Skulpturelt legetøj
Den smukt forarbejdede Rocking Horse passer med sit legesyge ydre og sin skulpturelle æstetik ind i ethvert hjem. Rocking Horse, der blev designet i 1946, brød datidens grænser for, hvad det var muligt at skabe med formstøbt finer. Set på www.fritzhansen.com til 5.995 kr.

Copenhagen-bestik
Til borddækning i den mere festlige
anledning. Copenhagen bestik fra
Georg Jensen blev oprindeligt
designet af arkitekten og designeren Grethe Meyer. Nu fås bestikserien
i rustfrit stål i en version med
overflade i mat guld. Set på
www.georgjensen.com til 599 kr.

Table clock
Borduret med to funktioner er designet af Jasper Morrison og er monteret på et aftageligt stativ, som gør det muligt at placere uret på et bord eller hænge det på en væg. Table Clock har en jævn sekundviserbevægelse, der er næsten uhørlig og et overskueligt design, og afspejler Jaspers talent for at skabe ligetil og relevante genstande, der passer problemfrit ind i hverdagens omgivelser.
Fås i udvalgte farver, dets alsidige design gør det muligt at placere den på et bord, vindueskarm eller væg i ethvert rum i hjemmet. Set på www.hay.dk til 599 kr.

Blomsterkunst
Et smukt, simpelt design inspireret af ikebana, den japanske kunst at
arrangere blomster. Metalrør
fungerer som holdere for blomsterne enkeltvis, sådan at hver eneste blomst kan beundres fuldt ud fra
alle vinkler. Vandet i glasbakken
forneden holder blomsterne friske.
Set på www.illumsbolighus.dk
til 950 kr.

Kaiser Idell i ny farve
Den berømte KAISER idell lampe er et tydeligt bevis på Christian Dells evne
til at skabe elegant design på baggrund af de grundlæggende geometriske
former, der er kendetegnende for
modernismen: figurer såsom kuglen, cirklen og cylinderen. I samarbejde med Andlight har Fritz Hansen nu sendt den på markedet i en version med messing og skærm i en ny dyb grøn farve. Set på www.andlight.dk til 5.795 kr.

Momento Kande
Momento Jug er kulminationen på mange års produktforskning i at skabe et spildfrit kar med den perfekte
hældeform. Fås i to varianter – poleret rustfrit stål og elfenben – Momento-kanden kan rumme op til 1 l væske. Kanden er designet af Jaime Hayon, som har skabt utallige møbler og masser af boligtilbehør, der har fundet vej til prominente museer rundt om i verden. Set på www.magasin.dk til 1.195 kr.

Taburetten
Den smukke Taburet skiller sig ud med sine perfekt afbalancerede dimensioner, de nøje afstemte træmønstre og de usynlige overgange mellem alle delene. Skamlen blev designet af den berømte danske designer Cecilie Manz i 2021. Set på www.fritzhansen.com
til 14.995 kr.

Gyldne dråber
Stelton EM77 termokanden er
et verdenskendt designikon produceret siden 1977 og fremstillet i mere end 100 forskellige farver og overflader. Den stilrene
termokande er kombinationen af lige dele perfekt form og funktionalitet, og er i dag repræsenteret på designmuseer verden over. Nu med et ekstra elegant finish
i børstet messing.
Set på www.stelton.dk til 995,95 kr.

PK1 – med sort stel
Poul Kjærholm blev kendt for sine modernistiske møbler i stål, læder og glas. Han fjernede overflødig udsmykning til fordel for enkelhed og funktion og undgik nemme løsninger og modeluner i sin søgen efter det enkelte materiales eget sprog. Som designer havde han desuden en eminent evne til at kombinere favoritmaterialet stål med andre organiske materialer. Begge egenskaber træder frem i PK1 på smukkeste vis. Set på www.carlhansen.com til 3.995 kr.