Midt Les Trois Vallées tæt på et af Frankrigs mest berømte skisportssteder i Val Thorens ligger den lille by Saint Martin-de-Belleville. Her har Chalet Signature bygget et smukt chalet opkaldt efter det 2.461 meter høje bjerg Col Du Bonnet Du Prêtre, der praktisk talt ligger i baghaven.
Blot et snebold-kast væk fra hovedhuset ligger en selvstændig hytte, en mazot, der er opført og indrettet som en hotelsuite med en ethanol-pejs i midten af rummet. Det leverer både varme og hygge efter en lang dag på løjperne. Designvirksomheden ’Chalet Signature’ i Saint Martin-de-Belleville er kendt for at skabe interiørs, der har en exceptionel høj kvalitet i såvel nybyggerier som renoveringsprojekter. I Chalet Le Bonnet du Prêtre er det indretningsarkitekten Arnaud Masson, der har sluppet sine kreative evner løs. Møblementet er skabt specielt til dette chalet. Der er klare mindelser om områdets traditionsrige møbelkunst, men med et mere moderne twist. Alle møbler er fremstillet efter Arnaud Massons tegninger af en lokal møbelproducent ved navn Martinod. Det er et chalet, hvor enkeltheden hersker. Og bygninger og interiør er skabt med stor respekt for gamle håndværksteknikker, der både leverer en direkte forbindelse til naturen uden for og en perfekt balance mellem fortiden og nutiden.
En varm og – for et sted hvor skisport betyder en hel del – funktionel entre med plads til både støvler og skijakker åbner huset sig op. Først med en trappe til førstesalen, der på imponerende vis sætter tonen for, hvad der er i vente, når man går på opdagelse i dette chalet. Skarpt designet står to nærmest monolitiske træplader, der fungerer som gelænder på trappen, som usynligt er monteret i væggen. Trappetrinene følges af en linje med en diskret ledbelysning. En perfekt integrering af form og funktion. Gulvene er dækket af fliser med et betonagtigt udtryk fra italienske Marca Corona. Opholdsområderne i hovedbygningen er åbnet til kip med blotlagt loftskonstruktion leverer en ganske særlig harmoni i møblementet. I centrum af den store opholdsstue dominerer det imponerende ildsted i stål. Det naturlige fokuspunkt er den omfangsrige skorsten, der hænger i loftet. Selve ildstedet er konstrueret, så der både er plads til brændeknuder og en siddeplads, hvor det er skønt at nyde en kop kaffe på en råkold vinterdag.
Lærketræsespalierer ved vinduerne tillader sollyset at skinne ind i rummet. Desuden er de med til at centrere fokus på bjergtoppene i det fjerne, lige som de naturligvis også er med til at sikre beboerne mod alt for nyfigne blikke udefra. De mørke bjælker i loftet fungerer som en kontrast til de sorte Gras-lamper og den ligeledes sorte metal barstole ved den lille køkkenø. Med sine to små vinduer virker spisestuen som skabt til de mest hyggelige middagsselskaber omkring et bord fyldt med bjergenes gastronomi. Køkkenet, skabt af Arnaud Masson, der åbner sig mod opholdsstuen, er med til at gøre stedet levende. I soveværelserne er væggene bag sengenes hovedgærder beklædt med uld. Det er med til at gøre det til en ægte alpin oplevelse. ”Ideen har været at skabe en tidløs fornemmelse uden at give slip på den savoyardiske charme. Vi må heller ikke glemme, at her i bjergene, sker de vigtigste ting altid uden døre,” fortæller Arnaud Masson.
Fra lejligheden på og 31. etage er der et fantastisk view ud over byen og dens skyskrabere. Centralt placeret i The City of Brotherly Love, hovedstaden i Pennsylvania, har et par ægte filantroper skabt en luksuslejlighed i to plan på ikke mindre end 520 m2. Her er selve bygningskonstruktionen det essentielle. Resultatet er et råt næsten industrielt look, der er den perfekte ramme for en stor kunstsamling.
Det New York-baserede interiørfirma KA Design Group har i samarbejde med arkitektvirksomheden Cecil Baker+Partners skabt en unik lejlighed i to plan ved at lægge to etager sammen i en Philadelphia apartment block. Resultatet er en 520 m2 stor bolig i hjertet af millionbyen på Rittenhouse Square. Et torv opkaldt efter den berømte astronom og urmager David Rittenhouse. Området er et byområde med en af de højeste gennemsnitlige husstandsindkomster i hele USA. Parken ved Rittenhouse Square er en af i alt fem parker, som byen grundlægger, William Penn, etablerede i slutningen af det 17. århundrede. Fra lejligheden på 30. og 31. etage er der et fantastisk view ud over byen og dens skyskrabere. Og fra balkonerne kan man nyde alleernes træer, springvand og statuerne i parken neden for bygningen i fugleperspektiv.
Arkitekterne forandrede lejlighedernes layout radikalt ved at nedbryde skillevægge for at kunne skabe store åbne rum med et vist industrielt præg. Bærende vægge og søjler er afrenset for gips og puds. Desuden er bygningens forstærkede betonkonstruktioner blevet blotlagt. Lyset der strømmer ind gennem de store gulv-til-loft vinduer forstærker de rå byggematerialers ufuldkommenhed. Her er det uperfekte ikke skjult, men tværtimod fremhævet som en del af lejlighedens æstetiske kvaliteter. ”At blotlægge skelettet var for os som at arbejde med et blankt kanvas. Et lærred vi kunne male et nyt billede på. Konstruktionens minimalisme viste sig at være ideelt for at kunne indrette lejligheden som en dialektisk samtale mellem interiør-mæssige modsætninger der kunne bløde udtrykket op og samtidig introducere et møblement fra de bedste fransk og italienske møbeldesignere, der fungerer optimalt sammen med en superb malerisamling, fotografier og skulpturer,” fortæller indretningsarkitekterne Kenny Alpert og Andrew Petronio.
Ejerne er et par filantroper, der har en stor passion for moderne kunst. Og selv om deres primære bolig ligger tæt på, ønskede de et centralt sted i down town Philadelphia i et efterhånden klassisk american loft style. Et sted som var så tilpas stort, at det kunne bruges til velgørenhedsevents og til at udstille deres kunstværker i. Det store opholdsareal som inkluderer en spisestue, stue og køkken med plads til et ekstra spisebord til morgenmaden, opleves som et sammenhængende rum gennem indretningsarkitekternes gennemgående farvevalg, der er holdt i den grålige farveskala. Den stringente monokromatiske brug af de grå farver forener lejlighedens forskellige områder og leverer den bedst mulige baggrund for parrets kunstværker.
Et lignende koncept er også anvendt i lejlighedens øverste etage. En centralt placeret trappe med en gigantiske Blackbody lysinstallation med ikke mindre end 208 Oled-lyskilder ophængt i forsølvede kabler forvandler om aftenen lampen til noget, der minder om et glitrende stjernebillede. Heroppe findes de private soveværelser, hvor ejerne ønskede en mere intim og varm stemning. Kenny Alpert og Andrew Petronio indfriede ønsket ved at inkorporere et gulv i brede egeplanker. Træet leverer et mere organisk element og giver den ønskede varme følelse, som spiller fint sammen med det mere industrielle design, der ellers præger lejligheden nedenunder. Det var et projekt, der overordnet spiller på kvaliteten og sammenhængen mellem de nøgne bygningskonstruktioner og et sensuelt valg af smukke tekstiler, tæpper og naturligvis en helt ekstraordinær kunstsamling.
Designeren Allegra Hicks blev født i Torino, flirtede som ung med New York, men har i dag bosat sig i London, hvor hun har skabt det perfekte byhus i Chelsea til sig selv og familien. Og ikke mindst sin imponerende kunstsamling.
I London-bydelen Chelsea midt i en fredfyldt gade, der løber ned mod Themsen, ligger et hus med en enkel klassisk Georgian facade. Men man skal ikke lade sig snyde af det ydre. For indvendigt gemmer sig en overraskende bolig skabt af designeren og kunstsamleren Allegra Hick til sig selv og familien. Noget af det der gør huset så specielt, er dets proportioner – dets omfang. Og dét faktum, at det rummer en anseelig samling af samtidskunst, der indgår i en tæt dialog med en stor og vigtig samling af indisk kunst. Designeren Allegra Hicks påtog selv opgaven med at fortolke husets indre og dets muligheder. En opgave hun løste gennem sit unikke designsprog, efter at arkitekten Tony Fretton elegant havde defineret husets sjæl og karakter – og ikke mindst den rummelige opdeling af dette fantastiske hus i Chelsea. Et lille indgangsparti får en ny dimension i gårdhaven med de glaserede tegl med direkte adgang fra såvel køkken og spisestue. Herfra er der en næsten overraskende overgang til den store opholdsstue, der er oplyst via store loftsvinduer. Hele området er i grundplanet afgrænset af en stor glasvæg med et vue ud over den indre gårdhave. Overfor er soveværelserne placeret. Materialevalget er neutralt startende med de blege stenfliser i næsten alle rum. Et andet element er stål og glas, som udgør vinduesrammer og gelænderet på trappen fra stueplanet til førstesalen.
En stilfuld arkitektur og rummenes store dimensioner – der ikke er typisk for traditionelle huse i London – er her kombineret med et minimalistisk design. Allegra Hicks valgte et skræddersyet møblement, der ikke skulle kæmpe om pladsen. Resultatet er en indretning, der snarere giver mindelser om et moderne, privat kunstgalleri end et famliehjem. Men lige netop i dette tilfælde giver det god mening, eftersom Allegra Hicks er en dedikeret kunstsamler. Hun arbejdede med både respekt og beslutsomhed på at forandre det gamle georgiansk-designede hus gennem sin farvepalet med en fin sans for forskellige overflader og teksturer i tapeter og stof for at skabe en elegant stil, der på den mest perfekte måde skaber et harmonisk interiør, der ikke konflikter med møbler, der har vidt forskellig stil og oprindelse. ”Jeg stod over en næsten monumental opgave i min opholdsstue. Målet var at finde et flow i indretningen, som ville gøre den egnet til såvel de små hyggelige hverdagsøjeblikke som de mere intime med nogle få gæster omkring mig. Det skulle være komfortabelt på en måde, hvor vigtigheden af kunstsamlingen ikke overskyggede den private dimension,” fortæller Allegra Hicks. Hun har blandt andet designet et stort uldent tæppe til stuens brasilianske sofaer fra 1960-erne som med ny polstring har fået nyt liv. Ikke mindst i samspillet med de blomsterformede stålborde og de læderbeklædte lænestole. ”Jeg ønskede en opholdsstue, der var interessant uanset hvilken vinkel, du så den fra. Og en stue, hvor malerierne, marmorudsmykningen af Angelo Mangiarotti, sofaer og belysning kunne fremstå som en koordineret løsning, der fremhæver hver enkelt detalje.” Hun har bevidst valgt at undgå udsmykning ved de store glaspartier, så det ikke forstyrrer de afrundede linjer af træbordet med marmor og de enestående indiske kunstværker. De er også synlige fra soveværelser på den anden side af den frodige gårdhave.
I soveværelset har Allegra Hicks skabt et særligt harmonisk område, hvor senge, møbler, tekstiler og farver er nøje afstemt på en måde, så intet skaber konflikt med de smukt koordinerede omgivelser. På sengen har hun nonchalant spredt et Jungle-tæppe, mens det skræddersyede silketæppe stammer fra Nepal. Sengetæppet er håndbroderet i Indien. Lys og transparens samt lyse blå og blege grønne nuancer inspireret fra havens frodighed går igen i den poetiske glasskulptur, der er skabt af kunstneren Julia Condon, og som præger trappen, der fører ned til badeværelset. ”At komme ind i et hus, hvis æstetik var defineret på forhånd, har været en udfordring, der bestemt ikke har været uinteressant. Men det er lykkedes at få selv et ‘ulykkeligt’ rum som tv-stuen på første sal til at blive et hyggeligt sted at opholde sig.” Stormønstret tapet i modige farver fungerer som baggrund for møblerne, mens læderpaneler på bedste vis skjuler fjernsynet. Det ville være for let blot at definere Allegra Hicks’ design som feminint. Dét er det også. Men der er virkelig så meget andet på spil her. I hendes arbejde ses en bemærkelsesværdig sensitivitet og et interiør, hvor der altid er nye oplevelser. Og hvor det er åbenbart, at målet fra starten har været at skabe den perfekte balance.
På 52. etage i Moscow Tower ligger denne fantastiske lejlighed, som den russiske indretningsarkitekt Ekaterina Koroleva har indrettet til en moderne familie, der ønskede et intimt og fredfyldt hjem midt i den russiske hovedstad.
Ekaterina Koroleva Interiors er en interkontinental designvirksomhed, som blander en elegant livsstil med nye æstetiske dimensioner. Med erfaring og en klar designvision, der spænder over mere end 20 års arbejde, har det Moskva-baserede designfirma stået i spidsen for utallige indretningsprojekter og har skabt i massevis af skønne hjem rundt om i verden i byer som Moskva, New York, Marbella og Hanoi. Hertil kommer en stribe mere kommercielle projekter. Denne Moskva-lejlighed ligger i et af de største og mest ambitiøse byudviklingsprojekter, som til dato er set i den russiske hovedstad. Måske bedre kendt som ’Moscow City’ med en central placering ved Presnenskaya-flodens breder midt i byen. Hele komplekset er desuden et af de store finansielle centre i Europa og rummer det største antal skyskrabere på hele kontinentet. Bebyggelsen – og ikke mindst denne store lejlighed på 52. etage – er i tidens ånd fyldt med high tech og et skarpt fokus på grøn teknologi. Boligen er placeret i ét af to tårne, der er navngivet efter de to mest betydningsfulde byer i Rusland, nemlig Moscow Tower og St. Petersburg Tower. Lederen af designfirmaet Ekaterina Koroleva fortæller: ”Lejligheden er designet ud fra en grundidé om at skabe grobund for ejernes internationale livsstil, rejsevaner og sidst, men ikke mindst, deres kærlighed til kunst og design. Det er et par, der er aktive i forretningsverdenen, men som også vil finde tid til mere kulturelt inspirerede hobbyer. Desuden ville de skabe et hjem til familien, som også kunne give rum til deres voksne børn, når de kommer på weekendbesøg fra deres kostskoler.”
”Lejlighedens beliggenhed med det utrolige panoramiske vue ud over millionbyen har naturligvis også påvirket vores designvalg og ønsket om at skabe noget exceptionelt. Men fordi lejligheden er så højt placeret i tårnet, var det alligevel en udfordring at skabe et interiør, der både var attraktivt og komfortabelt uden at trække noget fra den fabelagtige udsigt. Det er nemlig ofte svært at differentiere mellem rummene i interiøret i en åben planløsning. Hvert område af lejligheden skal opfylde sin funktion og skabe komfort og velvære for hvert enkelt medlem af familien,” fortæller Ekaterina Koroleva. Hendes fortolkning af ejernes ønsker kom til udtryk i et nyt layout uden at gå på kompromis med kravet om en luksuriøs indretning. Det har resulteret i et perfekt område, som familien kan bruge, når de har gæster – eller blot til afslappede aftner i hinandens selskab. I soveværelserne har det været Ekaterinas Korolevas mål at skabe en oase, hvor familien kunne undslippe den russiske ’megalopolis’.
“På væggene har vi brugt en kombination af grålige nuancer med et gyldent islæt. Panelerne er sortlakeret med detaljer i bronze, hvilket spiller usædvanligt godt sammen. Vi brugte blålige farver i kombination med sandfarvede elementer, som er inspireret af skønheden i den blå himmel og udsigten udover Moskva-floden, i hvis vand solen og himlen reflekteres. I møblementet er der valgt tre dybe og bløde sofaer fra Restoration Hardware – et eksklusivt amerikansk møbelfirma. Ejerne ville frygteligt gerne have en pejs, hvilket var lidt af en udfordring i en moderne bygning som Moscow Tower. Løsningen blev en bio-pejs, som til fulde opfyldte ejernes ønske om at skabe en intim og varm stemning i lejligheden i de lange og kolde vintermåneder. I spisestuen valgte vi et rundt spisebord og stole betrukket med fløjl. Køkkenet, der åbner sig ind mod spisestuen, er specialdesignet, så det passer perfekt til rummet. Det er gråbejdset egetræ og sortlakerede skabslåger.” I soveværelserne lød opgaven på at skabe et område, der emmer af fred og ro. Derfor blev der valgt over-sized polstrede sengegavle, der næsten når helt op til loftet. Gavle – og endda skabsdørene – er betrukket med en vintage fløjlsstof. Både for at give ro og en bedre akustik. I dagtimerne strømmer lyset ind gennem de store vinduer. Men store mørklægningsgardiner kan effektivt holde lyset ude, når der er behov for at slappe af eller sove.
Det største soveværelse er designet, så det også her er muligt at finde ro. Der er valgt elegante og fornemme materialer så som gulvet fra MaxFine i klassiske travertin-fliser, mens væggene er beklædt med Eramosa fliser med en blød sanselig overflade. Lysekronen, kunst og spejlet fra Restoration Hardward samler helhedsindtrykket og skaber den helt rigtige atmosfære i soveværelset. Det skal heller ikke glemmes, at hele lejligheden er fyldt med interessante pynte- og designgenstande, der til fulde tilfredsstiller ens nysgerrighed og behov for æstetisk nydelse. Og selv om hele indretningen er skabt med henblik på at skabe ro og balance, så sker der hele tiden noget overraskende og uventet. Alle disse fantastiske indretningsgenstande kommer fra brandet Abitant – et selskab som Ekaterina Koroleva har samarbejdet med i mange år. ”De formår at finde ting til vores indretningsopgaver, som både giver en luksuriøs oplevelse og et interiør i vores tidsånd. De forskellige kunstværker er nøje udvalgt til denne lejlighed. De reflekterer både atmosfære og farver i interiøret. Dét at udvælge kunstværker er en af de vigtigste opgaver, vi løser for vores kunder. Derfor er det vigtigt at forstå deres ønsker og ikke mindst smag – og måske ovenikøbet deres drømme,” siger hun og slutter: ”Den feedback vi fik fra lejlighedens ejere, da vi afsluttede projektet, var særdeles vigtig for mig. De var ganske enkelt imponeret over den måde, hvorpå vi både bragte intimitet og komfort ind i deres nye hjem. Vi vidste, at det var vigtigt for dem både at kunne fungere som familie og have et hjem, der ikke var en belastning for et meget rejsende ægtepar. Og ikke mindst et hjem, hvor designet tog afsæt i deres vaner og forventninger til de forskellige rum og miljøer i lejligheden.”
Den engelske fotograf Malcolm Menzies åbner døren til sit og familiens hjem i Beckenham. En lille forstad godt 16 kilometer syd for London. En klassisk gennemrenoveret villa omgivet af store grønne områder. Et hus med store luftige og lyse rum, hvor træpaneller skaber en varm og hjemlig atmosfære. Og et moderne køkken, der næsten strækker sig ud i haven.
Fiona og Malcolm Menzies fandt deres drømmehjem lidt syd for London i den lille by Beckenham. Terrassen i deres private park er møbleret som en indenførs lounge med sofa og stole designet af John Lewis, mens det udendørs tæppe er fra Asiatic London.
For Malcolm Menzies er dét at åbne døren og byde fotografer og indretningsarkitekter inden for noget, der falder ham mere end naturligt. For familiens hus blev købt ikke kun for at fungere som rammen for ham selv og familiens liv. Det skulle også fungere som en shooting location for diverse boligmagasiner, journalister og fotografer. ”At eje et smukt hus er en oplagt og – til tider – også indbringende ide. Jeg arbejder selv som fotograf med speciale i at fotografere bolig, indretning og stilarter så smukt som overhovedet muligt. Vi fandt vores helt egen shooting location her i Bromley lidt uden for London. Vi har skabt en række private rum i huset til os selv. Men ellers lejer vi vores hus ud til bolig- og indretningsmagasiner, der skal lave fotooptagelser af nyt interiør. Og nogle gange også til filmoptagelser,” fortæller Malcolm Menzies. Det stilrene, charmerende engelske landhus byder sine gæster velkommen via en salvie-grøn entredør, der diskret åbner et kig ind i familien Menzies’ hus. Malcolm Menzies arbejder selv som interiør-fotograf for en lang række bolig- og livstilsmagasiner. Sammen med sin hustru, Fiona, har han skabt et varmt og indbydende hjemligt univers, som de fleste gerne ville besøge. Måske til en scone og en kop – meget britisk – te.
Dovenskab er bestemt ikke noget, der præger det unge par. I hvert fald kostede det dem rigtigt mange husfremvisninger inden, de ganske klassisk på stedet faldt for huset i Bromley i forstadskommunen Beckenham bare 15 kilometer fra Trafalgar Square i det centrale London. Det var ganske enkelt kærlighed ved første blik. ”Vi kiggede på mere end 70 huse inden, vi fandt dette,” fortæller Malcolm Menzies og understreger, at det mest af alt skyldtes, at de havde en meget lang – og meget præcis – liste over alle de elementer, deres nye hus skulle kunne rumme. ”Vi havde behov for store luftige rum med et godt lysindfald. Flotte vinduer og masser af plads til at kunne gennemføre fotooptagelser med projektører og refleksskærme. Og så skulle det samtidig være en fantastisk familiebolig.” Når valget faldt på Beckenham, var det faktisk lidt af et tilfælde. ”Vi havde aldrig været her før. Men det var en fantastisk oplevelse. Så grønt og forstadsagtigt, og alligevel så tæt på London. Her er mange dejlige caféer (Fee og Brown er vores favoritter!), barer og restauranter. Samtidig ligger vores hus blot nogle få skridt væk fra Beckenham Place Park, som er en lille grøn oase komplet med en nyanlagt sø og frodig skov.” Huset i sig selv er en fuldgyldig villa. Stor og med masser af lysindfald fra den store have. Det rummer en kvalitet, som man umiddelbart fornemmer. En kvalitet der kombinerer den traditionelle og rustikke byggestil med en moderne og minimalistisk indretning. ”Det kan vist direkte oversættes til indbegrebet af et hyggeligt landhus, men tilsat lidt af det, jeg kalder ’Scandic-chic’. Huset har i hvert fald fået et nordisk twist,” forklarer Malcolm Menzies. Huset i Bromley er beriget med raffinerede teksturer, en kromatisk farvepalette (holdt i forholdsvis neutrale nuancer) og lyse træpaneler, der er med til at skabe en varm atmosfære.
Malcolm og Fiona Menzies har gennemført en perfekt opgradering af huset indretning, hvor de har holdt fast i nogle enkelte sigtelinjer og skabte massevis af små finurlige detaljer. ”Vi har ændret hele indretningen. Men vi har faktisk kun fjernet én væg i vores soveværelse for at skabe mere plads. Der er blevet lagt nyt gulv i biblioteket, entreen, køkkenet og i soveværelse. I alle de andre rum er gulvene blevet slebet og malet i en ’stærk hvid’ farve. Desuden har vi opsat træpaneller i alle rum, og naturligvis er køkkenet fra London-firmaet Blakes skræddersyet, så det matcher til rummet. Vi ønskede os et AGA-komfur i stedet for et mere moderne et af slagsen. Det havde også betydning for køkkenets design,” siger Malcolm Menzies. Biblioteket – med dets helt særegne og intime stemning – var i gamle dage et koldt venteværelse for den læge, der en gang drev sin praksis i huset. ”Vi har gennemført en total forandring af rummet, så det i dag fremstår lidt mørkt. Men det er absolut et gæstfrit område i huset, hvor vi ofte ender for at spille forskellige spil – eller for at drikke vores whisky til ud på de lyse timer.”
Der mangler heller ikke kreative elementer i huset efter dets forvandling. ”For eksempel bad vi kunstneren John Harragan om at skabe en fremtrædende gipsvæg i vores dagligstue. Han malede alt andet hvidt, mens de mørke vinduer og døre blev malet kulsort. Jeg fjernede det meste af væggens puds, men lod en anelse sidde tilbage for at skabe en interessant detalje.” Malcolm Menzies tog sig også kærligt af børnenes soveværelser, hvor han med tape lavede en afmaskning for at kunne male et komplet bjerglandskab. Børnene elsker det. ”Møblementet er et miks mellem fund rundt omkring hos antikvitetshandlere og ting fundet på eBay. Andre møbler har vi arvet fra mine forældre. Og så har vi investeret lidt i nogle designikoner fra Eames og danske Hans Wegner. Jeg ønskede mig et hus fyldt med interessante designvalg, tekstur og en varm, god følelse af kontinuitet,” slutter Malcolm Menzies. Og var dét målsætningen, er der kun én ting at sige: Mission accomplished.
Et gammelt gårdhus på Mallorca har fået den helt store omgang, og er blevet forvandlet til en sofistikeret – men stadig hjemlig – hjemmebase for filmskaberen Anders Halberg og hans familie.
Den svenske filmskaber og fotograf Anders Hallberg slog oprindeligt sine folder i en i lille by i det sydlige Sverige. Nu har han på sin egen måde skabt forbindelse til sine svenske rødder i sit nye hjem på middelhavsøen Mallorca. I mange år boede han i New Yorks SoHo-kvarter, hvor han ernærede sig som fotograf. Han skabte flotte billedserier til aviser og magasiner af skuespillere og andre kendte. Folk som Kate Moss, LeBron James og Dustin Hoffman. Det var også her han skabte flere prisvindende tv-reklamer for internationale brands som Cartier og Lexus. Men nok er nok. Og i en søgen efter et liv væk fra overhalingsbanen besluttede han at flytte familien til Mallorca. Han har med egne ord prøvet det meste og vendt tilbage til udgangspunktet. I de seneste fire år er han stået op med solen. ”Først fodrer jeg mine får og sikrer mig, at de har vand nok inden, vores egen dag starter. Så plukker jeg appelsiner, laver juice og morgenmad til familien inden, jeg kører drengene i skole,” fortæller han. Tiden og livet på Casa La Huerta – boligens traditionelle navn som betyder noget i retning af ’huset i frugthaven’ – er indstillet efter årstiderne og designet for at imødekomme ikke blot familiens umiddelbare krav til et komfortabelt liv, men også skabe rum og plads til venner og gæster, der måtte komme på besøg. Naturligvis blev dette misundelsesværdige hus ikke tryllet frem af det rene ingenting. At føre denne gamle landejendom ind i det 21. århundrede har krævet tid og kræfter foruden masser af kreativitet og omsorg. ”Jeg så faktisk huset første gang, da jeg begyndte at søge efter et hus på Mallorca for 13 år siden. Men det blev solgt næsten med det samme. Jeg brugte rigtig lang tid på at se på andre ejendomme rundt omkring på øen, men kunne ikke finde et, der lå så godt som dette – og som rummede så stort et potentiale. Og så blev det næsten magisk sat til salg igen. Det stod stadig urørt, og det lykkedes mig at købe det. Det må have været skæbnes vilje, der gjorde det…”, fortæller Anders Hallberg. Noget af dét, der gjorde huset uimodståeligt for Anders Hallberg var dét faktum, at det aldrig tidligere var blevet moderniseret. Det stod fuldstændigt uberørt af tiden. Efter købet fandt han ud af, at huset og grunden for næsten 100 år siden var blevet opdelt i to særskilte ejendomme, hvorfor han også forsøgte at købe den anden halvdel. ”Ejerne havde i generationer afvist alle købstilbud. Til sidst måtte jeg forhandle med syv forskellige ejere, hvoraf nogle slet ikke vidste, at de ejede et jordstykke på Mallorca. Det var en langvarig proces. En tid hvor huset i stedet blev base for vores ferier – og en tid hvor vi lærte huset at kende.” Så da handlen gik igennem, og han stod som ejer af det samlede Casa La Huerta, vidste han, at målet var at samle de to ejendomme og genskabe det som ét stort hus. Ganske som det havde stået for 100 år siden. Det var et unikt projekt og udfordring. Tidligere havde Anders Hallberg renoveret huse i både New York og i Sverige. ”Derfor vidste jeg, at det var vigtigt ikke bare at satse på det sikre, men at udforske alle muligheder for at finde unikke og specielle løsninger,” fortæller han.
Det er grunden til, at han kontaktede det lokale arkitekt- og designfirma More Design, der skulle stå for renoveringsarbejdet af Casa La Huerta. ”De var i stand til at flytte grænserne, når vi ledte efter løsninger på de udfordringer projektet stillede os over for. Desuden kunne More Design også sikre, at de lokale traditioner blev en væsentlig del af familiens nye hjem. Kernen i Hallbergs drøm om et mallorcinsk hjem – eller mere prosaisk omtalt som et ’design brief’ – var at skabe et indbydende hjem med en varm, hjemlig og hyggelig stemning. Arkitekten Oro Del Negro fra More Design var fuldstændig enig. ”Opgaven var at bevare det oprindelige gårdhus’ særlige egenart og samtidig undersøge nye innovative ideer, der kunne berige det rustikke, men komfortable liv. Det rå og solide udtryk skulle bevares,” fortæller han. Casa La Huerta var i mange år en driftig landbrugsejendom. Det ligger tæt på Santa Maria del Camí. En lille smuk by i det centrale Mallorca med en meget landlig fornemmelse, der også er hjemstedet for øens største udendørs fødevaremarked, hvor alt fra levende kvæg, lædervarer, økologiske fødevarer og oste bliver falbudt. ”Så målet var at bevare husets sjæl intakt. Det krævede langvarige, intense, men også meget kreative diskussioner om livet i almindelighed inden, vi kunne komme i gang med arbejdet. Det stod klart, at både vi og arkitekten i høj grad ville sætte den traditionelle, lokale byggeskik i højsædet. Og vi ville i så vidt muligt kun anvende lokale byggematerialer.” Arkitekten Oro Del Negro og kollegerne hos More Design har brugt årtier på at udvikle deres ekspertise for, hvad der er både praktisk, langtidsholdbart og hovedpine-frit i forhold til renoveringen af traditionelle mallorcinske huse og bygninger. Noget der både tiltrækker kunder, men som også ofte skal forklares. ”Men ikke her. Dette projekt var alt andet end kompliceret. Der opstod næsten øjeblikkeligt en symbiose af ideer og venskab. Total gensidig tillid,” siger Oro Del Negro. Derfor kan det heller ikke undre, at det færdige hus leverer en både drømmende og meget levende følelse. Det rummer en næsten håndgribelig atmosfære af fred og ro. For Anders Hallberg har det længe været et udtalt ønske at have mulighed for at have masser af familie og venner på besøg. ”Og nu hvor det er muligt, hører vi fra alle vores gæster hvor vidunderligt, de har sovet og hvor meget, de har nydt at være på besøg. Det er det bedste, vi kan ønske os. Og med syv soveværelser har vi rigtig tit overnattende gæster. Vi har ofte haft perioder på et halvt års tid eller mere, hvor huset konstant har været fyldt med gæster. Noget der giver masser af sociale kontakter og mange gode minder.”
Casa La Huerta er grundlæggende et klassisk gårdhus, men med et fantastisk flow og en tankevækkende planløsning, der gør det muligt at imødekomme behovet, når huset er proppet med gæster. Men samtidig rummer det også muligheden for at skabe en hyggelig, hjemlig atmosfære for familien. Som Oro Del Negro forklarer, har de skabt små hyggelige hjørner i huset, hvor man kan krybe ind for at slappe af og køle sig lidt ned i den mallorcinske sommervarme. Eksempelvis de næsten hule-lignende soveværelser eller det åbne ildsted i køkkenet. De er blandt hans favoritter i huset. Anders Hallberg siger, at det næsten lyder som en kliché: ”Men køkkenet er dét sted, vi elsker at bruge vores tid i. Vi laver mad sammen. Eller også hygger vi os bare på sofaerne ved siden af pejsen, mens en eller flere er i gang med at tilberede maden. Og findes der noget bedre end at kunne nyde de frugter og grøntsager, vi dyrker i haven?” Casa La Huerta fremstår som en særdeles æstetisk kombination af lethed og raffinement. Det ser ganske enkelt fantastisk ud. Men måske er det endnu mere vigtigt, at dette smukke hus til fulde indfrir forventningerne om både at kunne fungere som en familiebolig og som tilflugtssted for venner og familie. Og ikke mindst passe perfekt ind i den omkringliggende natur. ”Det er dét, der gør huset så fantastisk. For alle vores ønsker er blevet til virkelighed. Og på en måde afspejler det også husets helt egen unikke sjæl,” slutter Anders Hallberg.
Midt i Cape Towns frodige vinregion ligger denne nybyggede lade. Den står med sit hvidkalkede murværk som et minde om en svunden tid med en klar arkitektonisk reference til de hollandske immigranter. Men med et mere nutidigt touch fungerer bygningen i dag som både vingård og gin-have.
Bare 75 kilometer vest for Cape Town ligger den lille by Franschhoek. En lille søvnig by med kun 17.000 indbyggere. Men placeret midt i en af Sydafrikas mest berømte vinregioner og nogle af verdens smukkeste dale er byen også et vidnesbyrd om landets historie. Området har et tydeligt fransk islæt, der stammer mere end 300 år tilbage i tiden, da huguenotterne bosatte sig her på flugt fra forfølgelserne i Europa. Selv den dag i dag giver nybyggerier stadig mindelser om provencalsk eller endda italiensk byggestil. Ejeren af denne nybyggede landejendom i Franschhoek ønskede sig et hjem med en mere moderne og nutidig tilgang til områdets traditionelle arkitektur. Og hun havde en klar vision og en omfattende briefing klar til arkitekt Martin Kruger. Det skulle først og fremmest være et ’arbejdende’ hus. Skabt til underholdning og en afslappet livsstil. Og ikke mindst et sted, hvor det var muligt at værdsætte naturen. ”Visionen var drevet af den måde, jeg har valgt at leve mit liv på,” fortæller ejeren Elizabeth Blettermann. ”Jeg elsker at have vennerne på besøg, lave mad sammen og lytte til god musik. Men jeg nyder også det stille og rolige liv i landsbyen og roen i et hus, der er fyldt med kunst.” Hun havde – som hun udtrykker det – ’kysset en masse frøer’ inden, hun fandt dette idylliske sted lige uden for landsbyen. Det var en landbrugsejendom, hvor der blev dyrket pærer. Deraf dets navn: ’Le Poirier’. En lille frisk strøm løber igennem grunden med frugthaven omkranset af gamle egetræer og et helt utroligt udsyn til bjergene. ”Det havde bare en helt særlig tilstedeværelse,” fortæller Elizabeth Blettermann og fortsætter: ”Når du står på taget, går det op for én, hvor lidt der er skabt af mennesker. Alting er en gave fra naturen. Der er et frit og uhindret 360-graders udsyn gennem dalen. Og floden gør det endnu mere specielt at leve her.” Inden byggeriet gik i gang, var det klart, at hun ønskede et design, hvor arkitektur, interiør og landskab var fuldstændigt integrererede størrelser. Det var en vision om et hus omgivet af haver, bede med grøntsager, frugt- og oliventræer og duftende ’fynbos’ – en lille hedeagtig busk, der kun gror i Sydafrika. Alle elementer der også skulle reflekteres i husets indretning og farvevalg. Målet var at skabe en ny sammenhæng mellem huset og det omgivende landskab.
Arkitekt Martin Kruger med sin hund Perro, som ofte fulgte med ham på byggepladsen, da huset blev bygget.
Over en årrække (og mange flasker vin) har hun og arkitekten Martin Kruger sammen med input fra en indretningsarkitekt, mange venner og landskabsarkitekten Danie Steenkamp udviklet en kompleks og ganske intrikat plan for dét, der skulle blive et arkitektonisk statement. Husets placering på grundstykket var nøje udvalgt. Det ligger lige midt imellem to majestætiske egetræer med et frit udsyn til de omgivende bjerge. Her i den gamle frugthave var der et særligt sted, hvor der tillige var et uhindret view mod floden. Det skabte symmetri og sikrede Elizabeth Blettermann et panorama-kig på den omgivende natur. Det er oplagt, at i dette tilfælde var såvel arkitekt og kunde fuldstændig enige om projektet. Både huset og dets indretning er resultatet af en grundig design-proces. Et hus der passer perfekt ind i både Franschhoeks kulturlandskab og arkitektoniske traditioner. Huset har to personligheder. Den sydvendte hovedindgang refererer til de klassiske kaphollandske herregårde, som finurligt er viklet omkring en gård eller ’werf’ med indbygget vingård. Herfra taler huset til besøgende næsten som en ’Cape dialekt’. Dog med et mere moderne touch i form af en stram og slank taglinje. ”På den anden side – med udsigt mod floden – åbner huset sig op mod bjergene. Et ganske spektakulært syn,” fortæller arkitekt Martin Kruger. Den del af huset, der vender ud mod floden taler et mere modernistisk, næsten industrielt sprog, som har sit afsæt i sporene fra den tid, hvor Elizabeth Blettermann boede i New York. Men uden at slippe taget med den kaphollandske arkitektur. Den træbeklædte pergola i stål er hævet over terrænet for at sikre et uhindret kig til bjergene uden at fjerne følelsen af, at huset er en integreret del af landskabet. Også denne del af huset viser nogle få mere folkloristiske elementer så som ildstedet og pergolaen.
Entreen til ejendommen sker fra parkeringspladsen gennem den første serie af hvælvinger, der er skabt som en hyldest til de hvælvede lofter i historiske Cape Town godser så som Groot Cinstantia og Boschendal. Hvælvingerne er et designelement, der også bliver gentaget i haverne og gårdspladserne, hvor de fletter forskellige elementer sammen. Derved har Elizabeth Blettermann og hendes arkitekt skabt korridorer, der binder både de indre og ydre ’rum’ sammen. Det er svært at definere, hvor arkitekturen slutter og landskabet begynder. Den buede entredør til hovedhuset vender ud mod vingården og åbner direkte ind til husets centrum. Et højloftet rum der rummer familiens centrale opholdsrum så som stue, en mere uformel opholdsstue samt køkkenet. Det er rum, der er forholdsvis kølige på grund af et naturligt og næsten genialt ventilationssystem. Ikke bare et hyggeligt opholdssted i vintermånederne. Det bliver også et behageligt tilflugtssted, når det om sommeren bliver for varmt at sidde udendørs. Ekstrahøje franske døre giver adgang til en gårdsplads med gamle oliventræer på hver sin side af den mere formelle opholdsstue. Det udvisker forskellene mellem det indre og det ydre. Haven vokser så at sige ind i huset. Måden hvorpå huset er opdelt er også med hensyntagen til årstidernes skift. Der er soveværelser, der kun anvendes i sommermånederne i husets vestlige fløj. Vinter-gemakkerne ligger i østfløjen. Med indbyggede walk-in skabe begge steder kan Elizabeth Blettermann og hendes partner migrere mellem sæsonens soveværelser uden at skulle flytte deres tøj. De høje, top-hængte træskærme kan lukke eller åbne dele af huset af, når det behøves. På den måde kan man simpelt hen lukke den fløj af huset, der ikke bruges alt efter, hvilken sæson det er. ”Ideen er, at når vi er i huset alene og ikke bruger hele huset, så kan vi lukke dele af det af og have en mere intim atmosfære. Det er en indbygget fleksibilitet, huset rummer.”
I sin arkitektoniske form er de traditionelle kaphollandske gavle blevet moderniseret og forenklet i sine udtryk. Martin Kruger pointerer, at han også har indarbejdet andre Cape-elementer i byggeriet. Blandt andet små åbninger i murværket, der lader lys strømme ind. Næsten som små due-reder på ældre vingårde i området. ”Og så ser det ganske smukt ud om aftenen, når lyset strømmer ud gennem åbningerne.” Indenfor dominerer en stor stenvæg i entreen. Den er opført af klippestykker, der er hentet forskellige steder på grunden. Riflede betonlofter viser tydeligt aftrykkene fra forskallingsbrædderne. En anden ganske minimalistisk måde at knytte et stærkt bånd til naturen udenfor. Andre eksempler ses i hoveddøren, detaljerne omkring nogle af vinduerne og en feature-væg bag baren. De er alle fremstillet af pæretræ skåret fra træer i frugthaven, der skulle fældes for at give plads til huset. Andre dele af den gamle frugthave er bevaret, og indgår nu som et naturligt element i landskabsplejen omkring huset. Murene er tykke og solide. Ganske som stenmurene i de tidligste kaphollandske huse i Cape Town-området. I en tid hvor miljøhensyn og bæredygtighed er et centralt punkt i et hvert husbyggeri, har lokalbefolkningens tidlige designs været en god inspiration. I et klima der veksler mellem ekstrem varme og frysende kulde, kan de robuste vægge holde heden ude om sommeren, mens de er i stand til at frigive den igen i vintermånederne. Resultatet er et hus, hvor temperaturen altid er komfortabel.
Et andet eksempel på at lokale byggetraditioner har sneget sig ind i det nye design, er de slanke dobbelte tagbjælker. Det er en hyldest til de tunge bjælker de første Cape-huse blev opført med, fortæller Martin Kruger. ”Men at prøve at integrere dem i et nyt, moderne hus, ville være falsk. I stedet har vi genfortolket udtrykket i en løbende, legende dialog med de traditionelle features i gamle vingårde og -kældre. Landskabsarkitekten Danie Steenkamp arbejdede tæt sammen med både arkitekt og Elizabeth Blettermann for at kunne binde gårdspladser og haver sammen med det omkringliggende landskab. Hovedgårdspladsen er viet til vingården. Andre gårdspladser rummer i dag køkkenhaver og olivenlunde. Og ikke mindst ’Gin-haven’ med citrontræer, limefrugt, grapefrugter, appelsiner og rosmarin. Alle de nødvendige ingredienser for at mikse en kølig solnedgangsdrink.
Vand er en anden arkitektonisk detalje, der præger dette sydafrikanske landhus. En vandrende løber gennem citronlunden, og en lille dam i grøntsagshaven er med til at fuldende billedet af et næsten folkloristisk kaphollandsk landsted. Også regnvandet bliver ’høstet’ og lagret til tørketiden. Bæredygtighed er integreret i mange af dette hus’ designs. ”Vi føler os mere i forbindelse med naturen og landbruget. Det giver også en forståelse for, hvad bønderne i Sydafrika gennemgår lige nu – om end på en mindre skala,” siger Elizabeth Blettermann. Lige så meget sjov det er at spadsere gennem haven og samle urter til en gin og tonic, rummer det også et element af ’fra-jord-til-bord-filosofien’, som hun forsøger at leve sit liv efter. Der er nemlig også en mulighed for at lave sin egen grapefrugtjuice, marmelade og hensyltede frugter. Og for at lave sin egen vin, når vinstokkene ældes. ”På samme måde har vi det med vores køkkenhave. Det er en af de mest tilfredsstillende ting at gå der ud og spørge hinanden: Hvad skal vi spise i aften? Og hvad er parat til at blive høstet?” fortæller hun.
På samme tid forekommer det, at dette hus eksisterer i en fuldendt harmoni med dets omgivelser. Som om det hører til landet. ”Jeg kalder det mit private fristed. Det er her, jeg finder fred. Det er et fantastisk privilegium at bo sådan et sted.” Den måde hvorpå huset både er moderne og på sin rette plads, bidrager til dét, der er blevet til en helt fantastisk ejendom. I modsætning til noget, der ’bare’ havde været et rart sted.
Blot et stenkast fra kysten ligger dette exceptionelle Beach House, der overgår alle ens forventninger. Omgivet af Atlanterhavet på tre sider. Et moderne mesterværk med en minimalistisk rød tråd og masser af hi-tech – og med en drømmeplacering ved Sydafrikas Western Cape. Et hus der indbyder til lange dovne sommerdage.
Terrassen svæver nærmest frit i luften. Båret oppe af kraftige stålbjælker. Det ultimative sted at nyde en varm sommerdag. Husets farver afspejler den omkringliggende natur. Som en menneskeskabt forlængelse af landskabet.
Der er noget fascinerende ved tanken om et hus på stranden. Ro. Sjælefred. Og måske er der ikke noget sted, der er mere poetisk og himmelråbende smukt end Cape-halvøen i Sydafrika: Barske bjerge, det dramatiske hav og strandene, der rummer så meget vild og uberørt natur, at man forledes til at tro, at det har set sådan ud siden tidernes begyndelse. Når man kommer kørende på kystvejen, ses huset lang tid før, man ankommer til det. Som det ligger der med sin fantastiske placering midt i et naturreservat, rummer det unægtelig en vis James Bond-agtig wow-faktor. Huset er bygget på sin egen nordvendte halvø mellem klitterne ved den lille landsby Rooi Els. Og denne skønhed af et hus bringer begrebet ’strandhus’ til et helt nyt niveau.
Parkér bilen i garagen, der er smidt ind under sandklitterne, gå over de gigantiske, flydende granitfliser og lad forventninger om en enestående oplevelse stige til nye højder. Fremme ved entredøren er den eneste følelse, der er tilbage ren og skær forbløffelse. Glas på alle fire sider med automatiske skodder, der lukkes med et let tryk på et tastatur, og hele huset lukker sig op på terrassen. Det omkringliggende landskab er et separat element. Det bliver ganske enkelt en del af huset. En udvidelse af himlen. Havet der strækker sig ud i det uendelige og bastante bjerge, der i disen står som utydelige silhuetter i horisonten. Arkitekten George Elphick og husets ejer har været venner i årevis. Elphick havde store ideer lige fra den tid, hvor de første streger blev trukket på tegnebrættet. Og som med alle store ideer kom de første ideer til live over en god frokost. Bevæbnet med blyant og en papirserviet blev den første skitse tegnet. En tegning der skulle blive starten på et fire år langt projekt. ”Målet var at skabe en bygning, der indfangede en fuldstændig unik ferieoplevelse. Og et projekt der omfavnede en bemærkelsesværdig placering,” fortæller George Elphick. Mission accomplished! Resultatet er et unikt hus med et kalejdoskopisk view over vandet i False Bay. Med havet på tre sider af huset, er der ingen naboer at tage hensyn til. Og det er heller ikke usædvanligt at se rethvaler på begge sider af huset.
I alle designelementer er enkelthed kongen. At opretholde et minimalt miljømæssigt fodaftryk var den røde tråd i hele projektet. ”Det er derfor, huset flyder ovenpå grunden i stedet for at grave ud til fundament og kælder”, forklarer George Elphick. Og han har ret: Husets design udstråler en lethed og luftighed, der ikke rummer en eneste mursten. Ikke desto mindre er husets stålkonstruktion et usædvanligt valg til et strandhus. Men det blev valgt for at skabe lethed. Det enkle interiør – asketræ, masser af glas og støbte gulve – matcher husets beliggenhed til perfektion. På så smukt et sted er det trods alt ikke nødvendigt med alt for mange distraktioner. Underholdningsrummet, vinkælderen, fitness og sauna er alt sammen placeret i underetagen. Oppe er der ingen afledninger. Det er det ultimative zen-agtige sted til dovne sommerdage. ”At kaste sig ud i projekter med en sådan grad af minimalisme er bestemt ikke unormalt for mine kunder,” indrømmer George Elphick.
I opholdsstuen er interiøret minimalistisk. Det handler om komfort og enkelthed: Skumfidus-agtige daybeds som man kan lade sig synke ned i mens lyden af bølgerne der slår i stranden.
Som en karakter fra The Matrix-filmene besidder interiøret den sjældne evne, at rummene kan ændre sig. Ejeren har studeret arkitektur og boet i Japan, hvor han blev inspireret af det modulære design i tatami-måtter og shojiskærme som gør, at rum på samme tid kan være forbundne og adskilte. På et øjeblik kan skærmene transformere huset fra ét stort åbent rum til flere separate sektioner, der giver plads til opholdsområder og fire soveværelser. Alle med eget badeværelse. Takket være tagets slanke ‘banan-design’ er der alle steder frit udsyn til Hangklip Mountain. ”Det er derfor, at taget har dette design”, siger George Elphick. ”Det er lidt ligesom at løfte husets ‘skørter’ op mod bjergene.” Designets pièce de résistance er de automatiserede skodder, der smyger sig rundt om huset. De kan svinges op til en 90 graders vinkel for at give skygge og sikre en mere privat atmosfære. Når de er slået ned, giver de en øget sikkerhed, så man kan gå i seng og sove for åbne døre: Her kan man mærke den stille nattebrise, lytte til bølgerne der slår op på stranden og føle sig sikker på samme tid.
George Elphicks favoritelement i designet er de immaterielle værdier. ”Det er rummet snarere end tingene”, forklarer han. ”Når bygningen er fuldstændig åben og alle de rumopdelende skærme er ude af syne, er det beviset på den designmæssige tour de force, som dette projekt er udtryk for.” Han indrømmer gerne, at det nok kan være en udfordring at leve i et hus med denne grad af åbenhed. Men huset er heller ikke skabt til et helt normalt hverdagsliv. ”Det er skabt med visionen om at kunne nyde den smukke varme sommer ved Western Cape, hvor alt er åbent, og vinden strømmer uhindret gennem huset. Det er en følelse, der svarer til at sidde under en parasol på stranden.” På lige netop sådanne magiske sommerdage, er huset i Rooi Els i sandhed et bemærkelsesværdigt, transparent strandhus med ét stort rum.
Villa Aghe er et supermoderne hus. Det producerer selv den nødvendige energi til opvarmning, afkøling og elektricitet til en familie på fire. Skabt på Modern Movement-stilens fundament, hvor formen og design må vige for hensynet til funktionalitet.
Den berømte – men måske også lettere misbrugte – definition af et hus som en ‘maskine til at leve i’ var Le Corbusiers måde at beskrive et moderne hjem på. En bolig med en høj grad af funktionalitet og et udpræget hensyn til ergonomi, så det moderne menneske kunne leve sit liv under optimale betingelser. Men måske trænger det til en opdatering, så udtrykket i dag også kan håndtere et helt uundgåeligt krav til en moderne bolig anno 2020: Den skal nemlig også være bæredygtig. Da arkitekten Annalisa Mauri skabte Villa Aghe designende hun samtidig en ‘maskine’, der hylder nogle af de store mestre i ‘Modern Movement-stilen’. En modernistisk strømning inden for arkitekturen der er baseret på innovative teknologier, samt en udbredt anvendelse af glas, stål og beton. En bevægelse, der også afviser enhverv form for unødig ornamentering. Kodeordet er: Form skal følge funktion.
De tre blokke, der udgør Villa Aghe, er designet så de følger linjerne i landskabet
Villa Aghe er en maskine, der rummer nogle af de mest avancerede teknologier. Målet var nemlig også at skabe et hus, der er et 0-energihus: Geotermisk energi sørger for varmen, mens strømmen produceres via solpaneler, der lagres i den nyeste generation af Tesla-batterier. Ejeren af huset – Roberta Traviglia – siger, at automatisering også spiller en central rolle i anstrengelserne for at begrænse energiforbruget. For slet ikke at tale om den energi, der bruges til afkøling, opvarmning og affugtning af huset. ”Alle disse elementer er grundlaget for, at vi har opnået dette fantastiske resultat,” fortæller hun. Sammen med sin mand ingeniøren Christian Traviglia og deres to børn Jacopo (11) og Virginia (14) har familien nu boet i huset i lidt over et år. ”Huset er indrettet, så der kunne afsættes mest mulig plads til opholdsområderne,” siger Roberta Traviglia. ”Det var en beslutning, der passede rigtigt godt til vores livsstil. Det skaber en bekvem og rar oplevelsei huset. Ikke mindst vigtigt fordi vi elsker at invitere vores mange venner på besøg. Designet er rationelt og velgennemtænkt. Eksempelvis er soveværelser placeret i et meget privat afsnit af huset, hvor vi alle kan trække os tilbage og finde intimiteten.”
En fantastisk spisestue hvor kaktusser har den dominerende rolle. I hvert fald indendøre. For udsigten er mindst lige så fantastisk. Spisebordet er leverret af Poliform med en vintage spisebordslampe fra 1950-erne. En anden vigtig detajle, der virkelig får dette rum til at fungerer er ovenlysvinduet.
En markant detalje i arkitekturen er den bemærkelsesværdige kompositionelle elegance, der folder sig ud på tre etager. For slet ikke at tale om den diskrete facon, hvorpå huset – trods sin anseelige størrelse – elegant glider ind i landskabet. Denne del af Lombardiet har et spektakulært landskab. Og fra huset kan det nydes i fulde drag gennem de store, ekstra høje vinduer, der dækker den nord-øst vendte facade. Et af de smukkeste steder i regionen med Alserio-søen og de fjerne bjerge som fokuspunkt. “Bygningens placering på grunden krævede grundige overvejelser og undersøgelser,” forklarer arkitekten Annalisa Mauri. ”At bygge et hus med en nordvendt facade er normalt ikke et forslag som arkitekter anser for at være en lige vej til succes. Men her forsøgte jeg at forandre de karakteristika, vi normalt anser for at være negative til noget nyt og positivt. Desuden var det utænkeligt at opgive udsigten Grigna-bjergene – og i særdeleshed Resegone-bjerget.”
Huset er skabt med fokus på at skabe optimale betingelser for familiens daglige liv såvel som dage med venner og familie som gæster. Både spise- og opholdsstuer leverer en enestående komfort.Fra beton til træ. Overalt i huset er der tænkt over de smådetaljer, der bryder det stramme næsten minimalistiske design. Trappen starter med en støbt betontrappe behandlet med harpiks. Fra reposen: Et dramatisk materialeskift til hårdttræ.Fokuspunktet er brændeovnen med en mere end syv meter høj skorsten. Vintage-møbler i form af sofaer og lænestole giver liv til et rum, der ellers ville fremstå næsten klinisk.
”Omgivelserne og husets indretning spiller tæt sammen. Takket være de store vinduespartier trækkes landskabet ind i huset. Det bliver en del af vores hverdag i en sådan grad, at vi nogle gange føler det som om, vi sidder ved søens bred. Det var et centralt ønske for os, at naturen uden for skulle være en del af huset. Det er også grunden til, at vi har så mange planter indendørs. Det giver en afslappende stemning – og giver mulighed for at lade sig sænke ned i en behagelig og rolig tilstand,” fortæller Roberta Traviglia. ”Et andet fokuspunkt i forundersøgelserne til byggeriet var ønsket om at skabe et hus, der også beskyttede privatlivets fred fra alt for nysgerrige øjne,” fortæller arkitekten Annalisa Mauri og fortsætter: ”Fra vejen er det ikke umiddelbart muligt at gennemskue, hvordan huset er konstrueret. Det er en form for stilfærdig arkitektur, der er afskærmet fra det offentlige rum. Det er med til at skabe en følelse af tryghed og privatliv til familien.”
Stueplanet består af to områder: I det ene den indendørs pool, det tyrkiske bad og et ‘space’ forbeholdt den ultimative afslapning. I det andet noget, der mest af alt ligner et drivhus.
De tre blokke, der udgør Villa Aghe, er designet så de følger linjerne i landskabet. De er forbundet af to slags ‘bånd’, som skaber forbindelse og kontinuitet. Huset påvirkes ikke af årstidernes klimaudsving. Naturligvis er der en udendørs pool til leg og vandpjaskeri i sommermånederne. Og en indendørs til vintermånederne. Sidstnævnte er placeret i stueetagen. Smukt møbleret med vintage-møbler, og komplet udstyret bølgemaskine, så man kan svømme mod strømmen. Selvfølgelig fristes man til at sige: Rummet fuldendes med whirlpool liggestole og dampbad. Soveværelset er placeret på den øverste etage med udgang til en stor panoramisk terrasse. ”Trods den store størrelse er det lykkedes at bevare en dejlig intimitet i huset. Man får på ingen måde en fornemmelse af at blive lidt ‘lost’. Tværtimod. Det er et sted, hvor du virkelig føler dig hjemme,” slutter Roberta Traviglia.
Verner Pantons Moon kan i år fejre en slags jubilæum. For i 2020 er det 60 år siden, at den lysende måne med de hvide, justerbare lameller monteret omkring pæren blev sendt på markedet. Lamellerne af aluminium reflekterer lyset ud i rummet. En lampe der ikke kun har fået sit navn på grund af sin månelignende form. Kvaliteten i dens bløde klare lys har helt sikkert også spille en rolle.
Den ikoniske lampe er karakteriseret ved de 10 ventilator-lignende lameller. Når de er perfekt positioneret omkring pæren, leverer lampen et blødt, behageligt – og frem for alt – ikke blændende lys. Lamellerne reflekterer og filtrerer lyset, så udtrykket varieres alt efter hvilken vinkel lampen betragtes fra. Designets enkelthed kombineret med den hvide finish gør, at den kan anvendes i stort set alle husets rum. Alene eller i klynger. Den leveres i tre størrelser: 34,5 cm., 44 cm. og 150 cm. Læs mere på www.verpan.com
Umage introducerer helt ny produktkategori i møbelsortimentet – en spisestuestol. Den polstrede stol har et kunstnerisk udtryk og en blød form med mulighed for at costumize, som du vil.
Vælg mellem seks forskelligfarvede tekstiler til sædet med ben i enten messing, krom eller sort stål. Vov dig ud i to forskellige farver på én stol eksempelvis en grøn farve til sædet, og lad stoleryggen få en rosa nuance, eller hold dig til en klassisk grå, ensfarvet stol. Det er desuden muligt at tilkøbe ekstra polstring i en anden farve, hvilket betyder, at du kan skifte look på stolen, når som helst du vil. Det sikrer, at stolen forhåbentlig får et længere og mere bæredygtigt liv. Den nye stol fra Umage har fået navnet Time Flies, for tiden flyver nemlig, når du sidder i en god stol og er i godt selskab. Times Flies-stolen sikrer god komfort og aflastning af ryggen lige gyldig hvilken position du sidder i. “Den anatomiske form på stolen er designet til at tilpasse sig kroppen, uanset om du læner dig afslappet tilbage eller sidder i en mere oprejst siddestilling” siger Jonas Søndergaard, Inhouse designer hos Umage. Hos Umage gør de sig utrolig umage med at lave funktionelle og tidløse designs, der kan have en lang levetid. Alle Umages produkter bliver leveret flat-packet, hvilket optimerer transportomkostningerne og ikke mindst minimerer CO2-aftrykket på jorden. Se mere på www.umage.com
