Det var ikke en let renoveringsopgave. Men husets ejer – Erika Trojer – tog sammen med arkitekten Ruggero Rickler del Mate imod udfordringen med åbne arme. De ville give liv til et forladt stenhus med den fuldstændigt perfekte placering i bakkerne oven for Como søen.
Erika Trojer kom til verden i San Candido i det sydlige Tyrol i Italien. Efter
en modelkarriere i Milano flyttede hun til Como-søen, hvor hun nu bor sammen med sin familie. Det var her hun fik sin passion for kunst. Hun skaber unikke kunstværker med affald af en hver slags og oprindelse. Og nogle af hendes værker pryder i dag hendes hjem ved Como-søen.
Erika Trojer forelskede sig ganske enkelt i det forladte shelter bygget af kvadresten. Med en privilegeret placering i bakkerne ved Torno – en lille landsby med en fantastisk view ud over Como-søen, behøvede hun ikke lang tid for at blive overbevist om, at det ville blive hendes nye hjem.
Villaen er en behændig blanding af nyt og gammelt.

Den antikke bygning er blot restaureret for at bevare dens originale karakteristika. De gamle stenmure fremstår helt rå og ubehandlede. Det samme gælder lofterne i kastanjetræ. Stueetagen er helt og holdent dedikeret til det nye køkken. Og for at bevare en så høj grad af autencitet som overhovedet muligt er køkkenet skræddersyet specielt til dette rum. Det er skabt af kompositmaterialer, der efterfølgende er behandlet med harpiks. Desuden er møblementet yderst minimalistisk: Kun et enkelt metalbord fremstillet af en lokal smed efter Erika Trojers tegninger.


Bindeleddet mellem den gamle, antikke del af huset og det nye er sikret med et støbt betongulv, de rustikt pudsede vægge og metalliske overflader som trapper, blandingsbatterier og ildstedet. De store vinduer i stuen garanterer et stort lysindfald uanset hvor i rummet, man befinder sig. Møblementet er minimalt. Men der er dog fundet plads til enkelte designelementer, der er nøje udvalgt af Erika Trojer selv.
Moderne kunstgenstande blandet med et historisk afrikansk islæt som sværdet i stuen: Et autentisk rituelt sværd fra Congo, der traditionelt blev givet som bryllupsgave brudepar i Topoke-folket.



