På en klippeskrænt med direkte udsigt ud over Atlanterhavet ligger
denne næsten futuristiske villa med klar inspiration fra den amerikanske
arkitekt John Lautner
Ved poolen i denne skønne bolig i sydafrikanske Cape Town er det ikke svært at se, hvor inspirationen kommer fra: Den glamourøse, berusende og futuristiske Los Angeles-modernisme, som vi husker den fra 1960-1970’erne.
Omkranset af Cape Towns smukke Nettleton Ridge føler man sig hensat til et parallelt univers
Huset står som en skulptur i landskabet, mens dets indre kunne være inspireret af en flyvemaskine.
Når man befinder sig højt oppe på Cape Towns smukke Nettleton Ridge, der omgiver den forrevne Cape bjergside og kaster blikket ud over Atlanterhavet, får man næsten en oplevelse af at befinde sig i et parallelt univers. Det er også let at blive forledt til den tanke, at man egentlig befinder sig på den amerikanske vestkyst og betragter en af Hollywoods-stjernernes pragtvillaer med udsigt over Stillehavets solbeskinnede bølger. Måske Tony Starks (Iron Man) kæmpevilla i Malibu eller en eller anden Bond-skurks luksuriøse forbryderrede. Eller måske endda noget, der kunne være taget fra den fremtidsdrømmende amerikanske tegneserie om
Familien Jetsons liv.
Og måske er det ikke helt ved siden af. For denne bolig, der ligger i det eksklusive Clifton-område lidt syd for Cape Town, har sine rødder i den samme arkitektur, vi finder på den amerikanske vestkyst. Huset blev opført af Lloyd Pengilly, der kan skrive tidligere rigmand, bankier og minearbejder på visitkortet. Tidligere fordi
en finansiel krise tvang ham til at sælge huset. Til gengæld kan man i dag leje denne arkitektoniske perle for en pris, der starter ved 20.000 dollars per nat.
Husets design er i høj grad inspireret af den berømte amerikanske arkitekt John Lautner. Et af hans mest kendte huset er Elrod House i Palm Springs, der bedst huskes fra James Bond-filmen Diamonds Are Forever. Et andet Lautner-hus – Sheats Goldstein House – var et vigtigt element i The Big Lebowski-filmen. Det er rene L.A. ’festhytter’, der nærmest organisk hæver sig fra de klippefyldte bjerg sider, mens deres interiører smelter sammen med den exorbitante udsigt. De står som en skulptur i landskabet, mens dets indre kunne være inspireret af en flyvemaskine.
Futuristisk design
Dette Cape Town-hus har en lignende skulpturel tilstedeværelse. På en og samme tid futuristisk og næsten urtidsagtig. Bygningens svingende kurver og bølgende konturer giver mindelser om en jet-set æra. En tid, hvor lufthavne og flyvning var både glamourøst og romantisk. En tid, hvor rumrejser var et drømmende fremtidsscenarie, der fangede vores fantasi. Og en tid hvor bilen var synonymt med frihed. Det var en æra, hvor de teknologiske fremskridt og designstil udkrystalliseredes i et særligt æstetisk udtryk fyldt med optimisme, vovemod og en fornemmelse af, at alt var muligt.
Det var det lokale arkitektfirma – Peerutin Architects – der tegnede husets ydre linjer, mens Silvio Rech and Lesley Carstens Architects and Interiors tog sig af interiøret. ”Resultatet blev en fusion mellem den storslåede naturoplevelse udenfor og et fantastisk design af boligens indre,” fortæller arkitekten David Peerutin.
Han forklarer, at Lloyd Pengilly for alt i verden ville undgå endnu en kasseagtig struktur, der kæmpede med sine omgivelser. En af de største udfordringer var at tegne et stort hus, der måler 90 meter i længden og 20 meter i dybden, som ikke ville føles påtrængende i landskabet. ”Gennem alle vores dybdegående for-analyser af grunden og dens muligheder, skilte de bølgende bjergsider sig markant ud. Derfor udviklede vi en mere konceptuel ide om at skabe den samme bølgeform i husets struktur. Det kommer især til udtryk på husets forskellige etager, hvor de vender ud mod havet,” forklarer David Peerutin og fortsætter: ”Vi fandt flere enestående eksempler, hvor man havde udnyttet dette formsprog. Og vi blev ærlig talt meget forelsket i John Lautners værker. I vores design er der en direkte inspiration fra hans ikoniske arbejder. Vi har blot forsøgt at adaptere og integrere dem i en bredere arkitektonisk forståelse for dette formsprog.”
Selve huset består af fire etager. De nederste to er beklædt med sten i et forsøg på at efterligne bjergsidernes struktur og fremtoning. ”Som en bevidst og meget direkte kontrast til det solide fundament, er husets to øverste etager med opholdsrum, arbejds- og entertainment-områder, samt soveværelser designet som en lys gruppe af frie skulpturelle former, der på magisk vis binder det indre og ydre sammen. Det er som en række beton-bånd, der hvirvlende danser i vinden,” fortæller David Peerutin.
Fra vejen kommer man ind i huset via garagen. Det sker gennem en kobber-beklædt skydedør, der giver adgang til en entre, hvor der står et stort skrivebord. ”Jeg plejer at kalde det for et Moneypenny-agtigt bord, der gør, at den første oplevelse af dette hus vil være James Bond værdig. En spiraltrappe fører op til husets næste etage, der er fuldt udstyret med bar og et stort område beregnet til gæstebud. Her findes også den indendørs swimming pool og gæsteværelserne. Går man yderligere en etage op ad trappen åbenbares opholds- og spisestuer, samt køkkenet. ”Den øverste etage er konstrueret med to ”flyvende” tallerkner og en forbindelsesbro. Overfor den ’grønne plæne i himlen’ har vi placeret en festpavillon komplet med pool, spa og en nedsænket bar,” fortæller Silvio Rech.
Silvio Rech and Lesley Carstens, der selv har tegnet en række originale og konceptuelt meget vovede huse, er måske bedst kendt for deres design af Safari Lodges og hoteller. De har med disse safari-feriehuse udviklet en form for eksperimentel arkitektur, der fornemt relaterer sig til den omgivende natur og giver de besøgende en oplevelse af være en del af eventyret. Det er et stærkt, men alligevel subtilt samspil med naturen, som lige var det udtryk som Lloyd Pengilly ønskede for at fuldende det spektakulære hus ved Clifton Bay.
En opløftende oplevelse
De to arkitekter forstod straks, at oplevelsen af huset skulle være opløftende. Både fysisk og mentalt. ”Det skulle være et sted, hvor man kan hæve sig op over hverdagens normale gøremål. Huset rummer nogle af disse tidløse, endeløse og helt ekstraordinære vuer, som gør det magisk. Det er ganske enkelt larger-than-life,” fortæller Silvio Rech med stor begejstring.
I en periode var deres tegnestue fyldt med LA-fotografen Slim Aarons’ billeder af glamour ved poolen, som kom til at symbolisere amerikansk modernisme lige så meget som arkitekturen gjorde. Der var også fotos af alle James Bond-skurkenes huler. Faktisk blev det obligatorisk for medarbejderne at se vintage Bond-film.
Silvio Rech forklarer, at de ikke blot ønskede at fordybe sig i tidens arkitektoniske stil. De ville også forstå essensen af denne æras glamour. ”Vi ville ganske enkelt træde ind i denne tids ’mentale rum’, hvor begejstringen, ja, nærmest forelskelsen i ufoer og rumrejser fyldte lige så meget som badetøj og pool-parties. Det er derfor, at huset – måske på grund af rødderne i Hollywood og Los Angeles – udstråler en meget filmisk opfattelse af glamour. Det kommer især til udtryk med de store buede og skrå vinduer, der minder om dem man ser i lufthavnenes kontroltårne. Det har unægtelig en stor filmisk effekt.”
Ligesom selve arkitekturen handlede deres tilgang til husets interiør selvfølgelig ikke blot om at kopiere Lautners stil. Det var mere et spørgsmål om at oversætte og tilpasse det til et nyt sted og tid. Den unge Lautner var en protégé af Frank Lloyd Wright, og ligesom sin mentor var han kræsen med hensyn til detaljeringen og materialiteten af finishen, noget Silvio og Lesley omfavnede.
”En stor del af udfordringen var at holde arkitekturen ren og skabe lange spor af træ,” siger Silvio Rech. Overalt står smukke træpaneler – meget af det med akustisk behandling – langs væggene. Det bringer en luksuriøs varme og fløjlsblød stilhed til interiøret, der står i smuk kontrast til råheden i den synlige beton.
De begrænsede materialepaletten til nogle få nøglematerialer: Rå beton i den arkitektoniske skal og smukke træpaneler i brasiliansk palisandertræ. ”Du kan bare ikke slå dets mønstre,” siger Silvio. ”Det er fuldstændig eminent.” Og så er der naturligvis de store granitplader, der forbinder huset med bjergsidens stenede tekstur. (Selv den indendørs swimmingpool er foret med marmor og granit, hvilket får den til at virke som en glamourøs stiliseret grotte.) Hvid terrazzo dækker gulvene.
Selvom de købte nogle få møbler, designede Silvio Rech og Lesley Carstens også en række skræddersyede møbler og finish til huset, herunder bardiske, sofaer, senge, skrive- og spiseborde. Mens stylingen af hjem fra 60’erne og 70’erne giver klare referencer til fly og biler, arbejdede de med ideen om at hente inspiration fra såvel moderne som mere vintage-agtige designs. Mange af de kantede, prisme-agtige og skræddersyede detaljer, de lavede til huset, ser ud, som om det er inspireret af stealth bombefly eller af ”et tidligt instrumentbræt i en Lamborghini”, som Silvio Rech udtrykker det.
Nogle af de møbler, som Silvio og Lesley fandt til huset, er fra æraen – for eksempel Platner borde og stole med sennepsfarvet polstring – mens andre er mere nutidige replika af den designfilosofi, der herskede i midten af forrige århundrede, så som Patricia Urquiolas Husk-lænestole, Tom Dixon-lamperne og endda den skræddersyede buede sofa fra SRLC. De repræsenterer alle et moderne bud på modernistisk design, der stammer tilbage fra 1950-erne.
Huset har overalt organisk forbindelse til sine omgivelser: Højteknologisk, men uden at miste jordforbindelsen. Det primære opholdsrum er designet på en måde, så det kommer til at se ud som om, at stranden neden for huset er ’sprunget op’ i huset og rekonfigureret sig selv som en plysstue. Dets nedsænkede gulv er dækket af et ”meget, meget blødt bleggråt tæppe”, som var det en luksuriøs plet sand. Frodig indendørs beplantning skubber sig op mellem trapperummets rumfang og vandinstallationer, som dammen ved indgangen. Med den kobberbeklædte væg bagved repræsenterer det noget elementært i husets hjerte. Den indendørs swimmingpool i granit føles på én gang som et mærkeligt laboratorium og en underjordisk hule.
Pool-området er designet, som det kunne fungere som enhver James Bond-skurks ønskedrøm.
Futuristisk designet badeværelse i beton og træ med dobbeltbrus og udsigt til atlanterhavet.
Detaljerigdom
De rige detaljer er også tænkt som et springbræt til den slags fester, som fotografen Slim Aarons kunne have ønsket at fotografere: En disk i den sunkne bar i pavillonens udhæng over swimmingpoolen, hvilket gør det lidt for nemt at komme videre fra en drink til at danse på baren eller springe i vandet. Baren i hovedstuen ser ud til at skrige på massive mængder af champagneglas. Det er den slags hus, hvor en fest ved poolen bliver noget af et kunstværk. Faktisk elsker Silvio Rech her at citere Lautner: ”For mig er arkitektur naturligvis en kunst, og den er ikke arkitektur, medmindre den er i live. Levende er, hvad kunst er.”
Det er et citat, der antyder, hvad Silvio Rech mener med stil, når han siger: ”Denne 60-er og 70-er Los Angeles-æra havde en så klar forståelse af, hvad stil burde være. Dengang blev design set som noget, der havde størst indflydelse på ens livsstil.”
Dette hjems hyldest til jetset-æraens modige og visionære design gør netop det: Det repræsenterer design som livsstil, arkitektur som kunst og har magten til at få enhver, der krydser tærsklen, til at føle sig som filmstjerne.
