simo. Den hvide sofa er fra Adea.