Sydafrika. Knap 700 km fra Kapstaden ligger surfernes mekka: St. Francis Bay. Og ved Kromme flodens udmunding i det Indiske Ocean ligger det
ultimative sommerhus med stråtækt tag. Enkle bygninger, der ligner staldbygninger. Men med alt hvad en afslappende ferie med familien kræver.
Den perfekte bølge. Det er et udtryk, som enhver surfer kender. Faktisk blev det opfundet i den sydafrikanske kystby Cape St. Francis. Den efterhånden klassiske surffilm ‘The Endless Summer’ fra 1966 skildrede to amerikanske surferes globale søgen efter at finde enhver surfers hellige gral: Bølgen. Den perfekte bølge. De fandt den i Cape St. Francis. Non-stopping bølger, der knækkede på den rigtige måde og skyllede ind på en øde, paradisisk strand i Eastern Cape-regionen. Filmskaberen Bruce Browns ærbødige stemme kommenterer den håndholdte 16 mm. filmoptagelse: “Jeg kunne ikke lade være med at tænke på, at disse bølger i flere hundrede år har rullet i land her. Men indtil i dag har ingen nogensinde surfet på disse bølger.”
Lige siden har surfer-folket valfartede til bølgerne ved Cape St. Francis, og byen er vokset til at blive mere end bare en surfdestination. Men den har bevaret sin mytiske charme. Den sydafrikanskfødte Fiona Ferguson har de lykkeligste minder om de mange familieferier, hun som barn tilbragte i den nærliggende marina, St. Francis Bay, ved Kromme-floden. Der er kort sagt tale om særdeles idylliske omgivelser, hvor de smukke kanaler og den brede flod er garantien for storslåede naturoplevelser.
Hendes forældre ejer stadig et hus i området – og hun er sammen med sin britiske mand, Mark, fulgt i deres fodspor og købte en stråtækt bungalow ved marinaen. Med fire sønner og behov for at skabe plads til en stor familie, begyndte de imidlertid at finde deres beskedne sommerhus for lille og trangt. Efter at have foretaget et par opgraderinger accepterede de til sidst det uundgåelige: De havde brug for et større hus.
De fandt ét langs floden. “Vi havde venner, der havde en ejendom i nærheden, så vi havde en fornemmelse af, hvordan livet ved floden udfoldede sig,” siger Fiona. I forhold til havet er floden også et noget sikrere sted for børn at lege i. Den har sine helt egne fritidstilbud med vandsport og masser af sjov. “Selve floden er en uendelig legeplads,” siger hun.
Cape Town-arkitekten Bert Pepler, som Fiona og Mark hyrede til at designe deres nye hus, har også været på ferie i Cape St. Francis i årevis. Han siger, at hans vigtigste idé var, at huset skulle “skabe forbindelse mellem jorden og vandet”. ”Det er, hvad ferie handler om her: Flodoplevelsen,” siger han.
Fiona fortæller, at hun havde set et billede i et magasin af et træhus på vandet. Billedet fungerede som udgangspunkt for hendes opgavebeskrivelse til Bert Pepler. Hun mener ellers, at alt for præcise direktiver i forhold til arkitekters designideer alt for ofte ender med for mange kompromisser. Derfor antydede hun blot, at hun ønskede lidt mere end “åben plan, en fælles opholdsstue og legeplads”. Privatliv og den meget vigtige forbindelse mellem grunden og flodens smukke rammer skulle bevares. Ellers var hun glad for at lade Bert forfølge sine ideer. “Vi har næsten ikke ændret hans design,” siger hun. “Hans løsninger har virkelig været noget ganske særligt.”
Det lange, smalle grundstykke som Fiona og Mark Ferguson fandt, strækker sig mellem gaden og floden. “Dét der er rart ved det er, at det er den sidste af de gamle ejendomme i området,” siger Bert Pepler. Faktisk er huset ved siden af, der er placeret mellem etablerede træer og vild vegetation, der vælter ud over træhegnet, dét man betegner som en “gammel St. Francis Bay-bungalow”. Det har sin arkitektoniske oprindelse et sted mellem en fiskerhytte og en klassisk landbrugsejendom i Cape-regionen. Det blev et nyttigt referencepunkt for arbejdet med familien Fergusons sommerbolig.
St. Francis Bay kommune specificerer også visse arkitektoniske retningslinjer. “Du er nødt til at bygge med hvide vægge og høj tagrejsning, der enten skal tækkes eller beklædes med skiffer,” forklarer Bert Pepler. Ud over de æstetiske retningslinjer tillader de regionale miljøregler heller ikke, at der bygges tæt på klitterne. Et krav der betød, at huset skulle placeres mindst 20 meter fra flodbredden.
Bygningernes form er inspireret af de “enkle staldlignende former, som du ville finde på en gård,” fortæller Bert Pepler og fortsætter:
“Målet var at skabe en række lange fingre, der trækker dig ind i ejendommen, der så åbner sig op mod haven og udsigten over floden.”
Den indhegnede indgangsplads med grus, der knaser under fødderne, giver én fornemmelsen af at ankomme til en typisk Cape farm. Enkeltheden og renheden af det stråtækte tag og de hvidpudsede vægge giver en klar følelse af stedets karakter. Tagets “forførende kurver” trækker besøgende ind gennem en række gårdspladser mod udsigten over floden.
De parallelle og vinkelrette former skaber det, som Bert kalder “werfs”, den lokale betegnelse for gårdspladser. Disse skaber igen forskellige grader af læ og privatliv. Desuden integrerer gårdspladserne de indendørs og udendørs rum. “Uanset hvor du er i huset, vil jeg have dig til at føle, at du stadig er forbundet med de udendørs arealer,” siger Bert Pepler. Og så trækker de forskudte længdehuse øjet mod udsigten. Som Fiona udtrykker det: “De trækker dig udenfor”.
Hver bygning har sin egen funktion: Den første er en servicefløj, den anden er skabt til udendørs gæstebud, den tredje er beregnet til opholds- og spiseplads mens de sidste to rummer soveværelserne. Bert Pepler understreger, at gårdspladserne er plantet med oprindelige græsser, planter og træer for at genindføre nærværet af den nærliggende klitskov.
“Når træerne vokser, skaber de en baldakin og flere grønne områder, og det vil føles, som om skoven arbejder sig igennem huset – eller at huset arbejder sig gennem skoven,” siger han.
Bygningernes placering og beplantningen skaber en række alsidige rum og beskyttelse mod vinden. “Jeg har holdt ferie i St. Francis Bay i flere år, så jeg forstår de klimatiske forhold. Der er østlig og vestlig vind, så du skal skabe alternative muligheder for at opholde sig udendørs.” “Laderne” og gårdspladserne mellem dem sikrer, at der er et beskyttet udendørs sted, uanset hvilken retning vinden blæser.
På ét væsentligt område afveg Bert Pepler fra de lokale byggetraditioner. “Stråtag hviler normalt på massive murede vægge, hvilket giver stabilitet og skaber rum,” forklarer han. “Vi ønskede, at materialerne skulle gøre noget, som de normalt ikke gør, ved at understøtte det meget tunge stråtækte tag på en række søjler, og på den måde åbne huset op og skabe et godt lysindfald.” Han ønskede desuden, at glasskydedøre skulle være dominerende og skabe en følelse af gennemsigtighed.
“Så ideen om stråtækte pavilloner blev den æstetiske røde tråd,” siger han. “Men du har stadig brug for en følelse af sikkerhed – følelsen af, at huset er robust og stærkt. Når vejret ændrer sig, vil du være i stand til at lukke huset til.” Derfor installerede han træskodder, som kan trækkes foran vinduespartierne, når det er nødvendigt. Eller når humøret kræver indendørs ro og velvære.
Med dørene åbne kan man gå fra den ene gårdhave hele vejen gennem huset og ind i den næste gårdhave næsten uden at bemærke overgangen. Men samtidig kan dørene lukkes, så man oplever at være beskyttet og tryg. “Da vi sidst besøgte huset i april, var vejret ikke godt,” siger Fiona Ferguson og fortsætter: “Så vi lukkede skydedørene og tændte ilden i pejsen. Det var varmt og hyggeligt. I december når det er varmt, åbnes alt op. Selv når du er inde, føler du dig tilknyttet det udendørs.”
Bert Pepler legede også med ideen om den traditionelle gavl, og erstattede den sædvanlige faste, murede gavl med en næsten gennemsigtig spaltet gavl i aluminium, der lyser om natten. Når den tændes, styrker det oplevelsen af gennemsigtighed. Han dæmpede effekten af disse moderne detaljer ved at holde sig til enkle og ærlige materialer som træpaneler og pudset murværk for at kunne skabe en
diskret, afslappet oplevelse af luksus: “Luksus som livsstil – ikke praleri – bør være enkel og nedtonet.” De noget overdimensionerede bluegum (eucalyptus) søjler og de rå træbjælker er et æstetisk greb, der gør, at jordforbindelsen bevares.
“Det brede plankegulv i massiv eg skaber følelsen af en stald forvitret af vind og regn,” siger Bert Pepler. I andre områder er det elementer som et enkelt tonet støbt gulv, som gør det let at feje, når børnene trækker strandsand med ind i huset. Han brugte poppel med en let grå toning til bjælker og loft. Den naturlige, skandinaviske fornemmelse af tømmer skaber en neutral baggrund til møbleringen, hvor de enkelte markant
farvede møbler kan få lov til at skille sig ud. “Messingdetaljerne rundt om i huset stikker ud netop fordi de opleves mod en forholdsvis neutral baggrund,” siger Bert Pepler.
AJ Bell og Carla De Fondaumiere fra GDF Design Lab arbejdede sammen med Fiona Ferguson for at skabe et perfekt interiør. “Jeg har en meget eklektisk smag,” siger hun. Da hun arbejdede, rejste hun en del. På rejserne faldt hun over de møbler og indretningsgenstande, som i dag præger indretningen. Møbler, der afspejler stor kulturel forskellighed. Men alt er dog valgt ud fra ét grundlæggende princip: Møbler skal være afslappende og skabe en atmosfære, der kan rumme familie, være sjove og overleve en flok meget fysisk aktive drenge. Og så skal de samtidig være æstetisk tiltalende.
“Resultatet er blevet legende og sjovt,” siger Carla De Fondaumiere. “Ikke overdrevent.” Selvom der er aspekter af modige farver, er interiøret enkelt og afdæmpet. Der er eksplosioner med lyse og markante farver, såsom Marcel Wanders’ cocktailstole i loungen, der er holdt i en livlig grøn farve. Andre designs sætter tonen – eksempelvis ‘Pig Table’ fra det hollandske møbel- og designfirma Moooi. Men alt i alt forbliver huset roligt og velorganiseret.
Overordnet set består interiøret af en ligeværdig blanding af såvel importerede som lokale designs. De indendørs og udendørs spiseborde er henholdsvis af Egg Design og Meyer von Wielligh. Sminkeborde er fra det Johannesburg-baserede møbelsnedkeri Dokter & Misses er en del af udstyret i gæsteværelserne. Bænke og andre designs af Laurie Wiid Van Heerden ses flere steder i huset. Der er også markante møbeldesigns fra Vogel Design. I soveværelset har for eksempel en seng fra Vogel et smukt vævet hovedgærde, der giver mindelser om traditionelle afrikanske mønstre, mens den
moderne kommercielle æstetik af Shine Shine-stoffer tilføjer et moderne touch. Det uhøjtidelige element leveres af lokale klassikere, såsom Malawi-stole, der er lakeret i markante, klare farver.
“Vi har forsøgt at genbruge en smule af møblerne fra det eksisterende hus,” siger Fiona Ferguson. Der var et par traditionelle gamle træskabe tilbage. “Vi reddede dem, og malede dem igen i blanke farver,” siger AJ Bell og Carla De Fondaumiere fra GDF Design Lab. “Det ene er nu syregult, et anden blåt, et tredje orange.” Som en lille finurlighed brugte de endda en stor lysekrone i køkkenet. “Vi bevarede lysekronen som en modpol til ‘al den gode smag’, vi ellers skabte i husets interiør,” siger Fiona Ferguson.
Den udbredte anvendelse af træ rundt om i huset skaber en følelse af sammenhæng og ro. På samme måde er soveværelserne alle udstyret ens.
“Farverne er forskellige, men de fleste møbler er ens,” siger designerparret. “Det skaber en følelse af sammenhæng.”
Vægten er – som den også bør være – lagt på selve oplevelsen af omgivelserne, huset og dets interiør: At gå ud af soveværelset om morgenen med den første kop kaffe. “Floden er absolut storslået og skifter konstant karakter,” siger Fiona Ferguson. ”Nogle gange når du vågner, flyder floden nærmest hakkende mod havet. Dagen efter er den stille som glas. Det er magisk.”
Formiddagene tilbringes på floden eller på stranden. “Vi har dejlige frokoster i det fri under de stråtækte tage,” siger hun. “Det er bare fantastisk at sidde sammen ved det enorme bord.”
Der er uophørlige bordtennismatcher i legerummet og fodbold på græsplænen. “Børnene har fantastiske udfoldelsesmuligheder. De leger og hopper rundt mellem gårdspladserne eller gemmer sig under bænkene,” fortæller Fiona Ferguson. Der er plads til afslapning ved poolen, og det er let at finde et stille sted, hvor man kan trække sig lidt tilbage. Selv ved sengetid gør det fælles badekar i børnenes soveområde tandbørstningen til en begivenhed, før de klatrer op i loftsrummet oven på.
“Vi skulle bare flytte derhen,” griner Fiona Ferguson. “Vi lever alt for hårdt. Huset med dets skønhed og komfort gør livet mindre stressende. Det er virkeligt befriende.
