Georgian Dream

KLD Galway 1 - Georgian Dream

En bolig i georgiansk stil i den irske by Galway er på forunderlig vis genopfundet af Kingston Lafferty Design, der har skabt en unik forbindelse mellem gammelt og nyt. Resultatet er blevet det perfekte hjem for en moderne familie.

En fest for øjet. Hverken mere eller mindre. Galway-boligen er et fantastisk projekt, der nærmest ophæver skellet mellem historie og modernitet. Et renoveringsprojekt udtænkt og realiseret af Kingston Lafferty Design, et irsk kreativt design- og arkitektfirma, der også løser mange internationale opgaver. Resultatet rummer mange overraskelser – og er blevet transformeret til et dejligt hjem for en moderne familie, der består af mand, kone og fem børn. Et epicenter for et hektisk og travlt familieliv.
Huset i tre etager er bygget i 1860’erne i, hvad man kan kalde den ’post-georgianske æra’. Udefra er det en del af dét, der i Storbritannien kaldes for ’Terrasses’ – eller et ofte langt buet rækkehus med mange separate boliger. Renoveringen har været et fem år langt projekt, der skulle skabe et rummeligt hjem for den store familie: ”Vi blev først kontaktet for at se på projektet tilbage i december 2018, hvor vi sammen med arkitektfirmaet Helena McElmeel begyndte at undersøge, hvordan vi bedst muligt kunne planlægge arbejdet.

På grund af bygningens historiske og bevaringsmæssige værdi var byggemyndighederne meget forsigtige med at give tilladelse til, at det arkitektonisk og interiørmæssig renoveringsarbejde kunne gå i gang. Udover den indvendige arkitektur har vi fuldt ud redesignet interiøret i hele huset og skabt en unik forbindelse mellem gammelt og nyt,” fortæller Roisin Lafferty. ”Som ledetråd brugte vi familiens ønsker til dén måde, de ønskede at leve i deres hjem på i de rum, som de mest opholdt sig i. På den måde kunne vi bedst muligt designe indretningen og ’rejsen’ mellem de forskellige rum. Og vigtigst af alt: Hvordan vi optimerede indfaldet af naturligt lys i nøgleområder eftersom kernen i det oprindelige hus bestod af enormt tykke vægge og havde en næsten massiv struktur, der i voldsom grad reducerede mængden af naturligt lys, der ikke kunne stråle igennem til spisestuen og køkkenet.”

Originalt projekt
Det udviklede sig til et meget originalt projekt i en klassisk Kingston Lafferty Design­stil: ”Min inspiration til dette hus kom fra den historie og karakter, bygningen udstråler, så snart du træder ind i den. Dette hus havde en vidunderlig sjæl og ånd, som vi søgte at omfavne og udnytte,” afslører Roisin Lafferty. ”Vores vigtigste opgave var at skabe et interiør, der følsomt omfattede essensen af ejendommen. Og gerne på en måde, så det endelige resultat ville vise, at sådan havde det altid været,” fortsætter hun. ”Min anden nøgleinspiration til designet kom fra Handmaids Tale: Serien fangede mig med hensyn til scenografi og overordnet atmosfære,” siger hun.
Interiøret er smart designet som et møde mellem forskellige epoker: ”Vi ønskede at skabe en fusion mellem det gamle og det nye. Og samtidig sikre, at hvert rum var vært for en samling spændende interiørvalg fra forskellige epoker. Vores udforskning af farver tog udgangspunkt i det flossede originale tæppe på trappen og de indlagte georgianske mønstrede mosaikker i entréen. Bortset fra de fastnaglede elementer, stod huset med en overflod af originale møbler, herunder en række vitrineskabe, en original gyngestol, smukke glas-­
og messinglamper og mange andre kuriositeter. Eksempelvis måtte vi overtale ejerne til at beholde de originale netgardiner,” for­tæller Roisin Lafferty.

”Det vigtigste var at beholde disse designelementer, og give dem alle et nyt hjem. Bagefter kunne vi så tilføje elementer, der rummede nye interessante strukturer og former over alt i huset i form af en række bevidste valg, hvor vi kunne injicere farve- og materialekontraster for at skabe dybde og rigdom,” fortæller hun.
En række fantastiske detaljer fuldender scenariet: ”Jeg havde tidligere købt en sam­ling italienske lamper fra midten af forrige århundrede, og det var klart for mig, at deres former og farver ville passe smukt ind i de vigtigste opholdsrum. Solide sofaborde i sten blev valgt for at forankre disse to rum, og ret så skulpturelle stole og sofaer blev valgt for at skabe flere former og tilføje ungdom og liv. Vores snedkerdesign inkor­porerede højglans lak og messing og gav både bar og medieopbevaring,” fortæller de­signeren. En vigtig overvejelse i disse rum – og resten af det eksisterende hus – er kunstværkerne. ”Vi købte atmosfærisk og følelsesladet irsk fotokunst og abstrakte dristige farvemalerier,” forklarer hun.
Takket være arkitekternes arbejde, der forener forskning, god smag, perfekt farve­valg og vidunderlige specialdesignede møbler, er det nu et hjem, der opleves livligt, sjælfuldt, levende og hjemligt: ”Vores fokus hos Kingston Lafferty Design er at skabe unikke og individuelle løsninger. Vi lytter og tilpasser vores kreativitet til ønskerne. Hvert hjem er unikt. Udover at vi godt kan lide, at vores rum har elementer af det uventede, ynder vi at inkorporere en legesyg proces i vores projekt,” slutter Roisin Lafferty.

Største udfordringer
”Den største udfordring var de grænser fred­ningsmyndighederne satte for projektet. Den eksisterende ejendom havde en række faldefærdige bygninger og skure, der fuldstændig blokerede for det naturlige lys, der kom ind i bygningen. Det krævede adskillige designforslag fra både Kingston Lafferty Designs og Helena McElmeel Archi­tects inden byggeplanerne blev godkendt. Det var hårdt arbejde at overbevise myndighederne om at give os tilladelse til et redesign af bygningen, og at vi faktisk søgte at forbedre den og give de faldefærdige baghuse og skure nyt liv. Denne proces tog meget tid og kreativ tænkning samt tålmodighed fra vores kunder. Bevaring- og fredningsregler påvirkede i nogle tilfælde også indretningen, hvor mange interiørelementer måtte bevares eller genindsættes under arbejdet.

Kingston Lafferty Design elementer
”Vi designede alt snedkerarbejde i huset, inklusive garderobeskabe, paneler, køkken, nedsænkede siddepladser, køjesenge og skriveborde til drengene, arbejdsværelse og det genbrugte antikke skab i det største badeværelse. Der er skræddersyede snedkerarbejder i hvert rum, der varierer i stil og finish. Vi har også designet spisebænken og bordet samt alle de runde og sekskantede spejle, der går igen overalt i huset.”

Ny tilbygning
”Den nye tilbygning bag på huset, var min favoritopgave. Jeg ønskede at skabe dette område som en anden type lounge, der også kunne rumme andre funktioner end bare at fungere som opholdsstue. Og hvilken måde er bedre end at skabe et nedsunket samtalehul? Tanken var at sænke sidde­pladserne ned, så udsigten igennem vin­du­erne til haven bedre kunne nydes optimalt. Ved at skabe en strukturel åbning i køkkenet var vi pludselig i stand til visuelt at forbinde køkkenet, spisestuen og den bagerste lounge, og stadig bevare et frit udsyn til haven fordi lounge­området var blevet nedsænket. Jeg har altid elsket Roche Bobois Mah Jong-sofaen, så vi designede ’samtalegravens’ betonstruktur til at fungere med sofaens moduler og valgte et rigt mosgrønt fløjlsmøbelstof til at blande det ind i haven. I modsætning til resten af det eksisterende hus er dette rum fyldt med lys fra alle sider, inklusive en hvælvet loftslampe Væggen med brændeovn og fjernsyn beklædte vi med hvidkalket egetømmer. Det giver en fin taktil og varm overflade som ovenikøbet er udstyret med klassiske lamper, der er med til at give det et skulpturelt touch. ’Månen’ af Davide Groppi er en evig favorit, og det samme er den dramatiske Flos-væglampe”.

Internt anneks
”Vi redefinerede et stort vitrineskab, der tidligere havde stået i biblioteket, med et spejl, så det kunne passe ind i dette rum. Spejlet giver lyset en dramatisk effekt. Den nye tilbygning giver mulighed for flere cirku­lationsruter mellem de forskellige rum.”

Casa Serena

Bureaux House Casa Serena 1 - Casa Serena

I en hemmelig have på Mallorcas vestkyst ligger denne eksklusive villa. Gemt væk bag en stenmur i en frodig og smukt anlagt have på Mallorcas vestkyst ligger denne diskrete og meget private feriebolig, der er en hyldest til det enkle.

“Enkelthed er det ultimative raffinement”

Det er et citat, der ofte tilskrives Leonardo da Vinci – renæssancens mest legendariske kunstner, designer og arkitekt. Og det rummer stadig en høj grad af sandhed. Ikke mindst for dem, der lever et hype­r­-aktivt liv i det 21. århundredes storbyer. De drømmer nemlig ofte om et mere simpelt og enkelt liv selv om det kan virke som en utopi snarere end en reel mulighed.
Ikke desto mindre er det formentlig grunden til, at ejerne af denne nyrenoverede feriebolig i Deià på Mallorcas vestkyst valgte at erhverve lige netop denne ejendom – og måske også årsagen til, at de valgte det lokale design- og indretningsfirma More Design til at gennemføre en foryngelseskur.
Ejeren – som har skabt indtil flere ’cooler-than-cool’ modebrands – og hendes partner, der er en berømt musiker, blev øjeblikkeligt tiltrukket af den store grund, der omgiver huset og som leverer det smukkeste view ud mod den vilde kystlinje, forklarer Oro del Negro fra More Design. ”Stedet er kendt for de smukke, gamle frugtplantager på Son Bleda-gården. Ejendommen bestod oprindeligt af et typisk sommerhus fra 1970-erne. Det var opført med et helt åbent plan. Meget elementært og rudimentært. Men ærligt i sit udtryk. Det var en fordel. I kategorien ’knapt-så-godt’ var det alligevel en bolig, der var opdelt i mange små områder. Og endelig var bygningen ikke konstrueret særlig godt,” fortæller han og fortsætter:
”Så selvom der teknisk set var tale om et renoveringsprojekt, blev der hurtigt tale om et nybyggeri. Men vi har forsøgt at respektere både fodaftryk og volumen fra det oprindelige hus.”

At være diskret og ydmyg er arkitektens vigtigste værdier.

Allerede fra begyndelsen følte arkitekter og designere fra More Design, at renoveringens vigtigste aspekt ville være at holde det enkelt.
”At være diskret og udvise ydmyghed, er de værdier, vi følte var rigtigst for dette hus. Ikke mindst fordi både kunden og vi mener, at underdrivelsens kunst er dét, der giver plads til dristige valg,” fortæller Oro del
Negro.
Det færdige resultat har givet ejerne tre sove- og badeværelser, samt opholds-, spise- og køkkenrum i ét plan. Hverken de private gemakker eller opholdsrummene er særligt store. Huset har bevaret sin sjæl og leverer en klar fornemmelse af et landsted fremfor en overdådig villa.
Det er en følelse, der bliver understreget af flere indbyggede møbler og en i øvrigt tilbageholdt indretningsstil, hvor det er kombinationen af naturlige teksturer og farver, der tilsammen får boligen til at virke hyggelig. Som en tryg ramme om et afslappet ferieliv. Her er materialer i træ, natursten, smedejern og glas. Suppleret med lokalt indkøbte tekstiler og indretningsgenstande som eksempelvis vintage glasvaser. Hvert element er omhyggeligt og nænsomt udvalgt, hvor der er lagt vægt på en subtil, lagdelt indretning. Men så gennemført, at det ikke skaber rod eller forvirring i synsindtrykket.

En underspillet rustik landlig charme præger interiøret over alt i huset.

En beskyttet, komfortabelt møbleret veran­da og talrige glasdøre fører ud til den bemærkelsesværdigt frodige have. Opgaven bestod her i at respektere de modne træer i den vilde skov på den nederste del af grunden, og at skabe en traditionel mallorcinsk gårdhave med masser af grønt tæt på huset. Beplantningen er omhyggeligt desig­net af Katerina Christensson fra det lokale The Garden Company.
”Her hvor vi har den næsten perfekte grund, der er omgivet af vindbeskyttende tørre stenmure, kunne vi tilplante en tropisk, stedsegrøn gårdhave med typisk kuldefølsomme planter, som ellers kan være svære at dyrke på Mallorca,” fortæller hun.
Valget faldt på en række eksotiske planter som eksempelvis banantræer (Musa ensete, eller Ensete ventricosum) og den meget duftende røde frangipani (Plumeria rubra) samt et lindetræ og en passionsfrugt-vin. Afrunding af beplantningen er nogle smukke bregner, med Philodendron selloums gribende løv kombineret med sagopalmer (Cycas revoluta) og slanke Lady-palmer (Rhapis humilis) for at give haven tæt på huset ’det ultimative tropiske udseende.

Både udendørs og inde i huset er der skabt en enestående rolig atmosfære. Som Del Negro siger, er det mest tilfredsstillende ved det færdige projekt måden, ”hvor det fremstår både rustikt og enkelt, og alligevel er i stand til at levere alle de bekvemmeligheder, livet har at byde på”. Og dét uanset om beboerne tilbringer en afslappende eftermiddag med at læse på verandaen, er samlet omkring køkkenøen for at tilberede et måltid sammen eller sidder omkring pejsen for at snakke, mens de nyder et glas vin på en kølig efterårsaften. Huset forstørrer og beriger disse ’feriehverdage’.
Også Coco Chanel har som Leonardo da Vinci forholdt sig til begrebet enkelthed og dets betydning. Hun blev interviewet i Harper’s Bazaar i 1923 og erklærede, at ’enkelhed er forudsætningen for al sand elegance’. Dette afdæmpede og velovervejede feriehus er et bevis på, at den legendariske designer havde ret.

Kunstnerens bolig

Avallone 1 - Kunstnerens bolig

Han har boet og arbejdet over alt i verden. Men nu har Gennaro Avallone renoveret en gammel milanesisk pølsefabrik, så den i dag rummer både atelier, showroom og en fantastisk bolig midt i Milano.


Avallone 3 - Kunstnerens bolig

Gennaro Avallone har i mere end 25 år skabt kunstværker og fantastiske møbeldesigns.


Der er intet navn på dørklokken. Ikke en gang et skilt med hans navn på muren til bygningen Via Meda i det centrale Milano. Det er ikke en snobbet attitude, men snarere en bevidst tilbageholdenhed. Et ønske om ikke at afsætte et alt for stort fodaftryk i kvarteret. I den indre gårdhave omkranset af en bygning, der en gang var en milanesisk pølsefabrik, forstår man hvorfor. Her åbenbares et forunderligt miks af arbejderboliger, værksteder og produktionslokaler. Et vidnesbyrd om kvarterets sammensatte identitet. Måske især ud mod Via Meda, der en gang markerede skellet mellem Milano og byens forstæder. I dag er kvarteret næsten opslugt af den norditalienske mode- og industribys bykerne.


Men det manglende navneskilt betyder heller ikke så meget. For dem der ønsker det, kan nemt finde frem til Gennaro Avallone, der er en kendt italiensk kunstner og designer. Og her i Via Meda har rygtet om hans kvaliteter spredt sig som ringe i vandet gennem de sidste 25 år. Her i gården ligger hans ’laboratorium’ og hans private gemakker. Dengang var pladsen mere trang. Men bygningerne var fra starten velproportionerede og fuldt udstyret med moderne belysning, der gør hans udstillede designværker ære. Alligevel er der gennem årene sket en formidabel udvikling. I dag råder han over fire etager, hvor han har tilføjet et atelier, galleri, privat bolig og sidst, men ikke mindst, en udpræget grad af hygge.

Selvlært grafisk designer
Oprindelig stammer han fra Salerno lidt syd for Napoli. Hans medfødte æstetiske sanser blev forfinet gennem studieårene. Først i Firenze, siden i Milano. Det var arbejdet med grafiske illustrationer, der fangede hans interesse. Drevet af autodidaktens passion og energi smagt til med en ustyrlig nysgerrighed, er det er stadig arbejdet med at skabe smukke illustrationer, der giver Gennaro Avallone roen og kræfterne til at fastholde sit eget jeg på den lange rejse han har foretaget det sidste kvarte århundrede. En rejse der har ført ham rundt til de europæiske hovedstæder. Og efter ophold og arbejdsopgaver i både Rom, London og Paris førte hans livsrejse ham til både Australien og USA. Ovenikøbet har han boet i både New York og Los Angeles.

Tilbage i støvlelandet valgte han Milano som sin ’adopterede’ hjemby på grund af dens internationale karakter. Byen er måske ikke ligefrem elsket, men særligt begunstiget, fordi “lige her skete alt det, som jeg ønskede at arbejde med”. Når han ikke arbejder med grafiske illustrationer, er det her han vælger sine materialer. Og modelarbejdet med gips er rummet, hvor han for alvor opdager nye designmuligheder. I modsætning til hans grafiske arbejde, er hans nye designs i flere dimensioner. Han forfiner udtrykket med lim, voks, grafit og gips. Det er hans udtryksfulde redskaber.

Materialer, der oprindeligt kan strækkes og formes, men som stivner og gradvist bliver mere solide. Indgraveringer og polering, der får det til at ligne sten. Farver der forvandler det til metal. Former der er flade eller bølgende. det som sten, farver, der forvandler det til metal, flade eller bølgede overflader. Nogle gange stille. Andre gange bliver resultatet uroligt, usikkert som arkæologiske fund. Eller et stramt, præcist og geometrisk design, korroderet og rig på orientalske associationer.

Avallone 13 - Kunstnerens bolig

Boligen er stramt designet uden at give køb på kravet om at skabe hyggelige kroge rundt om i huset

Avallones dekorative verden rummer en ekstraordinær rigdom, der i tidens løb er modnet og moduleret i takt med de krav og ønsker, hans kunder stiller. Værker i store dimensioner går hånd i hånd med et utal af designs. Paneler, der ligner malerier, bliver til skabslåger placeret i alle områder af huset. Overalt er detaljerne vigtige, ja, ligefrem ekstraordinære: Konsoller og møbler, skulpturer og spejle danner tilsammen det univers som Avallone bevæger sig i.
Det er brugskunstens arnested. Den nærmest hybride kunst og kunsthåndværk, svinger mellem to discipliner, hvor den ene har præcise koder, mens den anden ofte forveksles med nostalgi og en snæver fokus på tradition og retro-design i en moderne indpakning. Hvilken interesse Avallone så end er resultatet af, så er det en koncentreret oplevelse. Et møde der afslører i udførelsen, et altid eksperimenterende udtryk, der eksempelvis forvandler gipsen til en ny ’hud’, når den bliver påført nye materialer som jute, terrakotta eller enhver anden overflade som lige skal prøves af.

Atelier og bolig i samme hus
At komme ind i Avallones laboratorium – med en alvorlig risiko for at blive dækket fra top til tå af gipsstøvet – er blot det første skridt i dette fantastiske hus. Det er her han sammen med sin forretningspartner Giordano Ciminaghi skaber sine værker. Hvis man børster gipsstøvet af tøjet, kan rejsen fortsætte ned i arbejdsværelser, der også fungerer som et showroom. Eller fortsætte op i huset, hvor den private bolig er placeret.
Arbejdsværelset er begunstiget af et massivt sollys, der flyder ind gennem de store vinduer. De er med til at bevare bygningens industrielle historie og karakter. Her kan andre af Avallones raffinerede værker opleves. De er af en anden karakter. Og i andre materialer så som bronze, Murano-glas, papir og beton. Helt unikke værker eller små serier, der fremhæver det talent som han er udstyret med. Men alle værker der udstråler en bemærkelsesværdig intensitet.


I boligen på første sal er der også mange af hans designs placeret. Udstillet som i et galleri. Her støder man ind i vaser, der ser ud, som var de skabt af is og bronze. Inspirationen fra forskellige dyrehorn er åbenbar.
En del af boligen er indrettet med en mere hjemlig atmosfære. Men ikke mere hjemlig end at han også her tillader sig selv fornøjelsen ved at vende tilbage til sit arbejde som designer. Her er det de sorte og hvide farver, der hersker. Sorte og mørke kunstværker, der står i skarp kontrast til de lyse gulve og hvide vægge.

I huset øverste etage indbyder et rundt bord opbygget omkring en af bygningens søjler til en hyggelig frokost. En frokost med smagen af La Campania. Og med kunst på væggene, der er en fryd for øjet. Her er der sensuelle overflader og toner. For slet ikke at tale om de prægtige gobeliner med venetianske undertoner i designet.
Gennaro Avallone har stadig et aktivt arbejdsliv – også med tætte samarbejdspartnere i Paris, London og New York. Blandt andet har han skabt en udstilling hos den London-baserede juveler Pippa Small og udsmykket et prestigefyldt feriested på Middelhavsøen Pantelleria. Designarbejdet foregår i dag i tæt samarbejde med industrivirksomheder, der producerer keramik, gulvfliser og møbler. Og så har han en række ’hemmelige’ kunder, der til tider trækker han fra Milano til Mumbai eller Miami.
Selv siger han, at han ikke har ændret sig synderligt gennem årene. Tværtimod har han udvidet sit livs- og arbejdsrum. Og han har fundet nye materialer, som han kunne inddrage i sit kunstneriske virke. Han leder stadig efter nyt. Dét at søge efter ny inspiration og nye udfordringer er konstanten i hans liv.

Nordisk design

Nord 1 - Nordisk design

Christina Lindsgren og hendes familie har indrettet sig i en villa ved fjorden, der tager afsæt i den omgivende natur, og dens mangfoldighed. Alt er tegnet og indrettet, med respekt for naturens former, overflader og materialer.

Nord 2 - Nordisk design

Nord 3 - Nordisk design

Christina Lindsgren.


Når Christina Lindsgren. falder i staver ved køkkenbordet, er det en sjælden begivenhed. Christinas energi er tydelig, og bevægelserne præcise. Endda så præcise at hun to gange har vundet verdensmesterskabet i forhindringsløb i hendes aldersgruppe.
Når det alligevel lykkes os at fange hende med ro i øjnene i en stille stund, er det, ifølge hende selv, fordi naturen og omgivelserne omkring Roskilde Fjord er noget af det, der for alvor kan få hendes puls helt ned i hastighed. Christina fortæller: ”Faktisk boede vi ganske tæt ved dette sted, og vi gik næsten dagligt ture herned, hvor der dengang lå et lille, ikke særligt spændende hus. Vi var egentlig glade for vores oprinde­lige bolig, men udsigten til både markerne og fjorden, giver os så meget ro, og særligt jeg har også en forkærlighed for naturens billedlige udtryk: De nøgne grene, de golde marker og kontrasten om sommeren, hvor alt står sprudlende. At vi så ovenikøbet kun­ne se muligheden for at bygge noget som to generationer kunne bo i, var det sidste og afgørende.”

Nord 6 - Nordisk design

Christina tegnede på huset over nogle måneder, med assistance fra et par arkitekter, og baksede med et par benspænd der drillede en del. Blandt andet var et væsentligt ønske at begge familier skulle have udsigt til fjorden. Christina fortæller: ”Det var ikke nemt at få det med fjordudsigten til at gå op, da der er restriktioner i forhold til, hvor tæt man må bygge til skel. Jeg løste det ved at lave en forskudt plantegning, så vi både forskød horisontalt og vertikalt. Vores del ligger næsten som et kæmpetrappetrin, lidt tilbagetrukket på grunden og 140 cm over terræn i forhold til min mors del.”
En anden vigtig ting handler om detaljerne, materialerne og måden, de blev brugt på. Christina er optaget af naturens teksturer og flader, og opfatter kontrasten imellem både former og overflader, som væsentlige barometre i forhold til spændingen i arkitekturen. Hun har valgt kun at benytte naturlige materialer, og er optaget af beton, træ, jern og glas.

Indretningen handler mere om grafisk finesse end en egentlig opdeling af rummene. Sammen med de forskellige kunstværker defineres deres funktion og udtryk.

Blødt og hårdt – råt og fint
Denne optagethed kommer tydeligt til udtryk i overfladen på køkkenelementerne. Den kaldes glødeskal, og er konstrueret af en smed der beherskede denne teknik. Når den hårde struktur med den glatte overflade, placeres på gulvets rustikke beton, og når begge dele accentueres af råt træ og pudsede vægge, opstår den ønskede spænding imellem hårdt og blødt, råt og fint.


Christina forklarer: ”For os begge har ønsket om naturens indflydelse på vores bolig været stort. Særligt for mig, der er særligt optaget af interiør og det indretningsmæssige udtryk, har der været et ønske om at spejle det udvendige: havet, himlen, marken og skoven. Jeg har i arkitekturen brugt masser af råt træ, både i døre, på gulve og på møbler, men også beton og lerpuds. I min indretning har jeg, på samme måde, brugt grove ubearbejdede ler-overflader, værker med elementer af naturen, og masser af uld, pels og skind. Når det så er sagt, er der jo stadig intet der bliver trumfet af naturen selv, der byder ind med solnedgange der kan ses fra begge terrasser, og fjordudsigt fra flere niveauer.”

Artwork

Nordisk 4 - Artwork

Chicago – eller The Windy City blandt venner. Her blev verdens første skyskraber opført i slutningen af 1800-­tallet. Med sine 10 etager imponerer den ikke længere. Det gør til gengæld en lejlighed i en mere moderne
skyskraber, hvor indretningsarkitekten Kate Taylor på 23. etage har indrettet en bolig, der lige så godt kunne have været et museum.

Chicago, Illinois: Her stod Blues­-musikkens vugge. Og Chicago­-skolen – en arkitektonisk nyskabelse i slutningen af 1800-tallet, der med stålkonstruktioner skabte grundlaget for historiens første skyskraber. I en lejlighed midt i The Windy City, med et pano­ramisk udsyn over Millenium Parkens fro­dige grønne arealer, bor en ung ejendomsforvalter og kunstsamler. Boligens indretning er skabt af Kate Taylor. Hun har sit eget designfirma i byen, og leverer et levende og inspirerende interiør. Ikke mindst i dette tilfælde, hvor der ud over et spændende møblement også skulle tages hensyn til ejerens mange kunstværker.
”Men netop fordi, der var så meget kunst at tage hensyn til, kunne vi ikke tænke på hvert enkelt kunstværk, når vi forsøgte at finde frem til et sammenhængende møblement. Derfor fokuserede vi på nogle af de større værker og prøvede at komplementere dem ved at øge vores opmærksomhed på den farvepalet, vi valgte til vægge og møbler. Kunstværkerne fik også stor indflydelse på den tekstur og det layout, som vi indrettede lejligheden med. Eksempelvis er der i stuen dette virkelig seje maleri af en dykker og en ballerina. Det inspirerede os til at finde en blød blå farve som det gennemgående tema i resten af rummet. Neutralt og ganske struk­turelt. Simpelt hen fordi vi gerne ville have, at netop det værk fik musikken til at spille,” fortæller Kate Taylor.

Nordisk 5 - Artwork

Arbejdet med at skabe et hjem, der både var indbydende og hyggeligt samtidigt med, at de forskellige kunstværker kom til sin ret i nye omgivelser med moderne møbler, tog mere end et år. Et arbejde der også fik slået to lejligheder sammen til én. I alt råder ejeren nu over en bolig på 300 kvadratmeter.
Resultatet er en række rum, der er totalt forandret og nu fremstår som et helt ekstraordinært galleri med de enorme vinduer, der trækker lyset ind til de mange værker, der rummer en særlig disrupt visuel energi, der er en hyldest til den kunstneriske amerikanske avantgarde.
De største udfordringer i denne transformation blev skabt af bygningskonstruktionen i sig selv.
”De oprindelige smalle, trange entreer eller fordelingsgange i lejligheden var ikke ønskværdige. Men det er ofte resultatet, når du forsøger at skabe nok vægplads til at kunne udstille malerier og andre kunstværker. Alligevel har vi forsøgt at åbne boligen op, så der opstod et bedre flow i fordelingen af de forskellige rum og deres funktioner. I
al ydmyghed har vi prøvet på, at få indretningen af hvert rum til at fremstå som et lille kunstværk i sig selv. I alle rum har vi kombineret interiøret med komfortable siddegrupper som inviterer gæsterne til at slå sig ned og nyde – for ikke at sige beundre – værkerne.”
At finde plads til de forskellige kunstværker var en anden udfordring:
”Jeg havde regnet med, at det ville tage en dags tid at få hængt malerierne op. Men det blev til langvarig proces, der tog mere end en uge. Seks mænd måtte først finde alt på et fjernlager. Dernæst bære alle kasser og bokse ud fra lagret og bære det ind i lejligheden. Ikke nok med det: Da først de store malerier var på plads, kom turen til alle de mindre værker, der også skulle findes plads til.”

Indretningen af boligens mange rum er en hyldest til amerikanske avantgarde kunstnere

Boligens interiør er domineret af de massive vinduespartier, der trækker lyset ind i rummene

Udvælgelsen af det nye møblement er foregået med hensyntagen til rummets dominerende kunstværk, farvepalette, tekstur og layout. For eksempel i stuen, hvor Kate Taylor fandt inspiration i maleriet af dykkeren og ballerinaen. Kunstsamlingen passer perfekt mellem de fremtrædende, liniære overflader opdelt af en række søjler. ”Jeg fortolkede min kundes ønsker om en lejlighed, der ville fremstå som et museum ved at skabe en lejlighed, der er en blanding af moderne og mere klassiske designvalg. Jeg gik bevidst efter de mere tidløse materialer og en neutral farvepalette, som får liv af de modige kromatiske kunstværker.”
Møblementet består stort set udelukkende af unika-møbler, der er skabt til lige præ­cis disse rum. Kate Taylor har selv designet skamlen i opholdsstuen, hele køkkenet, tea­ter­rummet og den fine originale wire og perle -skulptur, der næsten forsvinder i rummet. Spisebordet i valnød er designet af Rest & Repine. Sofaerne er fra Mountak,mens Law­son-Fenning har ansvaret for de kasselignende lænestole, der bærer tydelige spor til 1950-ernes modernistiske designtrends. De er betrukket med tekstil fra Loro Piana.
Udover de strålende værker af nulevende kunstnere, er der også blevet plads til en samling af små orientalske antikke mester­værker, der enten er købt på auktion eller i gallerier rundt omkring i verden. De står på parade som et bevis på antikviteternes evige ungdom. Kate Taylor har med enkle midler transformeret boligen, så den både fremstår luksuriøs og med et enkelt og elegant interiør. Ganske som ejeren af denne fantas­tiske bolig havde drømt om.

Nordisk 20 - Artwork
Nordisk 21 - Artwork

Feriebolig i Sag Harbor

SAG 2 - Feriebolig i Sag Harbor

160 kilometer fra Times Square – yderst på Long Island – ligger Sag Harbor. En pittoresk havneby hvor en travl Newyorker-familie har arvet en pragtfuld villa midt i en lille skov. Efter en renovering fremstår huset
nu let og lyst.

SAG 3 - Feriebolig i Sag Harbor

Sag Harbor er en lille by yderst på Long Island. Omsluttet af East Hampton og South Hampton på landsiden. Og med en pittoresk havn der via Gardiners Bay giver adgang til Atlanterhavet. Faktisk var havnen Amerikas første kommercielle havn tilbage i 1700-tallet. En havn der skabte arbejde og rigdom til byens indbyggere. Og måske mest kendt som den havn Herman Melville brugte som inspiration til sin berømte bog: Moby Dick.
I dag er Long Island stadig et rigt område. Ikke så meget på grund af skibsfarten. Nok snarere fordi de små hyggelige bysamfund med gamle statelige huse tiltrækker velhavere fra New York City, der blot ligger 160 kilometer væk.
På en 20.000 kvadratmeter stor skovgrund, der skærmer for trafikstøjen fra den nærliggende hovedvej, ligger en smuk villa højt i terrænet. En placering der leverer et majestætisk vue ud over trækronerne. De nuværende ejere ejer også en bolig i New York. Men da de arvede denne villa fra en nær slægtning, besluttede de, at de ville holde familietraditionerne i hævd og skabe et komfortabelt sted til sig selv, deres børn og børnebørn. Et gæstfrit sted som det var rart at besøge igen og igen. Et fristed væk fra storbyens vrimmel som kunne tjene som en sommerbolig og en stille weekend i ny og næ.

Efter at have udtjent sin rolle som fast bopæl for et ældre familiemedlem trængte huset til en omfattende renovering for at kunne leve op til dagens – og ikke mindst de nye ejeres – standard. Det arbejde blev lagt i hænderne på indretningsarkitekten Adam Cassino, der driver et af New Yorks mest succesrige design- og indretningsfirmaer.
Husets grundplan og indretning blev der i og for sig ikke pillet så meget ved. Men de nye ejere, som arbejder i musikindustrien, har en stor samling af vinylplader og en masse andet tilbehør, der matchede godt med den nye stil, som det blev besluttet at denne feriebolig skulle have.

Indvendigt har huset en enorm loftshøjde, der eksempelvis i opholdsstuen strækker sig syv meter op over gulvet. Det var en feature, der naturligvis skulle bevares. Hertil kommer en smuk spiral-trappe ved siden af de store vinduer, der leder op til soveværelset. Det er elementer, der er helt særegne og gør disse rum helt vidunderlige. Ikke mindst når man også tager den storslåede udsigt i betragtning. Det gør opholdsstuen til husets vigtigste rum.

“Vores æstetiske pointe var, at vi ville bevare en naturlig følelse, der gnidningsløst får huset til at vokse sammen med skoven udenfor. Materialevalget faldt på naturlige og lette varianter. Både hvad angår tekstiler, træværk og møbler. Oprindeligt var husets vægge malet i mørke og mere dramatiske nuancer. Væggene fik en lys grå og hvid farvetone. Også nye gulve i en lys træsort er med til at ’oplyse’ huset, så udsigten kan nydes i fulde drag gennem de store vinduer i opholdsstuen. Det er med til at trække haven og skoven helt ind i rummet. Det er et altid omskifteligt scenario, der skifter med årstiderne,” fortæller Adam Cassino og slutter:
”Det er sjovt, at så små ændringer, totalt kan transformere oplevelsen af huset. Efter renoveringen er det som at befinde sig et helt andet sted. Lyset spiller altid en stor rolle i indretningen. Især når du også formår at lege med den farvepalet, du nu en gang har valgt.”

Drømmebolig med genbrugsmaterialer

SHOOT 1 - Drømmebolig med genbrugsmaterialer

Det var en drøm, der blev til virkelighed, da Liesbeth Swennen og hendes mand Patrick Mermans besluttede sig for at bygge deres nye hjem i Damme i Belgien. Huset er bygget af genbrugsmaterialer fra gamle landbrugsejendomme. Med sans for detaljerne har de skabt inspirerende løsninger fra taget til vandhanerne i køkken og badeværelser.

SHOOT 4 - Drømmebolig med genbrugsmaterialer

Dét at bygge et hus udvikler sig nogle gange lidt som et moderne eventyr. Inklusive den lykkelige slutning. Det var i hvert fald tilfældet da, Liesbeth Swennen og hendes mand Patrick Mermans besluttede at bygge deres nye hjem i Oostkerke i den belgiske by Damme. Tæt på kysten – og i de smukkest tænkelige omgivelser.
Et drømmehus der udvendigt faktisk er genskabelsen af et andet drømmehus: ”Jeg fandt på Pinterest et billede af et hus, som vi begge syntes var storslået. Det satte gang i en eftersøgning, og til sidst fandt jeg faktisk ejeren, der var så sød at invitere os begge og vores arkitekt til sit hjem. Han tillod os endda at tage billeder, så vi havde et referencepunkt i forhold til indretning og diverse mål, når vi selv gik i gang med at bygge,” siger Liesbeth Swennen. Hun fortæller, at ejeren – hr. Lassens – også producerede de smukkeste egetræsdøre og vinduer. Og naturligvis fik han ordren, da det nye hus skulle opføres.
”Selvom huset udvendigt ligner et traditionelt landhus, har vi taget nogle helt andre valg i husets indre,” fortæller Liesbeth Swennen. Hun har med stor kreativitet og smarte løsninger skabt et interiør, der både er fascinerende og smukt. ”Man kan finde stor inspiration på internettet. Alt hvad man behøver er at tage de rigtige beslutninger og sørge for, at alt passer sammen.”

Selv om hun får det til at lyde lidt for let, er det lykkedes for hende at få alle ideer til at spille sammen i de smukke løsninger, der tilsammen udgør dette fantastiske hus. ”Vi elsker begge stilen i et lille Bed & Breakfast boutiquehotel i Heusden-Zolder, hvor vi har overnattet mange gange. Et andet sted, der har givet meget inspiration er AM Designs i Antwerpen. De kan levere så mange smukke møbler og indretnings-­gad­gets. Ting der er med til at skabe smuk­ke hjem. En tredje inspirationskilde er den originale stil skabt af indretningsarkitekten Joris Van Apers. Alle tre elementer har spillet en stor rolle i indretningen,” siger hun.

Deres nye bolig er opført med to soveværelser med tilhørende badeværelser, påklædningsværelse og en opholdsstue og køkken i en åben planløsning. Byggeriet varede i fire år. Grundstenen blev lagt tilbage i 2016 – og først i 2020 kunne de så flytte ind i det nye hus. Deres målsætning var at bygge det, så det fremstod som et gammelt hus. Et mål de indfriede ved at bruge genbrugsmaterialer alle de steder i byggeriet, hvor det gav mening. Eksempelvis de bærende bjælker i lofterne.
De har bevidst holdt sig til en meget simpel indretningsstil. Farverne er naturlige og neutrale. Det er de åbne rum, der præger denne bolig, hvor der ikke var behov for et overdrevent designsprog. Resultatet er blevet et varmt og hyggeligt, næsten drømmeagtigt hjem.

Liesbeth Swennen har overalt eksperimenteret med sine kreative ideer. ”Jeg malede væggene. Vi havde hyret professionelle malere til de indvendige vægge. Men jeg var ikke helt tilfreds med resultatet. Så jeg måtte selv i gang med pensler og malerruller. Jeg har fokuseret på en kalkmaling til væggene. Bortset fra køkkenøen der har fået en mælkeagtig hvid nuance. Det giver en helt speciel effekt, når man oplever kontrasterne i rummet. Og døre og gulvene har vi selv behandlet, ligesom vi også selv har bleget loftsbjælkerne.”
Alt arbejde er blevet udført med omhyggeligt udvalgte håndværkere, der besad de rette kvalifikationer. ”Efter lang tids eftersøgning fandt jeg eksempelvis de helt rigtige håndværkere til at skabe de håndsmedede jernarbejder. Det samme gjaldt tømrerne, der skulle evne at arbejde med såvel nyt som gammelt træ.”

Hele projektet endte som et næsten globalt forehavende, når hun skulle sikre sig de rette professionelle håndværkere og leverandører. Men da hun nåede til køkken og badeværelsesinstallationerne endte hun alligevel med en lokal leverandør fra Taps & Baths, som har specialiseret sig i at sælge autentiske vandhaner og vaske i høj kvalitet. Her er der tale om en stil med en mere klassisk tidløs fremtoning. ”Ud fra deres ønsker rådgav vi ejerne, så de fik mulighed for at indkøbe de helt rigtige haner og porcelænsvaske til alle rum. Resultatet blev fantastisk,” fortæller Lynn Ponettes fra Bath & Taps.
Liesbeth Swennen og hendes mand Patrick Mermans (der i øvrigt ejer et is-firma) nyder i fulde drag resultatet af deres anstrengelser. ”Vi elsker hver en krog i dette hus. Vi bor her med vores tre gravhunde. Og får ofte besøg af vores børn. Det er et roligt og meget privat liv, så vi elsker, at vi nemt kan komme ud i den åbne natur. Men vi bliver nok aldrig færdige med at lede efter smukke ting, der kan være med til at give vores bolig varme og hygge,” slutter hun.

Elegant landejendom i Toscana

Modifica 3 - Elegant landejendom i Toscana

Claudia Cennamo og Elisa Nespoli havde et stort ønske: De ville bo tæt på hinanden. Som i rigtig tæt. Men uden at give køb på deres selvstændighed. En faldefærdig landbrugsejendom i Travalle så ud som det perfekte valg. Det blev restaureret og moderniseret med skyldig hensyntagen til de arkitektoniske værdier. Og en smule excentricitet.

Modifica 5 - Elegant landejendom i Toscana
Modifica 4 - Elegant landejendom i Toscana
- Elegant landejendom i Toscana

Her er det de bløde bakker, der de­finerer landskabet. Hvor man end ser hen, er d­er grøn bevoksning i form af træer, frugtplantager og vinmarker. I den lille by Travalle lidt nord for Firenze synes det som om, tiden står stille. Og midt i disse smukke omgivelser ligger et smukt gårdhus, hvis oprindelse stammer helt tilbage til det 15. århundrede. Oprindeligt bygget af den berømte Strozzi­familie fra Firenze.
Podere Bussilaio – navnet på det store hus – så ud til at være det perfekte valg for Claudia Cennamo og Elisa Nespoli. To unge kvinder der begge rummer en stor passion for mode, god mad og kunst. Og så er de søstre. Ovenikøbet to søstre, der gerne ville bo tæt på hinanden med deres respektive familier. At kunne bo sammen i det smukke toskanske landskab var en anden drøm. Den historiske ejendom på over 700 kvadratmeter og en stor frodig have syntes at rumme alt, der skulle til for at drømmen kunne gå i opfyldelse.
De to søstre gav en klar instruktion til det lokale arkitektfirma B-Arch: Den gamle fal­de­færdige landbrugsejendom skulle deles, så den kunne rumme to selvstændige bo­liger. En til Claudia. Og en til Elisa. Den ene­stående arkitektur skulle respekteres. Men den skulle tilføres nye elementer, der kunne skabe et bånd til nutiden. Boligernes indre skulle fremstå moderne og funktionelle. Det åbnede også muligheder for skræddersyede løsninger, der kunne levere rammerne for et livligt og til tider excentrisk liv for begge søstre og deres familier. Det måtte for alt i verden ikke blive kedeligt. Huset skulle ganske enkelt udstyres med en stor ’personlighed’. Ganske som Claudia Cennamo og Elisa Nespoli selv. Arkitekterne fik frie hænder. Dog med en frugtbar dialog som udgangspunkt. Deres arbejde varede i fire år. En kompleks opgave al den stund, at det store hus var i en ringe forfatning, da arbejdet gik i gang. Store dele af huset lå i ruiner. Andre bar stadig præg af, at det var en landbrugsejendom som ikke var egnet til beboelse. Renoveringsprojektet skred frem på flere fronter samtidig. Dog uden på noget tidspunkt at lade den traditionelle, folkloristiske toskanske stilsmag få overhånden. Målet var nemlig at skabe et moderne og minimalistisk hjem til begge søstre.

Modifica 6 - Elegant landejendom i Toscana

Antikke elementer som de store loftsbjælker, de originale stenvægge og selve konstruktionen af laden skulle bevares i en ny sameksistens med nye og mere urbane byg­gematerialer så som cementino (mikrocement) og kalk, der blev brugt på gulvene. Farverne er valgt fra den bløde palet. Boligernes rum flyder sammen, hvorfor der også kun er ganske få faste installationer. For også at binde de to boliger æstetisk sammen er skellet belagt med sten, der giver mindelser om husets antikke gulvfliser.
De originale tage er, hvor det har været muligt, blevet restaureret og bevaret for eftertiden. Det er også grunden til, at bygningerne er blevet sikret, da de ligger i et område med en vis seismisk aktivitet. Ende­lig er vinduerne skiftet ud med moderne og velisolerede versioner. ”Vi ønskede at styr­ke stedets naturlige skønhed, og gennem­førte renoveringen så nænsomt som overhovedet muligt,” fortæller arkitekterne.
For at kunne bruge tid sammen er udendørsarealerne et fælles område for søstrenes to familier. Den strækker sig ud i landskabet og de gamle frugtplantager, som de i fællesskab har besluttet at bevare og vedligeholde. En nyanlagt swimmingpool var et must for begge familier. Arkitekterne opførte desuden et lille lysthus, hvor de og deres gæster kan slappe af og tale sammen. I et par retro rattan havestole kan man læne sig tilbage med en god bog omgivet af cikader og fuglenes kvidren. På solfyldte dovne søndage kan der grilles i det udendørs køkken. Kort sagt: Her kommer man aldrig til at kede sig. Som Claudia Cennamo og Elisa Nespoli siger: Dette var det helt rigtige sted for os.

Modifica Family 1 - Elegant landejendom i Toscana

Claudia Cennamo sammen med sin mand Marco og datteren Zelda. Hun har en fortid i modeverdenen. Mere præcist i sin fars firma Celyn B. Men efter hans død var der behov for et kursskifte. Og sammen med sin søster købte de den forfaldne landejendom i Travalle, som de sammen restaurerede.

Modifica 7 - Elegant landejendom i Toscana

Claudias bolig
Det første af ejendommens to huse tilhører Claudia Cennamo. Hun forlod som sin søster modefirmaet grundlagt af hendes far, Celyn B, efter hans død. Senere besluttede hun, at det var tid til at ændre sit liv. Nyt hus, nyt humør: Sammen med sin mand Marco og deres datter Zelda, ”mit livs sande kærlighed”, som hun plejer at sige, startede de et nyt eventyr på gården Podere Bussolaio Travalle. Claudia og Marco Cennamo er et par, der bor og arbejder sammen: De deler en fælles passion for mode. Så de besluttede sig for at stifte to nye modebrands ved navn No Knitwear og Dimora og designe nye kollektioner som en duet. De indrømmer, at de aldrig bliver trætte af at tale om mode, studere nye kollektioner og gennemse modemagasiner for at få nye ideer. Deres hus er faktisk en slags modemuseum: Interaktivt, fyldt med inspiration og mystiske objekter knyttet til modens glitrende verden.
Hver detalje her fortæller om deres store kærlighed til mode, tekstiler og forskelligt tilbehør. Stilen er elegant, aldrig forudsigelig, glad og fuld af dyrebare detaljer, som supersexede sko, håndtasker og smykker.

Helt fra det første øjeblik, hvor gæster træder ind over dørtærsklen, bliver de i entreen mødt af et stort specialfremstillet bibliotek designet af B-arch, hvor de udstiller en række unikke genstande. En enorm og fascinerende samling af alt fra tilbehør og tasker fra de store modebrands. Alt samlet gennem årene af Claudia Cennamo. Interiøret er fuld af naturligt lys: Værelser følger hinanden uden nogen større barrierer imellem. Dét at åbne rummene op er et af de særlige kendetegn ved dette renoveringsprojekt. Et hus der er designet til at være åbent og uden alt for strenge regler.
Glasmosaikvinduerne, der åbner ud til haven med oliventræer, bringer et frisk pust, der understreger forholdet til udendørsområdet. Vejen til stuen går gennem et centralt køkken, der er tænkt som en lounge: Her er der plads til en hyggesludder over et glas vin. Eller spise middag ved pejsen. Det er også her, de modtager deres gæster i afslappede og smarte rammer.

Det store opholdsrum plejede at være den gamle lade. Her kan man stadig genkende nogle af fortidens strukturelle elementer, som nu er med til at gøre dette rum helt specielt. Betongulvene og gulv-til-loft vinduer tilføjer et strejf af modernitet. Dette område, så fuld af lys, er et af de mest vellykkede ifølge ejerne, som elsker at slappe af på lædersofaen og nyde naturens show bag vinduerne.
Udover mode brænder Claudia Cennamo for metal. Derfor har hun over alt i huset placeret små metalliske vintagegenstande i et eklektisk miks af guld, kobber og sølv. For at skærpe indretningen har hun tillige ophængt en række imponerende brugte lysekroner med bugtede former og en næsten prangende æstetik. Et designelement der står i skarp kontrast til den farveneutrale og klare baggrund.

I alle værelser blandes nogle møbler i et moderne design, såsom Platner-fløjlslænestolene fra Knoll og lædersofaen fra Living Divani i stuen, med brede borde og møbler til opbevaring designet af arkitekterne i funktionalitetens tegn. Et vigtigt sted er viet til soveværelset: Stort og flydende. Og med en dobbeltseng med en fantastisk metalsengegavl i jugendstil. Ved fodenden af sengen står en lænestol fra halvfjerdserne: Dens bugtede linjer matcher hovedgærdets dekorative mønster. Intet er overladt til tilfældighederne. Nogle sko med hæle ligger på gulvet, næsten som om de var kunstværker. ”Sko: Jeg elsker dem!”, indrømmer Claudia Cennamo med et stort smil. Mode er jo ikke en eller anden form for kunst, mener husets ejer. Fra soveværelset flyder man næsten umærkeligt ind i den enorme garderobe, som et naturligt hjemsted for en stor og kreativ samling af tøj og tilbehør. Og det er udelukkende Claudia Cennamos ting, der opbevares her. Et sandt skattekammer fyldt med modens vidundere. Her er alt synligt. Det kan beundres, røres ved – og nydes. Arkitekterne har designet et stort skab, perfekt til at have masser af plads. ”Denne garderobe fortæller om mig, mit liv, mine rejser. Alt, hvad den indeholder, har en sentimental værdi for mig,” siger Claudia Cennamo.

Modifica 12 - Elegant landejendom i Toscana

I farten bør det store badeværelse, der ligger ved siden af soveværelset, ikke glemmes: Stort og elegant. Sort og gyldent. Og natur­ligvis med nogle udstil­lings­juveler rundt om­kring. Både Claudia Cennamo og hendes mand har ønsket et excetrisk hjem, hvor det er muligt at skabe smukke kon­tras­ter mellem de forskellige designvalg. Det var de originale valg, der talte. Ligesom i modeverdenen betragter de originalitet i boligindretning som en helt uvurderlig egenskab.

Modifica Family 2 - Elegant landejendom i Toscana

Elisa Nespoli sammen med familien.

Elisas bolig
Elisa Nespoli, hendes mand, Diego, og deres to børn Niccolò og Tilda, bebor den del af gårdhuset med et lille tårn. Deres bolig vender ud mod swimmingpoolen. En placering der fylder dem med begejstring.
”Som min søster har jeg tidligere arbejdet i modeverdenen. Indtil for nogle få år siden arbejdede jeg i min fars firma. Men efter nogle intense og meget trættende år i Bologna besluttede vi at flytte til Toscana. Da min far døde valgte jeg at forlade firmaet og give mig selv lidt ro uden arbejde i nogle år. Men så fik vi to børn. Og så var det så som så med ro og fred. Til gengæld blev mit liv fyldt med en ufattelig lykke og kærlighed,” fortæller Elisa Nespoli.

Modifica 17 - Elegant landejendom i Toscana

De to søstre deler – udover deres børn – én stor passion. Nemlig madlavning. Og dét endda så meget, at de er på nippet til at starte deres egen gastronomiske virksomhed. Hvad de vil beskæftige sig med, er endnu en hemmelighed. ”Min mand og jeg har altid haft en drøm om at arbejde med mad og fødevarer. Og nu ser det endelig ud til, at det kan blive en realitet. Ikke mindst nu hvor vores børn går i børnehave. Så nu har jeg for alvor tid til at kaste mig over projektet.” Men indtil videre nyder de at lave mad sammen. Til familien og deres mange venner.
Ikke overraskende rummer deres bolig et stort køkken, der er placeret nogle få meter fra hoveddøren. Fra verandaen kommer man ind i et stort hyggeligt køkken – venligt og muntert – i hjertet af huset. Alt andet i dette hus ser ud til at udgå fra netop køkkenet. Det er nænsomt designet af moderne materialer så som marmor og stål i generøse proportioner. Og helt perfekt til dem, som elsker at lave seriøse måltider. ”Her kan vi lave mad bedre end i nogen restaurant – og jeg elsker at bruge mange timer i dette rum.”
Elisa og Diego Nespoli ønskede at bevare det oprindelige ildsted og den gamle bageovn. Restaureret og istandsat står disse elementer i et smukt samspil med det nye skræddersyede køkken. En stor køkkenø
er centralt placeret i rummet, hvor det skaber et dynamisk centrum, hvor både familie og gæster samles. Morgenmaden indtages ved barpladen på de sorte Gubi barstole. Et stort skab i træ giver rummet et mere rustikt præg.
Passionen for madlavning er en smitsom affære, der har indtaget alle de områder i huset, der er tæt på køkkenet. Her er en stor del af pladsen reserveret til et stort spisebord designet af B-arch. Det har været et uomgængeligt krav fra Elisa og Diegos side, at det skulle være et sted, hvor de kunne have gæster, lave mad og naturligvis indtage delikate måltider.

Huset spreder sig over tre etager med dets originale trapper og fritlagte stenmure. Det er spækket med en blanding af meget lineære og nutidige elementer og mere retroagtige vintage fund. Det er et hyggeligt og elegant interiør med den store opholdsstue i forlængelse af spisestuen. Det er fyldt med sofistikerede designelementer såsom en vintage læderlænestol med tilhørende skammel, det vævede marokkanske tæppe og det ophængte metalliske bibliotek, der ligner et fuglebur med en vis eksotisk charme.
Børnenes afdeling ovenpå er farverig og fuld af liv. Det lyse tæppe er designet af Gam. Det skaber en stemming, der ligner en scene fra Alice i eventyrland. ”Jeg elsker dette værelse. Ikke mindst de gamle klas­siske møbler. Men også farverne, der er så levende og poetiske på samme tid. Selv jeg får oplevelsen af at være en bekymringsfri lille pige, når jeg kommer herind,” siger Elisa Nespoli.
Men husets virkelige skønhed består i dets åbenhed og den måde, det er integreret i landskabet på. Gennem vinduer og pergolaen trækkes det grønne landskab uden for ind i huset. Det samme gælder swimmingpool’en og den fælles have som leverer så mange lykkelige og muntre stunder for de to familier. Indretningen er gennemført og enkel. På en måde med et excentrisk miks, men samtidig overraskende diskret. Et sted det er let at føle sig hjemme.

Tropisk minimalisme

Bureaux House Orelowitz 2 - Tropisk minimalisme

Arkitekten Anthony Orelowitz har designet et enestående hjem til sin
familie. Et hjem som giver betydningen af at bo i en storby helt ny mening. Og i processen har han tillige skabt sit yndlingsrum i byen.

“I Johannesburg er der ingen bjerge,” siger arkitekten Anthony Orelowitz. ”Der er heller ikke noget hav.” Hans referencepunkt er Table Mountain i Cape Town, som løber med megen af den arkitektoniske opmærksomhed i Sydafrika. ”Dér virker det som, at alle huse vender udad i håb om at få et glimt af Atlanterhavet. Eller et kig til det altdominerende Table Mountain syd for byen. I Johannesburg er du tvunget til at skabe dit eget habitat. Dit eget hjem. Din egen udsigt.”
Det er i bund og grund hans beskrivelse af Johannesburgs urbane karakter: Fladt og uden store bjerge. Og det var dét udgangs­punkt, han tog afsæt i, da han designede sit eget hjem i storbyens skovklædte forstæder. Anthony Orelowitz beskæftiger sig hovedsageligt med erhvervsbyggeri. Hans tegnestue, Paragon, har skabt nogle af byens mest betydningsfulde arkitektoniske var­tegn. ”Men jeg havde ikke tegnet en familiebolig i 15 år.”
Ikke desto mindre skabte han sammen med arkitekten Elliot Marsden og indretnings­arkitekten Julia Day en storslået vision, der rummede alt det som et hjem i Johannesburg skal indeholde. En bolig der på en og samme tid passede perfekt til byen og alligevel skilte sig markant ud fra naboernes huse.

En lille ø i forstads-havet
Grunden, som det nye hus skulle bygges på, havde tidligere været en tennisbane med en lang indkørsel, der strækker sig fra enden af en vendeplads med nabohuse til alle sider og langt fra hovedvejen. Det føltes som en lille selvstændig ø med store ’jungleagtige’ træer i forstædernes uendelige hav.
Indretningsarkitekten Julia Day deltog i pro­jektet fra dets allertidligste stadier. På den måde sikrede Anthony Orelowitz sig, at ideerne, der drev byggeprojektet, var bæredygtige helt ned til den mindste detalje. Og slog igennem i den endelige indretning af familiens nye hjem. ”At arbejde med på dette projekt var en byggeopgave som ingen anden, jeg nogensinde har taget del i,” fortæller Julia Day og fortsætter: ”Alle detaljer i husets design blev skræddersyet og tilpasset til byggeriet, som det skred frem.” Hun erindrer blandt andet, at hun var tvunget til at redesigne hele badeværelser så flisernes mønster blev perfekt og holdt de rette linjer i rummene og flugtede med dørene. Beskæring eller ujævne fliser blev bare ikke accepteret.
Design, konstruktion, byggeri og indretning var en endeløs proces med daglige forandringer, der udviklede sig efterhånden, som det tog form.
For at kunne skabe sit eget private habitat – bosted – tog Anthony Orelowitz afsæt i en af arkitekturens arketyper: Nemlig atriumhuset. Med et indre gårdrum der smyger sig rundt om husets indvendige facader, kreerede han et fredfyldt frirum i husets hjerte under den blå himmel. Et sted han kalder sin ’egen private oase i storbyen’.
Bygningerne er i al hovedsag en serie pavilloner med store skydedøre og skodder, der kan åbnes og lukkes alt efter behov. Og som næsten uendeligt kan rekonfigurere en sand mosaik af rum på forskellig vis. Arkitekterne og ingeniørerne måtte konstruere et særligt skinnesystem for at kunne håndtere de tunge glaspartier i skydedørene.

Gårdrum er husets hjerte
I stedet for blot at omkranse gårdrummet, valgte Anthony Orelowitz så at sige at presse det omgivende landskab gennem pavillonerne og ud til alle kanter af gården. ”Grundplanen og huset ydre omgivelser skyller gennem bygningerne. Fra et rum til et andet. Det er med til at skabe en masse ’sekundære gårdrum’ rundt om i huset, hvor pavillonerne åbner sig op mod flere små private og fredfyldte kroge, og hvor de afgrænsende mure praktisk talt smelter sammen med husets vægge.”
Trods dets lange, lavtliggende fremtoning i landskabet, rejser huset sig alligevel og skaber et øvre niveau i højde med trætoppene. ”Næsten som et træhus for voksne,” fortæller Anthony Orelowitz. Det er en effekt, der skaber en oplevelse af, at rummene er strikket sammen på den lodrette led såvel som horisontalt. Det trækker én op til terrasserne med samme kraft som huset og haverne gør det i jordhøjde.
For at have styr på proportioner og vinkler tegnede han huset ’oppe-fra-og-ned’. Soveværelserne blev placeret i grundplanet under træernes skygger, mens opholdsområderne – sammen med en pool – er placeret på det øvre niveau. Men naturligvis er pool’en udstyret med koøjer med frit udsyn til gårdhaven nedenfor. At placere soveværelserne nederst i huset var et bevidst valg, der ikke blot handlede om ro. ”Jeg elsker at vågne om morgenen og kunne ’touch ground’ og vide, at jeg næsten befinder mig i skoven, når jeg går ud i gårdhaven.”
Designets rene og klare, enkle sprog er næsten uundgåeligt endt med at blive lidt af et vidunder af moderne ingeniørkunst. Som eksempelvis de brutalt stærke bjælker, som snor sig rundt om huset om end de er gemt godt af vejen bag kaskader af planter, så man næsten ikke aner, at de er der. Et andet eksempel er det flydende loungegulv, der hviler på en 90 millimeter tyk stålbøjle fastgjort i loftet. En løsning der trodser tyngdekraften.

Tropisk minimalisme
Julia Day siger, at den nænsomt kontrollerede palet af interiør-løsninger blev valgt ud fra et hensyn om at skabe et naturligt og taktilt image i husets indretning. Selv taler Anthony Orelowitz om sit ønske om at få et nærmest sensorisk feedback, når man berører overfladerne rundt om i huset. Fra væggene til gulvene. ”Det er en kvalitet ved huset, der giver ny energi,” siger han. Den rå sensitive oplevelse med de ru sten, planternes frodighed og den elementære tilstedeværelse af luft og vand er designgreb, der bevæger sig væk fra den europæiske minimalisme og i stedet nærmer sig den frugtbare, sensuelle og ikke mindst tropiske minimalisme, som man finder tidlige eksempler på i Brasilien.
Den taktile, håndgribelige og stærke fokus på naturlige byggematerialer leverer en vis jordnær stemning i husets indre. En følelse, der forstærkes af den måde lysets kommer ind på, og måden hvorpå luften flyder hen over en dam for så at strømme op gennem i et ovenlys i loftet. Det handler om bevægelse og forskellighed i temperaturen.

Magien arbejder
Arbejdet med detaljerne har også den konsekvens, at overgangen mellem husets indre og ydre omgivelser er glidende. Næsten umærkelig. Væggene og lofternes træbeklædning er så minutiøst udført, at man ikke lægger mærke til hverken døre eller vinduer. Belysningen – hvoraf meget er skabt unikt til dette hus – er også designet og skjult, så det om aftenen og natten skaber et lys-flow, der er konsistent med det ydre. Virkningen er magisk.
På trods af husets slanke, rene linjer sammenligner Anthony Orelowitz alligevel sit hus med Hogwarts skolen i Harry Potter­-universet. Ikke på grund af middelalderlige stentrapper eller voluminøse pejse. Nej, det handler om hemmelige passager og trick-døre. ”Her har vi også forsøgt at skabe hemmelige passager og skjulte rum bag ved andre rum.”
Måden som vægge og skærme kan åbnes og lukkes i huset betyder, at det næsten som ved hekseri kan ændres. Det skifter hele tiden form og størrelse. ”Lige som i et teater,” siger han.
Og så er huset udstyret med nogle helt fantastiske features, så som det 20 meter lange og tre meter brede ovenlysvindue, der kan kontrolleres via en app på Anthony Ore­lowitz’ smartphone. Det løber i husets fulde længde. Fuldstændigt magisk drager det husets ydre omgivelser ind i interiøret. ”Væggene er slet og ret planter,” fortæller han med reference til den lodrette have, der følger husets samlede længde på første sal.

Bureaux House Orelowitz 10 - Tropisk minimalisme

Skjulte rum
Julia Day har fortsat denne fornemmelse af overraskelse og opdagelse overalt i indretningen. Ikke mindst i den måde, hun har designet skabe og vægpanelerne på for at kunne skjule alt fra tøj og anden opbevaring til hele rum. Påklædningsværelser og køkkenet bagerst i huset åbner op bag ved, hvad der ved første øjekast ligner ubrudte vægpaneler. Det har også den effekt, at det i praksis nedskalerer oplevelsen af husets størrelse til et behageligt og overskueligt omfang.
Selv om der er gjort store anstrengelser for at skabe skjulte rum og funktioner overalt i huset, har Julia Day brugt sine magiske
evner til at sikre, at de åbne og forbundne opholdsområder faktisk er beboelige, så familien kan fylde dem med liv. Hun pointerer, at de store volumniøse rum også skaber behov for at skabe små kroge og lommer som kan give en mere intim og hyggelig stemning. Det er efter hendes opfattelse vigtigt, at åben-plan-indretning også skaber plads til, at beboerne kan være ’alene sammen’.
Så lige så meget som hun har respekteret arkitekturen i sit valg af møbler, har hun sørget for, at huset føles lige så komfortabelt, indbydende og beroligende, som det er overraskende og dejligt.
På inspirationsfronten har hun trukket meget på designs fra De Padova og Ligne
Roset, Wiener GTV Design og lokale designere som Haldane Martin. Hun påpeger, at ikke kun de enkelte møbler og indretnings­ele­men­ter er smukke, men de fungerer i et smukt samspil uden at konkurrere. Hun foretrak et lavtliggende design, ofte lette, temmelig gen­nemsigtige stykker, der ikke afbryder synslinjer eller ødelægger udsigten eller følelsen af flydende, sammenhængende rum.

Samtidig søgte hun efter designløsninger, der var stærke nok til at holde deres egne værdier og ikke blive ’tabt’ i rummet. “Huset leverer en oplagt mulighed for at integrere skulpturelle elementer,” siger hun. De arkitektoniske former på Haldane Martins udendørsmøbler bragte for eksempel sproget i husets “hårde skal” ind i en anden dimension. Men måske endnu vigtigere, tænkte hun meget nøje over kvaliteten af det rum, de enkelte møbler skaber omkring sig, så møblerne fungerede i overensstemmelse med den præcist koreograferede arkitektoniske bevægelse og sammenhæng.
De stærkt forbundne rum betød, at hun hele tiden skulle overveje, hvordan møblerne ville lade sig ’oversætte’, som man så det fra forskellige udsigtspunkter i hele huset. På samme måde undgik hun designs, der så “overdrevent funktionelle ud”. Køkkenet var mere tænkt som et socialt område, hvor man både kunne lave mad og underholde frem for et traditionelt køkken.
Interiøret var en øvelse i at arbejde med mange lag, og om at artikulere og komplementere arkitekturen frem for blot at skabe løsrevne dekorative elementer. Naturlige teksturer ses i tekstilvalgene, som bevarer følelsen af en jordnær og autentisk materialitet. Farverne er trukket fra vandet, løvet, himlen og sten, der er et match, der samler oplevelserne fra interiøret og haven.

Subtile variationer
For at bevare følelsen af enkelhed er der arbejdet med små subtile variationer i farvetekstur og materialer. Det er den samme granit, der er hamret til klinker her, men anvendt som knust sten og sandblæst på væggene der. Det forhindrer, at indretningen kommer til at virke for ensformig eller steril. Julia Day har helt åbenbart arbejdet med stor forkærlighed for de håndlavede elementer. ”Følelsen af den menneskelige berøring og det uperfekte er med til at bringe varme og menneskelighed til rummet,” fortæller hun.
Til tider gik hun endda så langt som til at inkorporere det, hun kalder det ”anti-perfekte” og gøre noget bevidst ’forkert’. Den mønstrede flisebelægning på den opmurede udendørssofa i den centrale gårdhave bryder for eksempel reglerne, men introducerer noget finurligt og forfriskende, der stemmer overens med stedets ånd. Julia Day citerer Vico Magistretti, der har designet en række af hendes yndlingsmøbler, nogle af dem inkluderet i huset: ”Enkelthed er det sværeste at opnå.” Det er en effekt mere end et sæt regler.
Hemmeligheden forbliver dog i detaljerne, i at kunne opretholde en klar vision fra den ’store idé’ til den mindste detalje. En sådan omhyggelig opmærksomhed betaler sig naturligvis kun, hvis ideen er overbevisende i første omgang. Hvis den er det, har du skabt et arkitektonisk vartegn. Ideen er ophøjet.
I dette tilfælde var tanken ikke så meget at skabe en bygning eller et hus i traditionel forstand. Det handlede mere om at skabe et rum. ”Et sted som kan gøre dit hjem til dit yndlingsrum i byen,” slutter Anthony Orelowitz. Den åbne gårdhave i hjertet af dette hjem er svar nok i sig selv. Og en åben invitation til at selv at gøre det.

Rifugio Lanzagallo

RifugioLanzagallo 10 - Rifugio Lanzagallo

På en bakketop i det sydøstligste Sicilien har arkitekten Daniella Rao Rubera skabt et refugie til familien. Et traditionelt landhus er transformeret til en pragtfuld villa, der tilmed fungerer som et Bed & Breakfast- tilbud til rejsende fra nær og fjern.

For at komme hertil er det nødvendigt at krydse Val di Noto-regionen og sigte mod Siciliens allersydligste punkt. Til et frugtbart sted midt mellem de to slettes byer Ispica og Pozzalo. Når man når frem belønnes man med et regulært postkort-landskab. Et frodigt grønt område slettes rigt beplantet med Johannesbrød-træer og århundredgamle olivenlunde. Målet – Refugio Lanzagallo – nås efter et par uasfalterede vejsving ved den lille landlige bebyggelse Masseria fra starten af det 20. århundrede. Her har den lokale arkitekt Daniella Rao Rubera renoveret og transformeret det gamle hus, så det i dag står som et strålende manifest for hendes arbejde.
Det gamle, næsten faldefærdige, hus besad en uimodståelig tiltrækningskraft. Det var næsten som om, de gamle mure øverst på bakken med en fantastisk udsigt ud over havet kaldte på hende – og på en stærkt tiltrængt renovering. Tanken var, at det gamle hus skulle fungere som familiens sommerhus. Men efter Corona-­nedlukningen af hele det italienske samfund besluttede hun at gøre flytningen permanent.
”Jeg har mange minder fra min barndoms ferier på Sicilien. Vi boede i Cagliari på Sardinien. Og jeg husker tydeligt, hvordan vi rejste med færgen til Messina og hvordan vi ankom til min bedstemors hus,” fortæller Daniella Rao Rubera. Efter at have boet en tid i Belgien med sin egen familie var det som at rejse tilbage i tiden og vende tilbage til et liv tæt på havet. ”Fra vores gård er der blot ti minutters gåtur til ud til havet. Den har en nærmest strategisk position. Det er dét sted, der er længst væk fra Nordeuropa. Midt i de Hybleanske bjerge. En bjergkæde i det sydøstlige Sicilien, der ofte omtales som Trinacria-regionens Schweiz. En velstående region hvis rigdom stammer fra kvægavl og landbrug.

Klassisk og robust arkitektur
Hendes landejendom består af to klassiske bygninger, hvis mure er opført af sten fra den nærliggende by Modica. De ligger vinkelret på hinanden som et stort L. Den ene bygning – ’La Stallone’, blev i en anden tid brugt som husly for gårdens dyr, men huser i dag familiens opholdsområde og soveværelser. Det tidligere stuehus, hvor der blev produceret ost og røget ricotta, fungerer i dag som et anneks med gæsteværelser, der fungerer som et siciliansk Bed & Breakfast. Husets former og rum står imidlertid som de traditionelt har gjort det på disse klassiske og robuste italienske gårdhuse med sine buer og glimt til havet. Disse stenhuse – også kaldet ’Baglio’ (befæstet gård) var opført solidt for at beskytte både mennesker og dyr. ”Jeg restaurerede bygningerne med lige dele nye eksperimen­telle træk og en næsten filologisk omhu for både husets og områdets sprog og kultur. Jeg brugte tre år på at konsolidere hvælvingerne, restaurere gårdens brolægning og husenes vægge. Samtidig forsøgte jeg at rekonstruere de manglende bygningsdele og genskabe fugerne mellem stenene. Det krævede en omfattende ’jagt’ i hele regionen efter dygtige håndværkere, der stadig mestrede de traditionelle byggeskikke. ”

RifugioLanzagallo 11 - Rifugio Lanzagallo

Daniela Rao Rubera har udvidet de eksisterende dør- og vinduesåbninger for at øge lysindfaldet i rummene. Hun har designet nye smedejernsdøre og vinduesrammer som en hyldest til den post-industrielle æra. Dog med en tilføjelse i form af sicilianske træskodder, der har fået et mere moderne touch. Men tidens ælde og de pudsede vægges patina med sodpletter fra den gang, beboerne producerede deres røgede ricotta-oste er forblevet som de var. Der var alligevel intet, der kunne forbedre deres tilstand.

I husets indre er historiens spor tydelige. Om end de eksisterer i tæt samspil med en mere urban livsstil. ”Ideen var at opbløde den meget rustikke stil, så vi fik et mere nutidigt hjem.” Daniella Rao Rubera har blandet sin indretning med nogle få designermøbler, som hun har arvet efter sin far. Sammen med tekstiler i et traditionelt design og nogle antikke elementer, har hun skabt et varmt og indbydende hjem. Men størstedelen af interiøret har hun selv designet. Som for eksempel FENIX-køkkenet, spisebordet skabt af appelsintræ, smedejernstrappen og skabene i soveværelserne. For slet ikke at tale om badekarret støbt i beton i badeværelset. Alene dømt ud fra materialevalget og de rene linjer i designet, vil mange sikkert mene, at de altid har været der.

RifugioLanzagallo 22 - Rifugio Lanzagallo
1 2 3 4 8