Designeren Allegra Hicks blev født i Torino, flirtede som ung med New York, men har i dag bosat sig i London, hvor hun har skabt det perfekte byhus i Chelsea til sig selv og familien. Og ikke mindst sin imponerende kunstsamling.
I London-bydelen Chelsea midt i en fredfyldt gade, der løber ned mod Themsen, ligger et hus med en enkel klassisk Georgian facade. Men man skal ikke lade sig snyde af det ydre. For indvendigt gemmer sig en overraskende bolig skabt af designeren og kunstsamleren Allegra Hick til sig selv og familien. Noget af det der gør huset så specielt, er dets proportioner – dets omfang. Og dét faktum, at det rummer en anseelig samling af samtidskunst, der indgår i en tæt dialog med en stor og vigtig samling af indisk kunst. Designeren Allegra Hicks påtog selv opgaven med at fortolke husets indre og dets muligheder. En opgave hun løste gennem sit unikke designsprog, efter at arkitekten Tony Fretton elegant havde defineret husets sjæl og karakter – og ikke mindst den rummelige opdeling af dette fantastiske hus i Chelsea. Et lille indgangsparti får en ny dimension i gårdhaven med de glaserede tegl med direkte adgang fra såvel køkken og spisestue. Herfra er der en næsten overraskende overgang til den store opholdsstue, der er oplyst via store loftsvinduer. Hele området er i grundplanet afgrænset af en stor glasvæg med et vue ud over den indre gårdhave. Overfor er soveværelserne placeret. Materialevalget er neutralt startende med de blege stenfliser i næsten alle rum. Et andet element er stål og glas, som udgør vinduesrammer og gelænderet på trappen fra stueplanet til førstesalen.
En stilfuld arkitektur og rummenes store dimensioner – der ikke er typisk for traditionelle huse i London – er her kombineret med et minimalistisk design. Allegra Hicks valgte et skræddersyet møblement, der ikke skulle kæmpe om pladsen. Resultatet er en indretning, der snarere giver mindelser om et moderne, privat kunstgalleri end et famliehjem. Men lige netop i dette tilfælde giver det god mening, eftersom Allegra Hicks er en dedikeret kunstsamler. Hun arbejdede med både respekt og beslutsomhed på at forandre det gamle georgiansk-designede hus gennem sin farvepalet med en fin sans for forskellige overflader og teksturer i tapeter og stof for at skabe en elegant stil, der på den mest perfekte måde skaber et harmonisk interiør, der ikke konflikter med møbler, der har vidt forskellig stil og oprindelse. ”Jeg stod over en næsten monumental opgave i min opholdsstue. Målet var at finde et flow i indretningen, som ville gøre den egnet til såvel de små hyggelige hverdagsøjeblikke som de mere intime med nogle få gæster omkring mig. Det skulle være komfortabelt på en måde, hvor vigtigheden af kunstsamlingen ikke overskyggede den private dimension,” fortæller Allegra Hicks. Hun har blandt andet designet et stort uldent tæppe til stuens brasilianske sofaer fra 1960-erne som med ny polstring har fået nyt liv. Ikke mindst i samspillet med de blomsterformede stålborde og de læderbeklædte lænestole. ”Jeg ønskede en opholdsstue, der var interessant uanset hvilken vinkel, du så den fra. Og en stue, hvor malerierne, marmorudsmykningen af Angelo Mangiarotti, sofaer og belysning kunne fremstå som en koordineret løsning, der fremhæver hver enkelt detalje.” Hun har bevidst valgt at undgå udsmykning ved de store glaspartier, så det ikke forstyrrer de afrundede linjer af træbordet med marmor og de enestående indiske kunstværker. De er også synlige fra soveværelser på den anden side af den frodige gårdhave.
I soveværelset har Allegra Hicks skabt et særligt harmonisk område, hvor senge, møbler, tekstiler og farver er nøje afstemt på en måde, så intet skaber konflikt med de smukt koordinerede omgivelser. På sengen har hun nonchalant spredt et Jungle-tæppe, mens det skræddersyede silketæppe stammer fra Nepal. Sengetæppet er håndbroderet i Indien. Lys og transparens samt lyse blå og blege grønne nuancer inspireret fra havens frodighed går igen i den poetiske glasskulptur, der er skabt af kunstneren Julia Condon, og som præger trappen, der fører ned til badeværelset. ”At komme ind i et hus, hvis æstetik var defineret på forhånd, har været en udfordring, der bestemt ikke har været uinteressant. Men det er lykkedes at få selv et ‘ulykkeligt’ rum som tv-stuen på første sal til at blive et hyggeligt sted at opholde sig.” Stormønstret tapet i modige farver fungerer som baggrund for møblerne, mens læderpaneler på bedste vis skjuler fjernsynet. Det ville være for let blot at definere Allegra Hicks’ design som feminint. Dét er det også. Men der er virkelig så meget andet på spil her. I hendes arbejde ses en bemærkelsesværdig sensitivitet og et interiør, hvor der altid er nye oplevelser. Og hvor det er åbenbart, at målet fra starten har været at skabe den perfekte balance.
Dette fantastiske hus i den lille pittoreske landsby Sóller på Mallorca står efter en nænsom restaurering som definitionen på den perfekte feriebolig.
Her er opskriften på, hvordan man skaber den perfekte feriebolig: Tag én del billedskøn beliggenhed, der endnu ikke er opdaget eller overrendt af turister, tilsæt én del charmerende panorama view over det omkringliggende landskab og bland det forsigtigt sammen, mens der tilsættes det nødvendige antal soveværelser med badeværelser en suite og behagelige, afslappende opholdsrum. Sidst, men ikke mindst, skaber man et par hyggelige kroge i huset, når siesta-timen nærmer sig. Udenfor er det nødvendigt med en forfriskende swimming pool, rummelige terrasser med både liggestole og et komfortabelt spisebord. Mens det hele simrer, kan familie og venner slappe af og nyde feriedagene på Mallorca. Resultatet af denne opskrift kan findes i den lille mallorcinske landsby Sóller små 30 kilometer nord for Palma. Og mere præcist i villaen Ca’n Busquera, der ligger på en lille bakkekam i udkanten af den lille maleriske landsby, der huser godt 14.000 indbyggere. Ca’n Busquera er ganske enkelt det ideelle sted at tilbringe sin ferie. Både for familien, der ejer huset – og når der er gæster på besøg. Huset er oprindeligt opført som en finca, en traditionel mallorcinsk gård bygget i sten. Der er masser af plads i og omkring villaen. Både når det er tid til fælles sysler, og når det er den stille og rolige siesta, der skal nydes.
En diskret port giver adgang til ejendommen fra den smalle gade, der fører op til villaen. Og den er smal – det er kun muligt for én bil at passere ad gangen. Akkurat som det er tilfældet i resten af landsbyen. Porten er lavet af smedejern, der er malet mørkegrøn, så det matcher husets lige så traditionelle skodder. Porten kan foldes tilbage, så det er muligt for biler og gæster til fods at komme ind på grunden via den brede port. Men når først bilen er navigeret på plads efter at have forceret porten, venter der gæsterne en rigtig øjenåbner: Langs husets sider folder en kæmpehave sig ud mod Tramuntana-bjergenes skråninger. Haven fuldendes med en eksklusiv swimming pool og en udendørs opholdsstue. Det er den første dosis fred og ro, der er med til at mildne sindet og levere en reel feriestemning. Oro del Negro og Manuel Villanueva fra More Design, et lokalt design- og arkitektfirma baseret i den nærliggende landsby Deià, blev af husets ejere bedt om at redesigne dette udendørs område. De har efterfølgende også arbejdet med en række opdateringer af huset. Men designprocessen begyndte med et grundlæggende og omhyggeligt fokus på det grove anlægsarbejde i haven. Den skulle organiseres bedre og omhyggeligt brydes op i mindre bidder. Foran villa Ca’n Busquera er pladsen belagt med grove brosten uden alt for meget fugesand, så de små, hårdføre bunddækkende planter har kunnet ’invadere’ området. Et lille fint touch der er med til at forankre huset i landskabet. Gamle stensøjler har fået bjælker placeret på toppen. Slyngplanter kravler op ad søjler og ind mellem bjælkerne. På den ene side af swimmingpoolen leverer en lille græsplæne et blødt og grønt viewpoint mod de omkringliggende bjerge. Bagtil giver en hæk bestående af oleander og bambus lidt privatliv.
Området omkring poolen er skiftevis belagt med en glat, støbt betonbelægning og områder, hvor der er anvendt flade sten fra en nærliggende flod. Det har skabt et velstruktureret men blødt gangareal, der nærmest føles som en blid omgang fodmassage. De små sten giver desuden visuel dybde og et interessant modspil til den mere ensartede støbte beton, der – når den er våd – får en næsten marmorlignende glans. Den store rektangulære swimmingpool er omdrejningspunktet for landskabsplejen – med god grund, da temperaturerne her i sommermånederne ofte stiger til midten af 30’erne. Saltvandspoolen er kantet med brede teksturerede stenplader og er i den ene ende afgrænset af en lav stenmur. Bag muren er der anlagt en lille citrusplantage, der kan tilgås gennem en buegang for enden af haven. Ved siden af pool-området er et stort indbygget bord i støbt beton – et element som arkitekten Oro del Negro især er glad for. ”Det var et kærlighedsarbejde, der skabte dette bord,” siger han og fortsætter: ”Og det bedste ved det er, at det vil forvitre og ældes på smukkeste vis – om ti år vil det se endnu bedre ud, end det gør nu.” Bag bordet, der løber langs væggen i dét, der tidligere var et udhus, er der indbyggede stensæder toppet med kanvaspolstrede siddepuder, og på den modsatte side står en simpel træbænk. En rustik træpergola over bordet understøtter et spirende planteliv og håndlavede keramiske lysrør. Dette er det perfekte sted til udendørs spisning i løbet af de lange, varme sommeraftener. Siden starten i 2011 har More Design hurtigt opbygget et ry for omhyggelig opmærksomhed på detaljer, og hér har Oro del Negro og Manuel Villanueva overvejet alle aspekter af, hvad feriegæster måtte ønske, når de investerer i en feriebolig på Mallorca. Dette udendørsområde ligger for eksempel i kort afstand fra huset. Bygget ind i et gammelt udhus, hvis endemur fortsætter direkte ud og understøtter det støbte betonbord. Det renoverede udhus rummer tillige et omklædningsrum med håndvask og toilet, så det ikke er nødvendigt at skulle tilbage til hovedhuset for at skifte til badedragten.
Resten af denne bygning er blevet omdannet til en gæstesuite ved poolen med en stor indbygget seng, eget badeværelse og metalindrammede glasdøre, hvorigennem man kan ligge i sengen og nyde udsigten til haven og poolen, før man tager en tidlig – eller meget sen – dukkert. Indgang til selve huset sker direkte via det åbne køkken og spisestuen i stueetagen. Køkkenet er elegant enkelt og ret kompakt med en smuk plade af natursten, der topper køkkenøen i midten af rummet. Bordpladerne er også fremstillet af den samme blødt strukturerede natursten med en integreret lav rektangulær vask. På tværs af køkkenets bagside er der tilføjet en forvitret træstamme på forsiden af det pudsede ’skorstens-område’, der indeholder emhætten over kogepladen. Traditionelle mallorcinske materialer er bevaret i køkkenet, og hvor det ellers har været muligt rundt om i huset: Eksempelvis de gamle slidspor på trappen, der har rigtigt mange år på bagen. Dét at bevare disse materialer – og brugen af lokale, naturlige byggematerialer når nye elementer skulle tilføjes til et rum – er typisk for arkitektfirmaet More Designs tilgang til store renoveringsopgaver. ”Vores første valg er at arbejde med lokale ressourcer og tilgængelige materialer, fortæller Oro del Negro. Det ses for eksempel i køkken-alrummet med dets rustikke flydende hylder i træ næsten frønnede skabsdøre og smukke støbte mikrocementgulve. Direkte ved siden af køkkenet er en spiseplads med indbyggede siddepladser på begge sider af det firkantede træbord. På den ene side har siddepladserne radiatorvarmere indbygget i ryggen, hvilket gør dette til et dejligt hyggeligt sted i vintermånederne, som kan være ret kolde her i Sóller. Tramuntana-bjergene står ofte med sine snehvide toppe om vinteren. Også i dette rum, og igen på en radiator langs en væg, er en indbygget sofa – det ideelle sted at slappe af, mens man chatter med kokken. Op ad en kort trappe – med stentrin, med stigrør og vægge beklædt med traditionelle mallorcinske mønstrede fliser – ligger stuen med to særskilte opholdsområder. Det ene er velegnet til socialt samvær og er orienteret omkring en brændeovn, mens et mere ’privat’ sted er perfekt til læsning og afslapning. Møblerne her er klassiske i stilen, men ved at dække møblerne med hvidt linned bevares husets afslappede feriestemning.
Længere oppe ad trappen er de private rum: Umiddelbart til venstre på toppen af trappen er en anden lille skjult krog, der er ideel til øjeblikke, hvor det er stilhed og ro, der er afgørende. En indbygget daybed er omgivet med bøger og blade. Et rum der også fungerer som en lille legeplads for børnene. Herfra er der direkte adgang til et klassisk ferie-børneværelse med tre enkeltsenge i, hvad der næsten kunne ligne en sovesal. At ligge i en af disse senge og få historien om Peter Pan læst op en stille sommeraften er måske bare det perfekte barndomsferieminde … Til højre øverst på trappen fører døren ind til et rummeligt soveværelse en suite. Det står komplet med forvitrede naturstenfliser på gulvet og de rå trælofter, der er typiske for traditionel mallorcinsk arkitektur. Badeværelset rummer More Designs unikke håndstøbte badekar og bruseniche, ’hans’ og ’hendes’ håndvaske i natursten og masser af enkle åbne opbevaringsrum. Fra vinduerne er der en smuk udsigt over haven og Tramuntana-bjergene. Bare en kort gåtur væk fra Villa Ca’n Busquera ligger den charmerende landsby Sóller med sine smukke pladser, fristende restauranter og butikker, kirker og landsbyens meget elskede gamle sporvogn, der stadig fører passagerer op og ned til Port de Sóller, der ligger ved havet nogle få kilometer borte. Landsbyen ligger smukt i en kurve af bjergkæden. En placering der føles som en blid omfavnelse. Indhyllet i de rolige omgivelser ved Ca’n Busquera er det svært at forestille sig, hvordan man nogensinde skulle rejse væk igen.
På 52. etage i Moscow Tower ligger denne fantastiske lejlighed, som den russiske indretningsarkitekt Ekaterina Koroleva har indrettet til en moderne familie, der ønskede et intimt og fredfyldt hjem midt i den russiske hovedstad.
Ekaterina Koroleva Interiors er en interkontinental designvirksomhed, som blander en elegant livsstil med nye æstetiske dimensioner. Med erfaring og en klar designvision, der spænder over mere end 20 års arbejde, har det Moskva-baserede designfirma stået i spidsen for utallige indretningsprojekter og har skabt i massevis af skønne hjem rundt om i verden i byer som Moskva, New York, Marbella og Hanoi. Hertil kommer en stribe mere kommercielle projekter. Denne Moskva-lejlighed ligger i et af de største og mest ambitiøse byudviklingsprojekter, som til dato er set i den russiske hovedstad. Måske bedre kendt som ’Moscow City’ med en central placering ved Presnenskaya-flodens breder midt i byen. Hele komplekset er desuden et af de store finansielle centre i Europa og rummer det største antal skyskrabere på hele kontinentet. Bebyggelsen – og ikke mindst denne store lejlighed på 52. etage – er i tidens ånd fyldt med high tech og et skarpt fokus på grøn teknologi. Boligen er placeret i ét af to tårne, der er navngivet efter de to mest betydningsfulde byer i Rusland, nemlig Moscow Tower og St. Petersburg Tower. Lederen af designfirmaet Ekaterina Koroleva fortæller: ”Lejligheden er designet ud fra en grundidé om at skabe grobund for ejernes internationale livsstil, rejsevaner og sidst, men ikke mindst, deres kærlighed til kunst og design. Det er et par, der er aktive i forretningsverdenen, men som også vil finde tid til mere kulturelt inspirerede hobbyer. Desuden ville de skabe et hjem til familien, som også kunne give rum til deres voksne børn, når de kommer på weekendbesøg fra deres kostskoler.”
”Lejlighedens beliggenhed med det utrolige panoramiske vue ud over millionbyen har naturligvis også påvirket vores designvalg og ønsket om at skabe noget exceptionelt. Men fordi lejligheden er så højt placeret i tårnet, var det alligevel en udfordring at skabe et interiør, der både var attraktivt og komfortabelt uden at trække noget fra den fabelagtige udsigt. Det er nemlig ofte svært at differentiere mellem rummene i interiøret i en åben planløsning. Hvert område af lejligheden skal opfylde sin funktion og skabe komfort og velvære for hvert enkelt medlem af familien,” fortæller Ekaterina Koroleva. Hendes fortolkning af ejernes ønsker kom til udtryk i et nyt layout uden at gå på kompromis med kravet om en luksuriøs indretning. Det har resulteret i et perfekt område, som familien kan bruge, når de har gæster – eller blot til afslappede aftner i hinandens selskab. I soveværelserne har det været Ekaterinas Korolevas mål at skabe en oase, hvor familien kunne undslippe den russiske ’megalopolis’.
“På væggene har vi brugt en kombination af grålige nuancer med et gyldent islæt. Panelerne er sortlakeret med detaljer i bronze, hvilket spiller usædvanligt godt sammen. Vi brugte blålige farver i kombination med sandfarvede elementer, som er inspireret af skønheden i den blå himmel og udsigten udover Moskva-floden, i hvis vand solen og himlen reflekteres. I møblementet er der valgt tre dybe og bløde sofaer fra Restoration Hardware – et eksklusivt amerikansk møbelfirma. Ejerne ville frygteligt gerne have en pejs, hvilket var lidt af en udfordring i en moderne bygning som Moscow Tower. Løsningen blev en bio-pejs, som til fulde opfyldte ejernes ønske om at skabe en intim og varm stemning i lejligheden i de lange og kolde vintermåneder. I spisestuen valgte vi et rundt spisebord og stole betrukket med fløjl. Køkkenet, der åbner sig ind mod spisestuen, er specialdesignet, så det passer perfekt til rummet. Det er gråbejdset egetræ og sortlakerede skabslåger.” I soveværelserne lød opgaven på at skabe et område, der emmer af fred og ro. Derfor blev der valgt over-sized polstrede sengegavle, der næsten når helt op til loftet. Gavle – og endda skabsdørene – er betrukket med en vintage fløjlsstof. Både for at give ro og en bedre akustik. I dagtimerne strømmer lyset ind gennem de store vinduer. Men store mørklægningsgardiner kan effektivt holde lyset ude, når der er behov for at slappe af eller sove.
Det største soveværelse er designet, så det også her er muligt at finde ro. Der er valgt elegante og fornemme materialer så som gulvet fra MaxFine i klassiske travertin-fliser, mens væggene er beklædt med Eramosa fliser med en blød sanselig overflade. Lysekronen, kunst og spejlet fra Restoration Hardward samler helhedsindtrykket og skaber den helt rigtige atmosfære i soveværelset. Det skal heller ikke glemmes, at hele lejligheden er fyldt med interessante pynte- og designgenstande, der til fulde tilfredsstiller ens nysgerrighed og behov for æstetisk nydelse. Og selv om hele indretningen er skabt med henblik på at skabe ro og balance, så sker der hele tiden noget overraskende og uventet. Alle disse fantastiske indretningsgenstande kommer fra brandet Abitant – et selskab som Ekaterina Koroleva har samarbejdet med i mange år. ”De formår at finde ting til vores indretningsopgaver, som både giver en luksuriøs oplevelse og et interiør i vores tidsånd. De forskellige kunstværker er nøje udvalgt til denne lejlighed. De reflekterer både atmosfære og farver i interiøret. Dét at udvælge kunstværker er en af de vigtigste opgaver, vi løser for vores kunder. Derfor er det vigtigt at forstå deres ønsker og ikke mindst smag – og måske ovenikøbet deres drømme,” siger hun og slutter: ”Den feedback vi fik fra lejlighedens ejere, da vi afsluttede projektet, var særdeles vigtig for mig. De var ganske enkelt imponeret over den måde, hvorpå vi både bragte intimitet og komfort ind i deres nye hjem. Vi vidste, at det var vigtigt for dem både at kunne fungere som familie og have et hjem, der ikke var en belastning for et meget rejsende ægtepar. Og ikke mindst et hjem, hvor designet tog afsæt i deres vaner og forventninger til de forskellige rum og miljøer i lejligheden.”
Sådan cirka midtvejs mellem Milwaukee og Chicago ligger Lake Geneva. Et uendeligt smukt og naturskønt område tæt på The Great Lakes nær grænsen til Canada. Her har Karen og John Hoch med nænsom hånd transformeret et klassisk landhus til en moderne sommerbolig.
Lake Geneva i Wisconsin er for amerikanere, hvad Gardasøen i Norditalien er for os danskere. En smuk sø omgivet af vidtstrakte skove. Og historisk set en legeplads for eliten i New York, Chicago og Milwaukee. Her blev der badet om sommeren og stået på ski om vinteren. Her var fine hoteller og sågar også en af Hugh Hefners natklubber. En lille pitoresk by og et naturskønt område, der tiltrak de rige og kendte fra de nærliggende storbyer. Og tilbage i 2017 fandt også Karen og John Hoch vej til denne lille særegne plet. De var faldet pladask for et klassisk stenhus, der trængte til en grundlæggende renovering. En metamorfose eller forandring fra et lidt trist og slidt interiør til en moderne og indbydende sommerbolig for familien og vennerne.
Det var en opgave, der blev lagt i hænderne på det Chicago-baserede designfirma PROjECT.interiors og Lauren Warnock. ”Villaen var oprindeligt bygget af Engerman Builders som en del af The South Shore Club. Husets ydre, grundplanet og haven omkring villaen var topklasse. Men fordi det var opført som en del af 39 andre huse i området, lod interiøret en del tilbage at ønske. Det var simpelt hen for sukkersødt og uinteressant,” fortæller hun og fortsætter: ”Familien Hoch er gamle kunder hos os. Vi indrettede blandt andet deres bolig i Western Springs, Illinois, for seks-syv år siden. Så da de købte villaen i The South Shore Club i 2017, henvendte de sig til os for at gennemføre en tilsvarende renovering. Målet var at skabe en sommerbolig for dem selv, deres to små børn, en hund og en endeløs række af familie og venner, som de vil holde ferie med i solen.”
Det var ikke nogen lille opgave, Lauren Warnock tog på sig. Alt i alt er villaen på 650 kvadratmeter og rummer to master bedrooms med tilhørende badeværelser, to andre soveværelser (også med egne badeværelser) og to legeværelser (der let kan omdannes til gæsteværelser). Hele kælderen er indrettet med gæstesuiter og private opholdsrum, hvor gæsterne kan slænge sig i store sofaer og hvile ud efter sommerferieaktiviteter ved søen.
Som chefdesigner var Lauren Warnocks tilgang til opgaven en eliminering af dét, hun kalder for cabin kitsch. ”Ikke noget med at illudere en stil, der måske nok ville passe i en bjælkehytte på prærien, men absolut ikke her i et stateligt hjem ved Lake Geneva. Stilen skulle være frisk og mere sex’et om du vil. Det er ligesom en del af PROjCECT.interiors brand,” fortæller hun.
Og det kan ses overalt i huset: De lyse kohuder, der er slynget rundt omkring på gulvene. Metallamper over spisebordet og stemningsfulde farver præger indretningen. Eksempelvis det sortmalede loft i opholdsstuen, blågrønne fliser i døtrenes værelse og det turkislakerede bord i soveværelset. Al indretning er tilpasset de enkelte familiemedlemmer. Men altid lyst og luftigt.
Ved første øjekast virker villaen ufattelig stor. Med det gjorde det også lettere for designteamet at løse opgaven i naturlige, fortløbende etaper. Først gennemgik opholdsområderne i form af stuer, køkken og spisestue en grundig renovering. De store vinduer lader lyset skinne ind i huset – og ydermere blev der skabt en ny forbindelse mellem det ydre og indre med en nyanlagt veranda.
”Det sjove ved denne opgave er, at ejerne har besluttet sig for at forandre interiøret hvert andet år. Det er som en smuk kvinde, der i bedste SoMe-stil lægger ny make-up hver gang, der skal tages et nyt portræt,” siger Lauren Warnock og fortsætter: ”Det er noget jeg sætter pris på som designer. Ikke mindst i forhold til denne villa ved Lake Geneva. Sommerhuse der er opført som et typehus, har en tendens til at se ens ud. Det gælder også byggekvaliteten. Det gjaldt også dette hus. Det grundlæggende var i orden. Men det savnede personlighed. Derfor har vi fintunet hele indretning, så det passer bedre til familien. Også når de har huset fuldt med gæster. Det handler om materialevalg, farver og en ordentlig finish. Og om de ting, du ikke ser: Smarte og kreative opbevaringsløsninger,” slutter Lauren Warnock.
Med en misundelsesværdig placering i Tramuntana-bjergene kombinerer denne mallorcinske villa en tilstræbt enkelthed I designet med en totaloplevelse af ro og velvære.
I årevis havde Mercedes og João Marques Pinto holdt deres ferier på middelhavsøen Mallorca. Og gennem alle årene havde de ledt efter det perfekte hus til dem selv og familien. ”Vi ledte efter noget, der var lidt ud over det sædvanlige,” forklarer Mercedes Pinto og fortætter: ”Vi ønskede os et hus, som vi kunne bruge hele året. Og så skulle det ligge i nærheden af en havn.” Det skulle ganske enkelt være med en beliggenhed, hvor der var let adgang til fritidsaktiviteter for både vokse og børn.
Da de endelig opdagede denne villa – nu for mere end 15 år siden – faldt de pladask for dens charmerende ydre. Villaen bliver kaldt Ca’n Marguet. Et navn huset har båret med stolthed længe før, familien Marques Pinto købte det. Det er også et navn, der antyder en lang og kompleks historie. ”Desværre ved vi meget lidt om huset historie eller de familier, som har boet her gennem tiderne. Men vi har fundet ud af, at der oprindeligt boede to familier i huset. Og så har vi fundet nogle interessante underjordiske huler, som angiveligt har været brugt til at oplagre smuglervarer for mange hundrede år siden,” fortæller Mercedes Marques Pinto.
Villaen Ca’n Marquet nyder bestemt godt af en meget privat og fredfyldt beliggenhed. Det ligger helt afsondret i udkanten af den lille landsby S’Arraco. Der er ikke langt til den lille havneby Andratx, hvor familien Marques Pinto har deres lystbåd liggende. At villaen tillige ligger indenfor de beskyttende rammer af Serra de Tramuntana (Et af UNESCO’s Verdenskulturarvsteder) gør beliggenheden til et af de mest uspolerede steder på Mallorca. ”Det er derfor, vi elsker stedet så højt, som vi gør,” siger Mercedes Marques Pinto.
Familien bor til daglig i London. Mercedes stammer oprindeligt fra Madrid, mens João kommer fra den nordportugisiske by Porto. Så ofte som det har været muligt, er de flygtet fra storbyen til deres mallorcinske smørhul sammen med børnene Victoria, sønnen João og familiens hund Pollock. ”Vi prøver på at være her så ofte, som det er muligt. Men vi er naturligvis mest glade for forårs- og sommermånederne. Og som børnene er blevet ældre, har de haft mulighed for flere og længere besøg. Vi er begyndt at være hernede i efteråret. Om sommeren inviterer vi ofte venner og familie på besøg, så ’lavsæsonen’ er en dejlig tid, hvor vi selv kan slappe af,” fortæller Mercedes Marques Pinto.
Så da huset for kort tid siden var moden til en renovering, skulle det ske med bevidstheden om, at de begge om nogle år ville tilbringe tid i villaen hele året rundt. Det var det udgangspunkt, som arkitekterne fra More Design skulle arbejde med, da de gik i gang med en grundig opdatering af den gamle villa på bjergskråningerne af Serra de Tramuntana. Det lokale arkitektfirma har opbygget en stor viden og kompetence i forhold til renovering af traditionelle mallorcinske bygninger. De dyrker de bevaringsværdige arkitektoniske detaljer og skaber spændende kombinationer med mere nutidige og afslappede løsninger.
Kombinationen af den traditionelle byggestil og et mere moderne touch var lige nøjagtig den opgave, som Mercedes og João Marques Pinto ønskede løst i Villa Ca’n Marquet. Af mere moderne installationer ønskede de sig gulvvarme i hele huset, hvilket gør efterårs- og vinterbesøg i huset mere komfortabel. Efterår og vinter kan være meget regnfulde og forholdsvis kolde. For at gøre sommervarmen til at holde ud, ville de derudover have installeret et centralt klimaanlæg i villaen. ”Men det skulle ske uden at ødelægge husets traditionelle mallorcinske byggestil,” fortæller hun. Derudover ville de også gerne have flere og større udendørsarealer at boltre sig på. På ønskelisten stod også opførelsen af en traditionel mallorcinsk pergola.
Men netop pergolaen skulle vise sig at blive en svær opgave. Til trods for deres smukke og designer-agtige fremtoning, var det svært at få helt rigtigt, fortæller Mercedes Marques Pinto: ”Udfordringen bestod i at sikre, at den i sidste ende kunne fungere i total harmoni med både naturen og villaen.” Men denne opgave løste arkitekterne fra More Design til topkarakter. ”Vi elsker det. Det er endt med at blive et meget komfortabelt sted, vi kan bruge hele året. Alle materialer – ude som inde – har et lokalt snit. Og byggemetoderne har været klassisk mallorcinsk,” fortæller hun. Arkitekten Oro del Negro fra More Design er enig med ejerne i, at nøglen til renoveringsprojektets succes bestod i at bevare bygningens ægthed og forstærke villaens rå skønhed med mallorcinsk håndværk.
Spurgt om hendes yndlingssted i huset vælger Mercedes Marques Pinto straks det renoverede køkken. ”Det har et vidunderligt vindue, der vender ud mod haven og poolområdet,” siger hun. ”Du føler, at du er ude og inde på samme tid. Jeg elsker at lave mad, og så det er ideelt for mig, at jeg kan se, hvad der sker overalt.” Nu hvor familien Marques Pintos besøger Mallorca oftere i løbet af efteråret og foråret, har de været i stand til at bruge tid på at opdage attraktionerne i øens hovedstad Palma og dens loppemarkeder. Men når de opholder sig på Ca’n Marquet i de varmere måneder, starter dagene normalt med en udendørs morgenmad efterfulgt af en tur op ad bjerget med deres hund Pollock. ”Vi nyder den smukke udsigt over øen og dens uspolerede natur. Så går vi normalt ud på båden eller bliver hjemme ved poolen. Det er svært at forestille sig en mere perfekt dagsorden på en varm sommerdag – eller en smukkere ramme,” slutter hun.
“Hvis der er en rød tråd i vores kunstsamling, må det være udtrykt i begrebet lykkelig kvalitet”.
Amy og John Phelan skabte en moderne villa på stranden ved Palm Beach i Florida. Det tog næsten seks år fra det første spadestik ægteparret kunne flytte ind med deres imponerende kunstsamling.
Palm Beach, Miami. South Ocean Boulevard for at være helt præcis. Er der mere end ni nuller på dollar-formuen, ja, så er det her, det amerikanske jet-set ynder at bygge deres eksorbitante villaer. De mondæne palæer ligger side om side på en strækning af den langstrakte ø, der adskiller fastlandet fra Atlanterhavet. Sprudlende huse med mindelser om en svunden tid.
Andre ligner Jazz Age Mansions fra 1920-erne. Og så er der – på et sted hvor øen blot er et par hundrede meter bred – bygget en moderne villa, der sine steder udstiller en vis mellemøstlig inspiration. Andre steder er det Miamis modernisme, der skinner igennem. En villa med et areal på næsten 3.200 m2. Et hus der emmer af ejernes passion for kunst – og en formue i milliard-klassen.
Villaen er designet og bygget i løbet af seks år af kunstsamlerne Amy og John Phelan, og er et produkt af et samarbejde med arkitekterne Christopher Stone og David Fox, der formåede at kanalisere parrets eklektiske smag henimod et særdeles karakterfuldt design, der er helt i sin egen verden. Muligheden for at bygge et hus fra bunden opstod for otte år siden, da parret, der ejer flere boliger, inklusive én i Aspen, var på jagt efter et sted at bo, når trangen til sol og varme blev for stor. En ejendomsmægler foreslog, at de skulle se på et ledigt græsareal, der lå mellem havet og Intracoastal Waterway på Palm Beach’s South End. For det første betød det, at de ville være i stand til at opføre deres eget drømmehus, der udover at fungere som en sommerbolig også skulle kunne fremvise kunstværker fra deres berømte samling. Men lige så vigtigt: Det gav Amy og John Phelan en chance for igen at arbejde med duoen bag Stonefox. New York-firmaet, der forvandlede parrets ejendom i Aspen fra en ulykkelig række af chalet-klichéer til en sammenhængende, harmonisk modernistisk oase. ”De er så talentfulde, og ingen udfordringer for stor,” siger Amy Phelan.
mulighed for at skabe et unikt hus: Et blankt lærred og et par engagerede og eventyrlystne klienter. ”Det er en velsignelse at designe et hjem, men det kræver naturligvis, at man forstår præcist, hvad det er, der interesserer dine klienter,” siger Christopher Fox, mens David Stone tilføjer: ”Amy og John Phelan rummer en utrolig æstetisk fingerspitzgefühl. De sætter virkelig pris på både kunst og design. Meget inspirerende. Og allerede under vores første møder, var alle mulige og umulige ideer oppe at vende.”
I sidste ende fandt arkitekterne en løsning på udfordringerne, der leverede en enestående moderne villa med klare historiske referencer, der udtrykker en beundring og glæde ved godt design, der spænder over flere århundreder og kontinenter. Udvendigt valgte de en cremefarvet portugisisk kalksten, der spiller fint sammen med Palm Beachs allestedsnærværende middelhavsarkitektur. Det giver huset et varmt og rigt udtryk. ”Kalkstenen har en næsten smøragtig tekstur, men er stadig modstandsdygtig overfor den salte havluft,” fortæller Christopher Fox. Store brise-soleil-skærme i beton filtrerer det hårde sollys, mens de bryder de solide kubikvolumener med et iøjnefaldende mønster i et nærmest mellemøstligt design. Kalkstensøjler understøtter dramatisk udkragede betonbaldakiner ved indgangen og på den bageste poolterrasse, er skabt med den antikke græske entasis-teknik med en let svulmen på midten. En stor græsplæne og forskellige haveafsnit er spredt ud omkring den store infitity swimmingpool (designet af Jorge Sánchez og Brian Vertesch). Ud over de skyhøje kokospalmer og tropiske frugttræer plantede duoen desuden et kæmpe gummitræ.
Indvendigt er det den vidstrakte udsigt ud over havet mod øst og Intracoastal (en 3.000 km lang vejstrækning langs den amerikanske atlanterhavskyst og Mexico Golfen) mod vest. Sollyset reflekteres blidt fra de neutrale toner, som Stonefox-teamet brugte i hele huset. Ikke mindst i indgangsgalleriet og stuen, hvor lofterne svæver 8,5 meter over gulvet. Møblementet er præget af de glamourøse møbler fra midten af forrige århundrede. Især Art Deco-stilen går igen. De to rum er delvist opdelt af vægge af indisk palisander, der er konkurrerer om pladsen med store værker af Ellsworth Kelly, Marilyn Minter og Jeff Koons.
”Vi har altid købt ting, der har rørt os. Ting som vi har lyst til at leve med,” fortæller Amy Phelan som sammen med sin mand startede med at samle på kunst for 20 år siden. Deres første kunstværk var et maleri af Damien Hirst med titlen ’Butterfly’. Siden da er deres kunstsamling vokset og omfatter i dag værker af store kunstnere som Takashi Murakami, Cindy Sherman, Richard Prince og Ed Ruscha. Bare for at nævne nogle få. ”Vi spreder os over alle slags medier. Men hvis der er en rød tråd i vores samling, må det være udtrykt i begrebet ’lykkelig kvalitet’. De mere mørke værker rummer ofte også et sjovt twist eller provokerende element, der får én til at tænke tingene ordentligt igennem,” siger Amy Phelan.
Amy og John Phelans engagement i kunstverden begrænser sig ikke kun til deres egne kunstindkøb. John er bestyrelsesformand i Aspen Art Museum, mens Amy samme sted er medlem af museets National Council. Og efter flytning til Palm Beach har arbejdet med fundraising for det lokale Norton Museum of Art. Sammen arrangerer de derudover selskaber og events for det lokale kunstsamfund i Palm Beach. De har endda fået arkitekterne fra Stonefox til at skabe en Disco Lounge i en separat bygning, der fremstår som en moderne kopi af de ballrooms som Addison Mizner og Maurice Fatio skabte i tiden før anden verdenskrig i den tids store Palm Beach villaer. Men de kunne næppe prale af en diskokugle med en diameter på 75 centimeter eller en næsten selvlysende bar i baggrundsbelyst Cristallo kvarsit. Men som Amy Phelan siger: ”Vi elsker at have venner på besøg. Og vi elsker at have det sjovt.”
Et gammelt gårdhus på Mallorca har fået den helt store omgang, og er blevet forvandlet til en sofistikeret – men stadig hjemlig – hjemmebase for filmskaberen Anders Halberg og hans familie.
Den svenske filmskaber og fotograf Anders Hallberg slog oprindeligt sine folder i en i lille by i det sydlige Sverige. Nu har han på sin egen måde skabt forbindelse til sine svenske rødder i sit nye hjem på middelhavsøen Mallorca. I mange år boede han i New Yorks SoHo-kvarter, hvor han ernærede sig som fotograf. Han skabte flotte billedserier til aviser og magasiner af skuespillere og andre kendte. Folk som Kate Moss, LeBron James og Dustin Hoffman. Det var også her han skabte flere prisvindende tv-reklamer for internationale brands som Cartier og Lexus. Men nok er nok. Og i en søgen efter et liv væk fra overhalingsbanen besluttede han at flytte familien til Mallorca. Han har med egne ord prøvet det meste og vendt tilbage til udgangspunktet. I de seneste fire år er han stået op med solen. ”Først fodrer jeg mine får og sikrer mig, at de har vand nok inden, vores egen dag starter. Så plukker jeg appelsiner, laver juice og morgenmad til familien inden, jeg kører drengene i skole,” fortæller han. Tiden og livet på Casa La Huerta – boligens traditionelle navn som betyder noget i retning af ’huset i frugthaven’ – er indstillet efter årstiderne og designet for at imødekomme ikke blot familiens umiddelbare krav til et komfortabelt liv, men også skabe rum og plads til venner og gæster, der måtte komme på besøg. Naturligvis blev dette misundelsesværdige hus ikke tryllet frem af det rene ingenting. At føre denne gamle landejendom ind i det 21. århundrede har krævet tid og kræfter foruden masser af kreativitet og omsorg. ”Jeg så faktisk huset første gang, da jeg begyndte at søge efter et hus på Mallorca for 13 år siden. Men det blev solgt næsten med det samme. Jeg brugte rigtig lang tid på at se på andre ejendomme rundt omkring på øen, men kunne ikke finde et, der lå så godt som dette – og som rummede så stort et potentiale. Og så blev det næsten magisk sat til salg igen. Det stod stadig urørt, og det lykkedes mig at købe det. Det må have været skæbnes vilje, der gjorde det…”, fortæller Anders Hallberg. Noget af dét, der gjorde huset uimodståeligt for Anders Hallberg var dét faktum, at det aldrig tidligere var blevet moderniseret. Det stod fuldstændigt uberørt af tiden. Efter købet fandt han ud af, at huset og grunden for næsten 100 år siden var blevet opdelt i to særskilte ejendomme, hvorfor han også forsøgte at købe den anden halvdel. ”Ejerne havde i generationer afvist alle købstilbud. Til sidst måtte jeg forhandle med syv forskellige ejere, hvoraf nogle slet ikke vidste, at de ejede et jordstykke på Mallorca. Det var en langvarig proces. En tid hvor huset i stedet blev base for vores ferier – og en tid hvor vi lærte huset at kende.” Så da handlen gik igennem, og han stod som ejer af det samlede Casa La Huerta, vidste han, at målet var at samle de to ejendomme og genskabe det som ét stort hus. Ganske som det havde stået for 100 år siden. Det var et unikt projekt og udfordring. Tidligere havde Anders Hallberg renoveret huse i både New York og i Sverige. ”Derfor vidste jeg, at det var vigtigt ikke bare at satse på det sikre, men at udforske alle muligheder for at finde unikke og specielle løsninger,” fortæller han.
Det er grunden til, at han kontaktede det lokale arkitekt- og designfirma More Design, der skulle stå for renoveringsarbejdet af Casa La Huerta. ”De var i stand til at flytte grænserne, når vi ledte efter løsninger på de udfordringer projektet stillede os over for. Desuden kunne More Design også sikre, at de lokale traditioner blev en væsentlig del af familiens nye hjem. Kernen i Hallbergs drøm om et mallorcinsk hjem – eller mere prosaisk omtalt som et ’design brief’ – var at skabe et indbydende hjem med en varm, hjemlig og hyggelig stemning. Arkitekten Oro Del Negro fra More Design var fuldstændig enig. ”Opgaven var at bevare det oprindelige gårdhus’ særlige egenart og samtidig undersøge nye innovative ideer, der kunne berige det rustikke, men komfortable liv. Det rå og solide udtryk skulle bevares,” fortæller han. Casa La Huerta var i mange år en driftig landbrugsejendom. Det ligger tæt på Santa Maria del Camí. En lille smuk by i det centrale Mallorca med en meget landlig fornemmelse, der også er hjemstedet for øens største udendørs fødevaremarked, hvor alt fra levende kvæg, lædervarer, økologiske fødevarer og oste bliver falbudt. ”Så målet var at bevare husets sjæl intakt. Det krævede langvarige, intense, men også meget kreative diskussioner om livet i almindelighed inden, vi kunne komme i gang med arbejdet. Det stod klart, at både vi og arkitekten i høj grad ville sætte den traditionelle, lokale byggeskik i højsædet. Og vi ville i så vidt muligt kun anvende lokale byggematerialer.” Arkitekten Oro Del Negro og kollegerne hos More Design har brugt årtier på at udvikle deres ekspertise for, hvad der er både praktisk, langtidsholdbart og hovedpine-frit i forhold til renoveringen af traditionelle mallorcinske huse og bygninger. Noget der både tiltrækker kunder, men som også ofte skal forklares. ”Men ikke her. Dette projekt var alt andet end kompliceret. Der opstod næsten øjeblikkeligt en symbiose af ideer og venskab. Total gensidig tillid,” siger Oro Del Negro. Derfor kan det heller ikke undre, at det færdige hus leverer en både drømmende og meget levende følelse. Det rummer en næsten håndgribelig atmosfære af fred og ro. For Anders Hallberg har det længe været et udtalt ønske at have mulighed for at have masser af familie og venner på besøg. ”Og nu hvor det er muligt, hører vi fra alle vores gæster hvor vidunderligt, de har sovet og hvor meget, de har nydt at være på besøg. Det er det bedste, vi kan ønske os. Og med syv soveværelser har vi rigtig tit overnattende gæster. Vi har ofte haft perioder på et halvt års tid eller mere, hvor huset konstant har været fyldt med gæster. Noget der giver masser af sociale kontakter og mange gode minder.”
Casa La Huerta er grundlæggende et klassisk gårdhus, men med et fantastisk flow og en tankevækkende planløsning, der gør det muligt at imødekomme behovet, når huset er proppet med gæster. Men samtidig rummer det også muligheden for at skabe en hyggelig, hjemlig atmosfære for familien. Som Oro Del Negro forklarer, har de skabt små hyggelige hjørner i huset, hvor man kan krybe ind for at slappe af og køle sig lidt ned i den mallorcinske sommervarme. Eksempelvis de næsten hule-lignende soveværelser eller det åbne ildsted i køkkenet. De er blandt hans favoritter i huset. Anders Hallberg siger, at det næsten lyder som en kliché: ”Men køkkenet er dét sted, vi elsker at bruge vores tid i. Vi laver mad sammen. Eller også hygger vi os bare på sofaerne ved siden af pejsen, mens en eller flere er i gang med at tilberede maden. Og findes der noget bedre end at kunne nyde de frugter og grøntsager, vi dyrker i haven?” Casa La Huerta fremstår som en særdeles æstetisk kombination af lethed og raffinement. Det ser ganske enkelt fantastisk ud. Men måske er det endnu mere vigtigt, at dette smukke hus til fulde indfrir forventningerne om både at kunne fungere som en familiebolig og som tilflugtssted for venner og familie. Og ikke mindst passe perfekt ind i den omkringliggende natur. ”Det er dét, der gør huset så fantastisk. For alle vores ønsker er blevet til virkelighed. Og på en måde afspejler det også husets helt egen unikke sjæl,” slutter Anders Hallberg.
Midt i Cape Towns frodige vinregion ligger denne nybyggede lade. Den står med sit hvidkalkede murværk som et minde om en svunden tid med en klar arkitektonisk reference til de hollandske immigranter. Men med et mere nutidigt touch fungerer bygningen i dag som både vingård og gin-have.
Bare 75 kilometer vest for Cape Town ligger den lille by Franschhoek. En lille søvnig by med kun 17.000 indbyggere. Men placeret midt i en af Sydafrikas mest berømte vinregioner og nogle af verdens smukkeste dale er byen også et vidnesbyrd om landets historie. Området har et tydeligt fransk islæt, der stammer mere end 300 år tilbage i tiden, da huguenotterne bosatte sig her på flugt fra forfølgelserne i Europa. Selv den dag i dag giver nybyggerier stadig mindelser om provencalsk eller endda italiensk byggestil. Ejeren af denne nybyggede landejendom i Franschhoek ønskede sig et hjem med en mere moderne og nutidig tilgang til områdets traditionelle arkitektur. Og hun havde en klar vision og en omfattende briefing klar til arkitekt Martin Kruger. Det skulle først og fremmest være et ’arbejdende’ hus. Skabt til underholdning og en afslappet livsstil. Og ikke mindst et sted, hvor det var muligt at værdsætte naturen. ”Visionen var drevet af den måde, jeg har valgt at leve mit liv på,” fortæller ejeren Elizabeth Blettermann. ”Jeg elsker at have vennerne på besøg, lave mad sammen og lytte til god musik. Men jeg nyder også det stille og rolige liv i landsbyen og roen i et hus, der er fyldt med kunst.” Hun havde – som hun udtrykker det – ’kysset en masse frøer’ inden, hun fandt dette idylliske sted lige uden for landsbyen. Det var en landbrugsejendom, hvor der blev dyrket pærer. Deraf dets navn: ’Le Poirier’. En lille frisk strøm løber igennem grunden med frugthaven omkranset af gamle egetræer og et helt utroligt udsyn til bjergene. ”Det havde bare en helt særlig tilstedeværelse,” fortæller Elizabeth Blettermann og fortsætter: ”Når du står på taget, går det op for én, hvor lidt der er skabt af mennesker. Alting er en gave fra naturen. Der er et frit og uhindret 360-graders udsyn gennem dalen. Og floden gør det endnu mere specielt at leve her.” Inden byggeriet gik i gang, var det klart, at hun ønskede et design, hvor arkitektur, interiør og landskab var fuldstændigt integrererede størrelser. Det var en vision om et hus omgivet af haver, bede med grøntsager, frugt- og oliventræer og duftende ’fynbos’ – en lille hedeagtig busk, der kun gror i Sydafrika. Alle elementer der også skulle reflekteres i husets indretning og farvevalg. Målet var at skabe en ny sammenhæng mellem huset og det omgivende landskab.
Arkitekt Martin Kruger med sin hund Perro, som ofte fulgte med ham på byggepladsen, da huset blev bygget.
Over en årrække (og mange flasker vin) har hun og arkitekten Martin Kruger sammen med input fra en indretningsarkitekt, mange venner og landskabsarkitekten Danie Steenkamp udviklet en kompleks og ganske intrikat plan for dét, der skulle blive et arkitektonisk statement. Husets placering på grundstykket var nøje udvalgt. Det ligger lige midt imellem to majestætiske egetræer med et frit udsyn til de omgivende bjerge. Her i den gamle frugthave var der et særligt sted, hvor der tillige var et uhindret view mod floden. Det skabte symmetri og sikrede Elizabeth Blettermann et panorama-kig på den omgivende natur. Det er oplagt, at i dette tilfælde var såvel arkitekt og kunde fuldstændig enige om projektet. Både huset og dets indretning er resultatet af en grundig design-proces. Et hus der passer perfekt ind i både Franschhoeks kulturlandskab og arkitektoniske traditioner. Huset har to personligheder. Den sydvendte hovedindgang refererer til de klassiske kaphollandske herregårde, som finurligt er viklet omkring en gård eller ’werf’ med indbygget vingård. Herfra taler huset til besøgende næsten som en ’Cape dialekt’. Dog med et mere moderne touch i form af en stram og slank taglinje. ”På den anden side – med udsigt mod floden – åbner huset sig op mod bjergene. Et ganske spektakulært syn,” fortæller arkitekt Martin Kruger. Den del af huset, der vender ud mod floden taler et mere modernistisk, næsten industrielt sprog, som har sit afsæt i sporene fra den tid, hvor Elizabeth Blettermann boede i New York. Men uden at slippe taget med den kaphollandske arkitektur. Den træbeklædte pergola i stål er hævet over terrænet for at sikre et uhindret kig til bjergene uden at fjerne følelsen af, at huset er en integreret del af landskabet. Også denne del af huset viser nogle få mere folkloristiske elementer så som ildstedet og pergolaen.
Entreen til ejendommen sker fra parkeringspladsen gennem den første serie af hvælvinger, der er skabt som en hyldest til de hvælvede lofter i historiske Cape Town godser så som Groot Cinstantia og Boschendal. Hvælvingerne er et designelement, der også bliver gentaget i haverne og gårdspladserne, hvor de fletter forskellige elementer sammen. Derved har Elizabeth Blettermann og hendes arkitekt skabt korridorer, der binder både de indre og ydre ’rum’ sammen. Det er svært at definere, hvor arkitekturen slutter og landskabet begynder. Den buede entredør til hovedhuset vender ud mod vingården og åbner direkte ind til husets centrum. Et højloftet rum der rummer familiens centrale opholdsrum så som stue, en mere uformel opholdsstue samt køkkenet. Det er rum, der er forholdsvis kølige på grund af et naturligt og næsten genialt ventilationssystem. Ikke bare et hyggeligt opholdssted i vintermånederne. Det bliver også et behageligt tilflugtssted, når det om sommeren bliver for varmt at sidde udendørs. Ekstrahøje franske døre giver adgang til en gårdsplads med gamle oliventræer på hver sin side af den mere formelle opholdsstue. Det udvisker forskellene mellem det indre og det ydre. Haven vokser så at sige ind i huset. Måden hvorpå huset er opdelt er også med hensyntagen til årstidernes skift. Der er soveværelser, der kun anvendes i sommermånederne i husets vestlige fløj. Vinter-gemakkerne ligger i østfløjen. Med indbyggede walk-in skabe begge steder kan Elizabeth Blettermann og hendes partner migrere mellem sæsonens soveværelser uden at skulle flytte deres tøj. De høje, top-hængte træskærme kan lukke eller åbne dele af huset af, når det behøves. På den måde kan man simpelt hen lukke den fløj af huset, der ikke bruges alt efter, hvilken sæson det er. ”Ideen er, at når vi er i huset alene og ikke bruger hele huset, så kan vi lukke dele af det af og have en mere intim atmosfære. Det er en indbygget fleksibilitet, huset rummer.”
I sin arkitektoniske form er de traditionelle kaphollandske gavle blevet moderniseret og forenklet i sine udtryk. Martin Kruger pointerer, at han også har indarbejdet andre Cape-elementer i byggeriet. Blandt andet små åbninger i murværket, der lader lys strømme ind. Næsten som små due-reder på ældre vingårde i området. ”Og så ser det ganske smukt ud om aftenen, når lyset strømmer ud gennem åbningerne.” Indenfor dominerer en stor stenvæg i entreen. Den er opført af klippestykker, der er hentet forskellige steder på grunden. Riflede betonlofter viser tydeligt aftrykkene fra forskallingsbrædderne. En anden ganske minimalistisk måde at knytte et stærkt bånd til naturen udenfor. Andre eksempler ses i hoveddøren, detaljerne omkring nogle af vinduerne og en feature-væg bag baren. De er alle fremstillet af pæretræ skåret fra træer i frugthaven, der skulle fældes for at give plads til huset. Andre dele af den gamle frugthave er bevaret, og indgår nu som et naturligt element i landskabsplejen omkring huset. Murene er tykke og solide. Ganske som stenmurene i de tidligste kaphollandske huse i Cape Town-området. I en tid hvor miljøhensyn og bæredygtighed er et centralt punkt i et hvert husbyggeri, har lokalbefolkningens tidlige designs været en god inspiration. I et klima der veksler mellem ekstrem varme og frysende kulde, kan de robuste vægge holde heden ude om sommeren, mens de er i stand til at frigive den igen i vintermånederne. Resultatet er et hus, hvor temperaturen altid er komfortabel.
Et andet eksempel på at lokale byggetraditioner har sneget sig ind i det nye design, er de slanke dobbelte tagbjælker. Det er en hyldest til de tunge bjælker de første Cape-huse blev opført med, fortæller Martin Kruger. ”Men at prøve at integrere dem i et nyt, moderne hus, ville være falsk. I stedet har vi genfortolket udtrykket i en løbende, legende dialog med de traditionelle features i gamle vingårde og -kældre. Landskabsarkitekten Danie Steenkamp arbejdede tæt sammen med både arkitekt og Elizabeth Blettermann for at kunne binde gårdspladser og haver sammen med det omkringliggende landskab. Hovedgårdspladsen er viet til vingården. Andre gårdspladser rummer i dag køkkenhaver og olivenlunde. Og ikke mindst ’Gin-haven’ med citrontræer, limefrugt, grapefrugter, appelsiner og rosmarin. Alle de nødvendige ingredienser for at mikse en kølig solnedgangsdrink.
Vand er en anden arkitektonisk detalje, der præger dette sydafrikanske landhus. En vandrende løber gennem citronlunden, og en lille dam i grøntsagshaven er med til at fuldende billedet af et næsten folkloristisk kaphollandsk landsted. Også regnvandet bliver ’høstet’ og lagret til tørketiden. Bæredygtighed er integreret i mange af dette hus’ designs. ”Vi føler os mere i forbindelse med naturen og landbruget. Det giver også en forståelse for, hvad bønderne i Sydafrika gennemgår lige nu – om end på en mindre skala,” siger Elizabeth Blettermann. Lige så meget sjov det er at spadsere gennem haven og samle urter til en gin og tonic, rummer det også et element af ’fra-jord-til-bord-filosofien’, som hun forsøger at leve sit liv efter. Der er nemlig også en mulighed for at lave sin egen grapefrugtjuice, marmelade og hensyltede frugter. Og for at lave sin egen vin, når vinstokkene ældes. ”På samme måde har vi det med vores køkkenhave. Det er en af de mest tilfredsstillende ting at gå der ud og spørge hinanden: Hvad skal vi spise i aften? Og hvad er parat til at blive høstet?” fortæller hun.
På samme tid forekommer det, at dette hus eksisterer i en fuldendt harmoni med dets omgivelser. Som om det hører til landet. ”Jeg kalder det mit private fristed. Det er her, jeg finder fred. Det er et fantastisk privilegium at bo sådan et sted.” Den måde hvorpå huset både er moderne og på sin rette plads, bidrager til dét, der er blevet til en helt fantastisk ejendom. I modsætning til noget, der ’bare’ havde været et rart sted.
Tro mod sine flamske rødder søgte Jenny Meirens – den nu afdøde og diskrete medstifter af det belgiske modehus Maison Martin Margiela – tilflugt I dette ensomt beliggende hus midt i Pajottenlands enge og marker – en lille grøn oase tæt på Bruxelles, der ofte omtales som ‘Nordens Toscana’.
Jenny Meirens kunne ikke have drømt om noget bedre sted at bygge sit hus. Heller ikke selvom det blev i Belgien, og ikke i hendes elskede Italien, hvor hun tidligere havde boet. Hun fandt inspiration i en kombination af de store spidse stråtage, man finder på traditionelle japanske gårde og de klassiske boliger, man finder i den lille by Retranchement, der ligger midt mellem Knokke-le-Zoute og den hollandske grænse. Hendes hus i Pajottenland er tegnet af arkitekten Luc Maes i 2013, og bærer tydeligt præg af at være inspireret af de arkitektoniske træk, man ser i Retranchement. Det er tæt forbundet med den omgivende natur. Det geniale og originale design bunder i to tvillingehuse, der er forbundet af en bro, der også fungerer som en terrasse. Det første der slår én, når man træder ind i huset er dets store størrelse, der giver en luftig og særdeles rummelig oplevelse. Og dét til trods for en udtalt brug af mørkt laseret træ og sorte skiferplader, der findes rundt om i huset. Indretningsstilen er et miks mellem et nærmest ’brutalistisk’ ydre og ruralt, landligt look. Træhusene er placeret på et betonfundament, der tillige giver plads til garagen, kældre og en sommerlounge, et spillerum og et studie, der åbner op mod en udendørs pool, hvor vandet filtreres af vandplanter.
Huset – økologisk og bæredygtigt som det er – er beklædt med sortmalet lærketræ. Vinduerne har en klassisk dimension for at bevare følelsen af varme og hjemlighed. De vinduer, der er orienteret mod syd, har et fantastisk ubrudt view ud over de omgivende landbrugsarealer, enge og skovbevoksning. Et fredfyldt udsyn så langt øjet kan se. Der er god grund til, at gardiner, der kunne forstyrre dette ekstraordinære panorama, er banlyst. Men bliver solen for stærk, er der dog installeret persienner. Det specialdesignede køkken er garneret med state-of-the-art udstyr og materialer. Bordpladerne er skiferplader fra Ardennerne. Skabene er fremstillet af genbrugstræ fra gamle godstog. Det samme træ er brugt som beklædning af køkkenets vægge. Ja, faktisk er det også brugt på gulvene. Her er de dog både slebet ned og ludbehandlet. Som materiale betraget er glas allestedsnærværende. Det gælder eksempelvis de glasruder, der udgør gelænderet på kældertrappen. Eller skydedøren til entreen, der maksimerer lysindfald og giver transperans i huset. Det giver også et kig ud i haven, der er anlagt i en romantisk stil af Vincent de Roder.
Indretningsstilen er et miks mellem et nærmest ‘brutalistisk’ og ruralt, landligt look.
Huset ejes i dag af Jenny Meirens søn indretningsarkitekten Frank Pay, der ejer vintage møbelforretningen Showroom 144 i Bruxelles. Hans indretningsstil kan bedst beskrives som en slags samtidighed kombineret med møbler og kunstgenstande, der gennem tiden opnået en vis patina. ”Mit arbejde er tidløst, universielt, puritansk, funktionelt og med en stærk fokus på Feng Shui-principper. Jeg elsker arkitektur, lys og lyd. Og et hus og en bolig skal have både krop og sjæl. Bling-Bling og store ego’er er ikke en del af mit ordforråd,” siger han. Denne filosofi er den røde tråd i såvel Luc Maes arkitektur og Frank Pays indretning af huset. De komplementerer hinanden til perfektion.
Om sin mors hus siger Frank Pay i dag: ”Som den internationalt anerkendte og indflydelsesrige, kreative og banebrydende personlighed hun var, er det et stærkt, æstetisk og poetisk hjem, hun har skabt. ”Der er ikke to huse som dette i hele verden. Og det vil der aldrig være,” slutter han.
Arkitekturen er raffineret. Udsigten er ganske enkelt enestående. Og så slår stillehavets bølger mod sandstranden nogle få meter fra dette unikke Beach House i Malibu, Californien. Huset er resultatet af et omfattende renoveringsarbejde og modernisering af et 70’er-hus, der med årene var blevet lidt træt.
Det er indretningsarkitekten Jamie Bush, der har stået for renoveringsarbejdet. Han har gennem årene opnået stor anerkendelse for sit arbejde. I 2019 blev han optaget på den eksklusive ’Architectural Digest 100’ liste. Og sidste år på Elle Décor A-list.
The ‘Bu. På Gangsta-sprog er dét det lidt kække kælenavn for den mest sceniske Stillehavsby på den amerikanske vestkyst: Malibu. Placeret små 50 km nord for Los Angeles, er det et sted for de mere velbeslåede huskøbere. Hvis man da ikke bare besøger Malibu for dens hvide strande og perfekte surferbølger. På skråningen ved Malibu Road ned mod stranden og Stillehavet ligger et Beach House, der har fået en kærlig håndsrækning. Oprindeligt var det bygget i 1970-erne – og havde ærligt talt set bedre tider. Det var helt og aldeles ordinært indrettet: Stueplanet var opdelt i en række forskellige rum med hver sin funktion. Det fik indretningsarkitekten Jamie Bush rettet op på som noget af det første. Alle skillevægge blev ganske enkelt revet ud af huset, så der nu opstod ét stort sammenhængende stue-køkken-alrum med et frit og uhindret udsyn ud over Stillehavet. For beliggenheden er måske husets allerstørste aktiv. Det ligger nemlig i selve strandkanten. Der er kun 40-50 meter fra huset og ned til vandet. Og bortset fra interiøret og de raffinerede byggematerialer er lyden af bølgerne, der slår i stranden med til at give beboerne en fantastisk stemning af strand og afslapning.
Huset leverer – både fra terrassen og fra den store opholdsstue – et enestående kig til Malibu.
Alle skillevægge blev revet ud af huset, så der opstod ét stort sammenhængende stue-køkken-alrum.
Fra huset – både fra terrassen og fra det store opholdsrum – er der et enestående kig til Malibu og den måske mest sceniske strækning af den amerikanske stillehavskyst. Selvom huset er resultatet af en massiv ombygning, virker resultatet som om det oprindeligt var designet til at fungere som en ramme for landskabet, kysten og havet. Som om det absorberer dets transformationer og bliver beriget af det. Og det er et hus, der bedst kan betegnes som en moderne state-of-the-art bolig med al tænkelig komfort. Et hus der næsten føles som om en svævende sky over oceanet. For at guide besøgende ind i huset og skabe fokus på flowet gennem underetagen, er der opsat plader af kalket eg på vægge og lofter. Det blødgør rummet – både visuelt og akustisk – og skaber små lommer til indirekte belysning. Et element der også er med til at artikulere de arkitektoniske løsninger. På anden sal blev soveværelser og badeværelser fuldstændigt opdateret med moderne finish og detaljer. Det betød også, at døre og vinduer blev udskiftet for at sikre et så frit udsyn til Stillehavet som overhovedet muligt. Tidligere gik vejen til the master bedroom gennem badeværelset. Ikke helt optimalt. Men for at bevare soveværelsets placering ud mod kysten, blev der opsat en let tremmevæg, der adskiller bade- og soveværelse. Store glasdøre giver fri adgang til terrassen. Trods nyvunden åbenhed og udsigt, er det stadig et meget privat område i huset.
At få mere lys ind i huset var en afgørende faktor i renoveringen. Før forbandt en mørk – og tæppebelagt – trappe husets to etager. I dag består trappen af svævende trin, der fastholdes af en enkelt stålbjælke i et lys trapperum, der både visuelt og fysisk forbinder de to dele af huset. Indretning og møblering er en kombination af specialdesignede og genbrugte skulpturelle elementer. Målet var at udtrykke de enkelte elementers naturlige materialer på dristig, men ærlig måde. Det handler om, at deres ’ufuldkommenheder’ bliver dekorativ, hvad enten det er luftbobler i de mundblæste glaspendler over køkkenøen, den uregelmæssige åretegning i marmorbordpladen eller vækstringene i sofabordets træ.
Designeren Jamie Bush siger: ”Vores mål var at skabe en æterisk og solbeskinnet plet, der omfavnede husets beliggenhed og miljøet omkring det. Møbler, kunst og lys er valgt efter deres skulpturelle værdi med det ene formål at fastholde det stemningsfulde element og være tro mod sin oprindelse, der er påvirket af alle ting fra land og hav. The Malibu Beach House er unikt. Ikke kun på grund af den omfattende renovering og beliggenheden. Men også fordi Jamie Bush eliminerede alt sort. Hele huset er i dag holdt i hvide og forskellige grå nuancer. Hvide vægge og grå stengulve. Grå trævægge og skabe. Matte grå vinduer og døre. Ganske usædvanligt for et moderne strandhus. Husets rene og futuristiske linjer omfavner landskabet. Glasset omkring huset formidler den magiske atmosfære i et næsten himmelsk fristed. Fanget mellem land og hav.
