Beliggende i et naturreservat og med en spektakulær 360-graders udsigt over det omkringliggende landskab, er denne øko-hytte nær Cape Town et misundelsesværdigt familieferiested.
Beliggende på skråningerne af Klein Hangklip-bjerget, lidt over en times rejse fra Cape Town, kombinerer denne bemærkelsesværdige feriebolig en elegant og enkel designoplevelse med en tilsyneladende uendelig 360-graders udsigt. Den er udtænkt af en stor familie, som købte den landbrugsjord, den ligger på, for en del år siden. Den eneste struktur på ejendommen var en lille tømmerhytte, som nedbrændte under en naturbrand i 2005. Spol tiden næsten to årtier frem til februar 2022, da to af familiens medlemmer “tilfældigvis kørte forbi ejendommen og efter en pludselig indskydelse drejede sig ind på den dengang ret bumpede adgangsvej til det naturskønne område, hvor hytten engang havde ligget,” forklarer et af familiens medlemmer: Eddie Horn. Denne indskydelse fik familien til at mindes stedets fantastiske udsigt over Rooi-Els flodmunding og strand, Det Indiske Ocean og de omkringliggende bjergkæder, såvel som landets egen naturlige skønhed: Det er dækket af oprindelig fynbos-vegetation, da området er en del af Kogelberg Biosphere Reserve i dét, der normalt omtales som Cape Floristic Region. Et beskyttet område, der er udpeget som et UNESCO verdensarvssted. Familien besluttede i fællesskab at bygge en øko-hytte-feriebolig på stedet og opdagede, at reservatets udviklingsregler ville gøre det muligt for dem at gøre det, hvis fodaftrykket af den nye bygning var nøjagtig det samme som den oprindelige gamle træstruktur.
Bygget af to containere Med sin baggrund i ejendomsudvikling var Eddie Horn det oplagte valg til at styre projektet. Fra starten var målet at bygge videre på “ejendommens virkelig unikke egenskaber,” siger Eddie Horn og fortsætter: “En ejendom som ville kunne nydes af vores familie, venner og gæster.” Det var også heldigt, forklarer han, at bygherrerne af den gamle hytte havde placeret den på det mest ideelle sted, hvorfra man kunne nyde “den fantastiske udsigt over havet, ind i kløfterne og op ad Klein Hangklip-bjerget over hytten”. Med en klar idé i tankerne om, hvad familien ønskede, vidste han, at en containerbygning ville være optimal i forhold til hurtigt at skabe en ny hytte på stedet. Arkitekt Raymond Rietoff fra RRAD blev kontaktet for at hjælpe med planlægning og design, og bygningens konstruktion blev udført af SmartMod, som er lokale specialister i denne type byggeri. Raymond var medvirkende til “at få positioneringen perfekt på det eksisterende fundament og finde det rigtige niveau,” siger Eddie Horn.
Fra starten af udviklingsprocessen havde Eddie Horn været i samråd med sin mor, Erna van der Merwe, som har en livslang interesse for design og indretning. Finish og interiørfarvevalg er i høj grad hendes fortjeneste. De dybe koksgrå toner opvejet med lysere træfinish skaber et slankt, monotont og nutidigt udtryk i interiøret. De fungerer også smukt i forhold til ferieboligens placering. Som Eddie Horn forklarer, var det principielle mål “ikke at distrahere fra eller forstyrre den bemærkelsesværdige stemning, der skabes af udsigten og de rige farver i fynbos-vegetationen og bjergene, der omgiver hytten”. Eddie Horn, hans kone Julia og deres nye baby Thomas tilbringer megen tid i hytten. Men som han siger, laver de meget lidt, når de er der. “Vi slapper for det meste bare af og afskærer os fra resten af verden. Fordyber os i den storslåede fauna og flora, som biosfæren har at byde på,” fortæller han. ”Vi nyder også det næsten daglige besøg af den lokale bavianflok og at se, hvad de laver. De prøver altid lykken i forhold til at prøve at stjæle en bid mad eller 10! Enhver, der ønsker at være mere aktiv, kan udforske gården, tage en tur til en af de mange nærliggende strande eller begive sig ud på de berømte vandrestier i det nærliggende Kogelberg Nature Reserve – men når det er sagt, så er det bestemt ikke let at rive sig væk fra denne fabelagtige udsigt.” •
Hun fandt en ruin. Forelskede sig i stedet. Og overtalte lokale håndværkere til at restaurere den lille hytte fra grunden. Charlotte Mauge har skabt et frirum i Alperne, der rummer inspiration fra både Navajo-indianernes kultur og Ralph Lauren.
Kun skov og sne, så langt øjet rækker. Og så naturligvis en fantastisk udsigt til Europas højeste bjerg: Mont Blanc. Vi er kun få kilometer fra Megève, en charmerende middelalderlandsby kendt som Haute-Savoies perle. I hjertet af de franske alper. Her er stemningen en helt anden end i storbyens vrimmel. Den er bestemt mere rå og mere sand. Her er det den vilde natur og oplevelsen af regulære bjerge, der hersker. Lige uden for døren befinder man sig midt i en lysning med vilde blomster kranset af tæt skov. Åen flyder stille nedenfor. Næsten midt i ingenting. Altså bortsetfra, at skiløjpen ligger bare lidt længere væk gemt bag fyrretræerne. Der er også en lille landsby med små butikker, som sælger lokalt producerede fødevarer. Alt sammen i en afstand, der blot tager nogle få minutter at gå. Med sine små røde døre og indlagte balustrader kunne Charlotte Mauges hytte være taget lige ud af et eventyr. ”Engang var der en lille landlig bygning – et mazot – der lå hen som en ruin. Ødelagt. Ugæstfri. En bygning, der uigenkaldeligt var dømt til nedrivning”, forklarer Charlotte Mauge, fransk af fødsel med en italiensk mor, opvokset i både Paris og Toscana. Der er en globetrotter gemt i hendes DNA.
Arkitekturen her rummer en klar Savoyard følelse. Tilsat lidt Amerika. Dét USA hun har rejst igennem på kryds og tværs har i høj grad inspireret hende og udstyret hende med stor passion for ”Wild West” og Navajo-indianernes kultur. ”Og så forfinet med lidt Ralph Lauren-design”, siger Charlotte Maugue og fortsætter: ”Han er en af mine yndlingsdesignere”, et ikon par excellence og kendt for den country-chic stil, jeg elsker”. ”Jeg har altid drømt om at eje en lille canadisk hytte i bjergene. Et sted hvor jeg kunne slappe af og holde ferie.” Hytten er helt og holdent bygget af træ. Måske lige med undtagelse af den imponerende groft tilhuggede stenpejs i hjertet af hyttens dagligstue. Kun udsmykket med et ædelt indrammet Hermès Carré-tørklæde med portrættet af en indianerhøvding. En gave fra venner.
”En atypisk hytte … et næsten sindssygt eksperiment.” I hvert fald for de lokale arbejdere, der stod for byggeriet. Men Charlotte var ret god til at overbevise dem og finde en erfaren gammeldags tømrer, der endda henviste til sin bedstefars byggenotesbøger for at bygge hytten med forkullet, børstet grantræ. Her er ingen genvundne, falske gamle effektmaterialer, der ellers er meget populære i lokale bygninger. Her er det bare den rigtige rustikke fornemmelse, der passer til et hjem i højderne: Enkelt og hyggeligt med en afslappet atmosfære og et unikt eksotisk præg. Inde i huset er der et stort åbent rum med opholdsstuen, der grænser op til køkkenet og husets bageste veranda, der når helt op til skovkanten. Går man op ad trappen af ru udhuggede træstammer, ligger soveværelset. Børnenes soveværelse ligger i kælderetagen. ”Hvad angår møblementet har jeg udelukkende valgt det, jeg kan lide.” Møbler og udsmykning fandt hun enten direkte i de omkringliggende landsbyer eller under sine mange rejser i det fysiske rum og på nettet. “Badekarret er en hundrede år gammel Jacob Delafon-kreation i støbejern, som vi har malet om med rustmaling. Det kommer fra en nabohytte, der var ved at blive revet ned. Det samme gælder den smukke blå keramik og messingovn i stuehjørnet. Alt stadig i perfekt stand”.
De dyrebare turkise håndtag på møblerne i soveværelset fandt Charlotte Mauge i et indianerreservat i Santa Fé. ”Det var kærlighed ved første blik”. Spredt rundt i huset ses udsmykning og tekstiler fra Ralph Lauren, Pendleton og Lexington Company. Resultatet er en blanding af etnisk, New England-stil og specialdesignede elementer kreeret af lokale håndværkere. Det samme gælder spisebordet: En solid plade, der hviler på enkle ru træstammer, korrekt sat sammen med de raffinerede kreationer fra Charlotte Mauges egen hånd: 100 pct. håndlavede keramiske fade, skåle og tallerkner udsmykket med Navajo-mønstre såsom farvede fjer, geometriske mønstre og kaktusser. De er en del af kollektionerne ”Feels Lake Home” – bordets kunst, et projekt, der kombinerer hendes passion for boligindretning, madlavning og rejser. Efter at have tilbragt mange år med at handle med luksusvarer besluttede Charlotte Mauge for omkring ti år siden at ændre sine planer og forlade storbyen til fordel for det schweiziske landskab på kanten af Genèvesøen, hvor hun bor sammen med sin mand David og deres tre børn Léon, Ava og Gioia. Nu handler det om den uspolerede natur i hjertet af Schweiz. Ikke så langt fra hendes lille canadiske hytte med udsigten til Mont Blanc. •
To søstre. Opvokset i en familie, hvor far drev en indretningsvirksomhed, og mor havde et særligt øje for indretning. Følelsen af skønhed og harmoni er noget, vi har i blodet. Med slet skjult stolthed har Inge og Greet Lefèvre gang på gang bevist, at de har arvet forældrenes sans for god smag og indretning. ”Vi har en så knusende god smag, at det til tider næsten er skræmmende.”
På en menneskelig skala Bordet, som komfortabelt giver plads til mere end ti personer, fik en fremtrædende plads i Inge Lefèvre og hendes families hus, der ligger smukt i den grønne udkant af Brugge. ”Vi havde i et stykke tid ledt efter et hus at renovere her i området, men fandt ikke rigtig noget, der faldt i vores smag. Denne byggegrund havde været til salg i et stykke tid, og da vi efter et års hussøgning talte med grundejeren, blev salget hurtigt afsluttet,” fortæller hun. Parret vidste præcis, hvad de ville have: Et stort hus, der er godt at komme hjem til for både dem selv og deres to børn. Og stort nok til at byde folk velkommen på en gæstfri måde.
”Jeg ville bestemt ikke have, at værelserne skulle være for store. Jeg tænker: Et hus skal falde omkring dig som et varmt tæppe. Du kan aldrig opnå den slags intimitet med rum, der er for store.” Heldigvis var deres arkitekt, Peter Bovijn fra Brugge, på bølgelængde, og sammen med Inge og hendes mand skabte han et hus med majestætiske proportioner, men med overraskende intime rum. Rum i en menneskelig størrelse. ”Vi har også været meget heldige med vores entreprenør, Chris Frodure fra Wingene. Han forstod med det samme, hvilken stil vi havde i tankerne og gik meget aktivt på jagt efter de rigtige materialer. Gulvet i entreen er for eksempel en gammel blå sten afbrudt af runde cabuchons af Carrara-marmor, som vi ikke ville have fundet uden ham.”
Landligt, hyggeligt, fransk Selvom det kun blev bygget for ti år siden, kan man ingen steder i dette hus mærke, hvor nyt det egentlig er. ”Det skyldes selvfølgelig, at vi har brugt så mange rustikke og autentiske materialer som overhovedet muligt, og at vi også har valgt en tidløs stil i valg af møbler og indretning,” forklarer Inge Lefèvre. “Kald det landligt, hyggeligt, fransk. Jeg synes, at den tidløse franske atmosfære afspejles meget flot i de udvendige skodder, der også er lavet på Lefèvre Interiors værksteder,” siger Greet Lefèvre. ”Når vi inviteres til fester her om sommeren, minder atmosfæren mig altid om et fransk landsted: Afslappet, men meget stilfuldt og elegant”
Møblernes magi I den tilstødende hall springer et sort-hvidternet konsolbord med tilhørende spejl straks i øjnene. ”Begge er fundet hos Moissonnier i Bourg-en-Bresse i Frankrig,” siger Greet Lefèvre. ”Det er en berømt møbelfabrik, der har været i samme familie siden 1885. De formår at puste nyt liv i klassiske traditionelle møbelstile og dermed skabe en magi, der er uforlignelig. Jeg har selv en lys pink konsol derhjemme, denne her er lavet efter et venetiansk forbillede.” Belysningen i den majestætisk udseende hall er skabt af Vaughan, den smukke marmorvask er fundet af Inges entreprenør Chris Frodure. En lys egetræstrappe fører op til overetagen i familiehuset, som rummer tre soveværelser og et badeværelse med påklædningværelse. Indretningen af denne smukke familiebolig i den grønne udkant af Brugge er blevet en rigtig ’familieaffære’. I søstrene Lefèvres DNA bor den samme sans for harmoni og skønhed, de fik fra deres forældres begejstring for kvalitet, håndværk og ægte smukke ting. En evne der ikke kan læres. Som de udtrykker det: ”Ja, vi er forenet på den skønneste måde. Hvor finder du stadig det hos søstre?” •
På toppen af en bjergkæde i udkanten af Rio de Janeiro er dette hus resultatet af en masse forskning og de ideer en ung familie med fire børn havde. Målet var at søge enkeltheden og en total integration med naturen efter Wabi Sabi-filosofien, som styrede hele projektet.
Det tog tre års planlægning – og flere års byggeri. Men det stod færdigt på det helt ”rigtige tidspunkt”, fortæller Paulo og Anna Luiza Brito, ejere og bygherrer på denne fantastiske bolig: Et refugie i Quinta do Lago, der fungerer som familiens fritidsbolig i landsbyen Araras, halvanden times kørsel op ad bakke fra Rio de Janeiro. Med fire børn mellem 12 og 25 år, og trætte af en travl hverdag, drømte de begge om at få et hus uden for storbyen, som kunne danne rammen om et liv styret af helt grundlæggende begreber som enkelhed, komfort og natur. ”Det første skridt i hele denne proces var at lede efter det rigtige stykke land, der lå tæt nok på Rio de Janeiro til, at vi kunne komme hurtigt herop i weekender og på helligdage. Vi fandt et højtbeliggende sted oppe i bjergene. En grund på ca. 10.000 m2 og masser af gammel skov. Det var det ideelle sted. Det eneste, vi så manglede, var at finde frem til den æstetik, vi ville forfølge i byggeriet. Det lyder enkelt, men det tog os tre år inden, vi begyndte at bygge. Tid som vi brugte på at udforske en masse arkitektur- og indretningsbøger”, siger Paulo Brito, der er ingeniør af profession. I sidste ende stod han selv for byggeriet i samarbejde med en lokal entreprenør og lokale arkitekter, som udarbejdede de detaljerede planer og overvågede den daglige drift af byggeriet. En gruppe der loyalt har fulgt hans ideer.
Målet for husets kommende æstetik blev tydelig for Anna og Paulo Brito, da de først stødte på Cliff Mays værk i en af de mange bøger, de havde anskaffet sig. Nærmere bestemt en Santa Fe Ranch i Californien fangede deres interesse. Det fik dem til at satse på at opføre en flad bygning, der matchede omgivelserne bedst muligt. Transparent med store glaspaneler. ”Ved at studere den skala, Cliff May brugte på ranchen, tænkte vi også på, hvor stor en andel huset måtte optage af grunden. Ikke noget stort eller højt. En L-formet bygning i moduler, der åbner sig op ud mod fritidsarealerne,” fortæller Anna Brito.
Gennem en masse videoer lærte de også, den belgiske indretningsarkitekt Axel Vervoordts arbejde at kende. Han er en svoren tilhænger af Wabi Sabi-filosofien. En filosofi der bygger på en traditionel japansk opfattelse af æstetik, der er centreret omkring et verdensbillede, der hylder accepten af det ufuldkomne og det forgængelige. De besluttede sig for, at dette grundsyn skulle være hovedkonceptet for interiøret. ”Søgen efter enkelhed, accept af tidens tand, materialernes organiske og ufuldkomne karakter, genbrugte materialer, strukturer og gamle renoverede møbler – alt dette blev de absolutte krav, vi formulerede for at opnå det resultat, vi ønskede,” tilføjer Anna Brito og fortæller, at møbelbetræk og andre tekstiler er ganske basale og generelt holdt i lyse farver.“ Dét, der virkelig skiller sig ud, er naturens toner i interiøret. Da alt stod klart for godt tre år siden, begyndte pandemien, og familien endte med at tilbringe lange perioder i bjergene i eksil. “Så indså vi, at vi faktisk havde fået det sted, vi havde drømt så meget om. Drømmen var gået i opfyldelse”, siger Paulo Brito.
I løbet af de syv år arbejdet har stået på, har Anna og Paulo Brito brugt al fritid på at lede efter unikke materialer og møbler for at fuldende husets karakter med et fantastisk interiør. ”Det blev en hobby, en kæmpe fornøjelse,” siger han og opremser de mange rejser, de foretog i Brasilien og i udlandet på jagt efter deres indretningsperler: Kalkstenene kom for eksempel fra Portugal, naturfibertæpperne fra São Paulo, kunstværker fra Buenos Aires, nedrivningstømmer og masser af møbler stammer fra den brasilianske delstat Minas Gerais. De robuste arkitektoniske toner slås fast af de tykke rustfri ståldøre og vinduer, der måtte produceres i flere omgange af en lokal metalvarefabrik før bygherren, var tilfreds. ”Intet her er standardvarer. Alt blev skræddersyet for at opfylde vores ønsker. Og vi var meget detaljerede i vores ønsker. Men frem for alt satte vi ikke en deadline eller pressede vore leverandører urimeligt. Huset ville stå klar, når tiden var inde,” joker Paulo, der elsker, at en af de smukkeste træbænke i hans private suite, blev fundet hos en vejsælger, da de ankom til en lille by i Minas Gerais. ”Alt her har en historie. Og det gør hvert lille hjørne langt mere interessant”, slutter han. •
Dæmningskonstruktøren Iwan Roux, hans kone Irene og den berømte landskabsarkitekt Patrick Watson har i over 20 år arbejdet på at skabe familien Roux’s hjem. Resultatet er en glamourøs fejring af deres fælles livslange passion for ekstraordinære miljøer.
Beliggende i hjertet af det berømte Cradle of Humankind World Heritage Site – en kort 45 minutters biltur fra Johannesburgs travle forretningsdistrikt – ligger familien Rouxs hjem. Kærligt omtalt som ’Reflection’. Det er et uhyre ambitiøst landskabs- og arkitektonisk projekt, der nu er en af Sydafrikas mest inspirerede boliger. I en dal med enorme biologiske og arkæologiske rigdomme folder ejendommen sig ud over 6 hektar land med omhyggeligt restaureret Highveld-vegetation. Navnet refererer til et plateau i det centrale Sydafrika. Et plateau der ligger i næsten 2.000 meters højde med en ganske særlige vegetation. En enkel, rusten metalport glider op og afslører en spektakulær indkørsel, hvis kanter er afgrænset af indviklede vandelementer, søer, vandløb, vandfald, kilder, bassiner, vandtrapper og tusindvis af blomstrende åkander, der leverer gæster med en unik og helt enkelt perfekt velkomst. Det omfattende vandværk, færdiggjort af Iwan Roux, som er en af landets få dæmningskonstruktører, afspejler landskabets naturlige træk. Kurver og bøjninger i flodlejets tusinder år gamle dolomitiske klipper er nu blevet en naturlig skulptur mellem bølgende græsplæner. Patrick Watson er Iwans Rouxs mangeårige kollega med speciale i landskabspleje. Til dette projekt designede Watson også boligens arkitektur og fandt inspiration i områdets traditionelle landskurer og drivhuse. Arkitekturen bruger ydmyge, traditionelt utilitaristiske materialer som trælameller, synligt stål, plastplader og støbte betongulve for at skabe en forbindelse mellem landskabet og et af dets arkitektoniske relikvier: En original gårdhytte fra 1800-tallet.
Resultatet er et fantastisk, lavtliggende, skur-inspireret hjem, der er problemfrit integreret i landskabet. Huset ligger inden for en beskyttende ydermur, som giver såvel beskyttelse for elementernes hærgen som sikkerhed for familiens privatliv. Den sikrer også, at det vilde dyreliv som pytonslanger og busk-svin ikke trænger ind på ejendommen. For dette meget personlige projekt blev der fra begyndelsen sat fokus på familielivet. De arkitektoniske rum er overalt i åben forbindelse med det fri. Ovenikøbet er materialevalgets teksturer i form af læder, sted og åbne glaspaneler med til at integrere landskabet i huset.
Da Irene Roux overvejede interiører, der ville hjælpe med at bringe arkitekturen til live, analyserede hun deres omgivelser for at få inspiration. Ved at kombinere nyt og gammelt samt natur og teknologi har Irene Roux skabt rum, der på én gang er fuldstændig glamourøst, men som emmer af charme og varme. Det er dét perfekte sted at opdrage hendes og Iwan Rouxs to unge sønner. Med stor behændighed kombinerer hun ubesværet elegante Ligne Roset-stole med udendørsmøbler i stål med udskårne, skulpturelle træelementer for at skabe et luksuriøst naturligt designsprog, der opretholdes i alle hjemmets rum. Futuristisk hjemmeautomatisering og andre teknologiske elementer bringer rummet ind i fremtiden.
20 års arbejde Roux-familien begyndte at udvikle jorden for omkring 20 år siden. I tidens løb har de arbejdet på at omdirigere en underjordisk kilde til de mange søer og vandområder, og forvandle det engang sumpede moseland til et fredfyldt parklandskab. Der er skabt plads til dyrelivsbeskyttelse i form af store fugleøer, der ligger inden for de organisk-formede søer, hvor lokalt fugleliv trives uden fare fra jorddyr, der kan true deres yngel. Iwan Roux fortæller begejstret: “Når du kommer hertil fra Johannesburg, er der magi i ejendommen. Mest af alt fordi jeg tror, at man ikke ville forvente, at ejendommen ligger, hvor den gør. Da jeg tog til området første gang som studerende, havde jeg mulighed for at bo på ejendommen, og jeg kan huske, at jeg kørte ned ad Cradle-vejen, som dengang var en støvet grusvej. Jeg kunne ikke tro, at det hele lå så uberørt. Ikke så tæt på byen. Vi tog noget, der var rigtig godt, men lidt af en uslebne diamant, og polerede det. Nu skinner det.”
Huset er designet til at invitere naturen indenfor. Et afgrænset rum der blidt omfavner både klitter og havet på en vild sydafrikansk kyststrækning. På trods af naturens kræfter, er det et fredfyldt sted, der både sommer og vinter skaber rammen for dejlige afslappede weekends.
Der er ikke mange steder i verden, hvor garantien for at se delfiner og hvaler svømme i vandet lige uden for ens hus, er så stor som lige netop her. Men det iskolde, dybe vand i Britannia Bay, en uspoleret havbugt med fem kilometer kridhvide strande, gør dette sted til den ideelle legeplads for disse charmerende pattedyr. Det er denne udsigt, Cape Town-parret Caroline og Manie Maritz valgte at prioritere, da de byggede deres afsidesliggende sommerhus her på en lille halvø godt 150 km nord for Cape Town. ”Jeg ville gerne kunne se havet, hvor jeg end stod i huset,” siger Caroline Maritz, en tidligere modedesigner, indkøber og trend-spotter, som i dag bruger sin tid på at undervise i yoga. Da parret opdagede grunden for over ti år siden, var hendes vision for huset så umiddelbar, at hun siger, at hun skitserede det grundlæggende design til det på et stykke papir, mens hun kørte tilbage til byen efter at have givet et købstilbud på grunden. ”Jeg ville have et u-formet gårdhus, med en pool i midten. Vestkysten er kendt for sin vind, så dette var en god løsning. Men jeg elsker også ideen om, at hjemmet vender ud mod poolen, så jeg kan se alt fra mit køkken. Det er dét sted i huset, hvor I normalt vil finde mig, fordi jeg elsker at lave mad,” forklarer Caroline Maritz.
Det, der var en praktisk beslutning, har faktisk haft en dyb indvirkning på den måde, rummet opleves på: Køkkenet og opholdsstuen er som et resultat omgivet af vand på begge sider. Dørene på hver side kan åbnes helt, hvilket Caroline Maritz siger, næsten giver én en følelse af at ’bo på en båd’. Arkitekten Luke Scott fik til opgave at fortolke parrets vision (de er begge tiltrukket af enkelheden i australsk ’beach house’arkitektur), samtidig med at de naturligvis var tvunget til at imødekomme de byggerestriktioner, der gælder for området. Restriktioner som blandt andet kræver hvide vægge og skrå tage. Holdbarhed og lav vedligeholdelse stod også på Carolines Maritz’ ønskeliste.
Den ideelle feriebolig ”Huset er bygget til familier på ferie. Børnene kan bogstaveligt talt løbe ind fra stranden til poolen. Alle mine skåle er af træ og gulvene er af beton. Når du slapper af, vil du ikke have et rum, du behøver at bøvle med eller hvor du skal bekymre dig om, at tingene går i stykker, siger hun. Når det dårlige vejr vælter ind fra Atlanterhavet, er huset et lige så fortryllende rum at bebo, takket være ståldøre og vinduer, som forsegler huset. ”Det vender mod nordvest, så når vi får en vinterstorm, bliver huset direkte ramt af den. Bølgerne ser nærmest ud som om de vil opsluge huset. Og så er der vinden, torden og lyn. Det er utroligt og vildt,” fortæller hun. Huset ligger på en isoleret bare 630 m2 stor grund, men hele ejendommen er omgivet af én stor terrasse, det er en løsning, der er med til at forhindre sandet i at krybe ind i huset. En nylig tilføjelse til ejendommen er en firkantet ’bogkrog’, der ligger på terrassen ved stranden, hvilket giver et solrigt fristed, hvor gæsterne kan trække sig tilbage og slappe af med en god bog og en drink.
Selve huset er designet til, at venner kan holde ferie sammen uden at føle sig klemt sammen på et alt for lille areal: Soveværelserne er adskilt i tre adskilte områder af huset. I stueetagen er der to hyggelige soveværelser og et badeværelse. På etagen ovenover, hvor det primære opholdsareal findes, ligger husets Master Bedroom, samt børnenes køjeværelse. Gemt bagved finder du en trappe, der fører til yderligere to soveværelser. ”Det er fantastisk til weekender væk fra storbyen, da hver familie kan bevare deres privatliv,” siger Caroline Maritz. Andre smarte detaljer skaber både mindeværdige og unikke oplevelser. Den varme udendørs bruser er en meget elsket funktion og ideel til at varme kroppen op efter surfing eller svømning i Atlanterhavet. Pejsen, beklædt med Table Mountain-sandsten fra vestkysten, buldrer på kolde vinterdage, og det er her, alle hygger sig efter vandreture på stranden. Caroline Maritz beskriver sin feriebolig som ’himlen på jord’ og erklærer, at hun bogstaveligt talt slapper af, fra dét øjeblik hun går gennem døren. Man kan se hvorfor. •
Gemt af vejen i det bakkede landskab uden for Bruxelles opførte den berømte belgiske arkitekt Marc Corbiau sit allerførste hus i 1972. En brutalistisk perle i rå beton. Nu har interiøret fået nyt liv med naturlige materialer.
Indretningsarkitekten Catleen le Hardy og hendes mand faldt for denne betonvilla og har tilført den deres eget personlige præg.
Nogle gange føles det næsten som om, at det er huset, der finder dig. Det var i hvert fald den følelse, som indretningsarkitekt Catleen le Hardy og hendes mand Nicolas Billen havde, da de opdagede denne brutalistiske perle. ”Vi ledte egentlig slet ikke efter et nyt hjem,” erkender de. Men da de så nogle droneoptagelser af dette hus, gravet ned i bjergskråningen omkring Bruxelles, blev de ikke desto mindre fristet til at tage et kig. “Vi besøgte huset en lørdag eftermiddag,” siger Catleen le Hardy. ”En lokal antikvitetshandler brugte det som lager, så der var behov for lidt fantasi for at se potentialet. Men efter 15 minutter en søndag eftermiddag så min mand og jeg på hinanden. Og vi vidste begge, hvad vi tænkte. Om mandagen underskrev vi kontrakten. Og eventyret begyndte.”
Middage med kunstnere Catleen le Hardy og Nicolas Billen vidste kun alt for godt, at de købte et stykke belgisk arkitekturhistorie: Hjemmet var opført i årene 1969-1972 og Bruxelles-arkitekten Marc Corbiaus allerførste hus. Han var netop færdiguddannet på Hogeschool Sint-Lukas Brussel, da han tegnede huset. Helt tydeligt påvirket af den afdøde mesterarkitekt Le Corbusier. I bogen ‘Marc Corbiau. Architecte’ (2000), beskriver Pierre Loze historien om de første ejere. ”Mødet med kunderne var rent tilfældigt. Begge er samlere, som kender kunstverdenen indgående. Amerikansk minimalisme er ikke fremmed for dem, konceptkunst er deres passion. De elsker også moderne musik og nyder at organisere koncerter for deres venner.” I dette hus er hverdagen såvel som måden at modtage gæsterne på anderledes. Dette er et hus designet til middage med kunstnere.
De middage må have givet pote. For på gamle billeder af interiøret kan man genkende kunstværker af Niele Toroni, Daniel Buren, Michel Verjux og Felice Varini: Dengang avantgardekunstnere, nu etablerede navne. I 1970’erne kom alle disse kunstnere dér for at realisere værker in-situ. Salget af huset omfattede en lysprojektion af Verjux og to værker af Varini. Blandt dem de sennepsgule linjer i spisestuen af Varini, som danner en perfekt firkant fra ét veldefineret udsigtspunkt. Det enestående hjem blev startskuddet til Corbiaus karriere, da en del kunstelskende mennesker, der besøgte hans hus, senere blev kunder hos den unge arkitekt. Arkitektur og kunst har været tæt forbundet for Corbiau siden hans debut. Derfor kunne han godt lide at kalde sig selv “væggenes arkitekt”. Også i private hjem elskede han godt arbejde med mange vægge, så der er plads til at hænge kunst op.
Med sine skarpe vinkler og hjørner er huset med sine 210 m2 helt unikt.
Vild have Det brutalistiske hus er næsten usynligt. På den aflange grund ligger villaen begravet i skrænten helt bagerst. Med sine skarpe hjørner og stærke diagonaler er huset på 210 m² unikt. Helt i Corbiaus ånd. Åbent og beskedent med sine enkle overflader. Huset er fuldstøbt i beton på stedt. Ved første øjekast et materiale, der ikke passer til de naturlige omgivelser. Men gennem træforskallingens aftryk nærmer arkitekturen sig alligevel naturen. Den natur havde sat sine spor, da Catleen og hendes mand købte huset: Det var næsten helt tilgroet med efeu. Det var alligevel ikke en mulighed at fjerne disse planter helt. Af respekt for Marc Corbiau, der dengang tegnede den vilde have med vedbend, bregner og høje græsser. Om vinteren, når de omkringliggende træer er nøgne, falder solen smukt ind i huset. Om sommeren er der naturlig skygge fra det grønne. ”At leve i symbiose med naturen var noget, vi savnede, da vi boede i Bruxelles”, siger Catleen le Hardy. ”Vi er begge vokset op i det fri. Vi elsker, at vi kan give vores børn den luksus nu. De leger konstant i skoven. Jo mere de er udenfor, desto bedre.”
Keramikeren Selvom de rensede huset fuldstændigt for at opdatere det med alskens moderne teknologi og ny gulvbelægning, har de bevaret dets originale volumen. Vinduesåbninger eller loftshøjden er ikke ændret. Selv børneværelserne forblev så små, som Corbiau havde forestillet sig dem på det tidspunkt. “Det eneste, der ændrede sig, var passagen til køkkenet, som tidligere var et separat rum,” siger Catleen le Hardy. ”Indretningen i sig selv er stadig et igangværende projekt. Men fordi vi hverken har loft eller kælder, skal vi tænke os om, hvilke møbler, vi indretter huset med. Vi bliver nødt til at leve lidt minimalistisk her.”
Som indretningsarkitekt var renoveringen af Corbiau-huset en helt særlig udfordring for Catleen le Hardy. ”Jeg ville virkelig respektere arkitekturen, men også bløde den lidt op og give den et nutidigt præg. Hvert element skulle være rigtigt. Derfor tog det mig så lang tid at designe det brutale bord i italiensk natursten til spisestuen,” siger le Hardy, der for nylig etablerede et keramikværksted i garagen. ”Jeg ville lave noget, hvor resultatet kunne ses med det samme. Helst noget med mine hænder. At lave keramik er både meditativt og afslappende.” •
Christina Lindsgren og hendes familie har indrettet sig i en villa ved fjorden, der tager afsæt i den omgivende natur, og dens mangfoldighed. Alt er tegnet og indrettet, med respekt for naturens former, overflader og materialer.
Christina Lindsgren.
Når Christina Lindsgren. falder i staver ved køkkenbordet, er det en sjælden begivenhed. Christinas energi er tydelig, og bevægelserne præcise. Endda så præcise at hun to gange har vundet verdensmesterskabet i forhindringsløb i hendes aldersgruppe. Når det alligevel lykkes os at fange hende med ro i øjnene i en stille stund, er det, ifølge hende selv, fordi naturen og omgivelserne omkring Roskilde Fjord er noget af det, der for alvor kan få hendes puls helt ned i hastighed. Christina fortæller: ”Faktisk boede vi ganske tæt ved dette sted, og vi gik næsten dagligt ture herned, hvor der dengang lå et lille, ikke særligt spændende hus. Vi var egentlig glade for vores oprindelige bolig, men udsigten til både markerne og fjorden, giver os så meget ro, og særligt jeg har også en forkærlighed for naturens billedlige udtryk: De nøgne grene, de golde marker og kontrasten om sommeren, hvor alt står sprudlende. At vi så ovenikøbet kunne se muligheden for at bygge noget som to generationer kunne bo i, var det sidste og afgørende.”
Christina tegnede på huset over nogle måneder, med assistance fra et par arkitekter, og baksede med et par benspænd der drillede en del. Blandt andet var et væsentligt ønske at begge familier skulle have udsigt til fjorden. Christina fortæller: ”Det var ikke nemt at få det med fjordudsigten til at gå op, da der er restriktioner i forhold til, hvor tæt man må bygge til skel. Jeg løste det ved at lave en forskudt plantegning, så vi både forskød horisontalt og vertikalt. Vores del ligger næsten som et kæmpetrappetrin, lidt tilbagetrukket på grunden og 140 cm over terræn i forhold til min mors del.” En anden vigtig ting handler om detaljerne, materialerne og måden, de blev brugt på. Christina er optaget af naturens teksturer og flader, og opfatter kontrasten imellem både former og overflader, som væsentlige barometre i forhold til spændingen i arkitekturen. Hun har valgt kun at benytte naturlige materialer, og er optaget af beton, træ, jern og glas.
Indretningen handler mere om grafisk finesse end en egentlig opdeling af rummene. Sammen med de forskellige kunstværker defineres deres funktion og udtryk.
Blødt og hårdt – råt og fint Denne optagethed kommer tydeligt til udtryk i overfladen på køkkenelementerne. Den kaldes glødeskal, og er konstrueret af en smed der beherskede denne teknik. Når den hårde struktur med den glatte overflade, placeres på gulvets rustikke beton, og når begge dele accentueres af råt træ og pudsede vægge, opstår den ønskede spænding imellem hårdt og blødt, råt og fint.
Christina forklarer: ”For os begge har ønsket om naturens indflydelse på vores bolig været stort. Særligt for mig, der er særligt optaget af interiør og det indretningsmæssige udtryk, har der været et ønske om at spejle det udvendige: havet, himlen, marken og skoven. Jeg har i arkitekturen brugt masser af råt træ, både i døre, på gulve og på møbler, men også beton og lerpuds. I min indretning har jeg, på samme måde, brugt grove ubearbejdede ler-overflader, værker med elementer af naturen, og masser af uld, pels og skind. Når det så er sagt, er der jo stadig intet der bliver trumfet af naturen selv, der byder ind med solnedgange der kan ses fra begge terrasser, og fjordudsigt fra flere niveauer.”
Dette fantastiske hus i den lille pittoreske landsby Sóller på Mallorca står efter en nænsom restaurering som definitionen på den perfekte feriebolig.
Her er opskriften på, hvordan man skaber den perfekte feriebolig: Tag én del billedskøn beliggenhed, der endnu ikke er opdaget eller overrendt af turister, tilsæt én del charmerende panorama view over det omkringliggende landskab og bland det forsigtigt sammen, mens der tilsættes det nødvendige antal soveværelser med badeværelser en suite og behagelige, afslappende opholdsrum. Sidst, men ikke mindst, skaber man et par hyggelige kroge i huset, når siesta-timen nærmer sig. Udenfor er det nødvendigt med en forfriskende swimming pool, rummelige terrasser med både liggestole og et komfortabelt spisebord. Mens det hele simrer, kan familie og venner slappe af og nyde feriedagene på Mallorca. Resultatet af denne opskrift kan findes i den lille mallorcinske landsby Sóller små 30 kilometer nord for Palma. Og mere præcist i villaen Ca’n Busquera, der ligger på en lille bakkekam i udkanten af den lille maleriske landsby, der huser godt 14.000 indbyggere. Ca’n Busquera er ganske enkelt det ideelle sted at tilbringe sin ferie. Både for familien, der ejer huset – og når der er gæster på besøg. Huset er oprindeligt opført som en finca, en traditionel mallorcinsk gård bygget i sten. Der er masser af plads i og omkring villaen. Både når det er tid til fælles sysler, og når det er den stille og rolige siesta, der skal nydes.
En diskret port giver adgang til ejendommen fra den smalle gade, der fører op til villaen. Og den er smal – det er kun muligt for én bil at passere ad gangen. Akkurat som det er tilfældet i resten af landsbyen. Porten er lavet af smedejern, der er malet mørkegrøn, så det matcher husets lige så traditionelle skodder. Porten kan foldes tilbage, så det er muligt for biler og gæster til fods at komme ind på grunden via den brede port. Men når først bilen er navigeret på plads efter at have forceret porten, venter der gæsterne en rigtig øjenåbner: Langs husets sider folder en kæmpehave sig ud mod Tramuntana-bjergenes skråninger. Haven fuldendes med en eksklusiv swimming pool og en udendørs opholdsstue. Det er den første dosis fred og ro, der er med til at mildne sindet og levere en reel feriestemning. Oro del Negro og Manuel Villanueva fra More Design, et lokalt design- og arkitektfirma baseret i den nærliggende landsby Deià, blev af husets ejere bedt om at redesigne dette udendørs område. De har efterfølgende også arbejdet med en række opdateringer af huset. Men designprocessen begyndte med et grundlæggende og omhyggeligt fokus på det grove anlægsarbejde i haven. Den skulle organiseres bedre og omhyggeligt brydes op i mindre bidder. Foran villa Ca’n Busquera er pladsen belagt med grove brosten uden alt for meget fugesand, så de små, hårdføre bunddækkende planter har kunnet ’invadere’ området. Et lille fint touch der er med til at forankre huset i landskabet. Gamle stensøjler har fået bjælker placeret på toppen. Slyngplanter kravler op ad søjler og ind mellem bjælkerne. På den ene side af swimmingpoolen leverer en lille græsplæne et blødt og grønt viewpoint mod de omkringliggende bjerge. Bagtil giver en hæk bestående af oleander og bambus lidt privatliv.
Området omkring poolen er skiftevis belagt med en glat, støbt betonbelægning og områder, hvor der er anvendt flade sten fra en nærliggende flod. Det har skabt et velstruktureret men blødt gangareal, der nærmest føles som en blid omgang fodmassage. De små sten giver desuden visuel dybde og et interessant modspil til den mere ensartede støbte beton, der – når den er våd – får en næsten marmorlignende glans. Den store rektangulære swimmingpool er omdrejningspunktet for landskabsplejen – med god grund, da temperaturerne her i sommermånederne ofte stiger til midten af 30’erne. Saltvandspoolen er kantet med brede teksturerede stenplader og er i den ene ende afgrænset af en lav stenmur. Bag muren er der anlagt en lille citrusplantage, der kan tilgås gennem en buegang for enden af haven. Ved siden af pool-området er et stort indbygget bord i støbt beton – et element som arkitekten Oro del Negro især er glad for. ”Det var et kærlighedsarbejde, der skabte dette bord,” siger han og fortsætter: ”Og det bedste ved det er, at det vil forvitre og ældes på smukkeste vis – om ti år vil det se endnu bedre ud, end det gør nu.” Bag bordet, der løber langs væggen i dét, der tidligere var et udhus, er der indbyggede stensæder toppet med kanvaspolstrede siddepuder, og på den modsatte side står en simpel træbænk. En rustik træpergola over bordet understøtter et spirende planteliv og håndlavede keramiske lysrør. Dette er det perfekte sted til udendørs spisning i løbet af de lange, varme sommeraftener. Siden starten i 2011 har More Design hurtigt opbygget et ry for omhyggelig opmærksomhed på detaljer, og hér har Oro del Negro og Manuel Villanueva overvejet alle aspekter af, hvad feriegæster måtte ønske, når de investerer i en feriebolig på Mallorca. Dette udendørsområde ligger for eksempel i kort afstand fra huset. Bygget ind i et gammelt udhus, hvis endemur fortsætter direkte ud og understøtter det støbte betonbord. Det renoverede udhus rummer tillige et omklædningsrum med håndvask og toilet, så det ikke er nødvendigt at skulle tilbage til hovedhuset for at skifte til badedragten.
Resten af denne bygning er blevet omdannet til en gæstesuite ved poolen med en stor indbygget seng, eget badeværelse og metalindrammede glasdøre, hvorigennem man kan ligge i sengen og nyde udsigten til haven og poolen, før man tager en tidlig – eller meget sen – dukkert. Indgang til selve huset sker direkte via det åbne køkken og spisestuen i stueetagen. Køkkenet er elegant enkelt og ret kompakt med en smuk plade af natursten, der topper køkkenøen i midten af rummet. Bordpladerne er også fremstillet af den samme blødt strukturerede natursten med en integreret lav rektangulær vask. På tværs af køkkenets bagside er der tilføjet en forvitret træstamme på forsiden af det pudsede ’skorstens-område’, der indeholder emhætten over kogepladen. Traditionelle mallorcinske materialer er bevaret i køkkenet, og hvor det ellers har været muligt rundt om i huset: Eksempelvis de gamle slidspor på trappen, der har rigtigt mange år på bagen. Dét at bevare disse materialer – og brugen af lokale, naturlige byggematerialer når nye elementer skulle tilføjes til et rum – er typisk for arkitektfirmaet More Designs tilgang til store renoveringsopgaver. ”Vores første valg er at arbejde med lokale ressourcer og tilgængelige materialer, fortæller Oro del Negro. Det ses for eksempel i køkken-alrummet med dets rustikke flydende hylder i træ næsten frønnede skabsdøre og smukke støbte mikrocementgulve. Direkte ved siden af køkkenet er en spiseplads med indbyggede siddepladser på begge sider af det firkantede træbord. På den ene side har siddepladserne radiatorvarmere indbygget i ryggen, hvilket gør dette til et dejligt hyggeligt sted i vintermånederne, som kan være ret kolde her i Sóller. Tramuntana-bjergene står ofte med sine snehvide toppe om vinteren. Også i dette rum, og igen på en radiator langs en væg, er en indbygget sofa – det ideelle sted at slappe af, mens man chatter med kokken. Op ad en kort trappe – med stentrin, med stigrør og vægge beklædt med traditionelle mallorcinske mønstrede fliser – ligger stuen med to særskilte opholdsområder. Det ene er velegnet til socialt samvær og er orienteret omkring en brændeovn, mens et mere ’privat’ sted er perfekt til læsning og afslapning. Møblerne her er klassiske i stilen, men ved at dække møblerne med hvidt linned bevares husets afslappede feriestemning.
Længere oppe ad trappen er de private rum: Umiddelbart til venstre på toppen af trappen er en anden lille skjult krog, der er ideel til øjeblikke, hvor det er stilhed og ro, der er afgørende. En indbygget daybed er omgivet med bøger og blade. Et rum der også fungerer som en lille legeplads for børnene. Herfra er der direkte adgang til et klassisk ferie-børneværelse med tre enkeltsenge i, hvad der næsten kunne ligne en sovesal. At ligge i en af disse senge og få historien om Peter Pan læst op en stille sommeraften er måske bare det perfekte barndomsferieminde … Til højre øverst på trappen fører døren ind til et rummeligt soveværelse en suite. Det står komplet med forvitrede naturstenfliser på gulvet og de rå trælofter, der er typiske for traditionel mallorcinsk arkitektur. Badeværelset rummer More Designs unikke håndstøbte badekar og bruseniche, ’hans’ og ’hendes’ håndvaske i natursten og masser af enkle åbne opbevaringsrum. Fra vinduerne er der en smuk udsigt over haven og Tramuntana-bjergene. Bare en kort gåtur væk fra Villa Ca’n Busquera ligger den charmerende landsby Sóller med sine smukke pladser, fristende restauranter og butikker, kirker og landsbyens meget elskede gamle sporvogn, der stadig fører passagerer op og ned til Port de Sóller, der ligger ved havet nogle få kilometer borte. Landsbyen ligger smukt i en kurve af bjergkæden. En placering der føles som en blid omfavnelse. Indhyllet i de rolige omgivelser ved Ca’n Busquera er det svært at forestille sig, hvordan man nogensinde skulle rejse væk igen.
Et gammelt gårdhus på Mallorca har fået den helt store omgang, og er blevet forvandlet til en sofistikeret – men stadig hjemlig – hjemmebase for filmskaberen Anders Halberg og hans familie.
Den svenske filmskaber og fotograf Anders Hallberg slog oprindeligt sine folder i en i lille by i det sydlige Sverige. Nu har han på sin egen måde skabt forbindelse til sine svenske rødder i sit nye hjem på middelhavsøen Mallorca. I mange år boede han i New Yorks SoHo-kvarter, hvor han ernærede sig som fotograf. Han skabte flotte billedserier til aviser og magasiner af skuespillere og andre kendte. Folk som Kate Moss, LeBron James og Dustin Hoffman. Det var også her han skabte flere prisvindende tv-reklamer for internationale brands som Cartier og Lexus. Men nok er nok. Og i en søgen efter et liv væk fra overhalingsbanen besluttede han at flytte familien til Mallorca. Han har med egne ord prøvet det meste og vendt tilbage til udgangspunktet. I de seneste fire år er han stået op med solen. ”Først fodrer jeg mine får og sikrer mig, at de har vand nok inden, vores egen dag starter. Så plukker jeg appelsiner, laver juice og morgenmad til familien inden, jeg kører drengene i skole,” fortæller han. Tiden og livet på Casa La Huerta – boligens traditionelle navn som betyder noget i retning af ’huset i frugthaven’ – er indstillet efter årstiderne og designet for at imødekomme ikke blot familiens umiddelbare krav til et komfortabelt liv, men også skabe rum og plads til venner og gæster, der måtte komme på besøg. Naturligvis blev dette misundelsesværdige hus ikke tryllet frem af det rene ingenting. At føre denne gamle landejendom ind i det 21. århundrede har krævet tid og kræfter foruden masser af kreativitet og omsorg. ”Jeg så faktisk huset første gang, da jeg begyndte at søge efter et hus på Mallorca for 13 år siden. Men det blev solgt næsten med det samme. Jeg brugte rigtig lang tid på at se på andre ejendomme rundt omkring på øen, men kunne ikke finde et, der lå så godt som dette – og som rummede så stort et potentiale. Og så blev det næsten magisk sat til salg igen. Det stod stadig urørt, og det lykkedes mig at købe det. Det må have været skæbnes vilje, der gjorde det…”, fortæller Anders Hallberg. Noget af dét, der gjorde huset uimodståeligt for Anders Hallberg var dét faktum, at det aldrig tidligere var blevet moderniseret. Det stod fuldstændigt uberørt af tiden. Efter købet fandt han ud af, at huset og grunden for næsten 100 år siden var blevet opdelt i to særskilte ejendomme, hvorfor han også forsøgte at købe den anden halvdel. ”Ejerne havde i generationer afvist alle købstilbud. Til sidst måtte jeg forhandle med syv forskellige ejere, hvoraf nogle slet ikke vidste, at de ejede et jordstykke på Mallorca. Det var en langvarig proces. En tid hvor huset i stedet blev base for vores ferier – og en tid hvor vi lærte huset at kende.” Så da handlen gik igennem, og han stod som ejer af det samlede Casa La Huerta, vidste han, at målet var at samle de to ejendomme og genskabe det som ét stort hus. Ganske som det havde stået for 100 år siden. Det var et unikt projekt og udfordring. Tidligere havde Anders Hallberg renoveret huse i både New York og i Sverige. ”Derfor vidste jeg, at det var vigtigt ikke bare at satse på det sikre, men at udforske alle muligheder for at finde unikke og specielle løsninger,” fortæller han.
Det er grunden til, at han kontaktede det lokale arkitekt- og designfirma More Design, der skulle stå for renoveringsarbejdet af Casa La Huerta. ”De var i stand til at flytte grænserne, når vi ledte efter løsninger på de udfordringer projektet stillede os over for. Desuden kunne More Design også sikre, at de lokale traditioner blev en væsentlig del af familiens nye hjem. Kernen i Hallbergs drøm om et mallorcinsk hjem – eller mere prosaisk omtalt som et ’design brief’ – var at skabe et indbydende hjem med en varm, hjemlig og hyggelig stemning. Arkitekten Oro Del Negro fra More Design var fuldstændig enig. ”Opgaven var at bevare det oprindelige gårdhus’ særlige egenart og samtidig undersøge nye innovative ideer, der kunne berige det rustikke, men komfortable liv. Det rå og solide udtryk skulle bevares,” fortæller han. Casa La Huerta var i mange år en driftig landbrugsejendom. Det ligger tæt på Santa Maria del Camí. En lille smuk by i det centrale Mallorca med en meget landlig fornemmelse, der også er hjemstedet for øens største udendørs fødevaremarked, hvor alt fra levende kvæg, lædervarer, økologiske fødevarer og oste bliver falbudt. ”Så målet var at bevare husets sjæl intakt. Det krævede langvarige, intense, men også meget kreative diskussioner om livet i almindelighed inden, vi kunne komme i gang med arbejdet. Det stod klart, at både vi og arkitekten i høj grad ville sætte den traditionelle, lokale byggeskik i højsædet. Og vi ville i så vidt muligt kun anvende lokale byggematerialer.” Arkitekten Oro Del Negro og kollegerne hos More Design har brugt årtier på at udvikle deres ekspertise for, hvad der er både praktisk, langtidsholdbart og hovedpine-frit i forhold til renoveringen af traditionelle mallorcinske huse og bygninger. Noget der både tiltrækker kunder, men som også ofte skal forklares. ”Men ikke her. Dette projekt var alt andet end kompliceret. Der opstod næsten øjeblikkeligt en symbiose af ideer og venskab. Total gensidig tillid,” siger Oro Del Negro. Derfor kan det heller ikke undre, at det færdige hus leverer en både drømmende og meget levende følelse. Det rummer en næsten håndgribelig atmosfære af fred og ro. For Anders Hallberg har det længe været et udtalt ønske at have mulighed for at have masser af familie og venner på besøg. ”Og nu hvor det er muligt, hører vi fra alle vores gæster hvor vidunderligt, de har sovet og hvor meget, de har nydt at være på besøg. Det er det bedste, vi kan ønske os. Og med syv soveværelser har vi rigtig tit overnattende gæster. Vi har ofte haft perioder på et halvt års tid eller mere, hvor huset konstant har været fyldt med gæster. Noget der giver masser af sociale kontakter og mange gode minder.”
Casa La Huerta er grundlæggende et klassisk gårdhus, men med et fantastisk flow og en tankevækkende planløsning, der gør det muligt at imødekomme behovet, når huset er proppet med gæster. Men samtidig rummer det også muligheden for at skabe en hyggelig, hjemlig atmosfære for familien. Som Oro Del Negro forklarer, har de skabt små hyggelige hjørner i huset, hvor man kan krybe ind for at slappe af og køle sig lidt ned i den mallorcinske sommervarme. Eksempelvis de næsten hule-lignende soveværelser eller det åbne ildsted i køkkenet. De er blandt hans favoritter i huset. Anders Hallberg siger, at det næsten lyder som en kliché: ”Men køkkenet er dét sted, vi elsker at bruge vores tid i. Vi laver mad sammen. Eller også hygger vi os bare på sofaerne ved siden af pejsen, mens en eller flere er i gang med at tilberede maden. Og findes der noget bedre end at kunne nyde de frugter og grøntsager, vi dyrker i haven?” Casa La Huerta fremstår som en særdeles æstetisk kombination af lethed og raffinement. Det ser ganske enkelt fantastisk ud. Men måske er det endnu mere vigtigt, at dette smukke hus til fulde indfrir forventningerne om både at kunne fungere som en familiebolig og som tilflugtssted for venner og familie. Og ikke mindst passe perfekt ind i den omkringliggende natur. ”Det er dét, der gør huset så fantastisk. For alle vores ønsker er blevet til virkelighed. Og på en måde afspejler det også husets helt egen unikke sjæl,” slutter Anders Hallberg.
