Lifestyle – Side 2

marts 5, 2019april 6, 2020

Bridge House Down Under

Dette berømte hus i Melbourne blev renoveret af arkitekt Stephen Jolson, næsten 60 år efter det blev bygget.

Tilladelsen til at ændre et af de mest fremtrædende huse fra en af Australiens største arkitekter, ville få de fleste til at ryste på hænderne. Når det så drejer sig om det strukturelt udtryksfulde ‘Bridge House’ (opkaldt efter dens dominerende ellipseformede truss af metal) af Robin Boyd (1919-1971), kunne forventningens tyngde sagtens være knusende.

60 år er lang tid

Arkitekt Stephen Jolson fortæller: “Både Robin Boyd Foundation og kommunen var meget praktiske omkring det. De sagde: “Hvis du kan foretage dine ændringer uden at bringe integriteten i det oprindelige design i fare, så støtter vi dig.”
Han nedtoner vanskeligheden ved arbejdet med Boyds 60 år gamle arkitektur, samtidig med at han skulle imødekomme en ung families ønsker, hvor ord som kreativitet, klavertimer, vinaftener og wi-fi var betydningsfulde faktorer. Men han vil hellere tale design, og forsimple metaforen fra bygningens navn ved at beskrive sin praksis og tilgang. “Der var meget at bygge bro over”, siger han og minder os om, at der er gået seks årtier siden det blev færdigbygget i 1955, så både teknologier, planlægningsproblemer, livsstil, kønsroller, klimaforhold og komfort har ændret sig radikalt.

En modernistisk perle

Stephen Jolson forandrede flere områder af Russell Boyds oprindelige kileformede plan, med ønsket om at efterlade en mere åben struktur. Huset er møbleret med luksuriøs enkelhed, og de allerede eksisterende møbler produceret til huset blev bevaret i opholdsstuen.
Men lad os vende tilbage til 1953 for bedre at forstå, hvorfor Boyds ‘Bridge House’ berettigede til en fredning. Designstemningen på det tidspunkt i Melbourne var en af geometrisk taktløshed, strukturel eksibisionisme og stærk kritik. Boyd var en af periodens mest tydelige stemmer, indflydelsesrig lærer og arkitektonisk eksponent. Som partner i Grounds, Romberg og Boyd (dannet i 1953), og en del af en af australiens mest berømte kunstdynastier, genskabte han synet på det lille ‘forstadsslot’. Boyds argument om, at den ‘essentielle helhed’ ikke skulle underordnes bestemte egenskaber – fordømmende destilleret i titlen på sin bog ‘The Australian Ugliness’ (1960) blev indbegrebet af ‘Bridge House’. Det var en ekstraordinær designløsning til de meget begrænsende forhold på et dramatisk skrånende jordstykke. Med sin innovative planlægning og strukturelt dristige forsøg, blev huset betragtet som en modernismens perle i Melbourne.

Ingen ændringer af stålkonstruktionen

Vi spoler hurtigt frem til 1980’erne og her tilføjes yderligere plade til de tre etager, fordi en anden ejer ønskede et mindre udtryksfuldt formsprog. Den del skulle også ind i arkitekt Stephen Jolsons ligning. Men han tog sine holistiske briller på og restaurerede den oprindelige struktur af stål, udskiftede trævinduerne med nye pulverlakerede stålmodeller, samt flyttede hoveddøren uden at flytte eller ændre nogen former for metalkonstruktioner.

C Bridge 4 1024x684 - Bridge House Down Under — Jolsons ide med det skulpturelle egetræsindkapslede cirkulære kælderrum tilfører endnu et unikt strejf til huset.

Jolson brugte en del tid på at få det nødvendige overblik over de mange ideer, udarbejdede derefter detaljerede planer for hvordan de skulle indarbejdes, for derefter at fastlægge løsningsmulighederne. Pladsen til et forrådskammer fordobles for at give plads til datterens udfoldelser indenfor keramik, musikrummets mur af spejle skubbes til side og en bar dukker op bag, en skydedør i køkkenet skjuler hylder med service og skåle, og de specialdesignede radiatorer går næsten i et med omgivelserne.
Boyd udtænkte to eliptiske stålrammer til at understøtte de længdegående vinduer (et revolutionerende system han udviklede sammen med virksomheden Stegbar, som stadig eksisterer den dag i dag) – det gav nemlig den maksimale udsigt fra soveværelset.

C Bridge 7 1024x684 - Bridge House Down Under — Jolson slog flere værelser sammen i forhold til Boyds oprindelige kileformede plan. Han restaurerede den originale stålkonstruktion, erstattede vinduesrammerne med nye pulverlakerede stålmodeller og fik specialfremstillet sorte radiatorer, der er skjult lodret langs stålvinduets rammer. Huset er stadig møbleret med mange af de eksisterende møbler. Gårdhaven anes ude til venstre.

I badeværelset skabte Jolson en kølig hule, gulvet blev belagt med italienske fliser fra Signorino Tile Gallery og pakket ind i bølgende vægge. Han specialdesignede også det æggeformede badekar.
Synligt allerede fra hoveddøren, blev køkkenbordet udført med egetræshylder. Det går videre til musikrummet, hvor Joshua Yeldhams 2012-maleri Lion Island – Pittwater og en massiv egetræslampe designet af Dan Yeffet og Lucie Koldova for Brokis, blot understøtter det brede spektrum af okkerfarver.

Modernitet er ikke et øjeblik

Selvom han kunne være gået all-the-way med en hyldest til interiørstilen fra 50erne, som ofte passer godt til Boyds bygninger, lavede Jolson en low-key løsning, der dog alligevel bringer huset ‘tilbage’ – blot på en mindre bogstavelig måde. Hvad ville Boyd mon sige til det?
“Vi har givet bygningen lov til at trække vejret igen,” siger Jolson, og indrømmer brug af lidt flere materialer end mesteren måske ville have tilladt. “Men jeg tror, han ville have værdsat vores styrkelse af hans hensigt og vores engagement – for modernitet er en udvikling, ikke et øjeblik,” slutter han. •

LIFESTYLE/LIVING

marts 5, 2019april 6, 2020

Villa Roccia

by Fein

I anden halvdel af 1900tallet, var Mario Campi en af de mest repræsentative arkitekter for den såkaldte “Scuola Ticinese”. Campi blev født i Zürich, men meget af hans arbejde blev bygget i området omkring Lugano i Italien. han arbejdede sammen med Franco Pessina, men arbejdede fra 1996 og frem til sin død i 2011 alene. Han opnåede international berømmelse og selv om Villa Roccia er dateret tilbage til midten af 60erne (da han var i de tidlige tredivere), er det et af de mest intense eksempler på hans rå men alligevel poetiske udtryk.

VillaR 2 1024x683 - Villa Roccia — Bemærk hvordan gulvet aldrig kommer helt ud og berører væggene – på den måde er vandets strømmende tilstedeværelse både synlig og hørbar.

Det var oprindelig tegnet til kunstmaleren Felice Filippini, der slog sig ned her med et smukt studio vendt mod nord (der som alle ved altid trækker det bedste lys ind). Efterfølgende blev Villa Roccia næsten brutalt omdannet af den næste ejer, musikeren Alexis Weissemberg – (en af de bedste pianister i vores tid, som
Herbert Von Karajan sagde om ham). Men han var bestemt ikke opmærksom på arkitekturen. Adskillige år gik der før villaen – som udefra ser ud til at hænge på en klippe, bygget ind mellem vejen og bjerget med kig til søen – fandt nye ejere, som forelskede sig i arkitekturen, og så alle dets kvaliteter.

Nænsom restaurering

Udefra er det svært at forestille sig, hvad der sker indeni huset: de meget specielle rumfornemmelser, den spektakulære sammenhængskraft, den ekstreme nærhed til naturen og rummenes smukke åbenhed.
Udtrykket domineres af de cementbelagte lofter, der i sin næsten brutale og præcise geometri, præger samtlige overflader. François Droulers og Chiara Costacurta, ejerne af villaen, kunne dog godt forestille sig det oprindelige udtryk og se bort fra de uheldige justeringer, som musikeren havde givet stedet. De har genoprettet de skjulte lofter, træ- og betonvæggene, med en nænsom restaurering (der ikke har været helt billigt). Samtidig blev villaen udvidet, så grundalrealet blev større og der blev tilføjet en lille pool, nærmest placeret som ved et præcist, kirurgisk indgreb.

VillaR 7 1024x683 - Villa Roccia — Med over fem meter til loftet, er der et smukt samspil med det udendørs liv. I denne store stue står en farverig skulptur af Pino Urbano og et par Barcelona daybeds af Mies Van Der Rohe.

Tæt på naturen

Villaen breder sig ud på tre etager: du ankommer til studioet, soveværelserne til børnene, gæsteværelser og swimmingpoolen; et niveau op af trappen åbnes op til den store stue med glas i loftet, spisestuen og køkkenet ved siden af. Og endelig den øverste etage, med forældresoveværelse og det tilhørende badeværelse, der med store glasdøre vender lige ud i naturen.

VillaR 10 1024x683 - Villa Roccia — Møblerne er designet af Studio Droulers, bl.a. den store sofa og de fløjlsbeklædte lænestole. Der står også et blødt bord i midten af rummet – med dobbelt funktion – det kan fungere som både bord og siddeplads. De to sorte rør fungerer som lamper og er med til at bevare det industrielle islæt.

Fokus på materialerne

François Droulers fortæller: “Vi arbejdede sammen med et ekstremt kompetent team. Arvingerne fra Campi-studiet, som lå inde med de oprindelige tegninger, mine søstre Nathalie og Virginie var inde over indretningen, Sophie Ambroise stod for haven, mens Marco Pollice har været involveret i lysvalget både inde og ude. I fyrre år havde huset været beboet af to forskellige singlemænd, nu er her blevet plads til fire børn.”
Projektets rationelle indtryk er udtrykt i en strukturel stivhed, og anvendelse af firkantede moduler, understreget af de nøgne materialevalg.
“Hvad angår interiøret”, fortæller Nathalie Droulers, “har vi forsøgt at bevare en følelse af materialitet, så vi har ikke anvendt yderligere dekorationer eller udsmykning, hvis det ikke var nødvendigt.”

Fascinerende uforudsigelighed

I det store rum er der bevidst ingen tæpper på gulvet, og hvor det har været muligt, har træet bevaret riflingen fra saven.
“Arkitekten Mario Campi havde etableret et stærkt og direkte forhold mellem bygningen og den omgivende natur. Mineralske indtryk og smuk vegetation omgiver det. Tæt på klipper, grønne træer og vand, der strømmer ind i et bassin under stueetagen, og som løber igennem huset til der hvor man hoveddøren er.
“Flere steder er man faretruende tæt klipperne og det kan måske synes truende. Men faktisk kommunikerer huset kun positive energier og en følelse af velvære,“ smiler Chiara Costacurta.
Dette er grundelementet i Campi-projektet, og det er det der er så fascinerende: arkitektens rationalitet opnår originale resultater ved at konfrontere os med naturens uforudsigelighed. •

VillaR 15 1024x683 - Villa Roccia — Det store soveværelse er meget stort.
Det oprindelige loft fremstår som om det svæver, fordi det ikke støder helt op til den mørke trævæg. Herinde stå bla. lænestole fra 40erne og en seng i Empirestil. På væggen ses et maleri med religiøst tema fra 1600tallet.

LIFESTYLE/LIVING

marts 5, 2019april 6, 2020

Mesterligt indrettet

by Fein

Denne lejlighed er nytænkt og smuk, præget af forsøg med materialer og former, der forener nutiden, fortiden og fremtiden. Det er den personlige, eklektiske stil af arkitekt og designer Paola Navone, som mesterligt har kombineret sin stilistiske sans med ejernes Andrea og Feliciano Campi udtrykte ønsker.

BAR 2 1024x683 - Mesterligt indrettet — Spisebordet er kæmpe stort og alligevel har man valgt kun at placere 10 spisebordsstole der umiddelbart virker forskellige – men ved nærmere eftersyn passer de dog sammen parvist.

Hun er som en vulkan, fuld af originale ideer med en udpræget lyst til at eksperimentere,” siger ejerne om Paola, der overdrog arbejdet til hende – i starten dog med en hvis tilbageholdenhed – men til deres udtalte begejstring og beundring, kunne hun sagtens administrerende den tillid.
Valget af møbler og nogle strukturelle løsninger krævede personlig indgriben fra Andrea og Feliciano, der foretrak at arbejde i synergi med designeren snarere end at overlade det indvendige design kun til hende.
“Alle Paola Navones forslag var underlagt vores tilsyn, og nogle gange afviste vi hendes valg, og når vi var uenige kom vi gerne nye løsningsforslag, som vi betragtede som værende mere i tråd med vores måde at tænke eller se tingene på, og hver gang viste Paola ekstrem tålmodighed og professionalisme. Hun var omvendt også rigtig god til at komme med ideer til vores ideer eller geniale alternativer.
Vi har i høj grad beundring for hendes talent, men også hendes ydmyghed og ikke mindst tykhudethed – i vores øjne er hun en genial kvinde, langt fra den velkendte, lidt arrogante fremtoning nogle arkitekter/designere kan have,” mindes Andrea.

Tænkt over det hele

De oprindelige murstensvægge, de imponerende synlige træbjælker, de skjulte tapper, den svævende første sal og de massive skabe og dominante hvide farve, blødes op af stærke kontraster, såsom gulve og møbler, der sammen bidrager til, at definere rummet og dirigere øjnene de rigtige steder hen.

Alternativ entre

Indgangen er gennem en jerndør (lavet af en lokal håndværker), der fører ind i et stort åbent rum på 500 kvm som lejligheden er på. Inden man er inde, går man dog gennem en kort korridor domineret af flere “Manana” lamper fra Design House Stockholm – der står tæt på rad og række – vagtsomme og årvågne overfor de besøgende der måtte komme.

Andrea h - Mesterligt indrettet — Paola Navone

BAR 1h - Mesterligt indrettet — Paola Navone

Ufatteligt langt bord

En af de ting der fylder meget i stue/opholdsområdet, er det store “Ancient Table” lavet af Swamp Kauri (en dyrebar og forhistorisk, yderst sjældent stykke træ). En autentisk DOCG skat fra New Zealands North Island, produceret for italienske Riva 1920. Bordet hører til en del af samlingen “Ground Zero – Ground Heroes” oprettet efter terrorangrebet på de to tårne.
Over det meget store og ret pompøse bord, hænger 5 cylindriske pendler af Mark Eden Schooley – lette, lyse og luftige – som giver et lidt mere elfenbensfarvet lys.
Omkring bordet er samlet en eklektisk “krone” af farver og materialer af forskelligartet oprindelse.
Stolene der indrammer det flotte bord, er alle forskellige fra hinanden. Og alle nemme at vedligeholde og her blandes materialer som træ, jern og stål og resultatet er boligejernes uophørlige søgen rundt på loppemarkeder og i antikvitetsbutikker.

BAR 10 1024x683 - Mesterligt indrettet — Dette er stuen – som ligger til venstre når man kommer ind. Gangbroen er et genialt element der har givet luft og mange muligheder. Detaljen med at samtlige brædder på gangbroen er valgt afskåret i forskellige længder, tillægger blot stedet yderligere charme.

Rum i rummet

I de mørke gulve, der er lagt i hele huset, ses tydeligt træets årer også her er der virkelig tænkt nyt. For under spisebordet, møder træet et ’tæppe’ af sekskantede cementfliser, i en mønster der minder om en bikube. Fliserne er designet af Paola Navone selv, blev produceret af Carocim i Marokko og lavet i tre forskellige nuancer af grå.
I samme område, med den hvide sofa lavet af Paola Navone for Linteloo, opdeles rummet i levende zoner for at skabe et “rum i rummet” – et miljø, hvor man kan læse og slappe af.
Med meget personlige nips og ting som små borde og ting, der er fulgt med fra ejernes mange rejser.

Den industrielle stil slås fast her

Køkkenet er skjult bag en halvmur og høje smalle vinduer, der minder en om formandens kontor på en fabrik. Det er dette miljø, der mere end noget anden slår den industrielle stil fast. I køkkenet består det hele mest af farven grå og rustfrit stål – fra væggens farve, over køleskabet til emhætten. En undtagelse er den hvide marmorvask igen skabt af Paola for Opinion Ciatti (der har mange spændende produkter på samvittigheden, red.), og de smukke grønne krukker der står ud mod stuen. På gulvet i køkkenet ligger en genkendelse i form af de sekskantede fliser, der også er anvendt inde i boligen under spisebordet.

Åbent med masser af luft

Soveværelset ligger nærmest i forlængelse af stuen sammen med badeværelset. Det er ligesom endnu en udvidelse af rummet i rummet, en følelse af kontinuitet, som fastslår ejernes smag for luftige og åbne miljøer.

Bad og soveværelse i et rum

Badeværelset er tænkt som et brugbart snarere end et intimt rum, og alle sejl er sat for at sørge for ens mere intime øjeblikke også forsødes med smukke ting. Igen ses cementfliser designet specielt af Paola Navone (også produceret af Carocim i Marokko), et vintagestil badekar fra Water Monopoly (i London), mens Doppio Zero håndvasken fra Flaminia, hviler på et bord lavet af håndmalet genbrugstømmer oven på ses plade af grå sten. Ovenover hænger et klassisk vægspejl, “Vittoria” for Casamilano … lavet af, ja Paola Navone.
Den hvide himmelseng, der er købt hos en antikvitetshandler, har et firkantet men samtidig meget let udtryk. De runde lamper på sengen sider er ret interessante: en sort metalstang med en lampeskærm, der rejser sig op i luften, stående på deres strømledninger og dermed narrer øjet på en skæg måde. Garderobeskabe og dermed tøjet gemmes væk inde bag de lange, hvide gardiner.

Ikke ens skåret

Adgangen til første salen, er op ad den nærmest scenografiske, let skjulte trappe, der omkredser første salen på begge sider, sat flot i scene af den skulpturelle tilstedeværelse fra den ikoniske Gyrofocus pejs skabt af Dominique Imbert tilbage i 1968 – som er helt ubeskrivelig flot.
Sammen med gangbroen, der langs væggene, praktisk talt omringer rummet. Adgangen hertil er som nævnt via de to symmetriske trapper, der bare anes gennem de to metalpaneler, som giver en fræk lyseffekt takket cirklerne i metalrammerne.
Heroppe er der anvendt det samme træ som i stueetagen og de enkelte stykker træ er med vilje afsluttet med en uregelmæssig afskæring, så de i første omgang lidt forvirrer beskueren. Denne geniale løsning er Paola Navones og ikke noget vi har på redaktionen har set andre steder.
En tilgang der virker meget opblødende og forfriskende.

Arm i arm på gangbroen

Så begynder en spadsereturen rundt, hvor man faktisk kan gå to og to sammen, om vinteren mødes man af varmen fra pejsen, der inviterer dig til at stoppe, ellers kan du blot lade dig kærtegne af de to “Nabuck” lænestole (fra Paola Navones hånd) for Baxter, og bare nyde livet og slappe af.
Lige over ses (faktisk over hoveddøren), en lang reol – faktisk næsten væg til væg – kun afbrudt af en trædør, der oprindeligt kommer fra nogle gamle arkiver i Bruxelles og købt på et loppemarked – men det
viser det den raffinerede æstetiske sans ejerne har, ikke kun i valget, men også i den måde de arrangerer de forskellige objekter i reolerne.
Fortsætter man langs gangbroen dukker skriveborde, vaser, malerier, stole og ikoner af forskellige stilarter op.
I sandhed en lille perle hvor det hele hænger rigtig godt sammen og efterlader en med mange gode indtryk – ganske enkelt mesterligt indrette. •

LIFESTYLE/LIVING

marts 5, 2019april 6, 2020

Kreativ oase

by Fein

Vi købte lejligheden i maj 2015 af en forfatter, og vi elskede den ved første øjekast. Den næsten magiske stuk, der går gennem hele lejligheden, rosetterne samt loftshøjden på 3,30 meter, gjorde, at den var svær at sige nej til,” fortæller Louise.

Her bor

Louise sammen med sin mand Anders og deres datter Adele, i lidt over to år. Louise arbejder med medicinsk laserterapi og bogholder for sin mand Anders, der arbejder med kapitalforvaltning. Lejligheden er 135 kvadratmeter, ejendommen er fra 1894 og ligger på Östermalm.

Men mest af alt var de vilde med området. Tæt på Djurgården, hendes arbejde, Östermalmstorg, indkøbsmulighederne, alle restauranterne og caféerne langs vandet på Strandvägen. Derudover er Louises mor vokset op i selvsamme bygning, så det gjorde det også lettere bare at tage beslutningen.

Skitser på papir

”Lejligheden var i rigtig god stand, da vi købte den og har faktisk været i boligmagasiner før med den tidligere ejer, men vi valgte at renovere alt fra gulv til loft, da det ikke var i vores stil, og vi ønskede at alt skulle være nyt og friskt,” siger Louise, der har en stor interesse for indretning og ønskede derfor at sætte et personligt præg på deres hjem.
Tidligere boede de i en fin toværelses, men valgte at flytte til noget større, da de både manglede skabsplads, ønskede at leve i en lejlighed, der hang bedre sammen, og allervigtigst – de havde planer om familieforøgelse.
Louises mand havde et stort ønske om at deres køkken skulle være mørkt, og den var de begge med op. De begyndte at undersøge markedet for mørke køkkener og fandt det de søgte hos Poggenpohl. Sammen med de stilfulde armaturer fra Buster & Punch, det sorte ‘Nero Marquina’ marmor og deres eget vitrineskab fra Tumba Glass, fik køkkenet det personlige præg de søgte. Faktum er, at det meste af boligens indretning er tegnet af dem selv, og de startede bare med nogle skitser på et hvidt stykke papir.

Ingen hvid bogreol

De valgte et røgfarvet spejl i køkkenet, til at tage de små sprøjt fra madlavningen, fordi det gav en cool effekt. Efterfølgende fandt de så ud af, at der er en detalje, der undertiden anvendes på pubber, så berusede gæster tror de ser mere friske ud end de egentlig er.
”Det lyder måske lidt mærkeligt. Men nu forstår vi bedre hvorfor ingen går hjem i tide fra vores fester,” griner Louise.
Nu drømmer hun om glasdøre i køkkenet, med sprosser i mintgrøn. Selv om det mørke køkken stadig holder, er der nu behov for lidt farvespil, mener hun.
Da parret flyttede ind, var der i stuen en kæmpestor hvid bogreol fra gulv til loft med en utrolig mængde bøger i.
”Den første tanke var ‘wow’ – så mange bøger har vi slet ikke, så det er vi nødt til at få lavet om. Men i stedet for at fjerne den, valgte vi at male den mørkegrå og sætte en masse spejle op ved siden af den, og skære huller til et maleri og et tv.
Væggen overfor bogreolen var en enkel, hvid mur, så vi hængte et billede op, som ifølge vores venner symboliserer vores liv, fra dengang vi ikke havde fået børn endnu,” smiler Louise.

Personligt præg

Det handler om detaljer når du skal sætte et personligt præg på dit hjem. Her har de valgt en mørk tone der går igen i næsten hele lejligheden. I spisestuen valgte Louise dog at lave et lyst, klassisk og stilfuldt værelse. Det er det rum, hvor der falder mest naturligt lys ind, og de valgte derfor lyse, elegante silkegardiner.
”Jeg har altid ønsket at have sort/hvidt tapet, men troede det ville blive for meget, hvis vi havde gulv til loft, så heldigvis var der høje træpaneler i rummet,” siger Louise.
Det 100 kg tunge spisebord har Louise selv designet og inspirationen er hente hos B&B Italia. Hun brugte tre forskellige virksomheder til udførelsen af arbejdet; en snedker-, en sten- og en glasvirksomhed.

Hyggelig atmosfære

I soveværelset mener Louise, at tæpper og tekstiler er altafgørende, hvis man skal skabe den hyggelige følelse af hotel. Gulvene i lejligheden har mange timers arbejde bag sig. De hyrede en håndværker, der planke for planke kæmpede sig gennem lejligheden for at lægge et perfekt sildebensparket.
”Både i vores soveværelse og i vores datter værelse, er gulvtæpper dog et must,” fortæller Louise.
På badeværelset har de valgt store mørkegrønne stenfliser, der flot møder gyldne detaljer. Kommoden er egen design og giver plads til opbevaring.
”De enorme spejle fremhæver badeværelset på en spektakulær måde. Spejle er gode hvis du vælger en mørk indretning i rummet, men vil undgå at rummet føles lille. Det krævede faktisk otte mænd at få det kæmpe spejl båret og sat op, men det var det værd.”
”Jeg udvikler konstant på detaljerne i vores hjem, dels fordi jeg synes det er sjovt, men også for at det skal stå lidt skarpere eller varieret. Jeg synes vi har fået skabt en hyggelig atmosfære og varme med hjælp fra tekstiler, belysning, duftlys og blomster. Det vigtigste for mig er, at dem der kommer her, er velkomne og føler sig afslappede. Det er heldigvis også nogle af de ting folk nævner, når de besøger os,” slutter Louise. •

LStock 6 1024x683 - Kreativ oase — Knapper, håndtag og lampe er fra Buster & Punch. Bordpladen i sort marmor fra Bror Thörner. Vitrineskabet i glas er fra Tumba Glass med unikke beslag fra Buster & Punch. De gamle lamper er genbrugsfund.

LStock 7 1024x683 - Kreativ oase — og J. Baker. Barvognen og det persiske tæppe er købt på auktion hos Bukowskis. Lænestolen er fra Ruth & Joanna. Sofabordet fra Englesson. Gardinerne er bestilt hos engelske Jane Churchill, der kun sælger tekstiler og tapet.

LIFESTYLE/LIVING

marts 5, 2019april 6, 2020

Havudsigt á la carte

by Fein

Formålet med ethvert hjem må være at føle sig afslappet og glad når du er i det. Og ‘Willa Aawa’ ligger så vidunderligt et sted, at familien forståeligt nok nyder at bo her.

Man kan næsten fornemme bølgeskvulpene inde i huset, og når natten falder på, anes små pletter fra lysene på krydstogtskibene ude i horisonten. Stilheden og naturen kombineret med dette hus, gør det til et sted, hvor man hurtigt glemmer det travle hverdagsliv.
“Den første gang min mand og jeg stod på disse klipper – ved siden af hinanden – vidste vi det. Uden at sige et ord. Dette var stedet, vi har søgt efter i løbet af årene. En fabelagtig strand, flotte klipper, fyrretræer, skærgården og helt uforstyrret. Men selv om det måske ligger afsides, er her en asfalteret vej, en sauna tæt på vandet, en carport og et bådhus! Købet af grunden måtte igennem en krævende budrunde men med heldet på vores side, fik vi endelig grunden og dermed muligheden for at bygge vores drømmehus,” siger Katja og Simo samstemmende.
Det eneste der manglede var huset – og saunaen. Som erfarne bygherrer gjorde parret deres drøm til virkelighed på lidt over et år.

På landskabets vilkår

De første man møder, når man træder ind over dørtrinnet på ‘Willa Aawa’, er havudsigten. Faktisk er hele huset tegnet sådan, at havet har hovedrollen praktisk talt alle steder i huset.
“Jeg elsker, som det første om morgenen, at ligge i sengen og bare beundre himlen og havets naturlige skønhed; opsuge energi og styrke til den dag der går i gang når jeg rejser mig,” smiler Katja.
Et vigtigt punkt i processen omkring planlægningen var at skabe en sammenhæng interiørmæssigt. Familiens tidligere indretningsstil var fyldig og blød. Denne gang ønskede de en indretning med enkle løsninger, der indfangede nuancerne fra den omkringliggende natur.
“Vi overvejede derfor, hvilke gamle møbler og hvilke nye, vi ville indrette vores hjem med. Jeg vil helst ikke have så mange ting i mit hjem længere. Så det der bare optog plads og ingen mening gav – røg ud. Når du har det, du virkelig har brug for, er det nemt at holde orden. Alt, hvad en person virkelig har brug for, er i sidste ende ikke så meget! Så når jeg fjerner alle unødvendige og overflødige ting, føler jeg mig fri og får mere energi,” fortæller Katja.

WillaA 5 1024x683 - Havudsigt á la carte — Familien nyder at spise god mad ligeså meget som de kan lide at lave den. Skoven, der starter i baghaven, er fuld af blåbær, lingonbær (minder om tranebær) og svampe, som familien bare kan gå ud og hente. Når man bor tæt på havet, kan man hver dag nyde følelsen af skønhed og afslapning, lidt ligesom den folk får i et sommerhus ved vandet når de holder ferie.

Fortryllende fredeligt

“Vi arbejder begge i byen, men allerede på vejen hjem beroliges sindet. Nu hvor vores børn er store, har vi mere tid til at slappe af og nyde livet. Opvarmning af og en tur i saunaen er næsten et dagligt ritual for os,” forklarer Simo. At varme en stor sauna er ikke noget for dem der har travlt, for det tager omkring en halv time. Men den mørke sauna er en dejlig måde at slappe af på for hele familien. På saunaens bænke viskes dagen ren, og man taler om hvad der er sket i løbet af den.
Katja er en dedikeret svømmer – hele året rundt. Om vinteren tager hun en dukkert i de kolde huller i isen, og om sommeren nyder hun det bløde havvand.
“Saunaen og en svømmetur i det frysende kolde vintervand, er de bedste måder jeg kender for at øve sig i mindfulness,” siger Katja og fortsætter: “Vores børn foretrækker dog det varme vand, og vores udendørs jacuzzi er vores datter Saaras foretrukne sted. Saara starter tit sine weekendmorgener med en tur i de varme bobler. Om aftenen, når det er mørkt, er det også et dejligt sted bare kigge op på en stjerneklar himmel. Vores søn Sami har lært os hvor de forskellige stjerner står på himlen ud fra et stjernekort. Nu kan selv jeg finde Store Bjørn,” smiler Katja.

Årstidernes skønhed

“Her er naturligvis bedst om sommeren, men alle fire årstider er smukke. Man kan ikke opnå den samme atmosfære i byen. Efteråret er rigtig smukt; træerne på den modsatte strand skinner i vandet iklædt deres efterårsfarver. Vinteren er helt uden sammenligning; træerne er hvide, og landskabet er en smuk blanding af både gråt og hvidt. Foråret er så bedårende med de mange birketræer, og havet bliver krystalklart og skinnende blåt. Vi har bemærket, at havet opnår mange forskellige farver helt afhængig af sæsonen,” siger Katja.
Denne ejendom kunne vist ikke have fået bedre beboere! Her handler det om mennesker og om at være til stede; de laver god mad, bliver oppe til daggry sammen med deres venner og beundrer solen og krydstogtskibene, der flyder forbi, samtidig med at de respekterer og værdsætter naturen omkring dem. •