Kategori: LIVING

Tro mod sine flamske rødder søgte Jenny Meirens – den nu afdøde og diskrete medstifter af det belgiske modehus Maison Martin Margiela – tilflugt I dette ensomt beliggende hus midt i Pajottenlands enge og marker – en lille grøn oase tæt på Bruxelles, der ofte omtales som ‘Nordens Toscana’.

Jenny Meirens kunne ikke have drømt om noget bedre sted at bygge sit hus. Heller ikke selvom det blev i Belgien, og ikke i hendes elskede Italien, hvor hun tidligere havde boet. Hun fandt inspiration i en kombination af de store spidse stråtage, man finder på traditionelle japanske gårde og de klassiske boliger, man finder i den lille by Retranchement, der ligger midt mellem Knokke-le-Zoute og den hollandske grænse.
Hendes hus i Pajottenland er tegnet af arkitekten Luc Maes i 2013, og bærer tydeligt præg af at være inspireret af de arkitektoniske træk, man ser i Retranchement. Det er tæt forbundet med den omgivende natur. Det geniale og originale design bunder i to tvillingehuse, der er forbundet af en bro, der også fungerer som en terrasse.
Det første der slår én, når man træder ind i huset er dets store størrelse, der giver en luftig og særdeles rummelig oplevelse. Og dét til trods for en udtalt brug af mørkt laseret træ og sorte skiferplader, der findes rundt om i huset.
Indretningsstilen er et miks mellem et nærmest ’brutalistisk’ ydre og ruralt, landligt look. Træhusene er placeret på et betonfundament, der tillige giver plads til garagen, kældre og en sommerlounge, et spillerum og et studie, der åbner op mod en udendørs pool, hvor vandet filtreres af vandplanter.

Huset – økologisk og bæredygtigt som det er – er beklædt med sortmalet lærketræ. Vinduerne har en klassisk dimension for at bevare følelsen af varme og hjemlighed. De vinduer, der er orienteret mod syd, har et fantastisk ubrudt view ud over de omgivende landbrugsarealer, enge og skovbevoksning. Et fredfyldt udsyn så langt øjet kan se. Der er god grund til, at gardiner, der kunne forstyrre dette ekstraordinære panorama, er banlyst. Men bliver solen for stærk, er der dog installeret persienner.
Det specialdesignede køkken er garneret med state-of-the-art udstyr og materialer. Bordpladerne er skiferplader fra Arden­ner­ne. Skabene er fremstillet af genbrugs­træ fra gamle godstog. Det samme træ er brugt som beklædning af køkkenets vægge. Ja, faktisk er det også brugt på gulvene. Her er de dog både slebet ned og ludbehandlet. Som materiale betraget er glas allestedsnærværende. Det gælder eksempelvis de glasruder, der udgør gelænderet på kældertrappen. Eller skydedøren til entreen, der maksimerer lys­ind­fald og giver transperans i huset. Det giver også et kig ud i haven, der er anlagt i en romantisk stil af Vincent de Roder.

Indretningsstilen er et miks mellem et nærmest ‘brutalistisk’ og ruralt, landligt look.

Huset ejes i dag af Jenny Meirens søn indretningsarkitekten Frank Pay, der ejer vintage møbelforretningen Showroom 144 i Bruxelles. Hans indretningsstil kan bedst beskrives som en slags samtidighed kom­bineret med møbler og kunstgenstande, der gennem tiden opnået en vis patina. ”Mit arbejde er tidløst, universielt, puritansk, funktionelt og med en stærk fokus på Feng Shui-principper. Jeg elsker arkitektur, lys og lyd. Og et hus og en bolig skal have både krop og sjæl. Bling-Bling og store ego’er er ikke en del af mit ordforråd,” siger han.
Denne filosofi er den røde tråd i såvel Luc Maes arkitektur og Frank Pays indretning af huset. De komplementerer hinanden til perfektion.

Om sin mors hus siger Frank Pay i dag: ”Som den internationalt anerkendte og indflydelsesrige, kreative og banebrydende personlighed hun var, er det et stærkt, æstetisk og poetisk hjem, hun har skabt. ”Der er ikke to huse som dette i hele verden. Og det vil der aldrig være,” slutter han.

Arkitekturen er raffineret. Udsigten er ganske enkelt enestående. Og så slår stillehavets bølger mod sandstranden nogle få meter fra dette unikke Beach House i Malibu, Californien. Huset er resultatet af et omfattende renoveringsarbejde og modernisering af et 70’er-hus, der med årene var blevet lidt træt.

Det er indretningsarkitekten Jamie Bush, der har stået for renoveringsarbejdet. Han har gennem årene opnå­et stor anerkendelse for sit arbejde.
I 2019 blev han optaget på den eksklusive ’Architectural Digest 100’ liste. Og sidste år på Elle Décor A-list.

The ‘Bu. På Gangsta-sprog er dét det lidt kække kælenavn for den mest sceniske Stillehavsby på den amerikanske vestkyst: Malibu. Placeret små 50 km nord for Los Angeles, er det et sted for de mere velbeslåede huskøbere. Hvis man da ikke bare besøger Malibu for dens hvide strande og perfekte surferbølger.
På skråningen ved Malibu Road ned mod stranden og Stillehavet ligger et Beach House, der har fået en kærlig håndsrækning. Oprindeligt var det bygget i 1970-erne – og havde ærligt talt set bedre tider. Det var helt og aldeles ordinært indrettet: Stueplanet var opdelt i en række forskellige rum med hver sin funktion. Det fik indretningsarkitekten Jamie Bush rettet op på som noget af det første. Alle skillevægge blev ganske enkelt revet ud af huset, så der nu opstod ét stort sammenhængende stue-køkken-alrum med et frit og uhindret udsyn ud over Stillehavet.
For beliggenheden er måske husets allerstørste aktiv. Det ligger nemlig i selve strandkanten. Der er kun 40-50 meter fra huset og ned til vandet. Og bortset fra interiøret og de raffinerede byggematerialer er lyden af bølgerne, der slår i stranden med til at give beboerne en fantastisk stemning af strand og afslapning.

Huset leverer – både fra terrassen og fra den store opholdsstue – et enestående kig til Malibu.

Alle skillevægge blev revet ud af huset, så der opstod ét stort sammenhængende stue-køkken-alrum.

Fra huset – både fra terrassen og fra det store opholdsrum – er der et enestående kig til Malibu og den måske mest sceniske strækning af den amerikanske stillehavskyst. Selvom huset er resultatet af en massiv ombygning, virker resultatet som om det oprindeligt var designet til at fungere som en ramme for landskabet, kysten og havet. Som om det absorberer dets transformationer og bliver beriget af det.
Og det er et hus, der bedst kan betegnes som en moderne state-of-the-art bolig med al tænkelig komfort. Et hus der næsten føles som om en svævende sky over oceanet.
For at guide besøgende ind i huset og skabe fokus på flowet gennem underetagen, er der opsat plader af kalket eg på vægge og lofter. Det blødgør rummet – både visuelt og akustisk – og skaber små lommer til indirekte belysning. Et element der også er med til at artikulere de arkitektoniske løsninger.
På anden sal blev soveværelser og badeværelser fuldstændigt opdateret med moderne finish og detaljer. Det betød også, at døre og vinduer blev udskiftet for at sikre et så frit udsyn til Stillehavet som overhovedet muligt.
Tidligere gik vejen til the master bedroom gennem badeværelset. Ikke helt optimalt. Men for at bevare soveværelsets placering ud mod kysten, blev der opsat en let tremmevæg, der adskiller bade- og soveværelse. Store glasdøre giver fri adgang til terrassen. Trods nyvunden åbenhed og udsigt, er det stadig et meget privat område i huset.

At få mere lys ind i huset var en afgørende faktor i renoveringen. Før forbandt en mørk – og tæppebelagt – trappe husets to etager. I dag består trappen af svævende trin, der fastholdes af en enkelt stålbjælke i et lys trapperum, der både visuelt og fysisk forbinder de to dele af huset.
Indretning og møblering er en kombination af specialdesignede og genbrugte skulpturelle elementer. Målet var at udtrykke de enkelte elementers naturlige materialer på dristig, men ærlig måde. Det handler om, at deres ’ufuldkommenheder’ bliver dekorativ, hvad enten det er luftbobler i de mundblæste glaspendler over køkkenøen, den uregelmæssige åretegning i marmorbordpladen eller vækstringene i sofabordets træ.

Designeren Jamie Bush siger: ”Vores mål var at skabe en æterisk og solbeskinnet plet, der omfavnede husets beliggenhed og miljøet omkring det. Møbler, kunst og lys er valgt efter deres skulpturelle værdi med det ene formål at fastholde det stemningsfulde element og være tro mod sin oprindelse, der er påvirket af alle ting fra land og hav.
The Malibu Beach House er unikt. Ikke kun på grund af den omfattende renovering og beliggenheden. Men også fordi Jamie Bush eliminerede alt sort. Hele huset er i dag holdt i hvide og forskellige grå nuancer. Hvide vægge og grå stengulve. Grå trævægge og skabe. Matte grå vinduer og døre. Ganske usædvanligt for et moderne strandhus.
Husets rene og futuristiske linjer omfavner landskabet. Glasset omkring huset formid­ler den magiske atmosfære i et næsten himmelsk fristed. Fanget mellem land og hav.

Lige ved Donner Passet nogle få kilometer fra den smukke Lake Tahoe ligger denne fantastiske feriehytte. Lidt en underdrivelse. For det er så meget mere end blot en hytte. Det ligger på en skråning i de uvejsomme Sierra Nevada bjerge i det nordlige Californien. Her på grænsen til Nevada, hvor de majestætiske nåletræer dominerer landskabet. Et hus beklædt i cedertræ på 650 m2, fem soveværelser, seks badeværelser og egen squashbane.

Indretningsarkitekten Kris Foss har stået for husets interiør.

Det var lige her nybyggerne i 1800-tallet drev deres hestetrukne prærievogne op over Sierra Nevada-bjergkæden for endelig at nå frem til de frodige landbrugsarealer i Californien. Donner Passet var den sidste forhindring – og det er lige her Martis Camp ligger. Et stort Country Club-område med fantastiske luksuriøse feriehuse, golfbane, skiløjper (sidste år faldt der faktisk over tre meter sne!) og masser af andre fritidsfornøjelser. Det ligger få kilometer fra Truckee, der var den første by nybyggerne kom til, når de havde kæmpet sig over bjergene.
Lidt syd for Martis Camp ligger Lake Tahoe, der er en af USA’s smukkeste søer – og verdens 10. dybeste sø.
Det er i dette ferieparadis, at denne designer-lodge er opført på en grund omgivet af kæmpe grantræer og cedertræer, der giver området en enestående skønhed gen­nem naturens vilde kræfter. Området på bjergskråningen og ikke mindst vinterens massive snefald, var lidt af en udfordring for bygningsarbejderne og arkitekterne.
Huset er bygget som et samlesæt. En dag i maj 2016 ankom fem store lastbiler til grunden, der ligger i et af de fjerneste områder af Martis Camp. Det var til et grundstykke, der lå langt fra alfarvej og hvor træerne gjorde det til lidt af en udfordring at få
kranen til at løfte og ikke mindst placere de store moduler på fundamentet. På grunden var der på forhånd kun opført en garage og en skalbygning, der senere skulle blive til familiens egen squashbane.
Med det første modul på plads var der pludselig også et køkken komplet med spisekrog. Det næste modul indeholdt bryggers, teknikrum, gæstetoilet og en gæstesuite. Da dagen var omme, havde alle fem biler afleveret deres moduler, og bygning­ens areal var øget til 650 m2.
Selvom der er tale om et præfabrikeret hus, er det hverken gået ud over den arkitek­toniske kvalitet eller byggekvaliteten. ”Du bygger et præfabrikeret hus i et kontrolleret miljø. Det er stadig unikt, hvad angår arkitekturen, men kvaliteten forbedres,” for­tæller projektlederen Jon Somich.

Huset består af en række pavilloner, der er forbundet via glasportaler. I tilknytning til garagen er der på den ene side opført en squashbane, mens resten af familiens bolig som en vifte spreder sig ud på den anden side. I praksis er opholdsstue, spisestue, køk­kenalrummet og et særligt medie-rum placeret i hver sin selvstændige pavillon.
Men fordi langt over halvdelen af huset blev bygget på en fabrik i Washington 1.500 km længere nordpå, var det også nødvendigt allerede i projekteringsfasen at tænke på den endelige indretning allerede i designfasen. Det var en opgave, der blev lagt i hænderne på indretningsarkitekten Kris Foss. ”I starten var det lidt af en udfordring at skulle træffe afgørende designbeslutninger så tidligt i processen. Men det er faktisk en stor fordel. Blandt andet fordi køkkenelementer, der leveres til en byggeplads, ofte bliver udsat for vind og regn,” fortæller hun.
Kris Foss og arkitekterne har ramt en udtalt moderne design linje i feriehuset. Først og fremmest er størrelsen på huset gearet til ikke blot at give familien på to voksne og to børn optimale rammer i ferien. Der er også taget højde for, at der skal være plads til masser af venner og gæster.
Husets ydre er præget af en tung metalbeklædning, der med sine vandrette taglinjer opdeler huset i forhold til de forskellige modulers anvendelse. Fra garagen har en glas­portal en dobbelt funktion: Det er her støvler og våde jakker kan hænges til tørre. Et såkaldt Mudroom. Der er en bænk og reoler på den ene side, mens et panorama view åbner sig mod Northstar Ski Resort på den anden.
”Netop den måde hvorpå huset åbner sig ud mod de storslåede naturscenerier er noget af det, der gør huset så specielt,” fastslår Kris Foss. ”Som man går gennem huset, åbner udsigten sig mere og mere, så det føles som om, man går tur i skoven.”

Valnøddetræ er den gennemgående træsort i hele huset. i køkkenet er både høj- og underskabe i valnød med dets varme glød og dramatiske åretegning.

Spisestuen ligger i en anden glasportal, der adskiller den fra opholdsstue og køkken. Store glasdøre giver adgang til et udendørs gårdmiljø.

Den store opholdsstue med dobbelt loftshøjde er domineret af en gigantisk pejs. Pejsen er beklædt med en geometrisk flise, der er skabt af kunstneren Daniel Ogassian.

Der er taget højde for, at der skal være plads til masser af venner og gæster.

Efter the mudroom kommer hovedindgangen og foyeren. En trappe med flydende trin i valnød monteret i stål fører oven på til soveværelser og baderum. Her findes et rummeligt forældresoveværelse med eget badeværelse, gæsteværelser og et køjerum til børnene. ”Vi byggede borde imellem de enkelte senge i køjerne, så børnene kunne få et sted at lege eller lave et puslespil,” siger Foss.
Valnøddetræ er den gennemgående træsort i hele huset. Ikke mindst i køkkenet hvor både høj- og underskabe er i valnød med dets varme glød og dramatiske åretegning.
Spisestuen ligger separat i en anden glasportal, der adskiller den fra opholdsstue og køkken. Store glasdøre giver adgang til et udendørs gårdmiljø.
Den store opholdsstue med dobbelt loftshøjde er domineret af en gigantisk pejs, der er domineret af de rette linjer. ”Det er næsten som et kunstværk i sig selv,” siger Kris Foss. Pejsen er beklædt med en geometrisk flise, der er skabt af kunstneren Daniel Ogassian. Som prikken over i’et komplimenteres indretningen af en skulpturel pendel fra New York-firmaet Rich Brilliant Willing.
Kris Foss siger, at det har været en fornøjelse at arbejde med familien, der ejer huset. ”Især fordi de har så god smag og en sofistikeret tilgang til design. Men ikke mindst fordi de også har haft en følelse af leg i deres tilgang til de ønsker, de havde til deres nye hus.”
Det bedste eksempel på den legende tilgang er nok squashbanen, der opfylder de internationale mål. Men komplet med et tilskuerområde, udtrækkelig basketballkurv, filmprojektor og masser af plads til oppustelige hoppeborge, er der masser af sjove timer til leg og sport for hele familien.
Huset stod færdig sommer 2017.

En træt og umoderne villa i det irske county Dublin South trængte til nyt liv. Fra kælder til kvist.
Og der blev gået grundigt til værks. En misforstået tilbygning blev slet og ret revet ned og erstattet med en mere moderne og tidsvarende. Men det er trods alt muligt at finde en del af husets originale elementer, så som trappernes oprindelige mæglere og naturligvis hovedhusets stenfacade, som arkitekterne har afdækket og renoveret.

Indretningsarkitekten Roisin Lafferty fik ansvaret for at opdatere den bedagede villa i samarbejde med Brazil Associates.

Et view gennem orangeriet i den nye tilbygning, der forbinder opholdssturen med arbejdsværelset. Stolen er fra Diesel Creative Team produceret af Moroso. Bordet med svinet er fra Moooi. Det lille sidebord i sort støbt aluminium er fra danske BoConcept.

Stueetagens toilet er holdt i koksgrå nuancer med mosaikfliser fra Tilestyle and Mosaic Assemblers. Håndvasken er fra Versatile.

I entreen har Roisin Laffery designet det cirkulære spejl, der er hængt op over et lille bord med sort bordplade og messingben.

Det var ganske enkelt træt – og trængte til nyt liv. Den victorianske villa fra 1878 var et kludetæppe af mere eller mindre velgennemførte moderniseringer. Oprindeligt var det et smukt proportioneret hus med god loftshøjde og store rum. Klassiske store vinduer langs husets facade skabte en perfekt forbindelse mellem interiøret og det smukke irske landskab udenfor. Men med nye ejere og nye tider var en gen­nemgribende renovering uundgåelig.
Det var en opgave, der blev lagt i hænderne
på Kingston Lafferty Design i samarbejde

med arkitektfirmaet Brazil Associates – trods navnet har begge firmaer base i Dublin. Opgaven var på sin vis både let og kompleks: De skulle ganske enkelt skabe en ny fornemmelse af luksus, skæg og leg til det 142 år gamle hus. Brazil Associates blev udpeget til at forestå restaureringen af det gamle victorianske hus med en toetagers mo­derne tilbygning, der skulle rumme køkken og spisestue, samt et biograflokale i stueetagen og soveværelser med tilhørende badeværelser på anden sal. De designede desuden et smukt orangeri på vest­siden af det eksisterende hus.
”Stedets og de enkelte rums størrelse gjorde det muligt for os at skabe et hjem med en rig og ikke mindst luksuriøs finish,” fortæl­ler Paul Brazil, direktør for Brazil Associates. Det giver sig udtryk i top end materialer og installationer overalt i huset. De rigt dekorerede paneler skaber en visuel forbindelse mellem alle de gamle elementer i villaen, og tilføjer kvalitet og dybde til rummet. Farvepaletten ændrer sig i de forskellige rum for at skabe forskellige oplevelser.
Husets entre var det første rum, der blev renoveret. Det blev totalt omkonfigureret. Trappen til første sal blev flyttet, så den nu byder gæster velkommen, når de kommer gennem entredøren. Den dobbelte loftshøjde i trapperummet blev maksimeret ved at installere et nyt tagvindue, som suger sollyset ned i rum­met. Hvor trappen tid­ligere var et mørkt og skummelt sted, har det ekstra vindue i dag skabt en lys, luftig og indbydende atmosfære. Arkitekterne designede skræd­dersyede rekt­angulære paneler, som leverer en fantastisk kulisse for den svævende Bocci lysekrone, der er skabt specielt til dette rum af Kingston Lafferty Design. Farvetonen i trapperummet er bevidst holdt i
bløde og neutrale nuancer for at maksimere følelsen af rummelighed og plads. Bocci lyse­kronen kaster sit lys i rummets fulde højde, ligesom den naturligt får beskueren til at trække blikket opad mod den øverste etage med soveværelserne og bad. Det runde messing­spejl er også designet af Kingston Lafferty Design. Det reflekterer på smukkeste vis lyset, når man træder ind i rummet. Trappestolpen der stammer fra den oprindelige trappe, er blevet restaureret og har fået nyt liv på den nye.

Køkkenet og spisestuen står i skarp kontrast til den victorianske del af huset. Det var et område, der krævede ekstra omtanke fra arkitekternes side. Tilbygningen er opført med rå betonvægge og søjler. Rummet har som resten af huset en ekstraor­dinær stor loftshøjde, store glaspartier og plankeegetræ på gulvene. Loftet er også holdt i den mørke farveskala. Trælægterne fuldender det stramme design i rummet.
Selve køkkenet fremstår som mørke blok­-elementer i rummet. Hvidevarer og spisekammer er skjult bag låger. Det har været den overordnede funktionalitet, der har været styrende for designet af dette pragtfulde køkken. Alligevel er det lykkes at
skabe et køkken med glidende overgange mel­lem dets forskellige gastronomiske arbejdsområder i et enkelt og indbydende design. Væggene er i synlig rå beton, der spiller smukt sammen med paneler i læder finish.
En enorm bordplade i sten på køkkenøen fuldender køkkenet som er en hyldest til en entydig brug af absolutte kvalitetsmate­rialer. En underspillet hverdags luksus, der løfter hele huset op i en anden tid. Arkitektonisk skaber det lange, lineære tagvindue en betagende lyseffekt, når lyset nærmest suges ned på gulvet, der består af irsk kalksten. Ildstedets kobber-detaljer står flot mod den rå beton og tilføjer varme til rummet.
Valget af møbler til køkken og spisestue er valgt for at levere elegance og præsentere spændende former. Spisebord og stole der er designet i midten af sidste århundrede tilfører spisestuen et feminint touch i et ellers meget maskulint miljø. Spisebordet er produceret med messing-elementer og i samme delikate form som stolene.

Spisestuen måler imponerende 3,5 meter i højden med glaspartier fra gulv til loft. De florlette gardiner blev tilføjet for at opbløde den lidt hårde arkitektur.

Møbler og indretning bryder med et ellers meget maskulint design

Mørke træpaneler skaber et maskulint miljø i arbejdsværelset

Soveværelset er både elegant og sofistikeret. Et fristed som ejerne kan trække sig tilbage til og nyde freden og roen, når mørket falder på. Generøst propor­tioneret med direkte adgang til garderobe og badeværelse. Farvepaletten er i støvede nuancer. Farverne matches i sengegærdet, der er inkorporeret i vægpane­let. Lamper fra Bert Frank indrammer sengen. Egetræsgulvet giver soveværelset dybde og en følelse af luksus. Bag de skjulte døre findes en walk-in garderobe, som man kun kan drømme om. Et rum med en blanding af vintage og moderne belysning.
Badeværelset en-suite er et studie i monokrome detaljer. Smukke marmorfliser
skaber en forbindelse mellem brusebad og den skræddersyede dobbelt håndvask. På gulvet er der valgt en dramatisk mønstret flise. Foran det store vinduer er det fritstående badekar placeret. Vægpanelerne i en trækulssort tone er det sidste touch, der understreger den luksus og elegance, som hele renoveringen af denne gamle victorianske villa har skabt.

Det er ikke nogen stor Pariser-lejlighed. Men med dens klassiske elegance er den bestemt herskabelig. Der er kælet for de historiske detaljer, møblementet er en balancegang mellem loppefund og de to designeres egne kreationer. Og så ligger den midt i et af de mest eftertragtede arrondissementer i Paris.

Hvis man spørger David Chaplain og Alexandre Roussard, to franske indretningsarkitekter, om definitionen af luksus, vil de straks opremse koncepter som ’godt håndværk, detaljer og erfaring’.
Skønt de begge er forholdsvis unge, udstråler de en dyb forståelse af luksus med et blik for og evnen til at håndtere deres forskellige og meget individuelle syn på indretning og god smag.
David Chaplain er ganske enkelt forelsket i den italienske fortolkning af luksus. Fra Gio Ponti til Vincenzo De Cotis. Blandt de franske designere er han især begejstret for Jean Royère og Frank Rogin, ligesom han beundrer Sabine Marcelis’ lysinstallationer. Alexandre Roussards smag er mere eklektisk: Han elsker pragten i den såkaldte Bollywood Regency-stil. Også de glamourøse interiører skabt af designerduoen Oitoemponto falder i hans smag. Men hans designer­gen bliver også vakt, når han står over for Rick Owens nærmest ’brutalistiske’ møbler.
De to mødtes, mens de begge arbejdede for Vuitton. I dag samarbejder de med en række forskellige brands: Alexandre Roussard som leder af Dyptiques afdeling for design og visuel indretning af butikker. David Chaplain er – efter en tid hos Chanel – tiltrådt en stilling hos Kilian: En fransk nicheproducent af parfume. For begge gælder det, at de forsøger at oversætte de koder, der definerer et brand til rum og atmosfære. Når disse koder bliver tilføjet til et privat hjem – præcist som dét, de selv bor i – bliver disse ingredienser samlet med en følelse af intimitet og autencitet.
”Der er ingen grund til at skjule sig bag navnet på et særligt brand,” forklarer de. ”Når det handler om vores hjem, er der tale om en trinvis udvikling, hvor vi har fokuseret på vores forskellige tanker, ønsker og ideer. Godt hjulpet på vej af skitser og inspira­tionstavler. Og når vores ideer var for forskellige, fandt vi bare på en tredje løsning, vi begge var glade for.”
De havde brugt rigtig lang tid på at finde deres nye hjem, men ”da vi fandt denne 72 m2 store lejlighed i en bygning fra 1870 i Paris’ 10. arrondissement, indså vi med det samme, at vi lige pludselig havde fundet dét, vi ledte efter.” Det var en slags ’kærlighed ved første blik’. Forelskelsen blev bestemt ikke mindre af de smukke karyatider (søjler designet som kvindefigurer) på bygningens facader, de raffinerede trapper og de mange historiske detaljer i selve lejligheden.
Håndværk og præcise detaljer er det gennemgående kendetegn for renoveringen af lejligheden. Et arbejde hvor de kunne trække på deres professionelle erfaring. ”At bevare de historiske elementer har været vores ubestridte prioritet,” fortæller de. ”Simpelthen fordi fortiden altid er en stor inspirationskilde.” Lejlighedens oprindelige layout er blevet ændret for at gøre plads til en større opholdsstue. Soveværelset er redefineret og udstyret med et nyt badeværelse og walk-in closet.
Køkkenets placering er den samme. Det ligger for enden af en lang korridor, der forstærker rummenes atmosfære. Materialer, farvevalg, indretningen, møblement og detaljer, ja, selv stikkontakter og håndtag er overalt orkestreret med en balance, der favoriserer de mørke træsorter, marmor, en udtalt brug af den grå farvepalet kombineret med messing og spejle.
”Udfordringen for os var at bevare den oprindelige atmosfære. Stukken og loftsudsmykningen skulle restaureres. Vi ønskede ikke at ende med at få en moderne lejlighed. Den skulle emme af klassisk elegance.”

David Chaplain (stående) og Alexandre Roussard i deres opholdsstue. Busten er et loppefund med ukendt oprindelse. Greyhound­figuren mellem de to er et italiensk vintage fund i keramik.

Lejligheden i det 10. arrondissement omfavner både det historiske og det moderne.

Udfordringen for os var at bevare den oprindelige atmosfære. Vi ønskede ikke at ende med at få en moderne lejlighed.

Detaljer, moderne kunst og historisk håndværk. Elementer der binder denne prægtige bolig sammen.

Når det handler om farver, foretrækker de den mørkere atmosfære akkompagneret af et subtil lysspil, der formår at blødgøre rummet. ”Vi valgte grå nuancer, og endte med syv forskellige versioner af gråt i lejligheden. I stedet for hvid foretrak vi en lysegrå nuance, og som erstatning for sort, udså vi os en mørkegrå nuance og kalibrerede dens tilstedeværelse, så tonen bliver mørkere desto længere man kommer ind i lejligheden.” Den samme magi kan opleves i soveværelset, badeværelse og i walk-in skabet, hvor man finder den samme progression i farvenuancerne.
Hvad angår møblementet – både dem der er købt i gallerier eller på markedet Marchè aux Puces – står fint sammen med de møbler, de to selv har designet. Som noget af det første bemærker man på hver sin side af pejsen stolenes elegance. De er designet af Willy Guhl i 1959. Også sofabordet fra 70-erne tiltrækker sig opmærksomhed med sin messingtop. Det samme gælder de to østrigske glas-installationer, der hænger over stolene. Blandt deres egne kreationer har de valgt den store reol, der fylder en hel væg. En reol der kombinerer messing og ibenholt macassar-træ. Spisebordet hviler på to messing bordbukke, der er købt på Saint-Ouen loppemarkedet. På bukkene hviler en massiv top i lækker Brecha-marmor.
Køkkenet er helt og holdent designet af David Chaplain og Alexandre Roussard. Det fortjener at blive fremhævet på grund af dets raffinement. Her har deres designevner fået frit spil: Det er præcist og stramt indrettet for at opnå størst mulig funktionalitet. En hyldest til glæden ved at tilberede god mad. Og så er det naturligvis indrettet med et touch af glamour.
”Det er vores favoritrum,” indrømmer de.
David Chaplain og Alexandre Roussard drømmer om at åbne deres eget studio, hvor de kan hellige sig arbejdet med at udvikle nye spændende indretninger på en måde, der afspejler deres arkitektoniske viden og erfaringer. Hvis deres hjem er det kommende studio-manifest og et udtryk for deres æstetiske smag, er det ikke svært at forestille sig, at de hurtigt får stor succes i den parisiske designverden.