Maleriske omgivelser

MIN 1 - Maleriske omgivelser

Maleriske omgivelser ved Maggiore-søen. Minimalistisk arkitektur på en stejl skråning, der minder om en sten, midt inde i en skov. Blandingen af grove overflader, vasket beton, lærke- og egetræ og store ruder ud mod både søen og landskabet, gør dette hus til noget specielt. Vi er i bakkerne omkring Maggiore-søen, lidt efter den schweiziske grænse. Her bor Jerome – der både er arkitekt og forfatter – sammen med sin kone Paola og deres søn.

Når man kommer fra vandsiden, er det en diskret betonklippe. Tillukket, uigen­nemtrængelig og sat i scene af de omkring­liggende træer. Huset er stort set helt skjult. Tættere på folder det sig ud opad i tre etager.
“Det klamrer sig til den stejle bakke om­givet af træ, der minder mig om en sten der ligger alene i en skov,” siger ejeren af huset Jerome De Meuro. Vi er i Caviano, i bakkerne mod Maggiore-søen på den schweiziske side. Jerome har boet her i over to år med sin kone Paola og deres søn Demien. På samme adresse deler han tegnestue med kollegaerne Marcus Wespi og Luca Romeo. Atelieret (kalder han det), går tilbage til 1981, mens hans hus er blevet bygget på som det sidste.

MINI 2 1024x683 - Maleriske omgivelser
Spisepladsen med speciallavet egetræsbord, lavet af ejeren. I forgrunden ses en betonbænk, i baggrunden de indbyggede skabe af Viroc fiber, der kombinerer træets fleksibilitet med betonens tekstur. På bænken ses nogle håndlavede læderpuder.

Uden at påvirke omgivelserne

Huset er på 130 kvadratmeter og det skulle tilpasses vejen, hænge sammen med tegnestuen, passe ind mellem træerne og ikke for tæt på skellet til naboen. Derfor fik det denne spændende udformning.
Der blev udgravet en rektangulær form på omkring 40 kvadratmeter, som blev delt i to. På øverste etage, i niveau med vejen, er det en åben planløsning. Her findes entré, opholdsstue, køkken og spisestue. På etagen nedenunder ligger badeværelse og soveværelser, der hver især vender ud mod en lille udendørs, overdækket gang.
“Ved at arbejde med begrebet fortætning, skabte jeg nye rum uden at påvirke omgivelserne. Det er lidt som i små landsbyer, hvor bygninger ligger meget tæt på hinanden og er forbundet med stier. I mit tilfælde er der en sti af sten der løber langs huset, der forbinder huset med tegnestuen, indrammet af arealerne udenfor.”
Det unikke udseende og de materialer der er anvendt, passer perfekt til det landskab det ligger i.


Udefra er huset en rå cementmonolit. En moderne natursten. Et levende materiale, ekspressivt, der trækker årstidernes skiftende lys indenfor.

Udnyttelse af pladsen

Interiøret matcher facadens rå udseende. Væggene er pudsede, men ikke færdige og det afspejles i det rå, polerede betongulv. Der er anvendt lærketræ til både vinduesrammer og døre. Indenfor er de få møbler, udelukkende produceret af egetræ, alle blevet specialfremstillet til huset. Viroc (fremstillet af presset fyrretræ og beton, der både er fleksibel og stærk), er brugt til alle indbyggede skabe, for at kunne udnytte 100 % af den plads der var til rådighed.
“I dag er vi i stigende grad mere vant til at designe mindre rum,” påpeger arkitekten og fortsætter: “Vi studerer oftere hvert lille hjørne for at få det meste ud af de rum, vi tegner. At arbejde med mit eget hus på den måde, var en god praktisk øvelse,” siger han.

MINI 6 1024x683 - Maleriske omgivelser
Det store soveværelse med åbning ud til en lille terrasse.

Tænkt på det hele

Alt her har sin plads. Alt er vigtigt, og der er ikke noget overflod. De eneste rigtige møbler er spisebord og -stole samt sofaen. På øverste etage har huset to store ruder: det ene ved indgangen, og det andet på den modsatte side ud mod søen, der smukt indrammer landskabet. Og alligevel beskytter betonvæggen huset fra de nærliggende træer, de mange åbninger ud til lyset, og de arkitektoniske hældninger i landskabet. Desuden peger Jerome på glasvæggene der omgiver huset, der fanger lyset og afspejler det i interiøret. Huset er åbent mod himlen, og der kastes derfor masser af lys indenfor. De små udendørs terrasser omkring huset, forlænger boligarealet ud i naturen, hvilket giver beboerne en rigtig god mulighed for at nyde de skiftende årstider. •

Enkelheden afspejles i den naturlige luksus

Michel 1 - Enkelheden afspejles i  den naturlige luksus

Designer og skaber af ekstraordinære indretnings­ideer, parisiske Arnaud Masson, åbner dørene til sit eget hus i det livlige kvarter Châtelain, i Bruxelles.

Projektet blev afsluttet i foråret 2017 og resultatet er en sammenlægningen af to rækkehuse samt en tilbygning, der samlet set ender i et hus til én familie på 650 kvadratmeter. Denne fantastiske renovering, er resultatet af et tæt samarbejde mellem Arnaud Masson (leder af entrepre­nørfirmaet Permis de Construire), arkitektfirmaet K2A fra Bruxelles, en håndfuld lokale håndværkere samt en moderne og meget talentfuld kunstner.

Hvis det kun var facaden der skulle renoveres ville det have været nemt. Men faktisk er samtlige gulve og vægge samt taget og tilbygningerne ud mod havesiden, en del af den fuldstændige renovering. Den var nødvendig for at skabe plads til det lækre interiør, hvis luksus afspejles i husets ekstreme enkelhed.

Overgangen mellem by og bolig frigiver en bestemt følelse, og den mærkes tydeligt her lige så snart du træder ind; naturlige materialer og rå indretning samt masser af plads. Det er smagfuldt enkelt blandet med raffineret skønhed. Ud over den imponerende entré, giver de store træstammer gæster en følelse af ydmyghed.

Naturens varme fylder rummene

Arnaud var træt af kedelige genstande og moderne designs kølighed, og forsøger at gå tilbage til et grundlæggende naturligt udtryk. Til charmen ved små ting. Indretningen, som både er krævende og følsom, forløses af en æstetisk dimension, der giver en beroligende atmosfære.
I tråd med Wabi Sabi-filosofien (en 500 år gammel japansk filosofitradition, som løst oversat betyder ’at finde skønheden i ødelagte eller gamle ting’) består dette univers af jordiske og organiske former og mørke farver. En radikal modsætning til den sterile interiørstil, der næsten ses overalt.
Langt fra syntetiske materialer, genopdages naturen, såsom lerbelagte vægge der er pigmenteret mørkebrune og mættet med linolie, røgfarvede egetræsgulve, hvis eksklusive farve er speciallavet til dette hus. Andre steder er der anvendt pastellone (et naturprodukt oprindelig fra Venedig baseret på lime og marmorpulver, red.). I køkkenet og på badeværelserne er anvendt et materiale der hedder tadelakt. (Tadelakt er en urgammel overfladeteknik fra Marokko, hvor man komprimerer og polerer en kalkholdig jordart med en glat sten. Dette
resulterer i en tæt og skinnende overflade, der kan anvendes udendørs og indendørs, red.).
Tilstedeværelsen af disse enkle jordiske ’skatte’ resulterer i et næsten primitivt udtryk. Et udtryk der i vores tid ofte forsømmes, men her giver det plads til reflek­sioner – en sær følelse af lyst til at berøre tingene og dufte til dem.
Vi er på et sted, der er patineret, udsmykket og beriget i modsætning til moderne arkitektur, der ofte nedbryder og aldres hurtigt. Indretningen er afbalanceret og udmunder i en luksuriøs, ryddelig og intim indretning.

Michel 6 1024x683 - Enkelheden afspejles i  den naturlige luksus

Egetræsmøblerne er designet af Arnaud Masson sammen med K2A og produceret efter mål af den belgiske snedker Recob – og resultatet smelter flot sammen med rummet. Køkkenet skjuler alt det man normalt ser stå fremme i et køkken.
Pejsen der er placeret i køkken/baren, genspejles i det sorte glas der er monteret på ydersiden af køkkenbordet. Uden noget synligt gelænder, fremstår trappens trin som en intim invitation til etagen ovenover, hvor familiens værelser ligger.
Heroppe på gæsteværelset, er sengegavlen blevet dækket med et gråt linnedstof som, understreger det rolige. Soveværelset er designet i mdf-plader og malet mat sort, der efterlader en med den form for ’biblioteksfølelse’.
Badekarrets organiske form er udført i tadelakt og inviterer nærmest til afslappede oplevelser.
På badeværelset er bruseren indrammet med glasvæg- og dør. De flotte trækasserne (igen tegnet af Arnaud) placeret på en lodret, rå stålstang, skjuler alt det man nu engang bruger ved en tur under bruseren.

Moderne arkitektur udfordres

Bygningen (der er placeret i haven) indholder et 7 meter højt vindue, monteret i et enkelt stykke (og som teknisk ikke var en nem opgave). Det tilfører en høj grad af harmoni og enkelhed, fordi hele haven trækkes ind gennem vinduet. Samtidig er størrelsen på haven rigtig god, takket være sammenlægningen af de to rækkehuse.
På øverste etage er der ligeledes monteret en lille terningformet tilbygning. Udenpå den, er der på den nederste tredjedel, monteret spejle der smukt genspejler omgivelserne.
Her i dette hus respekteres Feng Shui-princippet, og den moderne arkitektur udfordres af den elegante helhed og beskyttende enkelhed dette hus blidt svøber omkring de mennesker der befinder sig i det.
Arnaud valgte at invitere graffitikunstneren Ted Nomad ind i set hjem og gav ham frie hænder til valg af motiv. Den endte i et gigantisk abehoved på væggen længst nede i haven. Ted lod sig inspirere af de høje træer og spillede på stemningen i en urban jungle som denne.
Både inde såvel som ude, mærkes den frie livsstil og bemærkelsesværdige æstetik (fak­tisk helt ned til de mindste detaljer), og alt hænger diskret sammen her i hjertet af den belgiske hovedstad.

Vintage & Boheme

ChaletJ 1 - Vintage & Boheme

Hvordan bevarer man følelsen fra dengang den oprindelige gård lå her? Det gør man med meget enkle justeringer og lækre detaljer. Her er det lykkedes ejeren at holde fast i det enkle for at leve et moderne genbrugsbevidst liv.

Midt i mellem de høje bjerge, tæt på Megève, ligger denne tidligere gamle gård (der kan dateres tilbage fra 1870) i næsten 2000 meters højde. Da den nuværende ejer Lionel Jadot (der bl.a. er indretningsarkitekt) allerførste gang så den, var han ved at få et hjertestop – på den gode måde.
“Jeg blev straks tiltrukket af den meget enkle gård, og den gammeldags stil den udstrålede. Det var faktisk grunden til at jeg besluttede at købe den. Som samlingspunktet for familien når vi enten holder vinter- eller sommerferier sammen. Og mit højeste ønske var at beholde den, som den var, og det gjorde jeg ved at genanvende så mange ting så meget som overhovedet muligt,” siger Lionel.

Sommer og vinter

Denne region med sine ærefrygtindgydende bjerge og dale samt Europas højeste bjerg Mont Blanc – er en del af den fantastiske udsigt fra Lionel Jadots chalet. Han og familien kan nyde udsigten fra de store vinduer og det gør de.
Megève, som de fleste kender som et skisportssted, er en by med en befolkning på omkring 5.000 indbyggere og hvor vintersæsonen normalt kører fra november indtil slutningen af marts. Men om sommeren er Megève-området et ideelt sted for vandreture, med de vilde blomster, bær og svampe i engene, de smukke fyrre- og lærketræer i dalene og de synlige klippetoppe.

Det rå træ

Fordi gården igennem en længere periode slet ikke havde været benyttet, tog det Lionel Jadot næsten to år at få liv i den igen. Det samlede areal er omkring 300 m2 med højt til loftet, der er op til 15 meter oppe på den øverste etage … og der er i alt tre etager.
Alt træ i huset er lavet af Mélèze træ (et lærketræ der oprindeligt kommer fra Savoieregionen) og der er brugt så meget af det eksisterende træ, som Lionel overhovedet har kunnet genbruge. Den måde Lionel har valgt at benytte træet på, er, var at bruge det ubehandlet – det fremstår fuldstændig ligesom det er savet op for få øjeblikke siden. Så brædderne blev blot tilpasset lofterne og vægge. Andre steder er anvendt et produkt der kaldes Mortex, som er en speciel betonblanding, der kan smøres ud og kommer i mange forskellige farver.
“Mit største ønske var at beholde det oprindelige udtryk. Mest fordi jeg hader den nyere restaureringsstil hvor man skifter alt ud, så mange af de oprindelige sprækker og revner i træet er her stadig.”

ChaletJ 9 1024x681 - Vintage & Boheme
Lampen i loftet er af messing, marokkopuderne i læder er fra Marokko, den gamle læderstol er vintage og puderne er fra hele verden sat sammen med gamle kelimtæpper.

Det enkle liv

“Oprindeligt blev det at bo i bjergene, først og fremmest betragtet som værende funktionelt. Så det var vigtigt at bevare det. Jeg ville dog også gerne tilføje en mere moderne
energibesparelse, der samtidig tog udgangspunkt i hvordan man boede dengang. Denne
type gårde er faktisk meget simple. Helt rektangulære og uden dikkedarer. De dyr der levede på gården var geder, får eller køer, her var masser af hø og mange generationer af mennesker – alle levede under det samme tag.” Så gården er både blevet brugt som kostald, som lade og til beboelse. Ideen har han videreført lidt på den måde, at det hele opvarmes nedefra – blot udført mere moderne – for nu er ingen dyr på den nederste etage (i kælderen hvor der er værelser nu) der kunne give lidt varme. Og som erstatning for høet på loftet, ses nu den store opholdsstue og køkkenet.

Tænker på naturen

Her skulle opvarmes udelukkende ved at bruge af et solcelleanlæg. Det blev installeret på taget af det lille anneks foran hytten, der bruges som garage. Disse solceller producerer elektricitet og bidrager til opvarmningen af hytten. Som supplement er der dog installeret en varmtvandsbeholder der oplades fra solcellerne, men også tilsluttet el hvis noget svigter – så vi altid er i stand til at få varmt vand. Væggene er isoleret bedre end normalt. Overalt i huset er der tredobbelte termoruder, et andet meget vigtigt element for klimaet i huset. Der er også en ventilation, der giver mulighed for permanent at genbruge den varme luft i stue/køkken.

Italiensk mosaik i køkkenet

Omkring indretningen af chaletet var det mere tilfældigt end planlagt, mest på grund af Lionels samlermani – noget han har gjort igennem mange år. Det er vintagestoffer blandet med stoffer fra Rumænien, Tibet, Ungarn og Indien der ses på puderne i sofaerne. Eller sågar foran vinduerne som gardiner, hvor de blot hænger med en sort snor trukket gennem et øje sat i stoffet. Der giver sammen med de mange skind en afslappet, måske endda lidt tibetansk atmosfære.
Alt i badeværelset er genbrug eller fundet lokalt, bortset fra det store badekar i sten fra Aquamass. Køkkenelementerne er fra 50’erne og 60’erne (genbrug naturligvis) og bruges også til at skjule det moderne køleskab og andre køkkenting. Det er bare en del af den proces, som Lionel sætter stor pris på – bevar det gamle.
“Det er nu efterhånden en del år jeg har opkøbt gamle kinesiske møbler og svensk vintagedesign fra 50’erne som jeg virkelig godt kan lide,” siger Lionel og fortsætter: “Det eneste forsøg på nutid, er uden tvivl Bisazza mosaikken, der er brugt som bordplade og på siderne/fronten af køkkenet. Det gyldne bidrag fra mosaikkerne er som en lille lysende sol der kommer ud af skyerne.
Jeg ønskede at lave noget, der kunne bringe folk sammen omkring køkkenet. Jeg synes det gyldne lys det udsender, er en god kombination sammen med det rå træ. En anden sjov detalje – synes jeg – er træ­skufferne med håndtag formet og hånd­malet af en italiensk gadehåndværker fra Sienna. Jeg er faktisk meget glad for den positive energi der udstråles fra køkkenet,” siger Jadot.

ChaletJ 6 1024x681 - Vintage & Boheme
Fra stuen er der en fantastisk udsigt over til Mont Blanc. Her er det etniske og bohemede udtryk ret tydeligt. De to hvide lænestole er svenske fra 30’erne, over hvilke det er blevet kastet et blødt skind. Der er en grå flannelsofa, et lille vintage sofabord fra 70’erne, en kinesisk bord ved vin­duet, koskind, puder, Napoleon den III lænestol og loftet (tættest på vinduet) hænger to kinesiske lanterner med pærer i.

Nøglen til verden

“Genbrug er min nøgle til verden. Og når det drejer sig om mit personlige hjem, er det meget lettere at kunne genbruge, end når jeg arbejder for mine klienter ude i deres hjem. Folk har altid gode hensigter, men de er ikke altid miljøbevidste nok. Mit standpunkt er, at intet må smides væk. Uanset hvor det kommer fra. Genbrug, upcycling, tilpasning. Det er næsten altid muligt på en eller anden måde at bruge eksisterende. Det er enkelt og ærligt,” siger han.
Som lyskontakter brugte Lionel nogle gamle tyske af slagsen, lavet af Bakelit (en gammel, industrielt fremstillet hård plast, der dog anvendes dog ikke så ofte mere, red.) der havde det gammeldags udseende han søgte. Lampeskærmene i stuen er alle lavet af genbrugsmaterialer, som Lionel har udskåret og givet sin firkantede form. De er fastgjort med
kæder til loftet. Det samme gælder udsugningen over komfuret som genanvendte dele fra en gammel pejs.
“Og hvordan overlevede en landmand dengang? Med det han havde ved hånden, resten var han nødt til at opfinde. Så gør jeg også,” smiler Lionel.

Se det store billede

Lionel Jadot er en autodidakt interiørdesigner, der har lært det med tiden. Men han er også filmproducer. Det gør ham måske lidt atypisk i forhold hvordan man tænker indret­ning. Han kan lide at opfinde og genopfinde, bruge sin hjerne på ideer der udspringer af kreativitet – også gerne dem der tænkes udenfor boksen.
“Det eneste jeg har forsøgt er, at komme så tæt på ånden og livet i de lidt øde land­distrikter her i bjergene, og holde mig langt væk fra “pastiche” (fra fransk og kan oversættes som at undgå at kopiere eller efterligne andre ting/værker, red.) som jeg hader. Jeg ønskede at finde genstande, der fortæller historier og skabe et sted der ikke en dekoration eller ligner et showroom. For hytter i bjergene findes der tusindvis af, men mange ser altså ens ud indeni, og jeg ville bare gerne kombinere det naturlige med en voksende respekt for livet og bevarelse af det der nu er tilbage. Og vi bliver heldigvis flere og flere, der ikke ønsker at bidrage til verdens permanente ophobning af affald,” slutter Lionel.

Nysgerrig af natur

Objets 1 - Nysgerrig af natur

Historien begynder med en nærmest grænseløs passion for naturen og dens forskelligheder. For allerede som barn passede Pierre-Emmanuel insekter og indsamlede fossiler til sit eget værelse. Som tiden gik og han begyndte at rejse verden rundt, startede ideen til at sammensætte sit eget “nysgerrigheds kabinet”.

Objets 4 1024x683 - Nysgerrig af natur
Den varme glød fra Andrew Martin sofaen med Union Jack flaget passer godt sammen med det læderbetrukne sofabord (er faktisk en gammel russisk gymnastikbænk) samt det mørke gulv og den grå sofa. Her med ryggen til hjørnet ud mod haven anes en mellemgang der adskiller stuen med køkkenet. I den høje mellemgang står familiens spisebord.

Huset havde ingen charme

Da Pierre-Emmanuel og Lilau i 2005 første gang besøgte huset, var det de så, en gammel gård, der i 90’erne var blevet renoveret til et hus der kunne rumme en familie på fire. Det der umiddelbart mødte dem, var nogle utiltrækkende betonvægge og cement­løsninger; en malet facade i beige-pink og gamle træskodder ved vinduerne.

“Overraskende nok havde dette hus absolut ingen charme og det indre passede heller ikke til vores krav,” siger Pierre-Emmanuel.
Men parret kunne godt lide det faktum, at huset lå placeret i udkanten af Lyon – her var meget roligt og skolebussen stoppede kun 3 minutter væk fra huset.
“Men det, der virkelig fik os til at tage beslutningen, var, at huset var fuldt eksponeret for aftensolen samt at det ikke havde noget direkte naboer. Vi var efterfølgende heller ikke i tvivl om at huset kunne ændres til vores smag. Alt kan ændres, und­tagen solens rytme og som alle ved er solned­­gangen bemærkelsesværdig uanset hvor i verden man bor henne,” siger Pierre- Emmanuel.

Objets 5 1024x683 - Nysgerrig af natur
Køkkenet er i mørkt træ og den blå/grønne vægfarve er kun med til at bevare det kølige udtryk. Til venstre står to barstole så det er muligt at være med i køkkenet uden at lave noget.

To plan rummer det hele

Da de startede op med renoveringen, havde parret overhovedet ikke travlt. Hele familien boede nemlig hos Lilaus bedstemor.
Så det første år gik med færdiggørelsen af selve husets struktur sammen med en arkitekt, og det andet år gik primært med at få rummene gjort klar. Og alt er lavet om.
De lavede der ud over en tilbygning der udvidede stuen og ekstra rum blev tilføjet på første salen, så der blev plads til de seks børneværelser de havde brug for. Samtidig med udvidelsen af stuen, blev selv den jord der var foran huset også jævnet og nivelleret, fordi her oprindeligt lå en bakke der skrånede en del.
“Fra starten af havde vi meget konkrete idéer om hvad vi ønskede at opnå: ingen arkitektoniske runde former; en stor central plads til at rumme et spisebord på 3,5 meter; en zink facade; seks børn soveværelser, to badeværelser og et meget selvstændigt pla­ceret forældresoveværelse,” fortæller Lilau.
“Vi ved, at vores familie har et variabelt antal af mennesker! Så vi havde brug for et hus, hvor vi kunne være både to og 18 mennesker. De forskellige dele af huset skulle derfor være i stand til at leve uafhængigt af hinanden, uden at skabe en tom plads et eller andet sted.
Det er grunden til, at børnene bor ovenpå med eget badeværelse og tv-stue. Og vi, forældrene, er på stueetagen med vores eget badeværelse og vores tv-stue. Så hjemmet lever, selv når en etage en dag er tom for børn,” smiler Pierre-Emmanel.
Da parret og børnene endelig flyttede hen mod slutningen af de to års renovering, stod alt klart – inklusiv væggenes farver. Så det var et perfekt, næsten blankt lærred. Klart til at byde Pierre-Emmanuel og Lilau sans for særheder indenfor.

Objets 12 1024x683 - Nysgerrig af natur
Pierre-Emmanuel spiller gerne klaver og det gør han her.

Arbejde og fritid er en pærevælling

“Vores interiør er faktisk vores ideelle showroom. Vi kan virkelig godt lide de objekter vi skaber, og vi elsker at leve omgivet af dem. Vores hjem er fyldt med “skatte” fra vores forskellige rejser fremvist i forskellige
indstillinger – fra moderne til barok.
Vi kan ikke adskille vores udsmykningsstil fra vores arbejde. Vi rejser verden rundt i jagten på ting der er ud over det almindelige og bringer det tilbage til vores butik og vores hjem,” forklarer Pierre-Emmanuel.
Og således er udsmykningen aldrig stationær, eftersom parret ofte ændrer og udvælger forskellige nye objekter.
“Alt er udskifteligt. Det vigtige er at have en dekoration, der er i live, baseret på lidenskab til øjeblikket. Antallet af ting er ikke interessant i sig selv. Og alt kan bruges. Det ligger i måden det sammensættes på,” fortæller Lilau. Det gælder også spejle, lænestole, sideborde, malerier …
Alt i parrets hus ser ud til at være blevet valgt og placeret lige der hvor de er, for at styrke deres fælles lidenskab.
“Belysning/lamper er vigtige synes jeg, de sætter tonen. Min præference går i øjeblikket på vores “lokomotivlampe” (en messinglampe) og de tre klokker i loftet over spisebordet. Begge meget udtryksfulde,” forklarer Lilau.

Føle sig godt tilpas

I hele huset ses det samme mørke gulv, for at give det indvendige en lejlighedsfølelse og på den måde samle udtrykket.
“Vi er stolte af at have formået at skabe et hjem, der passer til vores familie, arbejdsliv og vores smag. Det er vitterlig designet af os, og derfor passer det nok også ret godt til os! Jeg kan lide at være på terrassen ved solnedgang. Jeg elsker at sidde tæt på ilden om vinteren. Vi har et hektisk liv som iværksættere og en stor familie, og vores hus er en kilde til afslapning. Jeg kan især godt lide det her er et reelt familiested. Når vi er få spiser vi ved baren i køkkenet, men kan nemt være 14 spisende ved spisebordet… det går ud på at føle sig godt tilpas,” forklarer Lilau.

Bridge House Down Under

C Bridge 1 - Bridge House Down Under

Dette berømte hus i Melbourne blev renoveret af arkitekt Stephen Jolson, næsten 60 år efter det blev bygget.

Tilladelsen til at ændre et af de mest fremtrædende huse fra en af Australiens største arkitekter, ville få de fleste til at ryste på hænderne. Når det så drejer sig om det struk­turelt udtryksfulde ‘Bridge House’ (opkaldt efter dens dominerende ellipse­formede truss af metal) af Robin Boyd (1919-1971), kunne forventningens tyngde sagtens være knusende.

60 år er lang tid

Arkitekt Stephen Jolson fortæller: “Både Robin Boyd Foundation og kommunen var meget praktiske omkring det. De sagde: “Hvis du kan foretage dine ændringer uden at bringe integriteten i det oprindelige design i fare, så støtter vi dig.”
Han nedtoner vanskeligheden ved arbejdet med Boyds 60 år gamle arkitektur, samtidig med at han skulle imødekomme en ung families ønsker, hvor ord som kreativitet, klavertimer, vinaftener og wi-fi var betydningsfulde faktorer. Men han vil hellere tale design, og forsimple metaforen fra bygningens navn ved at beskrive sin praksis og tilgang. “Der var meget at bygge bro over”, siger han og minder os om, at der er gået seks årtier siden det blev færdigbygget i 1955, så både teknologier, planlægningsproblemer, livsstil, kønsroller, klimaforhold og komfort har ændret sig radikalt.

En modernistisk perle

Stephen Jolson forandrede flere områder af Russell Boyds oprindelige kileformede plan, med ønsket om at efterlade en mere åben struktur. Huset er møbleret med luksuriøs enkelhed, og de allerede eksisterende møbler produceret til huset blev bevaret i opholdsstuen.
Men lad os vende tilbage til 1953 for bedre at forstå, hvorfor Boyds ‘Bridge House’ berettigede til en fredning. Designstemningen på det tidspunkt i Melbourne var en af geometrisk taktløshed, strukturel eksibisionisme og stærk kritik. Boyd var en af periodens mest tydelige stemmer, indflydelsesrig lærer og arkitektonisk eksponent. Som partner i Grounds, Romberg og Boyd (dannet i 1953), og en del af en af australiens mest berømte kunstdynastier, genskabte han synet på det lille ‘forstadsslot’. Boyds argument om, at den ‘essentielle helhed’ ikke skulle underordnes bestemte egenskaber – fordømmende destilleret i titlen på sin bog ‘The Australian Ugliness’ (1960) blev indbegrebet af ‘Bridge House’. Det var en ekstraordinær designløsning til de meget begrænsende forhold på et dramatisk skrånende jordstykke. Med sin innovative planlægning og strukturelt dristige forsøg, blev huset betragtet som en modernismens perle i Melbourne.

Ingen ændringer af stålkonstruktionen

Vi spoler hurtigt frem til 1980’erne og her tilføjes yderligere plade til de tre etager, fordi en anden ejer ønskede et mindre udtryksfuldt formsprog. Den del skulle også ind i arkitekt Stephen Jolsons ligning. Men han tog sine holistiske briller på og restaurerede den oprindelige struktur af stål, udskiftede trævinduerne med nye pulverlakerede stålmodeller, samt flyttede hoveddøren uden at flytte eller ændre nogen former for metalkonstruktioner.

C Bridge 4 1024x684 - Bridge House Down Under
Jolsons ide med det skulpturelle egetræsindkapslede cirkulære kælderrum tilfører endnu et unikt strejf til huset.

Jolson brugte en del tid på at få det nødvendige overblik over de mange ideer, udarbejdede derefter detaljerede planer for hvordan de skulle indarbejdes, for derefter at fastlægge løsningsmulig­hederne. Pladsen til et forrådskammer fordobles for at give plads til datterens udfoldelser indenfor keramik, musikrummets mur af spejle skubbes til side og en bar dukker op bag, en skydedør i køkkenet skjuler hylder med service og skåle, og de specialdesignede radiatorer går næsten i et med omgivelserne.
Boyd udtænkte to eliptiske stålrammer til at understøtte de længde­gående vinduer (et revolutionerende system han udviklede sammen med virksomheden Stegbar, som stadig eksisterer den dag i dag) – det gav nemlig den maksimale udsigt fra soveværelset.

C Bridge 7 1024x684 - Bridge House Down Under
Jolson slog flere værelser sammen i forhold til Boyds oprindelige kileformede plan. Han restaurerede den originale stålkonstruktion, erstattede vinduesrammerne med nye pulverlakerede stålmodeller og fik specialfremstillet sorte radiatorer, der er skjult lodret langs stålvinduets rammer. Huset er stadig møbleret med mange af de eksisterende møbler. Gårdhaven anes ude til venstre.

I badeværelset skabte Jolson en kølig hule, gulvet blev belagt med italienske fliser fra Signorino Tile Gallery og pakket ind i bølgende vægge. Han specialdesignede også det æggeformede badekar.
Synligt allerede fra hoveddøren, blev køkkenbordet udført med egetræshylder. Det går videre til musikrummet, hvor Joshua Yeldhams 2012-maleri Lion Island – Pittwater og en massiv egetræslampe designet af Dan Yeffet og Lucie Koldova for Brokis, blot understøtter det brede spektrum af okkerfarver.

Modernitet er ikke et øjeblik

Selvom han kunne være gået all-the-way med en hyldest til interiørstilen fra 50erne, som ofte passer godt til Boyds bygninger, lavede Jolson en low-key løsning, der dog alligevel bringer huset ‘tilbage’ – blot på en mindre bogstavelig måde. Hvad ville Boyd mon sige til det?
“Vi har givet bygningen lov til at trække vejret igen,” siger Jolson, og indrømmer brug af lidt flere materialer end mesteren måske ville have tilladt. “Men jeg tror, han ville have værdsat vores styrkelse af hans hensigt og vores engagement – for modernitet er en udvikling, ikke et øjeblik,” slutter han. •

Villa Roccia

VillaR 1 - Villa Roccia

I anden halvdel af 1900tallet, var Mario Campi en af de mest repræsentative arkitekter for den såkaldte “Scuola Ticinese”. Campi blev født i Zürich, men meget af hans arbejde blev bygget i området omkring Lugano i Italien. han arbejdede sammen med Franco Pessina, men arbejdede fra 1996 og frem til sin død i 2011 alene. Han opnåede international berømmelse og selv om Villa Roccia er dateret tilbage til midten af 60erne (da han var i de tidlige tre­divere), er det et af de mest intense eksempler på hans rå men alligevel poetiske udtryk.

VillaR 2 1024x683 - Villa Roccia
Bemærk hvordan gulvet aldrig kommer helt ud og berører væggene – på den måde er vandets strømmende tilstedeværelse både synlig og hørbar.

Det var oprindelig tegnet til kunstmaleren Felice Filippini, der slog sig ned her med et smukt studio vendt mod nord (der som alle ved altid trækker det bedste lys ind). Efterfølgende blev Villa Roccia næsten brutalt omdannet af den næste ejer, musikeren Alexis Weissemberg – (en af de bedste pianister i vores tid, som
Herbert Von Karajan sagde om ham). Men han var bestemt ikke opmærksom på arkitekturen. Adskillige år gik der før villaen – som udefra ser ud til at hænge på en klippe, bygget ind mellem vejen og bjerget med kig til søen – fandt nye ejere, som forelskede sig i arkitekturen, og så alle dets kvaliteter.

Nænsom restaurering

Udefra er det svært at forestille sig, hvad der sker indeni huset: de meget specielle rumfornemmelser, den spektakulære sammenhængskraft, den ekstreme nærhed til naturen og rummenes smukke åbenhed.
Udtrykket domineres af de cementbelagte lofter, der i sin næsten brutale og præcise geometri, præger samtlige overflader. François Droulers og Chiara Costacurta, ejerne af villaen, kunne dog godt forestille sig det oprindelige udtryk og se bort fra de uheldige justeringer, som musikeren havde givet stedet. De har genoprettet de skjulte lofter, træ- og betonvæggene, med en nænsom restaurering (der ikke har været helt billigt). Samtidig blev villaen udvidet, så grundalrealet blev større og der blev tilføjet en lille pool, nærmest placeret som ved et præcist, kirurgisk indgreb.

VillaR 7 1024x683 - Villa Roccia
Med over fem meter til loftet, er der et smukt samspil med det udendørs liv. I denne store stue står en farverig skulptur af Pino Urbano og et par Barcelona daybeds af Mies Van Der Rohe.

Tæt på naturen

Villaen breder sig ud på tre etager: du ankommer til studioet, soveværelserne til børnene, gæsteværelser og swimmingpoolen; et niveau op af trappen åbnes op til den store stue med glas i loftet, spisestuen og køkkenet ved siden af. Og endelig den øverste etage, med forældresoveværelse og det tilhørende badeværelse, der med store glasdøre vender lige ud i naturen.

VillaR 10 1024x683 - Villa Roccia
Møblerne er designet af Studio Droulers, bl.a. den store sofa og de fløjlsbeklædte læne­stole. Der står også et blødt bord i midten af rummet – med dobbelt funktion – det kan fungere som både bord og siddeplads. De to sorte rør fungerer som lamper og er med til at bevare det industrielle islæt.

Fokus på materialerne

François Droulers fortæller: “Vi arbejdede sammen med et ekstremt kompetent team. Arvingerne fra Campi-studiet, som lå inde med de oprindelige tegninger, mine søstre Nathalie og Virginie var inde over indretningen, Sophie Ambroise stod for haven, mens Marco Pollice har været involveret i lysvalget både inde og ude. I fyrre år havde huset været beboet af to forskellige singlemænd, nu er her blevet plads til fire børn.”
Projektets rationelle indtryk er udtrykt i en strukturel stivhed, og anvendelse af firkantede moduler, understreget af de nøgne materialevalg.
“Hvad angår interiøret”, fortæller Nathalie Droulers, “har vi forsøgt at bevare en følelse af materialitet, så vi har ikke anvendt yderligere dekorationer eller udsmykning, hvis det ikke var nødvendigt.”

Fascinerende uforudsigelighed

I det store rum er der bevidst ingen tæpper på gulvet, og hvor det har været muligt, har træet bevaret riflingen fra saven.
“Arkitekten Mario Campi havde etableret et stærkt og direkte forhold mellem bygningen og den omgivende natur. Mineralske indtryk og smuk vegetation omgiver det. Tæt på klipper, grønne træer og vand, der strømmer ind i et bassin under stueetagen, og som løber igennem huset til der hvor man hoveddøren er.
“Flere steder er man faretruende tæt klipperne og det kan måske synes truende. Men faktisk kommunikerer huset kun positive energier og en følelse af velvære,“ smiler Chiara Costacurta.
Dette er grund­elementet i Campi-projektet, og det er det der er så fascinerende: arki­tektens rationalitet opnår originale resultater ved at konfrontere os med naturens uforudsigelighed. •

VillaR 15 1024x683 - Villa Roccia
Det store soveværelse er meget stort.
Det oprindelige loft fremstår som om det svæver, fordi det ikke støder helt op til den mørke trævæg. Herinde stå bla. lænestole fra 40erne og en seng i Empirestil. På væggen ses et maleri med religiøst tema fra 1600tallet.

Mesterligt indrettet

BAR 34 - Mesterligt indrettet

Denne lejlighed er nytænkt og smuk, præget af forsøg med materialer og former, der forener nutiden, fortiden og fremtiden. Det er den personlige, eklektiske stil af arkitekt og designer Paola Navone, som mesterligt har kombineret sin stilistiske sans med ejernes Andrea og Feliciano Campi udtrykte ønsker.

BAR 2 1024x683 - Mesterligt indrettet
Spisebordet er kæmpe stort og alligevel har man valgt kun at placere 10 spisebordsstole der umiddelbart virker forskellige – men ved nærmere eftersyn passer de dog sammen parvist.

Hun er som en vulkan, fuld af originale ideer med en udpræget lyst til at eksperimentere,” siger ejerne om Paola, der overdrog arbejdet til hende – i starten dog med en hvis tilbageholdenhed – men til deres udtalte begejstring og beundring, kunne hun sagtens administrerende den tillid.
Valget af møbler og nogle strukturelle løsninger krævede personlig indgriben fra Andrea og Feliciano, der foretrak at arbejde i synergi med designeren snarere end at over­­lade det indvendige design kun til hende.
“Alle Paola Navones forslag var underlagt vores tilsyn, og nogle gange afviste vi hendes valg, og når vi var uenige kom vi gerne nye løsningsforslag, som vi betragtede som værende mere i tråd med vores måde at tænke eller se tingene på, og hver gang viste Paola ekstrem tålmodighed og professionalisme. Hun var omvendt også rigtig god til at komme med ideer til vores ideer eller geniale alternativer.
Vi har i høj grad beundring for hendes talent, men også hendes ydmyghed og ikke mindst tykhudethed – i vores øjne er hun en genial kvinde, langt fra den velkendte, lidt arrogante fremtoning nogle arkitekter/designere kan have,” mindes Andrea.

Tænkt over det hele

De oprindelige murstensvægge, de impo­ne­­rende synlige træbjælker, de skjulte tapper, den svævende første sal og de massive skabe og dominante hvide farve, blødes op af stærke kontraster, såsom gulve og møbler, der sammen bidrager til, at definere rum­met og dirigere øjnene de rigtige steder hen.

Alternativ entre

Indgangen er gennem en jerndør (lavet af en lokal håndværker), der fører ind i et stort åbent rum på 500 kvm som lejligheden er på. Inden man er inde, går man dog gennem en kort korridor domineret af flere “Manana” lamper fra Design House Stockholm – der står tæt på rad og række – vagtsomme og årvågne overfor de besøgende der måtte komme.

Ufatteligt langt bord

En af de ting der fylder meget i stue/opholdsområdet, er det store “Ancient Table” lavet af Swamp Kauri (en dyrebar og forhisto­risk, yderst sjældent stykke træ). En autentisk DOCG skat fra New Zealands North Island, produceret for italienske Riva 1920. Bordet hører til en del af samlingen “Ground Zero – Ground Heroes” oprettet efter terror­angrebet på de to tårne.
Over det meget store og ret pompøse bord, hænger 5 cylindriske pendler af Mark Eden Schooley – lette, lyse og luftige – som giver et lidt mere elfenbensfarvet lys.
Omkring bordet er samlet en eklektisk “krone” af farver og materialer af forskelligartet oprindelse.
Stolene der indrammer det flotte bord, er alle forskellige fra hinanden. Og alle nemme at vedligeholde og her blandes materialer som træ, jern og stål og resultatet er boligejernes uophørlige søgen rundt på loppemarkeder og i antikvitetsbutikker.

BAR 10 1024x683 - Mesterligt indrettet
Dette er stuen – som ligger til venstre når man kommer ind. Gangbroen er et genialt element der har givet luft og mange muligheder. Detaljen med at samtlige brædder på gangbroen er valgt afskåret i forskellige længder, tillægger blot stedet yderligere charme.

Rum i rummet

I de mørke gulve, der er lagt i hele huset, ses tydeligt træets årer også her er der vir­ke­lig tænkt nyt. For under spisebordet, møder træet et ’tæppe’ af sekskantede cementfliser, i en mønster der minder om en bikube. Fliserne er designet af Paola Navone selv, blev produceret af Carocim i Marokko og lavet i tre forskellige nuancer af grå.
I samme område, med den hvide sofa lavet af Paola Navone for Linteloo, opdeles rummet i levende zoner for at skabe et “rum i rummet” – et miljø, hvor man kan læse og slappe af.
Med meget personlige nips og ting som små borde og ting, der er fulgt med fra ejernes mange rejser.

Den industrielle stil slås fast her

Køkkenet er skjult bag en halvmur og høje smalle vinduer, der minder en om formandens kontor på en fabrik. Det er dette miljø, der mere end noget anden slår den industrielle stil fast. I køkkenet består det hele mest af farven grå og rustfrit stål – fra væggens farve, over køleskabet til emhætten. En undtagelse er den hvide marmorvask igen skabt af Paola for Opinion Ciatti (der har mange spændende produkter på samvittigheden, red.), og de smukke grønne krukker der står ud mod stuen. På gulvet i køkkenet ligger en genkendelse i form af de sekskantede fliser, der også er anvendt inde i boligen under spisebordet.

Åbent med masser af luft

Soveværelset ligger nærmest i forlængelse af stuen sammen med badeværelset. Det er ligesom endnu en udvidelse af rummet i rummet, en følelse af kontinuitet, som fastslår ejernes smag for luftige og åbne miljøer.

Bad og soveværelse i et rum

Badeværelset er tænkt som et brugbart snarere end et intimt rum, og alle sejl er sat for at sørge for ens mere intime øjeblikke også forsødes med smukke ting. Igen ses cementfliser designet specielt af Paola Na­vo­ne (også produceret af Carocim i Marokko), et vintagestil badekar fra Water Monopoly (i London), mens Doppio Zero håndvasken fra Flaminia, hviler på et bord lavet af håndmalet genbrugstømmer oven på ses plade af grå sten. Ovenover hænger et klassisk væg­­spejl, “Vittoria” for Casamilano … lavet af, ja Paola Navone.
Den hvide himmelseng, der er købt hos en antikvitetshandler, har et firkantet men sam­­tidig meget let udtryk. De runde lamper på sengen sider er ret interessante: en sort metalstang med en lampeskærm, der rejser sig op i luften, stående på deres strømledninger og dermed narrer øjet på en skæg måde. Garderobeskabe og dermed tøjet gemmes væk inde bag de lange, hvide gardiner.

Ikke ens skåret

Adgangen til første salen, er op ad den nærmest scenografiske, let skjulte trappe, der omkredser første salen på begge sider, sat flot i scene af den skulpturelle tilstedeværelse fra den ikoniske Gyrofocus pejs skabt af Dominique Imbert tilbage i 1968 – som er helt ubeskrivelig flot.
Sammen med gangbroen, der langs væggene, praktisk talt omringer rummet. Adgangen hertil er som nævnt via de to symmetriske trapper, der bare anes gennem de to metalpaneler, som giver en fræk lyseffekt takket cirklerne i metalrammerne.
Heroppe er der anvendt det samme træ som i stueetagen og de enkelte stykker træ er med vilje afsluttet med en uregelmæssig afskæring, så de i første omgang lidt for­virrer beskueren. Denne geniale løsning er Paola Navones og ikke noget vi har på redaktionen har set andre steder.
En tilgang der virker meget opblødende og forfriskende.

Arm i arm på gangbroen

Så begynder en spadsereturen rundt, hvor man faktisk kan gå to og to sammen, om vinteren mødes man af varmen fra pejsen, der inviterer dig til at stoppe, ellers kan du blot lade dig kærtegne af de to “Nabuck” lænestole (fra Paola Navones hånd) for Baxter, og bare nyde livet og slappe af.
Lige over ses (faktisk over hoveddøren), en lang reol – faktisk næsten væg til væg – kun afbrudt af en trædør, der oprindeligt kommer fra nogle gamle arkiver i Bruxelles og købt på et loppemarked – men det
viser det den raffinerede æstetiske sans ejerne har, ikke kun i valget, men også i den måde de arrangerer de forskellige objekter i reolerne.
Fortsætter man langs gangbroen dukker skriveborde, vaser, malerier, stole og ikoner af forskellige stilarter op.
I sandhed en lille perle hvor det hele hænger rigtig godt sammen og efterlader en med mange gode indtryk – ganske enkelt mesterligt indrette. •

Kreativ oase

LStock 1 - Kreativ oase

Vi købte lejligheden i maj 2015 af en forfatter, og vi elskede den ved første øjekast. Den næsten magiske stuk, der går gennem hele lejligheden, rosetterne samt loftshøjden på 3,30 meter, gjorde, at den var svær at sige nej til,” fortæller Louise.

LStock 2 1024x683 - Kreativ oase
LStock 3h - Kreativ oase

Her bor

Louise sammen med sin mand Anders og deres datter Adele, i lidt over to år. Louise arbejder med medicinsk laserterapi og bogholder for sin mand Anders, der arbejder med kapital­forvaltning. Lejligheden er 135 kvadratmeter, ejendommen er fra 1894 og ligger på Östermalm.

Men mest af alt var de vilde med området. Tæt på Djurgården, hendes arbejde, Östermalmstorg, indkøbsmulighederne, alle restauranterne og caféerne langs vandet på Strandvägen. Derudover er Louises mor vokset op i selvsamme bygning, så det gjorde det også lettere bare at tage beslutningen.

Skitser på papir

”Lejligheden var i rigtig god stand, da vi købte den og har faktisk været i boligmagasiner før med den tidligere ejer, men vi valgte at renovere alt fra gulv til loft, da det ikke var i vores stil, og vi ønskede at alt skulle være nyt og friskt,” siger Louise, der har en stor interesse for indretning og ønskede derfor at sætte et personligt præg på deres hjem.
Tidligere boede de i en fin toværelses, men valgte at flytte til noget større, da de både manglede skabsplads, ønskede at leve i en lejlighed, der hang bedre sammen, og allervigtigst – de havde planer om familieforøgelse.
Louises mand havde et stort ønske om at deres køkken skulle være mørkt, og den var de begge med op. De begyndte at undersøge markedet for mørke køkkener og fandt det de søgte hos Poggenpohl. Sammen med de stilfulde armaturer fra Buster & Punch, det sorte ‘Nero Marquina’ marmor og deres eget vitrineskab fra Tumba Glass, fik køkkenet det personlige præg de søgte. Faktum er, at det meste af boligens indretning er tegnet af dem selv, og de startede bare med nogle skitser på et hvidt stykke papir.

Ingen hvid bogreol

De valgte et røgfarvet spejl i køkkenet, til at tage de små sprøjt fra madlavningen, fordi det gav en cool effekt. Efterfølgende fandt de så ud af, at der er en detalje, der undertiden anvendes på pubber, så berusede gæster tror de ser mere friske ud end de egentlig er.
”Det lyder måske lidt mærkeligt. Men nu forstår vi bedre hvorfor ingen går hjem i tide fra vores fester,” griner Louise.
Nu drømmer hun om glasdøre i køkkenet, med sprosser i mintgrøn. Selv om det mørke køkken stadig holder, er der nu behov for lidt farvespil, mener hun.
Da parret flyttede ind, var der i stuen en kæmpestor hvid bogreol fra gulv til loft med en utrolig mængde bøger i.
”Den første tanke var ‘wow’ – så mange bøger har vi slet ikke, så det er vi nødt til at få lavet om. Men i stedet for at fjerne den, valgte vi at male den mørkegrå og sætte en masse spejle op ved siden af den, og skære huller til et maleri og et tv.
Væggen overfor bogreolen var en enkel, hvid mur, så vi hængte et billede op, som ifølge vores venner symboliserer vores liv, fra dengang vi ikke havde fået børn endnu,” smiler Louise.

Personligt præg

Det handler om detaljer når du skal sætte et personligt præg på dit hjem. Her har de valgt en mørk tone der går igen i næsten hele lejligheden. I spisestuen valgte Louise dog at lave et lyst, klassisk og stilfuldt værelse. Det er det rum, hvor der falder mest naturligt lys ind, og de valgte derfor lyse, elegante silkegardiner.
”Jeg har altid ønsket at have sort/hvidt tapet, men troede det ville blive for meget, hvis vi havde gulv til loft, så heldigvis var der høje træpaneler i rummet,” siger Louise.
Det 100 kg tunge spisebord har Louise selv designet og inspira­tionen er hente hos B&B Italia. Hun brugte tre forskellige virksomheder til udførelsen af arbejdet; en snedker-, en sten- og en glasvirksomhed.

Hyggelig atmosfære

I soveværelset mener Louise, at tæpper og tekstiler er altafgørende, hvis man skal skabe den hyggelige følelse af hotel. Gulvene i lejligheden har mange timers arbejde bag sig. De hyrede en håndværker, der planke for planke kæmpede sig gennem lejligheden for at lægge et perfekt sildebensparket.
”Både i vores soveværelse og i vores datter værelse, er gulvtæpper dog et must,” fortæller Louise.
På badeværelset har de valgt store mørkegrønne stenfliser, der flot møder gyldne detaljer. Kommoden er egen design og giver plads til opbevaring.
”De enorme spejle fremhæver badeværelset på en spektakulær måde. Spejle er gode hvis du vælger en mørk indretning i rummet, men vil undgå at rummet føles lille. Det krævede faktisk otte mænd at få det kæmpe spejl båret og sat op, men det var det værd.”
”Jeg udvikler konstant på detaljerne i vores hjem, dels fordi jeg synes det er sjovt, men også for at det skal stå lidt skarpere eller varieret. Jeg synes vi har fået skabt en hyggelig atmosfære og varme med hjælp fra tekstiler, belysning, duftlys og blomster. Det vigtigste for mig er, at dem der kommer her, er velkomne og føler sig afslappede. Det er heldigvis også nogle af de ting folk nævner, når de besøger os,” slutter Louise. •

LStock 6 1024x683 - Kreativ oase
Knapper, håndtag og lampe er fra Buster & Punch. Bordpladen i sort marmor fra Bror Thörner. Vitrineskabet i glas er fra Tumba Glass med unikke beslag fra Buster & Punch. De gamle lamper er genbrugsfund.
LStock 7 1024x683 - Kreativ oase
og J. Baker. Barvognen og det persiske tæppe er købt på auktion hos Bukowskis. Lænestolen er fra Ruth & Joanna. Sofabordet fra Englesson. Gardinerne er bestilt hos engelske Jane Churchill, der kun sælger tekstiler og tapet.

Havudsigt á la carte

WillaA 1 - Havudsigt á la carte

Formålet med ethvert hjem må være at føle sig afslappet og glad når du er i det. Og ‘Willa Aawa’ ligger så vidunderligt et sted, at familien forståeligt nok nyder at bo her.

Man kan næsten fornemme bølgeskvulpene inde i huset, og når natten falder på, anes små pletter fra lysene på krydstogtskibene ude i horisonten. Stilheden og naturen kombineret med dette hus, gør det til et sted, hvor man hurtigt glemmer det travle hverdagsliv.
“Den første gang min mand og jeg stod på disse klipper – ved siden af hinanden – vidste vi det. Uden at sige et ord. Dette var stedet, vi har søgt efter i løbet af årene. En fabelagtig strand, flotte klipper, fyrretræer, skærgården og helt uforstyrret. Men selv om det måske ligger afsides, er her en asfalteret vej, en sauna tæt på vandet, en carport og et bådhus! Købet af grunden måtte igennem en krævende budrunde men med heldet på vores side, fik vi endelig grunden og dermed muligheden for at bygge vores drømmehus,” siger Katja og Simo samstem­mende.
Det eneste der manglede var huset – og saunaen. Som erfarne bygherrer gjorde parret deres drøm til virkelighed på lidt over et år.

På landskabets vilkår

De første man møder, når man træder ind over dørtrinnet på ‘Willa Aawa’, er havudsigten. Faktisk er hele huset tegnet sådan, at havet har hovedrollen praktisk talt alle steder i huset.
“Jeg elsker, som det første om morgenen, at ligge i sengen og bare beundre himlen og havets naturlige skønhed; opsuge energi og styrke til den dag der går i gang når jeg rejser mig,” smiler Katja.
Et vigtigt punkt i processen omkring planlægningen var at skabe en sammenhæng interiørmæssigt. Familiens tidligere indretningsstil var fyldig og blød. Denne gang ønskede de en indretning med enkle løsninger, der indfangede nuancerne fra den omkringliggende natur.
“Vi overvejede derfor, hvilke gamle møbler og hvilke nye, vi ville indrette vores hjem med. Jeg vil helst ikke have så mange ting i mit hjem længere. Så det der bare optog plads og ingen mening gav – røg ud. Når du har det, du virkelig har brug for, er det nemt at holde orden. Alt, hvad en person virkelig har brug for, er i sidste ende ikke så meget! Så når jeg fjerner alle unødvendige og overflødige ting, føler jeg mig fri og får mere energi,” fortæller Katja.

WillaA 5 1024x683 - Havudsigt á la carte
Familien nyder at spise god mad ligeså meget som de kan lide at lave den. Skoven, der starter i baghaven, er fuld af blåbær, lingonbær (minder om tranebær) og svampe, som familien bare kan gå ud og hente. Når man bor tæt på havet, kan man hver dag nyde følelsen af skønhed og afslapning, lidt ligesom den folk får i et sommerhus ved vandet når de holder ferie.

Fortryllende fredeligt

“Vi arbejder begge i byen, men allerede på vejen hjem beroliges sindet. Nu hvor vores børn er store, har vi mere tid til at slappe af og nyde livet. Opvarmning af og en tur i saunaen er næsten et dagligt ritual for os,” forklarer Simo. At varme en stor sauna er ikke noget for dem der har travlt, for det tager omkring en halv time. Men den mørke sauna er en dejlig måde at slappe af på for hele familien. På saunaens bænke viskes dagen ren, og man taler om hvad der er sket i løbet af den.
Katja er en dedikeret svømmer – hele året rundt. Om vinteren tager hun en dukkert i de kolde huller i isen, og om sommeren nyder hun det bløde havvand.
“Saunaen og en svømmetur i det frysende kolde vintervand, er de bedste måder jeg kender for at øve sig i mindfulness,” siger Katja og fortsætter: “Vores børn foretrækker dog det varme vand, og vores udendørs jacuzzi er vores datter Saaras foretrukne sted. Saara starter tit sine weekend­morg­ener med en tur i de varme bobler. Om aftenen, når det er mørkt, er det også et dejligt sted bare kigge op på en stjerneklar himmel. Vores søn Sami har lært os hvor de forskellige stjerner står på himlen ud fra et stjernekort. Nu kan selv jeg finde Store Bjørn,” smiler Katja.

Årstidernes skønhed

“Her er naturligvis bedst om sommeren, men alle fire årstider er smukke. Man kan ikke opnå den samme atmosfære i byen. Efteråret er rigtig smukt; træerne på den modsatte strand skinner i vandet iklædt deres efterårsfarver. Vinteren er helt uden sammenligning; træerne er hvide, og landskabet er en smuk blanding af både gråt og hvidt. Foråret er så bedårende med de mange birketræer, og havet bliver krystalklart og skinnende blåt. Vi har bemærket, at havet opnår mange forskellige farver helt afhængig af sæsonen,” siger Katja.
Denne ejendom kunne vist ikke have fået bedre beboere! Her handler det om mennesker og om at være til stede; de laver god mad, bliver oppe til daggry sammen med deres venner og beundrer solen og krydstogtskibene, der flyder forbi, samtidig med at de respekterer og værdsætter naturen omkring dem. •

WillaA 7 1024x683 - Havudsigt á la carte
Lænestolen K-Chair fra Woodnotes har været et godt køb. Den er behagelig
at sidde i og man kan samtidig nyde havudsigten. Det er klart favoritstedet for både Saara og Simo. Den hvide sofa er fra Adea.