Kategori: LIVING

Små 40 kilometer fra New Yorks hektiske menneskemylder ligger den lille by Roslyn Estates. Et lille samfund der er den diametrale modsætning til byen, der aldrig sover. Her ligger et næsten nybygget hus, der er holdt i en original Colonial Style.

• 

• 

Roslyn Estates, Long Island. En lille idyllisk landsby der med sine fan­tastiske gamle træer, småsøer og bølgende bakker står i skærende kontrast til skyskraberne og det hektiske storbyliv i New York City. Det er et lille charmerende samfund og hjem for lidt mere end 400 familier. Byen blev grundlagt så sent som i 1908 af filantropisten Dean Alvord, men fik først status som en selvstændig kommune i 1931.

Det er en by, der arkitektonisk er præget af en stor mangfoldighed. Det gælder også dette smukt indrettede hus, der blev opført i 2014. Huset blev i forbindelse med et salg gennemrenoveret og gentænkt for tre år siden. Det er opført som en tro replika af de traditionelle træhuse i Colonial Style, der præger det nordøstlige USA. Det udstråler en klassisk elegance uden, at der på nogen måde er gået på kompromis med ønsket om at give familien, der bebor dette smukke hus, adgang til al den moderne komfort og luksus, som tænkes kan.

Indretning og finish i dette 540 m2 store hus er sket med et skarpt øje for detaljerne. Det ses overalt i de fem soveværelse, fire badeværelser og opholdsrum. Her får sol­lyset lov til at strømme ind i rummene gennem de store vinduespartier. Overalt er der installeret gulvvarme under de massive ege-planker.

De smukke detaljer ses også i de specialfremstillede skabe, stukke og paneler. Det var indretningsarkitekten Adam Cassino, der fik opgaven med at gøre de nye ejeres husdrømme til virkelighed. Ægteparrets maskuline halvdel er en ejendomsmægler med en travl hverdag i New York, mens hans hustru arbejder som modedesigner og boligstylist. Begge har de en passion for god vin, lige som de er frygtløse globetrotters. Og når muligheden byder sig, er de ofte at finde i deres anden bolig i Boca Raton i solskinsstaten Florida.

• 

• 

Målet var skabe et både sofistikeret og raffineret interiør. Men det skulle stadig føles som et hjem

• 

• 

Møbler og andet inventar er nøje udvalgt af Adam Cassino. Målsætningen var at skabe et interiør, der både var sofistikeret og raffineret. Udfordringen bestod i, at det tillige skulle være familievenligt. En anden udfordring var naturligvis det faktum, at fruen i huset arbejder i modeindustrien. Derfor lagde han stor vægt på, at alle materialer skulle være fra den øverste hylde. Resultatet blev luksuriøse tekstiler og en farvepalette, der giver en særlig næsten royal stemning. Den monokromatiske opholdsstue er møbleret med en Michael Dawkins-sofa betrukket med dybblåt mohair-fløjl, kulsorte lænestole i læder præget med et krokodillemønster, der fremhæves af det forkromede stel. Det hele er forankret på et blåt skindtæppe fra Kravet. Rummet blev malet i en frisk lysegrå farve med en satin finish. Det gælder også de skræddersyede indbyggede reoler med paneler beklædt med Chagrin – en særlig fin bearbejdning af skind, der ofte bruges eksempelvis til bogbind. Grebene er fremstillet i nikkel. De hvide gardiner hjælper med til at lysne totalindtrykket af denne elegante stue. Puderne i lænestolene er fra Fornasetti. Som et lidt pudsigt designindslag, er de med til at bryde den lidt formelle tone i rummet.

De dramatiske valg fortsætter i det tilstødende alrum. Men her med en større fokus på at skabe et endnu mere komfortabelt opholdsrum til familien. En modulsofa fra Nathan Anthonu er blevet polstret med en hårdfør koksgrå microsuede . Designmæssigt fuldendes oplevelsen her af luksuriøse Kashmirpuder fra Rani Arabella. Barvognen i nikkel er beklædt med italiensk læder fra Giobagnara.

• 

• 

Et moderne interiør i et hus bygget i en klassisk Colonial Style er et perfekt match

• 

I arbejdsværelset er væggende tapetseret med Alchemy-tapet fra Carlisle & Co, der står flot sammen med træværket, der er malet i ibenholt-sort lak. En maskulin lædersofa er overdænget med store brune og orange puder og står på et nærmest skulpturelt 3D-tæppe fra Kravet. Rummet oser af maskulinitet, der endda forstærkes yderligere, når blikket falder på den flotte loftlampe fra Ralph Lauren.

Væggene i det hvide køkken er beklædt med VZag-mosaikfliser fra TileBar. De skarpt­designede forkromede barstole skiller sig ud i dette store lyse køkken. Det smarte morgenmadsbord fra Roberta Schilling har en hvid glastop over en mørkmalet bordplade. Med de plisserede sorte læderstole er det en funktionel og praktisk indretning, hvor familien kan spise til hverdag. Men stadig uhyre ’stylish’.

I spisestuen har designeren igen givet den gas med det smukke Tatami Collection-tapet fra Phillip Jeffries. Det spiller fint sammen med de forsænkede messing striber i panelerne. Det slanke og enkle spisebord med en råhvid lakeret overflade og spisebordsstolene med deres grønne betræk skaber en perfekt sammenhæng i rummet. Lysekronen i messing er sammen med væglamperne fundet under parrets rejser i Italien.

• 

Hvert af soveværelserne fortæller sin egen historie. Forældresoveværelset har et sofistike­ret look med det kanalsyede hovedgærde fra Vanguard Furniture, der står komplet med indbyggede natborde, hvis skuffer er beklædt med Chagrin-læder. Her har designeren foretaget et dristigt valg med det dramatiske Phillip Jeffries-tapet i lilla og sølv. Et tapetdesign der er skabt til præcis dette rum, og som skaber et lille feminint touch, der bløder op for den maskuline seng. Sengelinnedet fra Frette er holdt i en sprød hvid farve med et stænk af iskoldt lilla. Det fuldender det visuelle indtryk og fungerer optimalt sammen med det florale tapet. Et tilstødende badeværelse og påklædningsrum kompletterer oplevelsen af et fredfyldt område, hvor verdens trængsel og alarm effektivt lukkes ude.

Adam Cassino og ejerne kæmpede med at finde det helt rigtige farveskema, da turen kom til indretingen af deres ældste datters værelse. Efter mange overvejelser, forslag og debatter endte det med at blive inspireret af et tørklædedesign og surfboard fra Hermès. Tæppet er i en sølvagtig blå nuance, en grå lakeret kommode og et smukt læderbeklædt hovedgærde til sengen. Og som prikken over i’et brugte Cassino et origianlt Hermès surfboard som vægudsmykning.

Ejeren opsummerer samarbejdet med Adam Cassino således: ”Hans viden om forskellige bygningsteknikker, design og arkitektur er ganske enkelt fabelagtig. Så vi var aldrig i tvivl om resultatet. Det har været en professionel indsats fra første dag.”

En feriebolig præget af nordisk minimalisme med en stærk mallorcinsk accent

I kort afstand fra den charmerende mallorcinske landsby Deià ligger dette nyligt restaurerede hus, der ejes i fællesskab af en stor nordisk familie. Et hus familien jævnligt besøger som deres faste feriehjem. Det er det lokale arkitekt- og designfirma More Design, der har stået for foryngelseskuren. ”Det var arbejde som skulle sikre, at huset kunne rumme de forskellige behov, der opstår, når mange familiemedlemmer kommer og går. Og dét på en måde så husets ’layout’ blev udformet på en både intelligent og smuk måde,” fortæller designeren Manuel Villanueva. ”Familien er mere end almindeligt designkyndige, og var vældigt involveret i hele renoveringsprocessen. Sammen har vi skabt en smuk blanding mellem deres æstetiske ønsker og vores vision om en moderne bolig i Middelhavet. Det er nordisk minimalisme med en stærk mallorcinsk accent.”

Manuel Villanueva forklarer, at den gruppe af forskellige ejendomme, som huset er en del af, daterer sig helt tilbage til det 13.
århundrede, hvor cisterciensermunke anlagde et kloster i nærheden. Med tiden blev der tillige bygget et vagttårn. Men helt op til starten af det 20. århundrede blev der bygget udhuse og nye bygninger på grunden.
Huset var i 1970-erne blevet udstyret med en kedelig tilbygning uden sjæl. Den gik More Design som det første i gang med at transformere. Som arkitekt og designer ser Manuel Villanueva det som sin opgave at gennemføre renoveringsarbejder på en måde, så de forskellige bevaringsværdige bygningselementer og rester af traditionel mallorcinsk arkitektur og byggetradition bliver både forbedret og bevaret. Men det skal ske på en måde, så man stadig får en let og nutidig oplevelse af at opholde sig i huset.

• 

• 

• 

• 

På den stærkt skrånende grund strækker huset sig over tre etager. Indgangspartiet sker via det midterste niveau, der også rummer køkken, spisestue, soveværelse med eget badeværelse. På den øverste etage findes husets master bedroom. Også med direkte adgang til eget badeværelse. Her er der også adgang til den store udendørs terrasse. På den nedre etage findes yderligere to soveværelser. Et af dem med køjesenge til børnene.
Selv om huset kun ligger en kort køretur fra den nærliggende lands­by Deià, får man hurtigt en følelse af at befinde sig højt oppe på bakkekammen. Det glider naturligt ind i landskabet, og der er skabt flere stier rundt om huset. Med dets slanke udtryk virker det som om, at det malet ind i et landskabsbillede. Nænsomt og med de fineste pensler. Fra næsten alle rum er der en fantastisk udsigt ned mod landsbyen og Middelhavet.

Den buede entredør – som forsigtigt er blevet restaureret – fungerede også som husets oprindelige indgangsparti. ”Det er formentlig den ældste del af huset,” fortæller Manuel Villanueva. Ud over at redde de gamle trædøre, blev der foran monteret et sæt buede glas- og metaldøre. Både for at beskytte træet fra vejrliget, men også så ejerne kan nøjes med at lukke glasdørene og på den måde slipper mere sollys ind i entreen.
Den er i øvrigt stor nok til også at rumme både et lounge-område og spisestue. Derudover er der også blevet plads til en trappe, der forbinder entreen med huset øvre og nedre etager. Fra den store hall er der også adgang til køkkenet, der vender ud mod husets bagside. Endelig er det også på dette midterste plan, at man finder husets kompakte, men hyggelige, opholdsstue. Her leverer de store vinduespartier en fantastisk udsigt ud over Middelhavet.

Ligesom i resten af huset, er der her støbt gulve i gråt mikrocement. Lofterne er holdt i den klassiske mallorcinske buede stil. Nogle steder er også træbjælkerne synlige.

Alle bygningsmaterialer anvendt til denne restaureringsopgave er mere moderne udgaver af de traditionelle materialer, der har været brugt på Mallorca i århundreder. Det har været et bevidst valg fra More Designs side. Men også et krav fra de lokale byggevedtægter, når der er tale om bevaringsværdige bygninger. Som Manual Villanuevas kollega, Oro Del Negro, siger: ”Vores første valg er altid at gå med de tilgængelig lokale materialer.”

• 

• 

• 

• 

• 

• 

Lokale håndværkere har skabt alle de nøgle­elementer, som var en del af More Designs plan for renoveringen. Lige fra de snoede balustre på trappens gelænder – smedet af en lokal smed – til de håndlavede badekar og vaske i badeværelserne. Køkkenet er et regulært designerkøkken skabt på stedet af snedkerne Bony Fuster og Pedro Casanova. De har anvendt genbrugs-egetræ, mens den lokale stenhugger Juan Composol har skabt de smukke bordplader fra antikke sten samlet i nærområdet.

For at maksimere husets relativt små rum, var det vigtigt at få åbnet alle områder, så der blev fri adgang ud til terrasser og balkoner. Fra køkkenet blev der skabt direkte adgang til opholdsstuen med udgang til haven. Det er med til at skabe følelse af sammenhæng mellem de forskellige op­holds­områder i huset, mens det samtidig lader det naturlige sollyse strømme frit gennem huset.

I tilgift er de indbyggede møbler – bænke, sofaer og senge – særdeles pladsbesparende. Sengene har ovenikøbet indbygget opbevaring i soklerne. Også for at spare plads. De resterende møbler og øvrige inte­riør er holdt i en enkel stil, der ikke ’larmer’ for meget. Der er brugt naturlige materialer som træ, keramik og trådkurve.

Den overordnede følelse af interiøret er, at der her er tale om et hus, der bliver levet i. En følelse der er i harmoni med den opdaterede foryngelseskur, som selve huset har gennemgået. En kur hvor både de gamle byggetraditioner og nutidens krav til en moderne bolig til fulde er blevet opfyldt. Og en bolig der danner rammen om rolige, behagelige ferier og sjælefred.

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

På en klippeskrænt med direkte udsigt ud over Atlanterhavet ligger
denne næsten futuris­tiske villa med klar inspiration fra den amerikanske
arkitekt John Lautner

Ved poolen i denne skønne bolig i sydafrikanske Cape Town er det ikke svært at se, hvor inspirationen kommer fra: Den glamourøse, berusende og futuristiske Los Angeles-modernisme, som vi husker den fra 1960-1970’erne.

• 

• 

Omkranset af Cape Towns smukke Nettleton Ridge føler man sig hensat til et parallelt univers

Huset står som en skulptur i landskabet, mens dets indre kunne være inspireret af en flyvemaskine.

Når man befinder sig højt oppe på Cape Towns smukke Nettleton Ridge, der omgiver den forrevne Cape bjergside og kaster blikket ud over Atlanterhavet, får man næsten en oplevelse af at befinde sig i et parallelt univers. Det er også let at blive forledt til den tanke, at man egentlig befinder sig på den amerikanske vestkyst og betragter en af Hollywoods-stjernernes pragtvillaer med udsigt over Stillehavets solbeskinnede bølger. Måske Tony Starks (Iron Man) kæmpevilla i Malibu eller en eller anden Bond-skurks luksuriøse forbryderrede. Eller måske endda noget, der kunne være taget fra den fremtidsdrømmende amerikanske tegneserie om
Familien Jetsons liv.

Og måske er det ikke helt ved siden af. For denne bolig, der ligger i det eksklusive Clifton-område lidt syd for Cape Town, har sine rødder i den samme arkitektur, vi finder på den amerikanske vestkyst. Huset blev opført af Lloyd Pengilly, der kan skrive tidligere rigmand, bankier og minearbejder på visitkortet. Tidligere fordi
en finansiel krise tvang ham til at sælge huset. Til gengæld kan man i dag leje denne arkitektoniske perle for en pris, der starter ved 20.000 dollars per nat.

Husets design er i høj grad inspireret af den berømte amerikanske arkitekt John Lautner. Et af hans mest kendte huset er Elrod House i Palm Springs, der bedst huskes fra James Bond-filmen Diamonds Are Forever. Et andet Lautner-hus – Sheats Goldstein House – var et vigtigt element i The Big Lebowski-filmen. Det er rene L.A. ’festhytter’, der nærmest organisk hæver sig fra de klippefyldte bjerg sider, mens deres interiører smelter sammen med den exorbitante udsigt. De står som en skulptur i landskabet, mens dets indre kunne være inspireret af en flyvemaskine.

• 

• 

Futuristisk design

Dette Cape Town-hus har en lignende skulp­turel tilstedeværelse. På en og samme tid futuristisk og næsten urtidsagtig. Bygningens svingende kurver og bølgende konturer giver mindelser om en jet-set æra. En tid, hvor lufthavne og flyvning var både glamourøst og romantisk. En tid, hvor rumrejser var et drømmende fremtidsscenarie, der fangede vores fantasi. Og en tid hvor bilen var syno­nymt med frihed. Det var en æra, hvor de tek­nologiske fremskridt og designstil udkry­stallise­redes i et særligt æstetisk udtryk fyldt med optimisme, vovemod og en fornemmelse af, at alt var muligt.

Det var det lokale arkitektfirma – Peerutin Architects – der tegnede husets ydre linjer, mens Silvio Rech and Lesley Carstens Architects and Interiors tog sig af interiøret. ”Resultatet blev en fusion mellem den storslåede naturoplevelse udenfor og et fantas­tisk design af boligens indre,” fortæller arki­tekten David Peerutin.

Han forklarer, at Lloyd Pengilly for alt i verden ville undgå endnu en kasseagtig struktur, der kæmpede med sine omgivelser. En af de største udfordringer var at tegne et stort hus, der måler 90 meter i længden og 20 meter i dybden, som ikke ville føles påtrængende i landskabet. ”Gennem alle vores dybdegående for-analyser af grunden og dens muligheder, skilte de bølgende bjergsider sig markant ud. Derfor udviklede vi en mere konceptuel ide om at skabe den samme bølgeform i husets struktur. Det kommer især til udtryk på husets forskellige etager, hvor de vender ud mod havet,” forklarer David Peerutin og fortsætter: ”Vi fandt flere enestående eksempler, hvor man havde udnyttet dette formsprog. Og vi blev ærlig talt meget forelsket i John Lautners værker. I vores design er der en direkte inspiration fra hans ikoniske arbejder. Vi har blot forsøgt at adaptere og integrere dem i en bredere arkitektonisk forståelse for dette formsprog.”

• 

• 

Selve huset består af fire etager. De nederste to er beklædt med sten i et forsøg på at efterligne bjergsidernes struktur og fremtoning. ”Som en bevidst og meget direkte kontrast til det solide fundament, er husets to øverste etager med opholdsrum, arbejds- og entertainment-områder, samt soveværelser designet som en lys gruppe af frie skulpturelle former, der på magisk vis binder det indre og ydre sammen. Det er som en række beton-bånd, der hvirvlende danser i vinden,” fortæller David Peerutin.

Fra vejen kommer man ind i huset via garagen. Det sker gennem en kobber-beklædt skydedør, der giver adgang til en entre, hvor der står et stort skrivebord. ”Jeg plejer at kalde det for et Moneypenny-agtigt bord, der gør, at den første oplevelse af dette hus vil være James Bond værdig. En spiraltrappe fører op til husets næste etage, der er fuldt udstyret med bar og et stort område beregnet til gæstebud. Her findes også den indendørs swimming pool og gæsteværelserne. Går man yderligere en etage op ad trappen åbenbares opholds- og spise­stuer, samt køkkenet. ”Den øverste etage er konstrueret med to ”flyvende” tallerkner og en forbindelsesbro. Overfor den ’grønne plæne i himlen’ har vi placeret en festpavillon komplet med pool, spa og en nedsænket bar,” fortæller Silvio Rech.

Silvio Rech and Lesley Carstens, der selv har tegnet en række originale og koncep­tuelt meget vovede huse, er måske bedst kendt for deres design af Safari Lodges og hoteller. De har med disse safari-feriehuse udviklet en form for eksperimentel arkitektur, der fornemt relaterer sig til den om­givende natur og giver de besøgende en oplevelse af være en del af eventyret. Det er et stærkt, men alligevel subtilt samspil med naturen, som lige var det udtryk som Lloyd Pengilly ønskede for at fuldende det spektakulære hus ved Clifton Bay.

En opløftende oplevelse

De to arkitekter forstod straks, at oplevelsen af huset skulle være opløftende. Både fysisk og mentalt. ”Det skulle være et sted, hvor man kan hæve sig op over hverdagens normale gøremål. Huset rummer nogle af disse tidløse, endeløse og helt ekstraordinære vuer, som gør det magisk. Det er ganske enkelt larger-than-life,” fortæller Silvio Rech med stor begejstring.
I en periode var deres tegnestue fyldt med LA-fotografen Slim Aarons’ billeder af glamour ved poolen, som kom til at symbolisere amerikansk modernisme lige så meget som arkitekturen gjorde. Der var også fotos af alle James Bond-skurkenes huler. Faktisk blev det obligatorisk for medarbejderne at se vintage Bond-film.

Silvio Rech forklarer, at de ikke blot ønskede at fordybe sig i tidens arkitektoniske stil. De ville også forstå essensen af denne æras glamour. ”Vi ville ganske enkelt træde ind i denne tids ’mentale rum’, hvor begejstringen, ja, nærmest forelskelsen i ufoer og rum­rejser fyldte lige så meget som badetøj og pool-parties. Det er derfor, at huset – måske på grund af rødderne i Hollywood og Los Angeles – udstråler en meget filmisk opfattelse af glamour. Det kommer især til udtryk med de store buede og skrå vinduer, der minder om dem man ser i lufthavnenes kontroltårne. Det har unægtelig en stor filmisk effekt.”

Ligesom selve arkitekturen handlede deres tilgang til husets interiør selvfølgelig ikke blot om at kopiere Lautners stil. Det var mere et spørgsmål om at oversætte og tilpasse det til et nyt sted og tid. Den unge Lautner var en protégé af Frank Lloyd Wright, og ligesom sin mentor var han kræsen med hensyn til detaljeringen og materialiteten af finishen, noget Silvio og Lesley omfavnede.

”En stor del af udfordringen var at holde arkitekturen ren og skabe lange spor af træ,” siger Silvio Rech. Overalt står smukke træpaneler – meget af det med akustisk behandling – langs væggene. Det bringer en luksuriøs varme og fløjlsblød stilhed til interiøret, der står i smuk kontrast til råheden i den synlige beton.

De begrænsede materialepaletten til nogle få nøglematerialer: Rå beton i den arkitekto­niske skal og smukke træpaneler i brasiliansk palisandertræ. ”Du kan bare ikke slå dets mønstre,” siger Silvio. ”Det er fuldstændig eminent.” Og så er der naturligvis de store granitplader, der forbinder huset med bjerg­sidens stenede tekstur. (Selv den indendørs swimmingpool er foret med marmor og granit, hvilket får den til at virke som en glamourøs stiliseret grotte.) Hvid terrazzo dæk­ker gulvene.

Selvom de købte nogle få møbler, designede Silvio Rech og Lesley Carstens også en række skræddersyede møbler og finish til huset, herunder bardiske, sofaer, senge, skrive- og spiseborde. Mens stylingen af hjem fra 60’erne og 70’erne giver klare referencer til fly og biler, arbejdede de med ideen om at hente inspiration fra såvel moderne som mere vintage-agtige designs. Mange af de kantede, prisme-agtige og skræddersyede detaljer, de lavede til huset, ser ud, som om det er inspireret af stealth bombefly eller af ”et tidligt instrumentbræt i en Lamborghini”, som Silvio Rech udtrykker det.

Nogle af de møbler, som Silvio og Lesley fandt til huset, er fra æraen – for eksempel Platner borde og stole med sennepsfarvet polstring – mens andre er mere nutidige replika af den designfilosofi, der herskede i midten af forrige århundrede, så som Patricia Urquiolas Husk-lænestole, Tom Dixon­-lamperne og endda den skræddersyede buede sofa fra SRLC. De repræsenterer alle et moderne bud på modernistisk design, der stammer tilbage fra 1950-erne.

Huset har overalt organisk forbindelse til sine omgivelser: Højteknologisk, men uden at miste jordforbindelsen. Det primære opholdsrum er designet på en måde, så det kommer til at se ud som om, at stranden neden for huset er ’sprunget op’ i huset og rekonfigureret sig selv som en plysstue. Dets nedsænkede gulv er dækket af et ”meget, meget blødt bleggråt tæppe”, som var det en luksuriøs plet sand. Frodig indendørs beplantning skubber sig op mellem trapperummets rumfang og vandinstallationer, som dammen ved indgangen. Med den kobberbeklædte væg bagved re­præsenterer det noget elementært i husets hjerte. Den indendørs swimmingpool i granit føles på én gang som et mærkeligt laboratorium og en underjordisk hule.

Pool-området er designet, som det kunne fungere som enhver James Bond-skurks ønskedrøm.

Futuristisk designet badeværelse i beton og træ med dobbeltbrus og udsigt til atlanterhavet.

• 

• 

Detaljerigdom

De rige detaljer er også tænkt som et spring­bræt til den slags fester, som fotografen Slim Aarons kunne have ønsket at fotografere: En disk i den sunkne bar i pavillonens udhæng over swimmingpoolen, hvilket gør det lidt for nemt at komme videre fra en drink til at danse på baren eller springe i vandet. Baren i hovedstuen ser ud til at skrige på massive mængder af champagneglas. Det er den slags hus, hvor en fest ved poolen bliver noget af et kunstværk. Faktisk elsker Silvio Rech her at citere Lautner: ”For mig er arkitektur naturligvis en kunst, og den er ikke arkitektur, medmindre den er i live. Levende er, hvad kunst er.”

Det er et citat, der antyder, hvad Silvio Rech mener med stil, når han siger: ”Denne 60-er og 70-er Los Angeles-æra havde en så klar forståelse af, hvad stil burde være. Dengang blev design set som noget, der havde størst indflydelse på ens livsstil.”

Dette hjems hyldest til jetset-æraens modige og visionære design gør netop det: Det repræsenterer design som livsstil, arkitektur som kunst og har magten til at få enhver, der krydser tærsklen, til at føle sig som filmstjerne.

• 

•