Casa Serena

Bureaux House Casa Serena 1 - Casa Serena

I en hemmelig have på Mallorcas vestkyst ligger denne eksklusive villa. Gemt væk bag en stenmur i en frodig og smukt anlagt have på Mallorcas vestkyst ligger denne diskrete og meget private feriebolig, der er en hyldest til det enkle.

“Enkelthed er det ultimative raffinement”

Det er et citat, der ofte tilskrives Leonardo da Vinci – renæssancens mest legendariske kunstner, designer og arkitekt. Og det rummer stadig en høj grad af sandhed. Ikke mindst for dem, der lever et hype­r­-aktivt liv i det 21. århundredes storbyer. De drømmer nemlig ofte om et mere simpelt og enkelt liv selv om det kan virke som en utopi snarere end en reel mulighed.
Ikke desto mindre er det formentlig grunden til, at ejerne af denne nyrenoverede feriebolig i Deià på Mallorcas vestkyst valgte at erhverve lige netop denne ejendom – og måske også årsagen til, at de valgte det lokale design- og indretningsfirma More Design til at gennemføre en foryngelseskur.
Ejeren – som har skabt indtil flere ’cooler-than-cool’ modebrands – og hendes partner, der er en berømt musiker, blev øjeblikkeligt tiltrukket af den store grund, der omgiver huset og som leverer det smukkeste view ud mod den vilde kystlinje, forklarer Oro del Negro fra More Design. ”Stedet er kendt for de smukke, gamle frugtplantager på Son Bleda-gården. Ejendommen bestod oprindeligt af et typisk sommerhus fra 1970-erne. Det var opført med et helt åbent plan. Meget elementært og rudimentært. Men ærligt i sit udtryk. Det var en fordel. I kategorien ’knapt-så-godt’ var det alligevel en bolig, der var opdelt i mange små områder. Og endelig var bygningen ikke konstrueret særlig godt,” fortæller han og fortsætter:
”Så selvom der teknisk set var tale om et renoveringsprojekt, blev der hurtigt tale om et nybyggeri. Men vi har forsøgt at respektere både fodaftryk og volumen fra det oprindelige hus.”

At være diskret og ydmyg er arkitektens vigtigste værdier.

Allerede fra begyndelsen følte arkitekter og designere fra More Design, at renoveringens vigtigste aspekt ville være at holde det enkelt.
”At være diskret og udvise ydmyghed, er de værdier, vi følte var rigtigst for dette hus. Ikke mindst fordi både kunden og vi mener, at underdrivelsens kunst er dét, der giver plads til dristige valg,” fortæller Oro del
Negro.
Det færdige resultat har givet ejerne tre sove- og badeværelser, samt opholds-, spise- og køkkenrum i ét plan. Hverken de private gemakker eller opholdsrummene er særligt store. Huset har bevaret sin sjæl og leverer en klar fornemmelse af et landsted fremfor en overdådig villa.
Det er en følelse, der bliver understreget af flere indbyggede møbler og en i øvrigt tilbageholdt indretningsstil, hvor det er kombinationen af naturlige teksturer og farver, der tilsammen får boligen til at virke hyggelig. Som en tryg ramme om et afslappet ferieliv. Her er materialer i træ, natursten, smedejern og glas. Suppleret med lokalt indkøbte tekstiler og indretningsgenstande som eksempelvis vintage glasvaser. Hvert element er omhyggeligt og nænsomt udvalgt, hvor der er lagt vægt på en subtil, lagdelt indretning. Men så gennemført, at det ikke skaber rod eller forvirring i synsindtrykket.

En underspillet rustik landlig charme præger interiøret over alt i huset.

En beskyttet, komfortabelt møbleret veran­da og talrige glasdøre fører ud til den bemærkelsesværdigt frodige have. Opgaven bestod her i at respektere de modne træer i den vilde skov på den nederste del af grunden, og at skabe en traditionel mallorcinsk gårdhave med masser af grønt tæt på huset. Beplantningen er omhyggeligt desig­net af Katerina Christensson fra det lokale The Garden Company.
”Her hvor vi har den næsten perfekte grund, der er omgivet af vindbeskyttende tørre stenmure, kunne vi tilplante en tropisk, stedsegrøn gårdhave med typisk kuldefølsomme planter, som ellers kan være svære at dyrke på Mallorca,” fortæller hun.
Valget faldt på en række eksotiske planter som eksempelvis banantræer (Musa ensete, eller Ensete ventricosum) og den meget duftende røde frangipani (Plumeria rubra) samt et lindetræ og en passionsfrugt-vin. Afrunding af beplantningen er nogle smukke bregner, med Philodendron selloums gribende løv kombineret med sagopalmer (Cycas revoluta) og slanke Lady-palmer (Rhapis humilis) for at give haven tæt på huset ’det ultimative tropiske udseende.

Både udendørs og inde i huset er der skabt en enestående rolig atmosfære. Som Del Negro siger, er det mest tilfredsstillende ved det færdige projekt måden, ”hvor det fremstår både rustikt og enkelt, og alligevel er i stand til at levere alle de bekvemmeligheder, livet har at byde på”. Og dét uanset om beboerne tilbringer en afslappende eftermiddag med at læse på verandaen, er samlet omkring køkkenøen for at tilberede et måltid sammen eller sidder omkring pejsen for at snakke, mens de nyder et glas vin på en kølig efterårsaften. Huset forstørrer og beriger disse ’feriehverdage’.
Også Coco Chanel har som Leonardo da Vinci forholdt sig til begrebet enkelthed og dets betydning. Hun blev interviewet i Harper’s Bazaar i 1923 og erklærede, at ’enkelhed er forudsætningen for al sand elegance’. Dette afdæmpede og velovervejede feriehus er et bevis på, at den legendariske designer havde ret.

Cape Winelands

Bureaux House Weylandts 9 - Cape Winelands

Huset er den perfekte ramme for både familieliv og Weylandt parrets livstilsbrand.

Chris Weylandt og Kim Smiths luksuriøse hjem ligger smukt midt i Franschhoekdalen i Cape Winelands lidt øst for Kapstaden. De har noget prosaisk navngivet deres overdådige bolig med det simple franske
ord: Maison. Huset er den perfekte ramme for både familieliv og deres
indretnings- og livstilsbrand.

“Der findes virkelig mirakler over alt. Du skal bare vide, hvor du skal lede.” Det er en livsklog læresætning, som Chris Weylandt med stor passion og overbevisning fortæller, mens han læner sig tilbage i have­stolen udenfor sit storslåede, moderne hjem i Franschhoek Valley lidt uden for Kapstaden i det sydligste Afrika. Et hjem han deler med sin hustru og forretningspartner Kim Smith, deres fire børn og en Grand Danois, der – set i lyset af deres metier – meget passende bærer navnet Eames.
Chris Weylandt og Kim Smith har nemlig sammen skabt en af Sydafrikas mest succes­rige indretnings- og livsstilsforretninger. Han stammer fra Namibia, hvor hans far i sin tid startede en møbelforretning. I dag er Weylandt anerkendt som Sydafrikas svar på Sir Terence Conran. Han vakte fornylig en del opsigt med udvidelsen af møbel- og in­te­riørbutikken Weylandts i Australien – nær­­me­re bestemt i Melbourne, som i stigende grad bliver betragtet som den uofficielle design­-hovedstad på den sydlige halvkugle.

Horisonten, vingårdene og de fjerne bjerge får deres nybyggede ’container-inspirerede’ hjem til at fremstå dristigt og moderne. Her kommer husets grundelementer af glas, aluminium og beton for alvor til at fremstå som en skarp kontrast til landskabet. Det er også et hus, hvor alle konventioner har måtte vige for Chris Weylandt og Kim Smiths drømme. Her er ingen fodlister, gardiner eller døre. Men trods en modernistisk tilgang til byggeriet er arkitekturen alligevel baseret på lokale traditioner. Eksempelvis er hele husets grundplan skabt ud fra principperne i dét, som stedlige arkitekter omtaler som Cape Dutch werf, hvor bygningens forskellige områder er klart adskilt og markeret efter deres funktion. Deres hjem omfatter endda også en ladebygning fra 1796, som nu udgør en central del af deres egen private bosætning i Cape Winelands.

Ingen tænd-sluk knap
Sammen har de skabt et hjem, hvor de i sandhed lever som en inkarnation af deres eget indretnings- og livsstilsbrand. Deres bolig er i praksis deres egen markedsplads. Der er ingen adskillelse mellem arbejds- og privatliv. Ingen ‘on-off’ knapper. ”Vi lever med design,” fortæller Kim Smith. ”Det er vores liv. Hver eneste lille ting i vores hjem er filtre­ret gennem vores designlinser.”
Og hvis oplevelsen af luksus og godt design i deres butikker virker besnærende, er et besøg i deres hjem et forførende glimt gennem deres designerlinse. Et indblik som drager én midt ind i et veldesignet landskab. Først og fremmest handler det om sigtelinjerne gennem huset. Selv om boligen i prak­sis er spredt ud i forskellige vinger, hvor alt er arrangeret efter funktion, har formålet dybest set været at skabe kanaler, der bevidst overtaler og trækker øjet i den rigtige retning. Grænserne mellem husets indre og det omgivende landskab udviskes, så det overordnede design med en særlig filmisk logik fremtræder klart og helt umuligt at modstå.

Grænserne udviskes
Dette hus rummer på én og samme tid en soliditet og en flygtig tilstedeværelse i land­skabet: De store glaspartier følger stierne og mønstrene i omgivelserne. Et bevidst valg der skaber ‘billedvinduer’. Kigger man i én retning, er der udsigt til et ældgammelt knud­ret egetræ. I den anden retning er der frit udsyn til vidder med de oprindelige vilde græsarter, vilde hvidløg, skeblads-stauder og Iris. Og for yderligere at øge den sanselige oplevelse har Chris Weylandt og Kim Smith – hvor det har kunnet lade sige gøre – sørget for, at de store glaspartier kan trækkes fuldstændigt til side, hvilket ikke blot udvisker grænserne mellem naturen uden for og husets indre. Det går fuldstændigt i ét med hinanden.

Træ er interiørets kerne. De bærende bjælker, gulvene og de motoriserede skodder er med til at skabe flydende overgange og ensartethed i designet. Fuldstændigt blottet for billige indretningsmæssige gimmicks, er det de naturlige materialer, der går igen overalt i huset. Læder, kohuder, markante tekstiler og træ dominerer såvel vægudsmykning som møblement. Der er lagt vægt på organiske teksturer og håndlavet kunst med inspiratoriske træk fra Asien, Orienten, Sydamerika – og naturligvis også afrikansk design og tradition. Indretningen er præget af både vintage-designs og nyere industrielle kunstgreb. Det rummer en næsten øko-chik fornuft. Men på en måde der sikrer, at husets integritet ikke bliver kompromitteret. Overalt hvor ens blik falder, rummer det en perfekt balance mellem det kunstige og det organiske.


”Hvis du vil, kan du kalde det for Slow Living”. Det er i hvert fald Chris Weylandts motto. ”Vi vil have ægte tekstiler og original indretning. Og gerne mange forskellige. Vi skaber flere lag af godt design – og blander dem. Ganske som vi vil. Sommetider støder de sammen. Men vi ønsker, at vores hjem skal være et billede på den tid, vi lever vores liv i – og at vores gæster føler, at de kan se sig selv hjemme, når de træder ind i huset.”
”Enkelt, økologisk, naturligt og varmt. Med store åbne områder,” siger Kim Smith om de mål, de havde da de begyndte byggeriet af dette storslåede hus. Og dét har de i sandhed opnået. Men deres Maison er meget mere end bare det. Der er noget forunderligt over så moderne rum, der på samme tid formidler en oplevelse af historie og den gamle verdens værdier uden at sætte ønskerne om en tidsvarende bolig over styr. Resultatet er en fusion mellem nyt og gammelt. Sjæl. Integritet. Og en langtidsholdbar bolig.

Luksuschalet

Michel Figuet 4B - Luksuschalet

Midt Les Trois Vallées tæt på et af Frankrigs mest berømte skisportssteder i Val Thorens ligger den lille by Saint Martin-de-Belleville.
Her har Chalet Signature bygget et smukt chalet opkaldt efter det 2.461 meter høje bjerg Col Du Bonnet Du Prêtre, der praktisk talt ligger i baghaven.

Michel Figuet 5B - Luksuschalet
Michel Figuet 6B - Luksuschalet

Blot et snebold-kast væk fra hovedhuset ligger en selvstændig hytte, en mazot, der er opført og indrettet som en hotelsuite med en ethanol-pejs i midten af rummet. Det leverer både varme og hygge efter en lang dag på løjperne. Designvirksomheden ’Chalet Signature’ i Saint Martin-de-Belleville er kendt for at skabe interiørs, der har en exceptionel høj kvalitet i såvel nybyggerier som renoveringsprojekter. I Chalet Le Bonnet du Prêtre er det indretningsarkitekten Arnaud Masson, der har sluppet sine kreative evner løs. Møblementet er skabt specielt til dette chalet. Der er klare mindelser om områdets traditionsrige møbelkunst, men med et mere moderne twist. Alle møbler er fremstillet efter Arnaud Massons tegninger af en lokal møbelproducent ved navn Martinod.
Det er et chalet, hvor enkeltheden hersker. Og bygninger og interiør er skabt med stor respekt for gamle håndværksteknikker, der både leverer en direkte forbindelse til naturen uden for og en perfekt balance mellem fortiden og nutiden.

En varm og – for et sted hvor skisport betyder en hel del – funktionel entre med plads til både støvler og skijakker åbner huset sig op. Først med en trappe til førstesalen, der på imponerende vis sætter tonen for, hvad der er i vente, når man går på opdagelse i dette chalet. Skarpt designet står to nærmest monolitiske træplader, der fungerer som gelænder på trappen, som usynligt er monteret i væggen. Trappetrine­ne følges af en linje med en diskret ledbelysning. En perfekt integrering af form og funktion. Gulvene er dækket af fliser med et betonagtigt udtryk fra italienske Marca Corona.
Opholdsområderne i hovedbygningen er åbnet til kip med blotlagt loftskonstruktion leverer en ganske særlig harmoni i møblementet. I centrum af den store opholdsstue dominerer det imponerende ildsted i stål. Det naturlige fokuspunkt er den omfangsrige skorsten, der hænger i loftet. Selve ildstedet er konstrueret, så der både er plads til brændeknuder og en siddeplads, hvor det er skønt at nyde en kop kaffe på en råkold vinterdag.

Lærketræsespalierer ved vinduerne tillader sollyset at skinne ind i rummet. Desuden er de med til at centrere fokus på bjergtoppene i det fjerne, lige som de naturligvis også er med til at sikre beboerne mod alt for nyfigne blikke udefra. De mørke bjælker i loftet fungerer som en kontrast til de sorte Gras-lamper og den ligeledes sorte metal barstole ved den lille køkkenø.
Med sine to små vinduer virker spisestuen som skabt til de mest hyggelige middagsselskaber omkring et bord fyldt med bjergenes gastronomi. Køkkenet, skabt af Arnaud Masson, der åbner sig mod opholdsstuen, er med til at gøre stedet levende. I soveværelserne er væggene bag sengenes hovedgærder beklædt med uld. Det er med til at gøre det til en ægte alpin oplevelse. ”Ideen har været at skabe en tidløs fornemmelse uden at give slip på den savoyardiske charme. Vi må heller ikke glemme, at her i bjergene, sker de vigtigste ting altid uden døre,” fortæller Arnaud Masson.

Michel Figuet 212B - Luksuschalet

Coombs Hill

Coomb Hill 1B - Coombs Hill

Stor passion og kærlighed til landskabet i Delatite-dalen et par hundrede
kilometer nord for Melbourne, en 160 år gammel lade og masser af gå-på-mod har skabt et nyt hjem for familien Harris. Et projekt der involverede tre generationer.

Coomb Hill 3B - Coombs Hill

Huset emmer af historie. Dets skelet består af de 160 år gamle bjælker, der på fornemste vis er bevaret og flettet sammen med en mere nutidig arkitektur. Men nye store glaspartier byder den gamle lade velkommen i en af Australiens smukkeste egne langs floden Delatite i delstaten Victoria. Det er en bolig, der i dag danner rammen om tre generationers minder og fremtidige liv. En bolig der på forunderlig vis har vendt bladet til et nyt kapitel. Trods sin alder står den gennemrenoverede ladebygning som et enestående arkitektonisk værk midt i det pittoreske landskab, hvor der er frit udsyn til Delatite floden og Mount Buller, der er et af de mest populære ski­sportssteder i Australien.
”Min svigerfar, Terry Harris, forelskede sig som dreng i dette område og delte gennem mange campingture sin kærlighed med sine egne børn, min mand og hans søster. I 2007 købte Terry og hans hustru denne godt 40 hektar store grund. Han byggede en lille hytte med et enkelt soveværelse. Rundt om sov vi andre i telte. For os var det at komme væk fra Melbourne den perfekte flugt. En slags modgift til et fortravlet byliv, og ensbetydende med kvalitetstid med familien. Noget vi alle nyder”, fortæller Katherine Harris.
Da Terry var i fyrrene, tog han et sabbatår sammen med sin kone og deres teenage­-børn. Det første halve år brugte de på at rejse Amerika tyndt. På rejsen forelskede han sig i mange af de forladte stald- og ladebygninger, de stødte på undervejs. Det var her ideen om at genopføre en lade hjemme i Australien opstod. Mange år senere vendte han tilbage til Cass County i Indiana. Her havde han fundet den perfekte lade, som han købte. Han gik straks i gang med at demontere den massive træ­ramme i poppeltræ. Stykke for stykke. Omhyggeligt pakket ned i containere og sidenhen fragtet tilbage til Australien.
”Han overtalte endda sælgeren til at flyve med ham til Australien for at hjælpe med at genopføre laden. Det var et projekt, der fødte et varmt venskab mellem de to”, fortæller Katherine Harris.
Den store træramme hæver sig majestætisk i landskabet for enden af en halvanden kilometer lang jordvej. Her står den med sin firdobbelte højde og hvælvede tagryg. Den østvendte ydermur med den imponerende skorsten rejser sig mod Mount Buller.
Det store ildsted tog halvandet år at op­føre. Den er bygget med en blanding af sandsted og dét vi kalder ’mudstone’. En slags carbonatsten der i tidernes morgen har været ler og mudder. Alle sten er møjsommeligt udvalgt og tilpasset med håndkraft. Husets ydre beklædning er i mørkt australsk fyrretræ. Den gamle lade har fået et mere moderne udtryk med de skræddersyede vinduesrammer i stål og det iøjnefaldende bølgetag i tin. Resultatet er på samme tid et både klassisk og nutidig design. Stylish, men med en vis kant i designet.
Når man træder ind i huset gennem de store, tunge ståldøre føres man direkte ind i ’The Great Room’, der i bund og grund er et 100 kvadratmeter stort lounge-område. Her får man for første gang et blik af det fantastiske håndværk, der har bragt denne historiske lade tilbage til livet. Tykke bjælker og stolper der i al sin ’uperfekthed’ er netop helt perfekte i denne rustikke bygning. Alt er rekonstrueret på samme måde, som da laden første gang blev opført i Indiana tilbage i 1860-erne. Resultatet bærer tydeligt præg af Terry Harris’ kærlighed til håndværket.
På venstre hånd bydes man velkommen af den tykke stenvæg med pejsen. Det er slet og ret fokuspunktet i rummet. Interiør, møblement og udsmykning er nænsomt arrangeret for at yde ildstedet størst mulig ære.

Coomb Hill 6B - Coombs Hill
Coomb Hill 7B - Coombs Hill

”Jeg elsker en tidlig kop morgenkaffe i min yndlingsstol, mens jeg ser solen stige op over Mount Bullers sneklædte bjergtop,” fortæller Katherine Harris. ”Når solen sidst på dagen daler ned bag ved huset, skifter billedet og præges af stærke lilla og orange toner. Det er simpelt hen magisk.”
Det store åbne rum og de store vindues­partier gør, at enhver tanke om lukkede rum automatisk øjeblikkeligt smelter væk. Landskabet omkring bygningen bliver ét med huset. Panoramiske vues af de land­skabe­lige herligheder fjerner et hvert behov for udsmykning på væggene. ”Udsigten forandrer sig konstant – og hver eneste dag får vi besøg af kænguruer, wombats, kvæg, kaniner og i tusindvis af de mange lokale fuglearter.”

Det skræddersyede snedkerkøkken i den fjerneste ende af The Great Room er også stedet, hvor familien har fundet plads til et overdimensioneret 12-personers spisebord. Fremstillet af Terry Harris af overskydende træ fra den originale ladebygning. Store ståldøre åbner op til den udvendige træterrasse, der er hævet over terrænet. Det er det perfekte sted at kaste sig i de behagelige havemøbler for at slappe af og høre om resten af familiens oplevelser dén dag. ”Fem soveværelser er blevet indrettet over tre etager. I stueetagen er der et rum med køjesenge til tre personer. Et rum som alle ungerne elsker. Og når vores egne børn, etårige Jack og Billy på tre år, bliver ældre, er jeg sikker på, at også de vil elske at sove der,” fortæller Katherine Harris med et smil.

Coomb Hill 8B - Coombs Hill
Coomb Hill 9B - Coombs Hill
Coomb Hill 10B - Coombs Hill
Coomb Hill 11B - Coombs Hill

Husets bæredygtige design har efter au­stralsk målestok fået syv stjerner. Blandt andet fordi huset opvarmes med energieffektive varmepumper, luftcirkulation og aircondition. Efter at have bragt nyt liv til laden, overdrog Terry Harris indretningen af huset til sin svigerdatter, der til daglig arbejder som ejendomsmægler og sønnen Wade, der driver et entreprenørselskab. ”Terrys drøm var at skabe en familiebolig som hans børn og børnebørn ville nyde at vende tilbage til. Indretningen reflekterer dette ønske, og vi har skabt et rum, der på samme tid er ele­gant og umådeligt afslappet. Et hus, der byder unge som gamle velkommen på bedste vis,” siger Katherine Harris.

Coomb Hill 16B - Coombs Hill

Interiøret bærer præg af den monokrome farvepalet og naturlige teksturer som kork. Indretningsvalg der harmonerer smukt med det omgivende landskab udenfor. Her er der tænkt stort. Med lænestole og sofaer betrukket med hør og læder i overstørrelse, samt gulvtæpper vævet af jute. I køkkenet domi­nerer de mos-farvede fliser, i soveværelserne er sengetøjet naturligvis i økologisk lærred. I badeværelserne er blandingsbatterierne i messing, mens væggene er beklædt med håndstrøgne fliser. Den moderne rustikke stil opvejes af små strejf af luksus uden at gå på kompromis med den intime sofistikerede oplevelse, det er at besøge dette hus.
”Terry startede dette byggeri som et modigt og meget personligt eventyr. Men det har givet os muligheden for at nyde et helt nyt kapitel af vores families historie sammen. Og så er vi omgivet af naturens elementære skønhed! Det er i sandhed et ægte familieprojekt, der vil inspirere børn og bør­nebørn i mange generationer i mange år”, slutter Katherine Harris.

Tjekket loft

Charboniere 2 - Tjekket loft

Candice de Saint Sauveur er en kvinde der går hele vejen. Hendes loftlejlighed, placeret i denne franske lækkerbisken, er enkel og smagfuld og ligger i nærmest magiske omgivelser i regionen Perche (omkring 130 kilometer fra Paris). Hun er en stor tilhænger af Art Deco og hendes filosofi er enkel: Vær aldrig bange for at bruge ting i en anden kontekst og dermed give det nyt liv.

Charboniere 1 1024x683 - Tjekket loft

Bygningen, som lejligheden ligger i, er en del af hendes hotel, som tydeligt afspejler hendes smag. Men der er ingen tvivl om at hendes private bolig, er i en liga for sig selv

Hvorfor har du valgt at satse på dette sted?

“Jeg opdagede og lærte at sætte pris på dette kuperede del af Normandiet, hvor livet stadig er meget autentisk, da jeg i flere weekender brugte tid på at køre rundt til lokale markeder og kigge efter ting. Jeg kørte igennem mange landsbyer i dette område, og det var faktisk sådan jeg kom at høre om disse bygninger. De var et slags anneks til et slot fra det 19. århundrede. Heldigvis var selve slottet ikke til salg, men da jeg så laden og stalden, der var lavet af mursten og flintesten, var det kærlighed ved første blik! Efter kort tid havde jeg en udarbejdet en klar vision om dette fantas­tiske sted, centreret om en stor lejlighed, der kunne fylde hele øverste etage. Det virkede som et helt vanvittigt projekt men jeg så ingen andre muligheder,” smiler Candice.

Hvordan fik du sådan en udfordring til at gå i opfyldelse

“Ved meget forberedelse og have et meget præcis projekt! Jeg ønskede at skabe et sted, der skulle forvandles til en privat bolig, men også med omkring 15 ekstra værelser, et par ekstra bygninger og en swimmingpool, krævede det trods alt nogen fokusering.
Det er nemt at blive lidt forvirret når du køber tre bygninger på 400 m2 hver og et meget stort stykke jord. Så du er nødt til at være klar til at håndtere alt det arbejde der følger med de drømme!
På første salen, ville jeg have skabe et komfortabel, hyggeligt loft. De lokale håndværkere fandt hele ideen lidt mærkelig, men jeg fik dem overbevist om at med deres talenter og min ide, kunne vi skabe en åben og usædvanlig lejlighed med udsigt ud over markerne,” siger Candice.

Hvor begyndte du?

“Det første jeg gjorde, var at tage kontakt til en arkitekt med speciale i at genskabe gamle bygninger og store rum. Der er ikke mange der kan udarbejde denne form for projekter, især ikke når de ligger langt ude på landet, men den viden var afgørende, når det kom til spørgsmål om elektricitet, flytning af vægge og lave nye rum, instal­lere gulvvarme og ændre plantegningen for fx at opnå det typiske, ret åbne loft-lignende udtryk.”

Hvordan har du opdelt rummet?

“Jeg ønskede at få forskellige rum i rummet. I et af hjørnerne skulle der være en stue. Med brune læderstole, en Chesterfieldsofa (fundet på et marked) og et sisaltæppe. For at vægten i det hjørne skulle balancere, krævede det et samlingspunkt. Og det blev en rå pejs lavet af beton, udført at lokale håndværkere. Hjørnet er helliget læsning og kendetegnet ved de varme materialer og en biblioteksagtig fornemmelse.
I den anden side (igen tæt på køkkenet) står et fire meter langt bord, hvor der henover hænger nogle overdimensionerede lamper. Bordet er omgivet af stole betrukket med flerfarvet stof. Jeg har faktisk kopieret denne idé fra en belgisk ven: han solgte mig stolene og betrak dem for mig med tyk bomuldsstof i forskellige nuancer af grå og murstensrød.”

Og hvad med køkkenet?

Jeg ønskede selvfølgelig at det skulle være åbent, også af praktiske årsager. Men når man kommer fra et lille parisisk lejlighed, er et køkken uden vægge nærmest en drøm!
Det giver en åben følelse til lejligheden, som jeg ved børnene rigtig godt kan lide, men det gælder faktisk også både for forretningsforbindelser og venner. I starten arrangerede jeg madlavnings- og vinsmagningsklasser, indbød berømte kokke og sommeliers. Bordpladen er dækket med grå fliser og de kommer til deres ret når nye retter kommer ud af ovnen, når nye opskrifter skal prøve, når vinen skal smages, når der bages med børnene og så videre …”.

Hvad har du ellers af ideer du vil dele?

“Heroppe bliver vi nærmest oversvømmet med naturligt lys. Der skyldes de store buede vinduer på begge sider, plus lyset fra dem der er blevet tilføjet på siden af bygningen. Så lyset om morgenen er fantastisk her, især om foråret. Men på de grå dage eller om vinteren, hvor alt bliver temmelig mørkt, havde vi brug for mere lys. Derfor valgte jeg at hænge nogle metalskinner op med en række industrielle lamper på. De kan placeres i forskellige retninger, alt efter vejr og årstider og giver et godt fordelt lys. Men det var alligevel ikke nok.
Under de store vinduer over køkkenbordet, hænger der en række læselamper, også på en skinne, de bruges primært til at blød­gøre den industrielle belysning men også for at få mere direkte lys på køkkenbordet.
Men hemmeligheden ved at forvalte meget store rum, består faktisk i, at bruge gennemsigtige elementer. Det er da også anvendt flere steder her. Blandt andet i gangen med hjælp fra en jernramme og glasdøre, meget lig dem der kunne ses på gamle autoværksteder. Og det opdeler rummet uden at lukke dem.”

Hvis du er interesseret i at se hotellet, så gå på ind på www.lescommuns.com

Vintage & Minimalisme

IBIZA 1 - Vintage & Minimalisme

Caroline LeGrand er indretningsarkitekten bag dette moderne og raffinerede sted på altid coole Ibiza. Med sine elegante møbler og den betagende udsigt over dalen, er det her et sted man har lyst til at være.

IBIZA 2 1024x683 - Vintage & Minimalisme
Det fuldstændig uhindrede vue ud over dalen er utrolig smukt. Og fornemmelsen af ro, sol og blide vinde illustreres meget godt på dette billede.

Nogen opfatter Ibiza som en festlig og larmende ø. Men det er ikke hele sandheden. Et bevis på det, er indretningsarkitekt Caroline Legrands seneste projekt. Huset er et moderne og ret stort hus – der ligger i Cala Llonga på østkysten, mellem Ibiza by og Santa Eularia. Det er en meget flot og stille by med mange huse bygget i sten med en fantastisk udsigt. Grønt og roligt – langt væk fra “la vida loca”.

Afslappet men moderne

Caroline, der er kendt for sin raffinerede tilgang til indretning, blev kontaktet af en klient, hun havde kendt i et par år, der bad hende om at sørge for interiøret i maj sidste år, mens huset blev færdigbygget.
“Jeg var lidt i tvivl omkring det klienterne havde valgt af fliser, belysning og køkken. Løsninger var blevet udvalgt med arkitekterne måneder før. Men jeg kunne godt lide huset og det faktum, at det mindede mig om et stort moderne byhus, her fordelt på fire etager bare med en pool på toppen og en stor terrasse. Jeg var dog heldig. Klienten er et meget afslappet menneske og kunne godt lide min vision og min stil. Sammen besluttede vi at gøre dette til et cool hus,” smiler Caroline.

Vintage og minimalisme

“Jeg startede med at sortere i mine ideer og prøve at finde ud af hvad min mavefornemmelse sagde mig, for jeg kunne rigtig godt lide husets placering, arkitekturen og energien på stedet,” fortæller Caroline. Så hun begyndte at udarbejde designforslag.
I dag kan du se resultatet – og det ser ud til at Carolines mavefornemmelse holdt.
“Med masser af naturligt lys, lysegrå sten­gulve og hvide vægge er den en god neutral og elegant baggrund, valgte vi fx at bruge tapet med tekstur i soveværelserne. Stilen er meget moderne, så vi gav huset identitet ved at inkorporere vintage med minimalisme,” siger Caroline.
“Min klient kunne lide de farver jeg havde brugt i mit eget hus på Ibiza som tobak, creme, offwhite, beige og mørkere brun­lige farver; så vi brugte lidt af det, men jeg introducerede også nye elementer som en grå tapet fra Harlequin i gæstesoveværelset og en lyserød væg i et lille rum, som ville have været kedeligt ellers. Ejeren har en datter, så selvfølgelig var rosa et godt valg til hendes soveværelse,” fortæller Caroline.

IBIZA 5 1024x683 - Vintage & Minimalisme
I spisestuen står der et spisebord i messing fra hollandske Aange­naam XL. Lampen er Tom Dixons Mirrorball. Spisestolene er betrukket med stoffet Gentleman Aye fra C & C Milano.

Bedste sted i huset?

Caroline hun vælger stuen.
“Jeg elsker enkelheden her, med køkkenet ved siden af og nærværet af de blå/grå farver og guldlamperne. Jeg følte at stuen var organisk og fik sin egen identitet. Jeg vidste fra begyndelsen, at jeg ville modarbejde den firkantede fornemmelse i huset – derfor var jeg nødt til at finde den perfekte sektionsopdelte, runde sofa! Det var den første ting jeg kiggede efter. Jeg fandt også to fantas­tiske samlerobjekter – en fantastisk Giacomo Passera sofa og et smukt skab fra amerikanske Harvey Probber. To så flotte samlerobjekter i ét rum, var mere end jeg kunne drømme om,” siger hun.
Når man går gennem rummene der er fyldt med naturligt lys, udsigten til havet, solen, den lækre indretning … er der kun dette at sige: Det her er et sted man gerne vil være.

IBIZA 8 1024x683 - Vintage & Minimalisme
Sofaen er designet af Giacomo Passera og betrukket med stof fra Stark Fabrics. Det creme­farvede tæppe er købt hos Stark Carpet i London. sofabordet er lavet af Jonathan Adler. Vaserne er plukket fra kollektioner af Jonathan Adler og Ibiza Troc.
IBIZA 11 1024x683 - Vintage & Minimalisme
I det afdæmpede og hyggelige soveværelse, står bl.a. en Whitaker stol af Jonathan Adler.

Om Caroline

Hvordan valgte du møbler og indretningsstil?
“Vi havde begrænset tid, eftersom min klient spurgte mig i maj, og familien ville gerne flytte ind i september – der starter skolen i Spanien. Og engang i mellem gør det at arbejde med en stram deadline, det nemmere at træffe beslutninger. Jeg skaber altid et par moodboards per værelse, og da vi holdt væggene hvide – med undtagelse af soveværelserne, var det ret nemt at indsnævre det til, hvad der passer bedst til huset. Den blå Yves Klein farve i soveværelset er subtil men fungerer så godt. Jeg elsker store bordlamper, så jeg valgte nogle få seje fra Jonathan Adler, Julian Chichester og Pols Potten. Jeg havde undersøgt deres produkter til et andet projekt for nylig, så jeg vidste det var tilgængeligt. Jeg ønskede også at placere det fantastiske spisebord fra Aangenaam XL fra det øjeblik, jeg så det på Maison & Objet. Så da min klient også blev forelsket i det, var det nemt. Jeg designer altid et hus omkring de stykker, som jeg finder. Og her har tingene faktisk arbejdet smukt sammen.”

Fortæl lidt om din baggrund?
“Jeg blev født i Belgien (i den fransktalende del). Jeg havde tre passioner store passioner i livet, mens jeg voksede op: Sprog, mode/design og interiør/arkitektur. Jeg besluttede at studere sprog (læste ved Mons Interpreter University), da det ville gøre det muligt for mig at arbejde overalt i verden og indenfor enhver industri. Jeg stoppede dog efter et år. Flyttede til Holland, arbejdede i marketing og PR og flyttede til London kort derefter. Men takket være at jeg talte 6 sprog flydende, kunne jeg finde arbejde i mange brancher. Jeg gik ind i mode og arbejdede for Donna Karan, Holland & Holland og Anya Hindmarch i over 10 år … Jeg havde mit drømmejob hos Anya Hindmarch som Head of Collection. Jeg lærte meget, og det har helt sikkert hjulpet med at forme min nuværende karriere. Jeg startede min egen indretningsvirksomhed 4 år efter min skilsmisse. Ligesom mange kvinder var jeg nødt til at finde en måde at afbalancere mit behov for en kreativ karriere og stadig være i stand til at være mor til mine unge sønner på det tidspunkt. Når jeg ser tilbage, har jeg været heldig at have opnået alle mine tre lidenskaber, og det er jeg virkelig taknemmelig for.” •

Maleriske omgivelser

MIN 1 - Maleriske omgivelser

Maleriske omgivelser ved Maggiore-søen. Minimalistisk arkitektur på en stejl skråning, der minder om en sten, midt inde i en skov. Blandingen af grove overflader, vasket beton, lærke- og egetræ og store ruder ud mod både søen og landskabet, gør dette hus til noget specielt. Vi er i bakkerne omkring Maggiore-søen, lidt efter den schweiziske grænse. Her bor Jerome – der både er arkitekt og forfatter – sammen med sin kone Paola og deres søn.

Når man kommer fra vandsiden, er det en diskret betonklippe. Tillukket, uigen­nemtrængelig og sat i scene af de omkring­liggende træer. Huset er stort set helt skjult. Tættere på folder det sig ud opad i tre etager.
“Det klamrer sig til den stejle bakke om­givet af træ, der minder mig om en sten der ligger alene i en skov,” siger ejeren af huset Jerome De Meuro. Vi er i Caviano, i bakkerne mod Maggiore-søen på den schweiziske side. Jerome har boet her i over to år med sin kone Paola og deres søn Demien. På samme adresse deler han tegnestue med kollegaerne Marcus Wespi og Luca Romeo. Atelieret (kalder han det), går tilbage til 1981, mens hans hus er blevet bygget på som det sidste.

MINI 2 1024x683 - Maleriske omgivelser
Spisepladsen med speciallavet egetræsbord, lavet af ejeren. I forgrunden ses en betonbænk, i baggrunden de indbyggede skabe af Viroc fiber, der kombinerer træets fleksibilitet med betonens tekstur. På bænken ses nogle håndlavede læderpuder.

Uden at påvirke omgivelserne

Huset er på 130 kvadratmeter og det skulle tilpasses vejen, hænge sammen med tegnestuen, passe ind mellem træerne og ikke for tæt på skellet til naboen. Derfor fik det denne spændende udformning.
Der blev udgravet en rektangulær form på omkring 40 kvadratmeter, som blev delt i to. På øverste etage, i niveau med vejen, er det en åben planløsning. Her findes entré, opholdsstue, køkken og spisestue. På etagen nedenunder ligger badeværelse og soveværelser, der hver især vender ud mod en lille udendørs, overdækket gang.
“Ved at arbejde med begrebet fortætning, skabte jeg nye rum uden at påvirke omgivelserne. Det er lidt som i små landsbyer, hvor bygninger ligger meget tæt på hinanden og er forbundet med stier. I mit tilfælde er der en sti af sten der løber langs huset, der forbinder huset med tegnestuen, indrammet af arealerne udenfor.”
Det unikke udseende og de materialer der er anvendt, passer perfekt til det landskab det ligger i.


Udefra er huset en rå cementmonolit. En moderne natursten. Et levende materiale, ekspressivt, der trækker årstidernes skiftende lys indenfor.

Udnyttelse af pladsen

Interiøret matcher facadens rå udseende. Væggene er pudsede, men ikke færdige og det afspejles i det rå, polerede betongulv. Der er anvendt lærketræ til både vinduesrammer og døre. Indenfor er de få møbler, udelukkende produceret af egetræ, alle blevet specialfremstillet til huset. Viroc (fremstillet af presset fyrretræ og beton, der både er fleksibel og stærk), er brugt til alle indbyggede skabe, for at kunne udnytte 100 % af den plads der var til rådighed.
“I dag er vi i stigende grad mere vant til at designe mindre rum,” påpeger arkitekten og fortsætter: “Vi studerer oftere hvert lille hjørne for at få det meste ud af de rum, vi tegner. At arbejde med mit eget hus på den måde, var en god praktisk øvelse,” siger han.

MINI 6 1024x683 - Maleriske omgivelser
Det store soveværelse med åbning ud til en lille terrasse.

Tænkt på det hele

Alt her har sin plads. Alt er vigtigt, og der er ikke noget overflod. De eneste rigtige møbler er spisebord og -stole samt sofaen. På øverste etage har huset to store ruder: det ene ved indgangen, og det andet på den modsatte side ud mod søen, der smukt indrammer landskabet. Og alligevel beskytter betonvæggen huset fra de nærliggende træer, de mange åbninger ud til lyset, og de arkitektoniske hældninger i landskabet. Desuden peger Jerome på glasvæggene der omgiver huset, der fanger lyset og afspejler det i interiøret. Huset er åbent mod himlen, og der kastes derfor masser af lys indenfor. De små udendørs terrasser omkring huset, forlænger boligarealet ud i naturen, hvilket giver beboerne en rigtig god mulighed for at nyde de skiftende årstider. •

Enkelheden afspejles i den naturlige luksus

Michel 1 - Enkelheden afspejles i  den naturlige luksus

Designer og skaber af ekstraordinære indretnings­ideer, parisiske Arnaud Masson, åbner dørene til sit eget hus i det livlige kvarter Châtelain, i Bruxelles.

Projektet blev afsluttet i foråret 2017 og resultatet er en sammenlægningen af to rækkehuse samt en tilbygning, der samlet set ender i et hus til én familie på 650 kvadratmeter. Denne fantastiske renovering, er resultatet af et tæt samarbejde mellem Arnaud Masson (leder af entrepre­nørfirmaet Permis de Construire), arkitektfirmaet K2A fra Bruxelles, en håndfuld lokale håndværkere samt en moderne og meget talentfuld kunstner.

Hvis det kun var facaden der skulle renoveres ville det have været nemt. Men faktisk er samtlige gulve og vægge samt taget og tilbygningerne ud mod havesiden, en del af den fuldstændige renovering. Den var nødvendig for at skabe plads til det lækre interiør, hvis luksus afspejles i husets ekstreme enkelhed.

Overgangen mellem by og bolig frigiver en bestemt følelse, og den mærkes tydeligt her lige så snart du træder ind; naturlige materialer og rå indretning samt masser af plads. Det er smagfuldt enkelt blandet med raffineret skønhed. Ud over den imponerende entré, giver de store træstammer gæster en følelse af ydmyghed.

Naturens varme fylder rummene

Arnaud var træt af kedelige genstande og moderne designs kølighed, og forsøger at gå tilbage til et grundlæggende naturligt udtryk. Til charmen ved små ting. Indretningen, som både er krævende og følsom, forløses af en æstetisk dimension, der giver en beroligende atmosfære.
I tråd med Wabi Sabi-filosofien (en 500 år gammel japansk filosofitradition, som løst oversat betyder ’at finde skønheden i ødelagte eller gamle ting’) består dette univers af jordiske og organiske former og mørke farver. En radikal modsætning til den sterile interiørstil, der næsten ses overalt.
Langt fra syntetiske materialer, genopdages naturen, såsom lerbelagte vægge der er pigmenteret mørkebrune og mættet med linolie, røgfarvede egetræsgulve, hvis eksklusive farve er speciallavet til dette hus. Andre steder er der anvendt pastellone (et naturprodukt oprindelig fra Venedig baseret på lime og marmorpulver, red.). I køkkenet og på badeværelserne er anvendt et materiale der hedder tadelakt. (Tadelakt er en urgammel overfladeteknik fra Marokko, hvor man komprimerer og polerer en kalkholdig jordart med en glat sten. Dette
resulterer i en tæt og skinnende overflade, der kan anvendes udendørs og indendørs, red.).
Tilstedeværelsen af disse enkle jordiske ’skatte’ resulterer i et næsten primitivt udtryk. Et udtryk der i vores tid ofte forsømmes, men her giver det plads til reflek­sioner – en sær følelse af lyst til at berøre tingene og dufte til dem.
Vi er på et sted, der er patineret, udsmykket og beriget i modsætning til moderne arkitektur, der ofte nedbryder og aldres hurtigt. Indretningen er afbalanceret og udmunder i en luksuriøs, ryddelig og intim indretning.

Michel 6 1024x683 - Enkelheden afspejles i  den naturlige luksus

Egetræsmøblerne er designet af Arnaud Masson sammen med K2A og produceret efter mål af den belgiske snedker Recob – og resultatet smelter flot sammen med rummet. Køkkenet skjuler alt det man normalt ser stå fremme i et køkken.
Pejsen der er placeret i køkken/baren, genspejles i det sorte glas der er monteret på ydersiden af køkkenbordet. Uden noget synligt gelænder, fremstår trappens trin som en intim invitation til etagen ovenover, hvor familiens værelser ligger.
Heroppe på gæsteværelset, er sengegavlen blevet dækket med et gråt linnedstof som, understreger det rolige. Soveværelset er designet i mdf-plader og malet mat sort, der efterlader en med den form for ’biblioteksfølelse’.
Badekarrets organiske form er udført i tadelakt og inviterer nærmest til afslappede oplevelser.
På badeværelset er bruseren indrammet med glasvæg- og dør. De flotte trækasserne (igen tegnet af Arnaud) placeret på en lodret, rå stålstang, skjuler alt det man nu engang bruger ved en tur under bruseren.

Moderne arkitektur udfordres

Bygningen (der er placeret i haven) indholder et 7 meter højt vindue, monteret i et enkelt stykke (og som teknisk ikke var en nem opgave). Det tilfører en høj grad af harmoni og enkelhed, fordi hele haven trækkes ind gennem vinduet. Samtidig er størrelsen på haven rigtig god, takket være sammenlægningen af de to rækkehuse.
På øverste etage er der ligeledes monteret en lille terningformet tilbygning. Udenpå den, er der på den nederste tredjedel, monteret spejle der smukt genspejler omgivelserne.
Her i dette hus respekteres Feng Shui-princippet, og den moderne arkitektur udfordres af den elegante helhed og beskyttende enkelhed dette hus blidt svøber omkring de mennesker der befinder sig i det.
Arnaud valgte at invitere graffitikunstneren Ted Nomad ind i set hjem og gav ham frie hænder til valg af motiv. Den endte i et gigantisk abehoved på væggen længst nede i haven. Ted lod sig inspirere af de høje træer og spillede på stemningen i en urban jungle som denne.
Både inde såvel som ude, mærkes den frie livsstil og bemærkelsesværdige æstetik (fak­tisk helt ned til de mindste detaljer), og alt hænger diskret sammen her i hjertet af den belgiske hovedstad.

Vintage & Boheme

ChaletJ 1 - Vintage & Boheme

Hvordan bevarer man følelsen fra dengang den oprindelige gård lå her? Det gør man med meget enkle justeringer og lækre detaljer. Her er det lykkedes ejeren at holde fast i det enkle for at leve et moderne genbrugsbevidst liv.

Midt i mellem de høje bjerge, tæt på Megève, ligger denne tidligere gamle gård (der kan dateres tilbage fra 1870) i næsten 2000 meters højde. Da den nuværende ejer Lionel Jadot (der bl.a. er indretningsarkitekt) allerførste gang så den, var han ved at få et hjertestop – på den gode måde.
“Jeg blev straks tiltrukket af den meget enkle gård, og den gammeldags stil den udstrålede. Det var faktisk grunden til at jeg besluttede at købe den. Som samlingspunktet for familien når vi enten holder vinter- eller sommerferier sammen. Og mit højeste ønske var at beholde den, som den var, og det gjorde jeg ved at genanvende så mange ting så meget som overhovedet muligt,” siger Lionel.

Sommer og vinter

Denne region med sine ærefrygtindgydende bjerge og dale samt Europas højeste bjerg Mont Blanc – er en del af den fantastiske udsigt fra Lionel Jadots chalet. Han og familien kan nyde udsigten fra de store vinduer og det gør de.
Megève, som de fleste kender som et skisportssted, er en by med en befolkning på omkring 5.000 indbyggere og hvor vintersæsonen normalt kører fra november indtil slutningen af marts. Men om sommeren er Megève-området et ideelt sted for vandreture, med de vilde blomster, bær og svampe i engene, de smukke fyrre- og lærketræer i dalene og de synlige klippetoppe.

Det rå træ

Fordi gården igennem en længere periode slet ikke havde været benyttet, tog det Lionel Jadot næsten to år at få liv i den igen. Det samlede areal er omkring 300 m2 med højt til loftet, der er op til 15 meter oppe på den øverste etage … og der er i alt tre etager.
Alt træ i huset er lavet af Mélèze træ (et lærketræ der oprindeligt kommer fra Savoieregionen) og der er brugt så meget af det eksisterende træ, som Lionel overhovedet har kunnet genbruge. Den måde Lionel har valgt at benytte træet på, er, var at bruge det ubehandlet – det fremstår fuldstændig ligesom det er savet op for få øjeblikke siden. Så brædderne blev blot tilpasset lofterne og vægge. Andre steder er anvendt et produkt der kaldes Mortex, som er en speciel betonblanding, der kan smøres ud og kommer i mange forskellige farver.
“Mit største ønske var at beholde det oprindelige udtryk. Mest fordi jeg hader den nyere restaureringsstil hvor man skifter alt ud, så mange af de oprindelige sprækker og revner i træet er her stadig.”

ChaletJ 9 1024x681 - Vintage & Boheme
Lampen i loftet er af messing, marokkopuderne i læder er fra Marokko, den gamle læderstol er vintage og puderne er fra hele verden sat sammen med gamle kelimtæpper.

Det enkle liv

“Oprindeligt blev det at bo i bjergene, først og fremmest betragtet som værende funktionelt. Så det var vigtigt at bevare det. Jeg ville dog også gerne tilføje en mere moderne
energibesparelse, der samtidig tog udgangspunkt i hvordan man boede dengang. Denne
type gårde er faktisk meget simple. Helt rektangulære og uden dikkedarer. De dyr der levede på gården var geder, får eller køer, her var masser af hø og mange generationer af mennesker – alle levede under det samme tag.” Så gården er både blevet brugt som kostald, som lade og til beboelse. Ideen har han videreført lidt på den måde, at det hele opvarmes nedefra – blot udført mere moderne – for nu er ingen dyr på den nederste etage (i kælderen hvor der er værelser nu) der kunne give lidt varme. Og som erstatning for høet på loftet, ses nu den store opholdsstue og køkkenet.

Tænker på naturen

Her skulle opvarmes udelukkende ved at bruge af et solcelleanlæg. Det blev installeret på taget af det lille anneks foran hytten, der bruges som garage. Disse solceller producerer elektricitet og bidrager til opvarmningen af hytten. Som supplement er der dog installeret en varmtvandsbeholder der oplades fra solcellerne, men også tilsluttet el hvis noget svigter – så vi altid er i stand til at få varmt vand. Væggene er isoleret bedre end normalt. Overalt i huset er der tredobbelte termoruder, et andet meget vigtigt element for klimaet i huset. Der er også en ventilation, der giver mulighed for permanent at genbruge den varme luft i stue/køkken.

Italiensk mosaik i køkkenet

Omkring indretningen af chaletet var det mere tilfældigt end planlagt, mest på grund af Lionels samlermani – noget han har gjort igennem mange år. Det er vintagestoffer blandet med stoffer fra Rumænien, Tibet, Ungarn og Indien der ses på puderne i sofaerne. Eller sågar foran vinduerne som gardiner, hvor de blot hænger med en sort snor trukket gennem et øje sat i stoffet. Der giver sammen med de mange skind en afslappet, måske endda lidt tibetansk atmosfære.
Alt i badeværelset er genbrug eller fundet lokalt, bortset fra det store badekar i sten fra Aquamass. Køkkenelementerne er fra 50’erne og 60’erne (genbrug naturligvis) og bruges også til at skjule det moderne køleskab og andre køkkenting. Det er bare en del af den proces, som Lionel sætter stor pris på – bevar det gamle.
“Det er nu efterhånden en del år jeg har opkøbt gamle kinesiske møbler og svensk vintagedesign fra 50’erne som jeg virkelig godt kan lide,” siger Lionel og fortsætter: “Det eneste forsøg på nutid, er uden tvivl Bisazza mosaikken, der er brugt som bordplade og på siderne/fronten af køkkenet. Det gyldne bidrag fra mosaikkerne er som en lille lysende sol der kommer ud af skyerne.
Jeg ønskede at lave noget, der kunne bringe folk sammen omkring køkkenet. Jeg synes det gyldne lys det udsender, er en god kombination sammen med det rå træ. En anden sjov detalje – synes jeg – er træ­skufferne med håndtag formet og hånd­malet af en italiensk gadehåndværker fra Sienna. Jeg er faktisk meget glad for den positive energi der udstråles fra køkkenet,” siger Jadot.

ChaletJ 6 1024x681 - Vintage & Boheme
Fra stuen er der en fantastisk udsigt over til Mont Blanc. Her er det etniske og bohemede udtryk ret tydeligt. De to hvide lænestole er svenske fra 30’erne, over hvilke det er blevet kastet et blødt skind. Der er en grå flannelsofa, et lille vintage sofabord fra 70’erne, en kinesisk bord ved vin­duet, koskind, puder, Napoleon den III lænestol og loftet (tættest på vinduet) hænger to kinesiske lanterner med pærer i.

Nøglen til verden

“Genbrug er min nøgle til verden. Og når det drejer sig om mit personlige hjem, er det meget lettere at kunne genbruge, end når jeg arbejder for mine klienter ude i deres hjem. Folk har altid gode hensigter, men de er ikke altid miljøbevidste nok. Mit standpunkt er, at intet må smides væk. Uanset hvor det kommer fra. Genbrug, upcycling, tilpasning. Det er næsten altid muligt på en eller anden måde at bruge eksisterende. Det er enkelt og ærligt,” siger han.
Som lyskontakter brugte Lionel nogle gamle tyske af slagsen, lavet af Bakelit (en gammel, industrielt fremstillet hård plast, der dog anvendes dog ikke så ofte mere, red.) der havde det gammeldags udseende han søgte. Lampeskærmene i stuen er alle lavet af genbrugsmaterialer, som Lionel har udskåret og givet sin firkantede form. De er fastgjort med
kæder til loftet. Det samme gælder udsugningen over komfuret som genanvendte dele fra en gammel pejs.
“Og hvordan overlevede en landmand dengang? Med det han havde ved hånden, resten var han nødt til at opfinde. Så gør jeg også,” smiler Lionel.

Se det store billede

Lionel Jadot er en autodidakt interiørdesigner, der har lært det med tiden. Men han er også filmproducer. Det gør ham måske lidt atypisk i forhold hvordan man tænker indret­ning. Han kan lide at opfinde og genopfinde, bruge sin hjerne på ideer der udspringer af kreativitet – også gerne dem der tænkes udenfor boksen.
“Det eneste jeg har forsøgt er, at komme så tæt på ånden og livet i de lidt øde land­distrikter her i bjergene, og holde mig langt væk fra “pastiche” (fra fransk og kan oversættes som at undgå at kopiere eller efterligne andre ting/værker, red.) som jeg hader. Jeg ønskede at finde genstande, der fortæller historier og skabe et sted der ikke en dekoration eller ligner et showroom. For hytter i bjergene findes der tusindvis af, men mange ser altså ens ud indeni, og jeg ville bare gerne kombinere det naturlige med en voksende respekt for livet og bevarelse af det der nu er tilbage. Og vi bliver heldigvis flere og flere, der ikke ønsker at bidrage til verdens permanente ophobning af affald,” slutter Lionel.

Nysgerrig af natur

Objets 1 - Nysgerrig af natur

Historien begynder med en nærmest grænseløs passion for naturen og dens forskelligheder. For allerede som barn passede Pierre-Emmanuel insekter og indsamlede fossiler til sit eget værelse. Som tiden gik og han begyndte at rejse verden rundt, startede ideen til at sammensætte sit eget “nysgerrigheds kabinet”.

Objets 4 1024x683 - Nysgerrig af natur
Den varme glød fra Andrew Martin sofaen med Union Jack flaget passer godt sammen med det læderbetrukne sofabord (er faktisk en gammel russisk gymnastikbænk) samt det mørke gulv og den grå sofa. Her med ryggen til hjørnet ud mod haven anes en mellemgang der adskiller stuen med køkkenet. I den høje mellemgang står familiens spisebord.

Huset havde ingen charme

Da Pierre-Emmanuel og Lilau i 2005 første gang besøgte huset, var det de så, en gammel gård, der i 90’erne var blevet renoveret til et hus der kunne rumme en familie på fire. Det der umiddelbart mødte dem, var nogle utiltrækkende betonvægge og cement­løsninger; en malet facade i beige-pink og gamle træskodder ved vinduerne.

“Overraskende nok havde dette hus absolut ingen charme og det indre passede heller ikke til vores krav,” siger Pierre-Emmanuel.
Men parret kunne godt lide det faktum, at huset lå placeret i udkanten af Lyon – her var meget roligt og skolebussen stoppede kun 3 minutter væk fra huset.
“Men det, der virkelig fik os til at tage beslutningen, var, at huset var fuldt eksponeret for aftensolen samt at det ikke havde noget direkte naboer. Vi var efterfølgende heller ikke i tvivl om at huset kunne ændres til vores smag. Alt kan ændres, und­tagen solens rytme og som alle ved er solned­­gangen bemærkelsesværdig uanset hvor i verden man bor henne,” siger Pierre- Emmanuel.

Objets 5 1024x683 - Nysgerrig af natur
Køkkenet er i mørkt træ og den blå/grønne vægfarve er kun med til at bevare det kølige udtryk. Til venstre står to barstole så det er muligt at være med i køkkenet uden at lave noget.

To plan rummer det hele

Da de startede op med renoveringen, havde parret overhovedet ikke travlt. Hele familien boede nemlig hos Lilaus bedstemor.
Så det første år gik med færdiggørelsen af selve husets struktur sammen med en arkitekt, og det andet år gik primært med at få rummene gjort klar. Og alt er lavet om.
De lavede der ud over en tilbygning der udvidede stuen og ekstra rum blev tilføjet på første salen, så der blev plads til de seks børneværelser de havde brug for. Samtidig med udvidelsen af stuen, blev selv den jord der var foran huset også jævnet og nivelleret, fordi her oprindeligt lå en bakke der skrånede en del.
“Fra starten af havde vi meget konkrete idéer om hvad vi ønskede at opnå: ingen arkitektoniske runde former; en stor central plads til at rumme et spisebord på 3,5 meter; en zink facade; seks børn soveværelser, to badeværelser og et meget selvstændigt pla­ceret forældresoveværelse,” fortæller Lilau.
“Vi ved, at vores familie har et variabelt antal af mennesker! Så vi havde brug for et hus, hvor vi kunne være både to og 18 mennesker. De forskellige dele af huset skulle derfor være i stand til at leve uafhængigt af hinanden, uden at skabe en tom plads et eller andet sted.
Det er grunden til, at børnene bor ovenpå med eget badeværelse og tv-stue. Og vi, forældrene, er på stueetagen med vores eget badeværelse og vores tv-stue. Så hjemmet lever, selv når en etage en dag er tom for børn,” smiler Pierre-Emmanel.
Da parret og børnene endelig flyttede hen mod slutningen af de to års renovering, stod alt klart – inklusiv væggenes farver. Så det var et perfekt, næsten blankt lærred. Klart til at byde Pierre-Emmanuel og Lilau sans for særheder indenfor.

Objets 12 1024x683 - Nysgerrig af natur
Pierre-Emmanuel spiller gerne klaver og det gør han her.

Arbejde og fritid er en pærevælling

“Vores interiør er faktisk vores ideelle showroom. Vi kan virkelig godt lide de objekter vi skaber, og vi elsker at leve omgivet af dem. Vores hjem er fyldt med “skatte” fra vores forskellige rejser fremvist i forskellige
indstillinger – fra moderne til barok.
Vi kan ikke adskille vores udsmykningsstil fra vores arbejde. Vi rejser verden rundt i jagten på ting der er ud over det almindelige og bringer det tilbage til vores butik og vores hjem,” forklarer Pierre-Emmanuel.
Og således er udsmykningen aldrig stationær, eftersom parret ofte ændrer og udvælger forskellige nye objekter.
“Alt er udskifteligt. Det vigtige er at have en dekoration, der er i live, baseret på lidenskab til øjeblikket. Antallet af ting er ikke interessant i sig selv. Og alt kan bruges. Det ligger i måden det sammensættes på,” fortæller Lilau. Det gælder også spejle, lænestole, sideborde, malerier …
Alt i parrets hus ser ud til at være blevet valgt og placeret lige der hvor de er, for at styrke deres fælles lidenskab.
“Belysning/lamper er vigtige synes jeg, de sætter tonen. Min præference går i øjeblikket på vores “lokomotivlampe” (en messinglampe) og de tre klokker i loftet over spisebordet. Begge meget udtryksfulde,” forklarer Lilau.

Føle sig godt tilpas

I hele huset ses det samme mørke gulv, for at give det indvendige en lejlighedsfølelse og på den måde samle udtrykket.
“Vi er stolte af at have formået at skabe et hjem, der passer til vores familie, arbejdsliv og vores smag. Det er vitterlig designet af os, og derfor passer det nok også ret godt til os! Jeg kan lide at være på terrassen ved solnedgang. Jeg elsker at sidde tæt på ilden om vinteren. Vi har et hektisk liv som iværksættere og en stor familie, og vores hus er en kilde til afslapning. Jeg kan især godt lide det her er et reelt familiested. Når vi er få spiser vi ved baren i køkkenet, men kan nemt være 14 spisende ved spisebordet… det går ud på at føle sig godt tilpas,” forklarer Lilau.