Bridgehampton er et lille eksklusivt samfund på Long Island. En legeplads for New Yorks elite. Her har byggematadoren Joe Farrell specialiseret sig i at bygge store voluminøse villaer i millionklassen. Som denne luksusvilla med egen golfbane på taget.
De kalder ham ”Mr. Megamansions”. Simpelthen fordi han bygger moderne faraoniske palæer i Bridgehampton og omegn. Navnet er Joe Farrell. Som regel har han her på Long Islands nordlige ende bygget luksushuse til New Yorks berømtheder og finansfyrsterne på Wall Street, der blot ligger en god times bilkørsel væk. Men denne gang var den 10.000 kvadratmeter store ekstravagante bolig bestemt for ham selv. Det skyldes måske den ekstraordinære fine beliggenhed blot nogle få meter fra Atlanterhavets kyst. En lille slentretur fra den to-etagers villa, og man kan mærke det fine strandsand mellem tæerne. Det er et ultramoderne hus, hvis konstruktion har et absolut maskulint præg. Skarpe vinkler, rene linjer og tør geometri er de designgreb, der gør villaen ekstraordinær. Trods stor erfaring med at bygge luksusvillaer til de rige og kendte, overlod Joe Farrell trygt indretningsarbejdet til den kendte newyorker-arkitekt Kenneth Alpert, der ejer KA Design Group i storbyen. De har flere gange løst designopgaver for Farrells byggeselskab.
Her er der tale om 10.000 m2 ren luksus få meter fra stranden på Long Island
”Det var en stor udfordring at skabe et designsprog til denne modernistiske villa. Ikke mindst fordi jeg ønskede at blødgøre den stringente arkitektur og snige nogle varme noter ind i bygningen. Hovedsageligt ved at lege med teksturer og farver i rummene,” fortæller Kenneth Alpert. Den farve, der spiller den største rolle i designet, er marineblå. En farve der er bøjet i et utal af forskellige nuancer – ofte i dialog med den grå farvepalet. Til sammen er dét husets kromatiske designidentitet. Det er en kombination, der går igen i møbelpolstring, puder, store tæpper (med en næsten optisk effekt) og tapeternes baggrundsnuancer.
Møblementet er primært i et moderne amerikansk design. Sofaer, borde og andet inventar er perfekt placeret i et stringent samspil med interiørets firkanter og vinkler. Især i den praktisk talt glasindkapslede opholdsstue opstår der en næsten philharmonisk synergi, der udstråler både komfort og ro. Et designmiljø, der for alvor skiller sig ud, er den arkitektoniske blok, som pejsen udgør. Den er kreeret af Aluminium Art Panels. Et New York-firma, der har specialiseret sig at skabe dekorative belægninger. I Joe Farrells villa er pejsen dækket af glaspaneler, der giver en kraftfuld effekt, der kan minde om marmor. Et særligt rum i huset er reserveret til Joe Farrells store passion: Billiard. Og naturligvis er billiardbordet helt exceptionelt. Det er både en designmæssig og teknologisk perle skabt af MBM Biliardi, der er et italiensk verdensledende firma på dette felt. Bordet – der bærer navnet ’Ziggurat’ – er konstrueret på en roterende base, der giver mindelser om de gamle egyptiske trappepyramider.
Joe Farrell elsker billard. Det er sammen med hans kærlighed til samtidskunst hans store passioner. Over alt i huset ses snesevis af værker, han i tidens løb har erhvervet sig. Især hans samling af malerier og fotokunst er med til at forstærke boligens iboende energi. Det er værker af historiske mestre som avantgardisten Roy Lichtenstein – en af popkunstens apostle. Eller nye talenter som colombianske Ancizar Marin, hvis værk ’Wall Climbers’ klatrer op ad væggen i trapperummet, der led op til husets anden etage. Det illuderer fremdrift serveret med en knivspids af ironisk distance. Elementer der komplementeres af en sølvfarvet gobelin af Philip Jeffries. Trapperummet er badet i lys fra det enorme vindue, der giver et fint view ud over haven og swimmingpool’en.
Husets fantastiske soveværelser finder man på villaens øvre etage. Her spiller lyset en stor rolle i interiøret. Lysdesignet er skabt af Robert Soneman, der er en magiker på sit område. Han har her arbejdet med såvel funktion som ønsket om at give rummet dybde og samtidig fremhæve arkitektoniske detaljer. Det er i særdeleshed et helt specielt hus, Joe Farrell har opført til sig selv. Beliggenheden fås ikke bedre – og alle interiørløsninger er fra den øverste hylde. Det rummer hele syv soveværelser, overalt er der næsten 3,5 meters loftshøjde og en elevator fører op til en elegant tagterrasse komplet med udekøkken og en fem-hullers golfbane til at perfektionere putting-teknikken. Det er rendyrket luksus yderst på Long Island. Og et hus der kræver en store opsparing. For der skal smides mindst 25 millioner dollars på bordet for at kunne købe det.
Palm Springs ligger som en grøn oase midt i Sonoran Desert i det sydlige Californien.
I den steghede Sonoran Desert ligger Palm Springs som en grøn oase. I en menneskealder har byen tiltrukket filmstjerner fra Hollywood, der her byggede ekstravagante villaer inspireret af Bauhaus-bevægelsen fra 20-ernes og 30-ernes Europa. Men det varme klima har ført til dét amerikanske arkitekter betegner som ‘Modern Desert’.
I de store Hollywood-studiers guldalder var filmstjernerne ofte underlagt en række moralske klausuler i deres kontrakter. Her blev det i detaljer beskrevet, hvad de måtte og navnlig ikke måtte foretage sig i deres fritid. Som regel var disse kontrakter gyldige i en afstand på 100 miles fra deres studier i Los Angeles. Og da ørkenoasen Palm Springs ligger 110 miles væk fra storbyen, blev byen den foretrukne legeplads for mange filmstjerner og studieledere. En tiltrækningskraft byen stadig besidder. Palm Springs ligger som et lille grønt åndehul midt i Coachella-dalen. Kun få timers kørsel fra den vidtstrakte og kaotiske millionby Los Angeles. Ørkenoasen kan prale af en af de bedste samlinger af modernistisk arkitektur i verden. Velhavende kunder fra det nærliggende Los Angeles opførte villaer i klassisk Bauhaus-stil. En byggestil der her blomstrede fra midten af det 20. århundrede.
Mange arkitekter i det sydlige Californien tilpassede ideerne fra Bauhaus-bevægelsen, der var meget på mode i Europa, og skabte en elegant, men mere uformel stil. Det behagelige klima gjorde det muligt at udviske grænserne mellem husenes indre og det udvendige landskab. Det skabte en hybrid arkitektonisk stil, der i dag går under navnet ’Desert Modern’. Palm Springs er i dag et virtuelt museum for moderne arkitektur fra midten af århundredet, der rummer verdens måske største og bedst bevarede eksempler på modernistiske hjem og historiske bygninger bygget i 1940’erne, 1950’erne og 1960’erne. Palm Springs-baserede indretningsarkitekt Christopher Kennedy åbnede i 2015 sit eponyme designstudie og butik, “Christopher Kennedy”, som har specialiseret sig i skabe moderne hjem i disse vintage-villaer med et behændigt miks af nutidige møbler, belysning og kunst.
Skarpe linjer og gylden kunst løfter oplevelsen af denne villa
Kennedy, som også er en passioneret filantrop, har i løbet af blot nogle få år blevet en af de mest indflydelsesrige designere i Coachella-dalen, hvor hans stil kombinerer det bedste fra californisk modernisme med jetset-nostalgi fra midten af det 20. århundrede. Et strålende eksempel er villaen, som han skabte til et par fra Seattle. De ønskede et andet hjem for at undslippe de regnfulde og dystre vintermåneder i det nordlige USA. Et afslappet og ubesværet sted, hvor de kunne nyde det varme vintersolskin og udsigten over de omkringliggende San Jacintobjerge. Efter en omhyggelig søgning valgte kunderne at købe denne villa med et grundplan på i alt 350 kvadratmeter. Det ligger midt i Indian Canyons-kvarteret, et område med brede gader og en bemærkelsesværdig høj koncentration af villaer fra midten af århundredet med høje palmer, der svajer i ørkenbrisen.
Til husets interiør ønskede Christopher Kennedy at spille på begrebet ørken. Ved at inkorporere marokkanske accessoires og møbler i sit design har han skabt et smukt ægteskab mellem ørkenen, der utvetydigt gør dette projekt unikt og originalt. Kennedy fortæller: “I dette projekt ville jeg lade fantasien løbe løbsk; for eksempel blev der i barloungen valgt et metallisk tapet med et stort blomstermotiv. Kombineret med de marokkanske teborde og en italiensk vintage gylden metallampe præsenterer det et samlet miks, der set som en helhed passer perfekt til den type atmosfære, vi havde i tankerne.” Der blev lagt særlig vægt på at finde de helt rigtige farver fra en palet af lagdelte neutrale farver, der spænder fra duegrå til creme, gråbrune med bløde lyserøde accenter, alle formidler en atmosfære af elegance og ro. I de to soveværelser, begge med eget bad, blev møblementet og tilbehøret omhyggeligt redigeret for at fremme følelsen af ro og komfort. Både det primære soveværelse og gæsteværelset har glasdøre fra gulv til loft, som åbner ud til terrasser, hvilket forstærker forbindelsen til det fri og de omkringliggende ørkenbjerge i det fjerne. Opmærksomheden på udearealerne er ikke blevet overset. Uderummene er blevet opdelt i forskellige områder med swimmingpoolen som fællesnævner: Et til afslapning og et andet område ved poolen til spisning og underholdning. Den sidste kommentar fra ejerne efter færdiggørelsen af arbejdet var: “Det er et sted, vi elsker. Det er afslappende, beroligende og rummer meget energi, det er blevet vores yndlingssted, vi er altid glade for at kunne vende tilbage, og vi beklager, når det er tid til at tage af sted”.
Med kloge valg og et skarpt design har Belinda Alexander skabt et ganske ukonventionelt hjem i Melbourne: En bygning der fremstår som en moderne ladebygning midt i storbyen, og som rummer mange modige og innovative løsninger.
Inspirationen er ikke til at tage fejl af. Det ligner ganske enkelt en traditionel lade, som man ville forvente at den ville se ud, hvis den lå ude i landdistrikterne langt væk fra millionbyen Melbourne. Men den ligger i storbyens østlige del, nemlig bydelen Victoria. Det nybyggede hus er naturligvis opdateret og udfylder rollen som en rummelig familiebolig til perfektion. Et hus der på mange måder skiller sig ud fra de omgivende parcelhuse. Belinda Alexander, der ejer det australske livsstilsbrand Base Supply, købte grunden for at skabe en drømmebolig til sig selv og familien. ”At renovere eller bygge huse er en af mine helt store passioner. Jeg renoverede mit første hus, da jeg var 24 år gammel. Og det har jeg gjort lige siden. Her i Melbourne var jeg derfor fuldstændig klar over, hvilket designsprog vores nye hjem skulle have. Jeg styrede selv byggeprocessen fra start til slut, og var involveret i arbejdet med at forme haven, så den passede til vores ønsker og behov. Det betød også, at jeg regelmæssigt besøgte byggegrunden og arbejdede tæt sammen med vores entreprenør. Når man kaster sig ud i et projekt af denne størrelse, er det vigtigt både at kunne arbejde sammen med designeren og entreprenøren. Og her var jeg mere end heldig,” fortæller Belinda Alexander.
Dette projekt er passende blevet døbt ’Urban Barn’ (Byladen) af hoveddesigneren Mikayla Rose fra arkitekt- og designfirmaet Heartly. Det er et nybyggeri, der er meget anderledes end de omkringliggende huse. Denne nye og moderne bolig er helt bevidst skabt med en skarp arkitektonisk kant. Men med klar inspiration fra en traditionel lade. ”Jeg ville ikke blot opføre et traditionelt nutidigt hjem til familien. Jeg vidste, at jeg her havde muligheden for at skabe noget, som vi ikke tidligere havde set i en af Melbournes forstæder. Et husdesign i stærk kontrast til den normale, ensrettede lokale æstetik. Det var her, at jeg og Mikayla Rose udviklede ideen om en minimalistisk moderne lade midt i storbyen, hvor centrale elementer er de områder, hvor familiens aktiviteter er samlet i opholds- og spisestuer, køkken og alrum. Her er der højt til loftet. Faktisk hele ni meter. Den grundlæggende ide var, at børnene kunne læse lektier oppe på deres værelser uden at miste forbindelsen til opholdsarealerne i stueplanet.”
Dette vidunderlige hus indeholder fire soveværelser – inklusive et forældresoveværelse med eget badeværelse og Walk In-klædeskab. Desuden er der på førstesalen et badeværelse til familien komplet med separat toilet. Herudover er der i stueplanet to ekstra toiletter. Bekvemt placeret for gæster, mens det andet ligger i spilleområdet, hvorfra der også er udgang til husets pool. Det centrale opholdsrum ligger med åben forbindelse til køkkenet. Herfra er der adgang til bryggers og udgang til et ekstra udendørsareal. Selv om Belinda Alexander var stærkt involveret i byggeprocessen og bidrog med input til de tekniske løsninger omkring byggeriet, var det Mikayla Rose og hendes kolleger i arkitektfirmaet Heartly, der designede selve huset og dets indretning. Under hensyntagen til grundens størrelse, beliggenhed og helhedsindtrykket i gadebilledet. Hele processen, fra de allerførste grundtanker og ideer til familien endelig kunne flytte ind, tog tre år. Og der er særdeles mange forskellige elementer i dette hus, der gør, at det skiller sig ud fra mængden. I hvert fald er det sikkert at sige, at det ikke er begrænset af samtidens mere traditionelle designparametre. Det er en række rum, der tilsammen og hver for sig får en til at falde i svime.
Åbent planløsning med teenagere i huset ”De dristige og forbindende rum i husets indre tænder en nysgerrig lyst til at ville opleve mere. Og det får man så lov til, når rummene åbner sig op med sine spektakulære dimensioner og kaskader af naturligt lys,” forklarer Mikayla Rose og fortsætter: ”Der er rum, man kan trække sig tilbage til og slappe af. Og der er rum, der kan rumme et aktivt familieliv. Alle skabt uden at gå på kompromis med de grundlæggende designideer. Om de største udfordringer forklarer hun, at husets nordvendte beliggenhed og Belinda Alexanders ønske om, at familiens udendørsliv hovedsageligt skulle ske på husets bagside, var lidt af et problem. Ikke mindst fordi det helst skulle ske uden udsigt til de ’grimme’ nabobygninger på to af grundens sider.
De forskellige dele af huset er designet med det formål at skabe forbindelse mellem de forskellige rum og deres funktioner. Desuden er der i hele designprocessen taget højde for, at huset også bebos af teenagere. ”Vi ville have en klar opdeling mellem husets forskellige funktioner. Det skulle inddeles i zoner. Men åbent. Og ikke mindst et hus som børnene kunne vokse op i med glæde, og hvor de hele året rundt kunne invitere deres venner på besøg,” siger Belinda Alexander og fortsætter: ”Jeg har en kærlighed til og passion for indretningsarkitektur. Derfor har jeg også selv stået for møbleringen. Min ven Tom Adair har skabt neonskiltene til teenagernes gaming-rum. Selv elsker jeg den skandinaviske minimalisme. Jeg er voldsomt inspireret af både skandinavisk og newzealandsk design og arkitektur.” Mikayla Rose hjalp med til udvælgelsen af nogle af de mest centrale møbler, og har omsorgsfuldt valgt en del af udsmykning, lamper og andet inventar, så det matcher den lettere underspillede æstetik i boligen. ”Interiøret er bevidst holdt på et stilfærdigt niveau, der reflekterer en moderne og nutid australsk luksusstil. Men en stil med fokus på funktionalitet og familie,” slutter Mikayla Rose.
Huset er den perfekte ramme for både familieliv og Weylandt parrets livstilsbrand.
Chris Weylandt og Kim Smiths luksuriøse hjem ligger smukt midt i Franschhoekdalen i Cape Winelands lidt øst for Kapstaden. De har noget prosaisk navngivet deres overdådige bolig med det simple franske ord: Maison. Huset er den perfekte ramme for både familieliv og deres indretnings- og livstilsbrand.
“Der findes virkelig mirakler over alt. Du skal bare vide, hvor du skal lede.” Det er en livsklog læresætning, som Chris Weylandt med stor passion og overbevisning fortæller, mens han læner sig tilbage i havestolen udenfor sit storslåede, moderne hjem i Franschhoek Valley lidt uden for Kapstaden i det sydligste Afrika. Et hjem han deler med sin hustru og forretningspartner Kim Smith, deres fire børn og en Grand Danois, der – set i lyset af deres metier – meget passende bærer navnet Eames. Chris Weylandt og Kim Smith har nemlig sammen skabt en af Sydafrikas mest succesrige indretnings- og livsstilsforretninger. Han stammer fra Namibia, hvor hans far i sin tid startede en møbelforretning. I dag er Weylandt anerkendt som Sydafrikas svar på Sir Terence Conran. Han vakte fornylig en del opsigt med udvidelsen af møbel- og interiørbutikken Weylandts i Australien – nærmere bestemt i Melbourne, som i stigende grad bliver betragtet som den uofficielle design-hovedstad på den sydlige halvkugle.
Horisonten, vingårdene og de fjerne bjerge får deres nybyggede ’container-inspirerede’ hjem til at fremstå dristigt og moderne. Her kommer husets grundelementer af glas, aluminium og beton for alvor til at fremstå som en skarp kontrast til landskabet. Det er også et hus, hvor alle konventioner har måtte vige for Chris Weylandt og Kim Smiths drømme. Her er ingen fodlister, gardiner eller døre. Men trods en modernistisk tilgang til byggeriet er arkitekturen alligevel baseret på lokale traditioner. Eksempelvis er hele husets grundplan skabt ud fra principperne i dét, som stedlige arkitekter omtaler som Cape Dutch werf, hvor bygningens forskellige områder er klart adskilt og markeret efter deres funktion. Deres hjem omfatter endda også en ladebygning fra 1796, som nu udgør en central del af deres egen private bosætning i Cape Winelands.
Ingen tænd-sluk knap Sammen har de skabt et hjem, hvor de i sandhed lever som en inkarnation af deres eget indretnings- og livsstilsbrand. Deres bolig er i praksis deres egen markedsplads. Der er ingen adskillelse mellem arbejds- og privatliv. Ingen ‘on-off’ knapper. ”Vi lever med design,” fortæller Kim Smith. ”Det er vores liv. Hver eneste lille ting i vores hjem er filtreret gennem vores designlinser.” Og hvis oplevelsen af luksus og godt design i deres butikker virker besnærende, er et besøg i deres hjem et forførende glimt gennem deres designerlinse. Et indblik som drager én midt ind i et veldesignet landskab. Først og fremmest handler det om sigtelinjerne gennem huset. Selv om boligen i praksis er spredt ud i forskellige vinger, hvor alt er arrangeret efter funktion, har formålet dybest set været at skabe kanaler, der bevidst overtaler og trækker øjet i den rigtige retning. Grænserne mellem husets indre og det omgivende landskab udviskes, så det overordnede design med en særlig filmisk logik fremtræder klart og helt umuligt at modstå.
Grænserne udviskes Dette hus rummer på én og samme tid en soliditet og en flygtig tilstedeværelse i landskabet: De store glaspartier følger stierne og mønstrene i omgivelserne. Et bevidst valg der skaber ‘billedvinduer’. Kigger man i én retning, er der udsigt til et ældgammelt knudret egetræ. I den anden retning er der frit udsyn til vidder med de oprindelige vilde græsarter, vilde hvidløg, skeblads-stauder og Iris. Og for yderligere at øge den sanselige oplevelse har Chris Weylandt og Kim Smith – hvor det har kunnet lade sige gøre – sørget for, at de store glaspartier kan trækkes fuldstændigt til side, hvilket ikke blot udvisker grænserne mellem naturen uden for og husets indre. Det går fuldstændigt i ét med hinanden.
Træ er interiørets kerne. De bærende bjælker, gulvene og de motoriserede skodder er med til at skabe flydende overgange og ensartethed i designet. Fuldstændigt blottet for billige indretningsmæssige gimmicks, er det de naturlige materialer, der går igen overalt i huset. Læder, kohuder, markante tekstiler og træ dominerer såvel vægudsmykning som møblement. Der er lagt vægt på organiske teksturer og håndlavet kunst med inspiratoriske træk fra Asien, Orienten, Sydamerika – og naturligvis også afrikansk design og tradition. Indretningen er præget af både vintage-designs og nyere industrielle kunstgreb. Det rummer en næsten øko-chik fornuft. Men på en måde der sikrer, at husets integritet ikke bliver kompromitteret. Overalt hvor ens blik falder, rummer det en perfekt balance mellem det kunstige og det organiske.
”Hvis du vil, kan du kalde det for Slow Living”. Det er i hvert fald Chris Weylandts motto. ”Vi vil have ægte tekstiler og original indretning. Og gerne mange forskellige. Vi skaber flere lag af godt design – og blander dem. Ganske som vi vil. Sommetider støder de sammen. Men vi ønsker, at vores hjem skal være et billede på den tid, vi lever vores liv i – og at vores gæster føler, at de kan se sig selv hjemme, når de træder ind i huset.” ”Enkelt, økologisk, naturligt og varmt. Med store åbne områder,” siger Kim Smith om de mål, de havde da de begyndte byggeriet af dette storslåede hus. Og dét har de i sandhed opnået. Men deres Maison er meget mere end bare det. Der er noget forunderligt over så moderne rum, der på samme tid formidler en oplevelse af historie og den gamle verdens værdier uden at sætte ønskerne om en tidsvarende bolig over styr. Resultatet er en fusion mellem nyt og gammelt. Sjæl. Integritet. Og en langtidsholdbar bolig.
Små 40 kilometer fra New Yorks hektiske menneskemylder ligger den lille by Roslyn Estates. Et lille samfund der er den diametrale modsætning til byen, der aldrig sover. Her ligger et næsten nybygget hus, der er holdt i en original Colonial Style.
Roslyn Estates, Long Island. En lille idyllisk landsby der med sine fantastiske gamle træer, småsøer og bølgende bakker står i skærende kontrast til skyskraberne og det hektiske storbyliv i New York City. Det er et lille charmerende samfund og hjem for lidt mere end 400 familier. Byen blev grundlagt så sent som i 1908 af filantropisten Dean Alvord, men fik først status som en selvstændig kommune i 1931.
Det er en by, der arkitektonisk er præget af en stor mangfoldighed. Det gælder også dette smukt indrettede hus, der blev opført i 2014. Huset blev i forbindelse med et salg gennemrenoveret og gentænkt for tre år siden. Det er opført som en tro replika af de traditionelle træhuse i Colonial Style, der præger det nordøstlige USA. Det udstråler en klassisk elegance uden, at der på nogen måde er gået på kompromis med ønsket om at give familien, der bebor dette smukke hus, adgang til al den moderne komfort og luksus, som tænkes kan.
Indretning og finish i dette 540 m2 store hus er sket med et skarpt øje for detaljerne. Det ses overalt i de fem soveværelse, fire badeværelser og opholdsrum. Her får sollyset lov til at strømme ind i rummene gennem de store vinduespartier. Overalt er der installeret gulvvarme under de massive ege-planker.
De smukke detaljer ses også i de specialfremstillede skabe, stukke og paneler. Det var indretningsarkitekten Adam Cassino, der fik opgaven med at gøre de nye ejeres husdrømme til virkelighed. Ægteparrets maskuline halvdel er en ejendomsmægler med en travl hverdag i New York, mens hans hustru arbejder som modedesigner og boligstylist. Begge har de en passion for god vin, lige som de er frygtløse globetrotters. Og når muligheden byder sig, er de ofte at finde i deres anden bolig i Boca Raton i solskinsstaten Florida.
Målet var skabe et både sofistikeret og raffineret interiør. Men det skulle stadig føles som et hjem
Møbler og andet inventar er nøje udvalgt af Adam Cassino. Målsætningen var at skabe et interiør, der både var sofistikeret og raffineret. Udfordringen bestod i, at det tillige skulle være familievenligt. En anden udfordring var naturligvis det faktum, at fruen i huset arbejder i modeindustrien. Derfor lagde han stor vægt på, at alle materialer skulle være fra den øverste hylde. Resultatet blev luksuriøse tekstiler og en farvepalette, der giver en særlig næsten royal stemning. Den monokromatiske opholdsstue er møbleret med en Michael Dawkins-sofa betrukket med dybblåt mohair-fløjl, kulsorte lænestole i læder præget med et krokodillemønster, der fremhæves af det forkromede stel. Det hele er forankret på et blåt skindtæppe fra Kravet. Rummet blev malet i en frisk lysegrå farve med en satin finish. Det gælder også de skræddersyede indbyggede reoler med paneler beklædt med Chagrin – en særlig fin bearbejdning af skind, der ofte bruges eksempelvis til bogbind. Grebene er fremstillet i nikkel. De hvide gardiner hjælper med til at lysne totalindtrykket af denne elegante stue. Puderne i lænestolene er fra Fornasetti. Som et lidt pudsigt designindslag, er de med til at bryde den lidt formelle tone i rummet.
De dramatiske valg fortsætter i det tilstødende alrum. Men her med en større fokus på at skabe et endnu mere komfortabelt opholdsrum til familien. En modulsofa fra Nathan Anthonu er blevet polstret med en hårdfør koksgrå microsuede . Designmæssigt fuldendes oplevelsen her af luksuriøse Kashmirpuder fra Rani Arabella. Barvognen i nikkel er beklædt med italiensk læder fra Giobagnara.
Et moderne interiør i et hus bygget i en klassisk Colonial Style er et perfekt match
I arbejdsværelset er væggende tapetseret med Alchemy-tapet fra Carlisle & Co, der står flot sammen med træværket, der er malet i ibenholt-sort lak. En maskulin lædersofa er overdænget med store brune og orange puder og står på et nærmest skulpturelt 3D-tæppe fra Kravet. Rummet oser af maskulinitet, der endda forstærkes yderligere, når blikket falder på den flotte loftlampe fra Ralph Lauren.
Væggene i det hvide køkken er beklædt med VZag-mosaikfliser fra TileBar. De skarptdesignede forkromede barstole skiller sig ud i dette store lyse køkken. Det smarte morgenmadsbord fra Roberta Schilling har en hvid glastop over en mørkmalet bordplade. Med de plisserede sorte læderstole er det en funktionel og praktisk indretning, hvor familien kan spise til hverdag. Men stadig uhyre ’stylish’.
I spisestuen har designeren igen givet den gas med det smukke Tatami Collection-tapet fra Phillip Jeffries. Det spiller fint sammen med de forsænkede messing striber i panelerne. Det slanke og enkle spisebord med en råhvid lakeret overflade og spisebordsstolene med deres grønne betræk skaber en perfekt sammenhæng i rummet. Lysekronen i messing er sammen med væglamperne fundet under parrets rejser i Italien.
Hvert af soveværelserne fortæller sin egen historie. Forældresoveværelset har et sofistikeret look med det kanalsyede hovedgærde fra Vanguard Furniture, der står komplet med indbyggede natborde, hvis skuffer er beklædt med Chagrin-læder. Her har designeren foretaget et dristigt valg med det dramatiske Phillip Jeffries-tapet i lilla og sølv. Et tapetdesign der er skabt til præcis dette rum, og som skaber et lille feminint touch, der bløder op for den maskuline seng. Sengelinnedet fra Frette er holdt i en sprød hvid farve med et stænk af iskoldt lilla. Det fuldender det visuelle indtryk og fungerer optimalt sammen med det florale tapet. Et tilstødende badeværelse og påklædningsrum kompletterer oplevelsen af et fredfyldt område, hvor verdens trængsel og alarm effektivt lukkes ude.
Adam Cassino og ejerne kæmpede med at finde det helt rigtige farveskema, da turen kom til indretingen af deres ældste datters værelse. Efter mange overvejelser, forslag og debatter endte det med at blive inspireret af et tørklædedesign og surfboard fra Hermès. Tæppet er i en sølvagtig blå nuance, en grå lakeret kommode og et smukt læderbeklædt hovedgærde til sengen. Og som prikken over i’et brugte Cassino et origianlt Hermès surfboard som vægudsmykning.
Ejeren opsummerer samarbejdet med Adam Cassino således: ”Hans viden om forskellige bygningsteknikker, design og arkitektur er ganske enkelt fabelagtig. Så vi var aldrig i tvivl om resultatet. Det har været en professionel indsats fra første dag.”
En feriebolig præget af nordisk minimalisme med en stærk mallorcinsk accent
I kort afstand fra den charmerende mallorcinske landsby Deià ligger dette nyligt restaurerede hus, der ejes i fællesskab af en stor nordisk familie. Et hus familien jævnligt besøger som deres faste feriehjem. Det er det lokale arkitekt- og designfirma More Design, der har stået for foryngelseskuren. ”Det var arbejde som skulle sikre, at huset kunne rumme de forskellige behov, der opstår, når mange familiemedlemmer kommer og går. Og dét på en måde så husets ’layout’ blev udformet på en både intelligent og smuk måde,” fortæller designeren Manuel Villanueva. ”Familien er mere end almindeligt designkyndige, og var vældigt involveret i hele renoveringsprocessen. Sammen har vi skabt en smuk blanding mellem deres æstetiske ønsker og vores vision om en moderne bolig i Middelhavet. Det er nordisk minimalisme med en stærk mallorcinsk accent.”
Manuel Villanueva forklarer, at den gruppe af forskellige ejendomme, som huset er en del af, daterer sig helt tilbage til det 13. århundrede, hvor cisterciensermunke anlagde et kloster i nærheden. Med tiden blev der tillige bygget et vagttårn. Men helt op til starten af det 20. århundrede blev der bygget udhuse og nye bygninger på grunden. Huset var i 1970-erne blevet udstyret med en kedelig tilbygning uden sjæl. Den gik More Design som det første i gang med at transformere. Som arkitekt og designer ser Manuel Villanueva det som sin opgave at gennemføre renoveringsarbejder på en måde, så de forskellige bevaringsværdige bygningselementer og rester af traditionel mallorcinsk arkitektur og byggetradition bliver både forbedret og bevaret. Men det skal ske på en måde, så man stadig får en let og nutidig oplevelse af at opholde sig i huset.
På den stærkt skrånende grund strækker huset sig over tre etager. Indgangspartiet sker via det midterste niveau, der også rummer køkken, spisestue, soveværelse med eget badeværelse. På den øverste etage findes husets master bedroom. Også med direkte adgang til eget badeværelse. Her er der også adgang til den store udendørs terrasse. På den nedre etage findes yderligere to soveværelser. Et af dem med køjesenge til børnene. Selv om huset kun ligger en kort køretur fra den nærliggende landsby Deià, får man hurtigt en følelse af at befinde sig højt oppe på bakkekammen. Det glider naturligt ind i landskabet, og der er skabt flere stier rundt om huset. Med dets slanke udtryk virker det som om, at det malet ind i et landskabsbillede. Nænsomt og med de fineste pensler. Fra næsten alle rum er der en fantastisk udsigt ned mod landsbyen og Middelhavet.
Den buede entredør – som forsigtigt er blevet restaureret – fungerede også som husets oprindelige indgangsparti. ”Det er formentlig den ældste del af huset,” fortæller Manuel Villanueva. Ud over at redde de gamle trædøre, blev der foran monteret et sæt buede glas- og metaldøre. Både for at beskytte træet fra vejrliget, men også så ejerne kan nøjes med at lukke glasdørene og på den måde slipper mere sollys ind i entreen. Den er i øvrigt stor nok til også at rumme både et lounge-område og spisestue. Derudover er der også blevet plads til en trappe, der forbinder entreen med huset øvre og nedre etager. Fra den store hall er der også adgang til køkkenet, der vender ud mod husets bagside. Endelig er det også på dette midterste plan, at man finder husets kompakte, men hyggelige, opholdsstue. Her leverer de store vinduespartier en fantastisk udsigt ud over Middelhavet.
Ligesom i resten af huset, er der her støbt gulve i gråt mikrocement. Lofterne er holdt i den klassiske mallorcinske buede stil. Nogle steder er også træbjælkerne synlige.
Alle bygningsmaterialer anvendt til denne restaureringsopgave er mere moderne udgaver af de traditionelle materialer, der har været brugt på Mallorca i århundreder. Det har været et bevidst valg fra More Designs side. Men også et krav fra de lokale byggevedtægter, når der er tale om bevaringsværdige bygninger. Som Manual Villanuevas kollega, Oro Del Negro, siger: ”Vores første valg er altid at gå med de tilgængelig lokale materialer.”
Lokale håndværkere har skabt alle de nøgleelementer, som var en del af More Designs plan for renoveringen. Lige fra de snoede balustre på trappens gelænder – smedet af en lokal smed – til de håndlavede badekar og vaske i badeværelserne. Køkkenet er et regulært designerkøkken skabt på stedet af snedkerne Bony Fuster og Pedro Casanova. De har anvendt genbrugs-egetræ, mens den lokale stenhugger Juan Composol har skabt de smukke bordplader fra antikke sten samlet i nærområdet.
For at maksimere husets relativt små rum, var det vigtigt at få åbnet alle områder, så der blev fri adgang ud til terrasser og balkoner. Fra køkkenet blev der skabt direkte adgang til opholdsstuen med udgang til haven. Det er med til at skabe følelse af sammenhæng mellem de forskellige opholdsområder i huset, mens det samtidig lader det naturlige sollyse strømme frit gennem huset.
I tilgift er de indbyggede møbler – bænke, sofaer og senge – særdeles pladsbesparende. Sengene har ovenikøbet indbygget opbevaring i soklerne. Også for at spare plads. De resterende møbler og øvrige interiør er holdt i en enkel stil, der ikke ’larmer’ for meget. Der er brugt naturlige materialer som træ, keramik og trådkurve.
Den overordnede følelse af interiøret er, at der her er tale om et hus, der bliver levet i. En følelse der er i harmoni med den opdaterede foryngelseskur, som selve huset har gennemgået. En kur hvor både de gamle byggetraditioner og nutidens krav til en moderne bolig til fulde er blevet opfyldt. Og en bolig der danner rammen om rolige, behagelige ferier og sjælefred.
På en klippeskrænt med direkte udsigt ud over Atlanterhavet ligger denne næsten futuristiske villa med klar inspiration fra den amerikanske arkitekt John Lautner
Ved poolen i denne skønne bolig i sydafrikanske Cape Town er det ikke svært at se, hvor inspirationen kommer fra: Den glamourøse, berusende og futuristiske Los Angeles-modernisme, som vi husker den fra 1960-1970’erne.
Omkranset af Cape Towns smukke Nettleton Ridge føler man sig hensat til et parallelt univers
Huset står som en skulptur i landskabet, mens dets indre kunne være inspireret af en flyvemaskine.
Når man befinder sig højt oppe på Cape Towns smukke Nettleton Ridge, der omgiver den forrevne Cape bjergside og kaster blikket ud over Atlanterhavet, får man næsten en oplevelse af at befinde sig i et parallelt univers. Det er også let at blive forledt til den tanke, at man egentlig befinder sig på den amerikanske vestkyst og betragter en af Hollywoods-stjernernes pragtvillaer med udsigt over Stillehavets solbeskinnede bølger. Måske Tony Starks (Iron Man) kæmpevilla i Malibu eller en eller anden Bond-skurks luksuriøse forbryderrede. Eller måske endda noget, der kunne være taget fra den fremtidsdrømmende amerikanske tegneserie om Familien Jetsons liv.
Og måske er det ikke helt ved siden af. For denne bolig, der ligger i det eksklusive Clifton-område lidt syd for Cape Town, har sine rødder i den samme arkitektur, vi finder på den amerikanske vestkyst. Huset blev opført af Lloyd Pengilly, der kan skrive tidligere rigmand, bankier og minearbejder på visitkortet. Tidligere fordi en finansiel krise tvang ham til at sælge huset. Til gengæld kan man i dag leje denne arkitektoniske perle for en pris, der starter ved 20.000 dollars per nat.
Husets design er i høj grad inspireret af den berømte amerikanske arkitekt John Lautner. Et af hans mest kendte huset er Elrod House i Palm Springs, der bedst huskes fra James Bond-filmen Diamonds Are Forever. Et andet Lautner-hus – Sheats Goldstein House – var et vigtigt element i The Big Lebowski-filmen. Det er rene L.A. ’festhytter’, der nærmest organisk hæver sig fra de klippefyldte bjerg sider, mens deres interiører smelter sammen med den exorbitante udsigt. De står som en skulptur i landskabet, mens dets indre kunne være inspireret af en flyvemaskine.
Futuristisk design
Dette Cape Town-hus har en lignende skulpturel tilstedeværelse. På en og samme tid futuristisk og næsten urtidsagtig. Bygningens svingende kurver og bølgende konturer giver mindelser om en jet-set æra. En tid, hvor lufthavne og flyvning var både glamourøst og romantisk. En tid, hvor rumrejser var et drømmende fremtidsscenarie, der fangede vores fantasi. Og en tid hvor bilen var synonymt med frihed. Det var en æra, hvor de teknologiske fremskridt og designstil udkrystalliseredes i et særligt æstetisk udtryk fyldt med optimisme, vovemod og en fornemmelse af, at alt var muligt.
Det var det lokale arkitektfirma – Peerutin Architects – der tegnede husets ydre linjer, mens Silvio Rech and Lesley Carstens Architects and Interiors tog sig af interiøret. ”Resultatet blev en fusion mellem den storslåede naturoplevelse udenfor og et fantastisk design af boligens indre,” fortæller arkitekten David Peerutin.
Han forklarer, at Lloyd Pengilly for alt i verden ville undgå endnu en kasseagtig struktur, der kæmpede med sine omgivelser. En af de største udfordringer var at tegne et stort hus, der måler 90 meter i længden og 20 meter i dybden, som ikke ville føles påtrængende i landskabet. ”Gennem alle vores dybdegående for-analyser af grunden og dens muligheder, skilte de bølgende bjergsider sig markant ud. Derfor udviklede vi en mere konceptuel ide om at skabe den samme bølgeform i husets struktur. Det kommer især til udtryk på husets forskellige etager, hvor de vender ud mod havet,” forklarer David Peerutin og fortsætter: ”Vi fandt flere enestående eksempler, hvor man havde udnyttet dette formsprog. Og vi blev ærlig talt meget forelsket i John Lautners værker. I vores design er der en direkte inspiration fra hans ikoniske arbejder. Vi har blot forsøgt at adaptere og integrere dem i en bredere arkitektonisk forståelse for dette formsprog.”
Selve huset består af fire etager. De nederste to er beklædt med sten i et forsøg på at efterligne bjergsidernes struktur og fremtoning. ”Som en bevidst og meget direkte kontrast til det solide fundament, er husets to øverste etager med opholdsrum, arbejds- og entertainment-områder, samt soveværelser designet som en lys gruppe af frie skulpturelle former, der på magisk vis binder det indre og ydre sammen. Det er som en række beton-bånd, der hvirvlende danser i vinden,” fortæller David Peerutin.
Fra vejen kommer man ind i huset via garagen. Det sker gennem en kobber-beklædt skydedør, der giver adgang til en entre, hvor der står et stort skrivebord. ”Jeg plejer at kalde det for et Moneypenny-agtigt bord, der gør, at den første oplevelse af dette hus vil være James Bond værdig. En spiraltrappe fører op til husets næste etage, der er fuldt udstyret med bar og et stort område beregnet til gæstebud. Her findes også den indendørs swimming pool og gæsteværelserne. Går man yderligere en etage op ad trappen åbenbares opholds- og spisestuer, samt køkkenet. ”Den øverste etage er konstrueret med to ”flyvende” tallerkner og en forbindelsesbro. Overfor den ’grønne plæne i himlen’ har vi placeret en festpavillon komplet med pool, spa og en nedsænket bar,” fortæller Silvio Rech.
Silvio Rech and Lesley Carstens, der selv har tegnet en række originale og konceptuelt meget vovede huse, er måske bedst kendt for deres design af Safari Lodges og hoteller. De har med disse safari-feriehuse udviklet en form for eksperimentel arkitektur, der fornemt relaterer sig til den omgivende natur og giver de besøgende en oplevelse af være en del af eventyret. Det er et stærkt, men alligevel subtilt samspil med naturen, som lige var det udtryk som Lloyd Pengilly ønskede for at fuldende det spektakulære hus ved Clifton Bay.
En opløftende oplevelse
De to arkitekter forstod straks, at oplevelsen af huset skulle være opløftende. Både fysisk og mentalt. ”Det skulle være et sted, hvor man kan hæve sig op over hverdagens normale gøremål. Huset rummer nogle af disse tidløse, endeløse og helt ekstraordinære vuer, som gør det magisk. Det er ganske enkelt larger-than-life,” fortæller Silvio Rech med stor begejstring. I en periode var deres tegnestue fyldt med LA-fotografen Slim Aarons’ billeder af glamour ved poolen, som kom til at symbolisere amerikansk modernisme lige så meget som arkitekturen gjorde. Der var også fotos af alle James Bond-skurkenes huler. Faktisk blev det obligatorisk for medarbejderne at se vintage Bond-film.
Silvio Rech forklarer, at de ikke blot ønskede at fordybe sig i tidens arkitektoniske stil. De ville også forstå essensen af denne æras glamour. ”Vi ville ganske enkelt træde ind i denne tids ’mentale rum’, hvor begejstringen, ja, nærmest forelskelsen i ufoer og rumrejser fyldte lige så meget som badetøj og pool-parties. Det er derfor, at huset – måske på grund af rødderne i Hollywood og Los Angeles – udstråler en meget filmisk opfattelse af glamour. Det kommer især til udtryk med de store buede og skrå vinduer, der minder om dem man ser i lufthavnenes kontroltårne. Det har unægtelig en stor filmisk effekt.”
Ligesom selve arkitekturen handlede deres tilgang til husets interiør selvfølgelig ikke blot om at kopiere Lautners stil. Det var mere et spørgsmål om at oversætte og tilpasse det til et nyt sted og tid. Den unge Lautner var en protégé af Frank Lloyd Wright, og ligesom sin mentor var han kræsen med hensyn til detaljeringen og materialiteten af finishen, noget Silvio og Lesley omfavnede.
”En stor del af udfordringen var at holde arkitekturen ren og skabe lange spor af træ,” siger Silvio Rech. Overalt står smukke træpaneler – meget af det med akustisk behandling – langs væggene. Det bringer en luksuriøs varme og fløjlsblød stilhed til interiøret, der står i smuk kontrast til råheden i den synlige beton.
De begrænsede materialepaletten til nogle få nøglematerialer: Rå beton i den arkitektoniske skal og smukke træpaneler i brasiliansk palisandertræ. ”Du kan bare ikke slå dets mønstre,” siger Silvio. ”Det er fuldstændig eminent.” Og så er der naturligvis de store granitplader, der forbinder huset med bjergsidens stenede tekstur. (Selv den indendørs swimmingpool er foret med marmor og granit, hvilket får den til at virke som en glamourøs stiliseret grotte.) Hvid terrazzo dækker gulvene.
Selvom de købte nogle få møbler, designede Silvio Rech og Lesley Carstens også en række skræddersyede møbler og finish til huset, herunder bardiske, sofaer, senge, skrive- og spiseborde. Mens stylingen af hjem fra 60’erne og 70’erne giver klare referencer til fly og biler, arbejdede de med ideen om at hente inspiration fra såvel moderne som mere vintage-agtige designs. Mange af de kantede, prisme-agtige og skræddersyede detaljer, de lavede til huset, ser ud, som om det er inspireret af stealth bombefly eller af ”et tidligt instrumentbræt i en Lamborghini”, som Silvio Rech udtrykker det.
Nogle af de møbler, som Silvio og Lesley fandt til huset, er fra æraen – for eksempel Platner borde og stole med sennepsfarvet polstring – mens andre er mere nutidige replika af den designfilosofi, der herskede i midten af forrige århundrede, så som Patricia Urquiolas Husk-lænestole, Tom Dixon-lamperne og endda den skræddersyede buede sofa fra SRLC. De repræsenterer alle et moderne bud på modernistisk design, der stammer tilbage fra 1950-erne.
Huset har overalt organisk forbindelse til sine omgivelser: Højteknologisk, men uden at miste jordforbindelsen. Det primære opholdsrum er designet på en måde, så det kommer til at se ud som om, at stranden neden for huset er ’sprunget op’ i huset og rekonfigureret sig selv som en plysstue. Dets nedsænkede gulv er dækket af et ”meget, meget blødt bleggråt tæppe”, som var det en luksuriøs plet sand. Frodig indendørs beplantning skubber sig op mellem trapperummets rumfang og vandinstallationer, som dammen ved indgangen. Med den kobberbeklædte væg bagved repræsenterer det noget elementært i husets hjerte. Den indendørs swimmingpool i granit føles på én gang som et mærkeligt laboratorium og en underjordisk hule.
Pool-området er designet, som det kunne fungere som enhver James Bond-skurks ønskedrøm.
Futuristisk designet badeværelse i beton og træ med dobbeltbrus og udsigt til atlanterhavet.
Detaljerigdom
De rige detaljer er også tænkt som et springbræt til den slags fester, som fotografen Slim Aarons kunne have ønsket at fotografere: En disk i den sunkne bar i pavillonens udhæng over swimmingpoolen, hvilket gør det lidt for nemt at komme videre fra en drink til at danse på baren eller springe i vandet. Baren i hovedstuen ser ud til at skrige på massive mængder af champagneglas. Det er den slags hus, hvor en fest ved poolen bliver noget af et kunstværk. Faktisk elsker Silvio Rech her at citere Lautner: ”For mig er arkitektur naturligvis en kunst, og den er ikke arkitektur, medmindre den er i live. Levende er, hvad kunst er.”
Det er et citat, der antyder, hvad Silvio Rech mener med stil, når han siger: ”Denne 60-er og 70-er Los Angeles-æra havde en så klar forståelse af, hvad stil burde være. Dengang blev design set som noget, der havde størst indflydelse på ens livsstil.”
Dette hjems hyldest til jetset-æraens modige og visionære design gør netop det: Det repræsenterer design som livsstil, arkitektur som kunst og har magten til at få enhver, der krydser tærsklen, til at føle sig som filmstjerne.
Designeren Adam Cassino har skabt et moderne Townhouse i et historisk byhus fra 1901, der oprindeligt blev bygget til en af milliardæren Cornelius Vanderbilts niecer.
For folk med en velpolstret tegnebog har drømmen om et ægte New Yorker-byhus altid stået øverst på ønskelisten. For hvor skulle man ellers bo trygt og godt midt i byen, der aldrig sover? Vi andre må så drømme os til disse eksklusive huse, som vi har lært at kende fra en lang række spillefilm, hvis handling udspiller sig i New York: Tænk bare på Sarah Jessica Parkers townhouse i Sex and the City. Eller hvad med det prægtige hus Anne Hathaway bebor i filmen Praktikanten (2015). I et af New Yorks mest prestigefyldte kvarterer – Upper East Side – ligger et klassisk eksempel på et sådant Townhouse. En gennemrenoveret og moderniseret bolig på over 600 m2. Adressen er 33, East 74th street. En klassisk New York gade der ligger et stenkast fra Central Park. Gamle vejtræer giver et roligt og venligt vue ned gennem gaden, hvor de brede trapper med smedejernsgelænder fører besøgende op til den ofte imposante entredør. Huset blev oprindeligt opført i 1901. Tegnet af den berømte arkitekt Grosvenor Atterbury i en næsten ‘neo-deco art-stil’, der var tidstypisk for New Yorks upper class. Det blev bygget til bankmanden Julian Wainwright Robbins og hans hustru Sarah Robbins, der var en af milliardærens Cornelius Vanderbilts niecer.
Og den dag i dag er det stadig et hus, der kræver en god udbetaling. Sidste gang huset blev solgt, gik det for en svimlende pris på hele 42 mill. dollars – eller næsten 300 millioner danske kroner (2016). Hertil kom så udgifterne til en omfattende renovering og nyindretning, som blev lagt i hænderne på den anerkendte indretningsarkitekt Adam Cassino. ”Opgaven var enkel. De nye ejere – en ung direktør for en multinational virksomhed – ønskede et nyt familievenligt hjem i New York. Vi var inde over opgaven allerede inden, der var skrevet under på kontrakten. Familien havde indtil da boet i en skyskraberlejlighed i Miami og ønskede et moderne, tidssvarende hjem med alle bekvemmeligheder uden at fjerne den klassiske arv fra dette fantastiske townhouse,” fortæller Adam Cassino.
En perfekt symbiose mellem det oprindelige hus og nutidens møbelkunst
Udfordringen var at skabe en hyldest til husets arkitektur, skabe plads til ejerens kunstsamling og samtidig levere rammerne for et varmt og familievenligt miljø til både forældre og deres tre børn. Løsningen fandt Adam Cassino i rummenes klassiske former og indretning i kombination med et enkelt og mere nutidigt møblement, der fremstår både komfortabelt og børnevenligt. Resultatet er blevet et fantasifuldt svar på den stil, der præger Beaux-Arts bygningerne på 44. Street i Turtle Bay kvarteret. Især stuen, forældresoveværelset og kontoret fremstår som et blomstrende interiør, der på smukkeste vis indfanger fortiden i en nutidig dimension. Stuen, der er placeret på tredje sal, er med en bredde på næsten 10 meter og et næsten fire meter højt vinduesparti ganske overvældende. Det dramatiske sceneri understreges af et meget urbant, strømlinet møblement med lave sofaer, lænestole og cocktailborde i rustfrit stål. Det brydes af øreklaplænestole i overstørrelse, gulvlamper og lysekronen, der måler næsten to meter i diameter. Det er rum, der er helt perfekt til både hyggelige familiestunder og de mere formelle gæstebud.
Sublime materialer & moderne stil fra gulv til loft
I kontrast til den mere formelle opholdsstue står soveværelset på øverste etage som et privat fristed, hvor forældrene kan undslippe storbyens travlhed og børnenes skærmydsler til fordel for et fredfyldt, monokromatisk interiør holdt i sort og hvid med et enkelt gult farvestrejf. Seng og de øvrige møbler er luksuriøse og skaber en let og luftig stemning. Adam Cassinos opgave var at skabe et indflytningsklart hjem til familien. ”Vi gik virkelig til opgaven med en grundighed, som jeg tror overraskede familien. Da de flyttede ind var alle potter og pander, glas og service, stearinlys og ja, selv vaskepulveret i vaskerummet nøje udvalgt og placeret, så det var muligt for familien at flytte direkte ind i dette storslåede townhouse,” slutter Adam Cassino. Faktisk var familien så begejstret for resultatet, at de hyrede Adam Cassinos designteam til både at renovere deres gamle lejlighed i Miami-skyskraberen og et nyt hus i The Hamptons – et yndet weekendsted yderst på Long Island
Restaureret Tekstilfabrik. Alessandra Del Sciuro ønskede sig etanderledes hjem. Et hjem der adskilte sig fra det tidstypiske typehus. Bygningen – en gammel tekstilfabrik i den norditalienske by Como – var købt og betalt. Nu skulle arkitekten Paolo Sala bare skabe den perfekte familiebolig.
Alessandra del Sciuro bad arkitekten Paolo Sala forestå renoveringen af den gamle fabriksbygning.
I bunden af Como-søens vestlige gren ligger provinshovedstaden med samme navn. En typisk norditaliensk søvnig by, hvis økonomi tidligere var baseret på især tekstilindustri. Silkestoffer fra Como var verdensberømmet – og udgør stadig en væsentlig del af byens identitet. Men for Alessandra del Sciuro er fortidens tekstilfabrikker mere håndgribelig end som så. For tre år siden faldt hun ved et tilfælde over en forladt tekstilfabrik fra 1920-erne. Det var lige, hvad hun havde drømt om. For det sidste hun ønskede sig, var et konformt moderne typehus. Til gengæld stod et råt industrielt interiør højt på ønskesedlen. Det blev den italienske arkitekt og designer Paolo Sala, der fik opgave med at redefinere det industrielle look til et mere nutidigt image, så det på samme tid bevarede tråden til fortidens tekstilproduktion og dannede rammen om en elegant bolig til Alessandra Del Sciuro og hendes familie. Udfordringen bestod hovedsageligt i valget af materialer, som ikke skulle afvige alt for meget fra den gamle tekstilfabrik. Træ, jern, stål og beton blev integreret i renoveringen med den nødvendige omhu og opmærksomhed, som i dag giver boligen både karakter og fornyet sammenhængskraft.
”Alessandra ønskede et unikt sted, hvor der var tænkt ud af boksen. Et sted der var designet som et familiehjem. Vi havde en dejligt befriende dialog om mulighederne i de forskellige rum. Ikke mindst fordi vi taler det samme sprog. Både lingvistisk og designmæssigt. Men hun gav en række klare ’instruktioner’ på, hvordan arbejdet skulle udføres. Men det skete på en samvittighedsfuld måde, der ikke var endegyldig,” fortæller Paolo Sala. Det første forbindelsesled mellem den gamle industribygning og det moderne hjem handler om jern. Det er et gennemgående element i hele boligen. Et materiale der er med til at skabe et stort ’enheds-rum’, men som samtidig er med til at afgrænse de forskellige funktioner: Entreen, hvor alt er i jern, er forbundet med et bibliotek i opholdsområdet, hvorefter det dematerialiseres i køkkenet. Jernet svinder bort ved indgangen til kælderen, hvor de enorme skræddersyede døre har samme former som entredøren. Loftet i entreen er et udtryk for arkitektens kreative ideer, hvor lyset udefra flyder ind gennem rør med prismer. Lyset er filtreret gennem prismerne, så strålerne rammer en række nicher i loftet. Lyset og farverne reproducerer til sammen et af Mondrians malerier. ”Nicherne i loftet er præcist proportioneret efter billedet, ligesom farvenuancerne er de samme,” fortæller Palo Sala.
Jern bruges også i køkkenet, der er designet af Aster Cucine. Her er det kombineret med en køkkenø i galvaniseret tinstål, der giver et slidt, vintage look. De hvide elementer er indsat i murværk på siderne for at give et komplet overblik over køkkenet. Lamperne over øen er en idé fra Alessandra Del Sciuro, som havde set dem i den italienske design guide Fuorisalone. De er produceret ved hjælp af en 3D-printer. Ved spisepladsen har Paolo Sala brudt det industrielle design ved kun at møblere rummet i hvidt. Med LessLess-bordet fra Molteni og Charles & Ray Eames Vitra-stole bringes komfort og design frem til slutningen af det 20. århundrede. Også lysekronen fremhæver kontrasten mellem den rå stil, der er typisk for et industriloft og elegancen i et moderne men stadig klassisk hjem. Det håndhøvlede gulv i italiensk valnød fra Parchettificio Toscano er gennemgående i hele huset, og tilføjer mere varme til rummet, der bliver oversvømmet med lys fra de enorme originale vinduer fra 1920-erne. Jerntrappen der fører til en mezzanin, bruges som lager for ejerens malerier og keramiske kreationer. Trappen brydes med et harpiksbelagt betonelement for at give yderligere lethed. Væggene der afgrænser boligens forskellige rum er monteret med glas. Simpelt hen for at undgå massive vægge, der går helt fra gulv til loft. Alessandra Del Sciuros to tvillingedøtre har hver sine identiske værelser. De er fremtidssikret med hver sit badeværelse – også identiske. Men med en delt bruseafdeling imellem de to rum. Forældresoveværelset er naturligvis indrettet med walk-in closet og eget badeværele.
Den grå beton brydes af en knaldrød Farve
I pigernes rum er der ekstraordinært højt op til fabriksbygningens originale lofter. Det har gjort det muligt at skabe særskilte sove- og opholdsområder, som er dedikeret til lektielæsning og vennebesøg. Et skræddersyet jernmodul adskiller områderne i rummet ved at skabe en slags mezzanin-seng. Området under sengen bruges til pigernes garderobe. I badeværelset har de valgt at sætte deres personlige præg ved at skrive en sætning på den harpiksbehandlede betonvæg. I gæstetoilettet – og i det ene af pigernes badeværelser – blev bølgepladen i loftet bevidst bevaret for at fremhæve sammenhængen med bygningens industrielle fortid. ”Vi har bevidst forsøgt at skabe en slags entropi – en styret fornemmelse af falsk uorden. De industrielle efterladenskaber er stadig fuldt synlige – men bevaret på en pæn og ren facon,” siger Paolo Sala. Forældresoveværelser optager pladsen i hele husets bredde. Naturligt lys er det centrale element, der styrer oplevelsen af rummet. Det passerer gennem soveværelset, walk-in skabet og badeværelset gennem en række parallelle vinduer. Også her er der leget med kontrasterne: harpiksbehandlet beton, et badekar støbt i beton, håndvaske i stål placeret på genbrugt træ og tapet. En lysekrone leverer sammen med antikke væglamper over spejlet lys i aftenmørket. Der er fundet mange originale løsninger – og en masse nye designs – for at få den gamle fabriksbygning til at fremstå moderne og komfortabel. ”Jeg forsøger altid at skabe karakter i mit designarbejde. Karakter og personlige skræddersyede løsninger er de elementer, der gør, at denne bolig skiller sig ud. Her er der tale om løsninger, som du – og kun du – har. Derfor var alle serieprodukter på forhånd dømt ude, da vi renoverede bygningen,” slutter Paolo Sala.
Midt Les Trois Vallées tæt på et af Frankrigs mest berømte skisportssteder i Val Thorens ligger den lille by Saint Martin-de-Belleville. Her har Chalet Signature bygget et smukt chalet opkaldt efter det 2.461 meter høje bjerg Col Du Bonnet Du Prêtre, der praktisk talt ligger i baghaven.
Blot et snebold-kast væk fra hovedhuset ligger en selvstændig hytte, en mazot, der er opført og indrettet som en hotelsuite med en ethanol-pejs i midten af rummet. Det leverer både varme og hygge efter en lang dag på løjperne. Designvirksomheden ’Chalet Signature’ i Saint Martin-de-Belleville er kendt for at skabe interiørs, der har en exceptionel høj kvalitet i såvel nybyggerier som renoveringsprojekter. I Chalet Le Bonnet du Prêtre er det indretningsarkitekten Arnaud Masson, der har sluppet sine kreative evner løs. Møblementet er skabt specielt til dette chalet. Der er klare mindelser om områdets traditionsrige møbelkunst, men med et mere moderne twist. Alle møbler er fremstillet efter Arnaud Massons tegninger af en lokal møbelproducent ved navn Martinod. Det er et chalet, hvor enkeltheden hersker. Og bygninger og interiør er skabt med stor respekt for gamle håndværksteknikker, der både leverer en direkte forbindelse til naturen uden for og en perfekt balance mellem fortiden og nutiden.
En varm og – for et sted hvor skisport betyder en hel del – funktionel entre med plads til både støvler og skijakker åbner huset sig op. Først med en trappe til førstesalen, der på imponerende vis sætter tonen for, hvad der er i vente, når man går på opdagelse i dette chalet. Skarpt designet står to nærmest monolitiske træplader, der fungerer som gelænder på trappen, som usynligt er monteret i væggen. Trappetrinene følges af en linje med en diskret ledbelysning. En perfekt integrering af form og funktion. Gulvene er dækket af fliser med et betonagtigt udtryk fra italienske Marca Corona. Opholdsområderne i hovedbygningen er åbnet til kip med blotlagt loftskonstruktion leverer en ganske særlig harmoni i møblementet. I centrum af den store opholdsstue dominerer det imponerende ildsted i stål. Det naturlige fokuspunkt er den omfangsrige skorsten, der hænger i loftet. Selve ildstedet er konstrueret, så der både er plads til brændeknuder og en siddeplads, hvor det er skønt at nyde en kop kaffe på en råkold vinterdag.
Lærketræsespalierer ved vinduerne tillader sollyset at skinne ind i rummet. Desuden er de med til at centrere fokus på bjergtoppene i det fjerne, lige som de naturligvis også er med til at sikre beboerne mod alt for nyfigne blikke udefra. De mørke bjælker i loftet fungerer som en kontrast til de sorte Gras-lamper og den ligeledes sorte metal barstole ved den lille køkkenø. Med sine to små vinduer virker spisestuen som skabt til de mest hyggelige middagsselskaber omkring et bord fyldt med bjergenes gastronomi. Køkkenet, skabt af Arnaud Masson, der åbner sig mod opholdsstuen, er med til at gøre stedet levende. I soveværelserne er væggene bag sengenes hovedgærder beklædt med uld. Det er med til at gøre det til en ægte alpin oplevelse. ”Ideen har været at skabe en tidløs fornemmelse uden at give slip på den savoyardiske charme. Vi må heller ikke glemme, at her i bjergene, sker de vigtigste ting altid uden døre,” fortæller Arnaud Masson.
