Historien begynder med en nærmest grænseløs passion for naturen og dens forskelligheder. For allerede som barn passede Pierre-Emmanuel insekter og indsamlede fossiler til sit eget værelse. Som tiden gik og han begyndte at rejse verden rundt, startede ideen til at sammensætte sit eget “nysgerrigheds kabinet”.
Huset havde ingen charme
Da Pierre-Emmanuel og Lilau i 2005 første gang besøgte huset, var det de så, en gammel gård, der i 90’erne var blevet renoveret til et hus der kunne rumme en familie på fire. Det der umiddelbart mødte dem, var nogle utiltrækkende betonvægge og cementløsninger; en malet facade i beige-pink og gamle træskodder ved vinduerne.
“Overraskende nok havde dette hus absolut ingen charme og det indre passede heller ikke til vores krav,” siger Pierre-Emmanuel.
Men parret kunne godt lide det faktum, at huset lå placeret i udkanten af Lyon – her var meget roligt og skolebussen stoppede kun 3 minutter væk fra huset.
“Men det, der virkelig fik os til at tage beslutningen, var, at huset var fuldt eksponeret for aftensolen samt at det ikke havde noget direkte naboer. Vi var efterfølgende heller ikke i tvivl om at huset kunne ændres til vores smag. Alt kan ændres, undtagen solens rytme og som alle ved er solnedgangen bemærkelsesværdig uanset hvor i verden man bor henne,” siger Pierre- Emmanuel.
To plan rummer det hele
Da de startede op med renoveringen, havde parret overhovedet ikke travlt. Hele familien boede nemlig hos Lilaus bedstemor.
Så det første år gik med færdiggørelsen af selve husets struktur sammen med en arkitekt, og det andet år gik primært med at få rummene gjort klar. Og alt er lavet om.
De lavede der ud over en tilbygning der udvidede stuen og ekstra rum blev tilføjet på første salen, så der blev plads til de seks børneværelser de havde brug for. Samtidig med udvidelsen af stuen, blev selv den jord der var foran huset også jævnet og nivelleret, fordi her oprindeligt lå en bakke der skrånede en del.
“Fra starten af havde vi meget konkrete idéer om hvad vi ønskede at opnå: ingen arkitektoniske runde former; en stor central plads til at rumme et spisebord på 3,5 meter; en zink facade; seks børn soveværelser, to badeværelser og et meget selvstændigt placeret forældresoveværelse,” fortæller Lilau.
“Vi ved, at vores familie har et variabelt antal af mennesker! Så vi havde brug for et hus, hvor vi kunne være både to og 18 mennesker. De forskellige dele af huset skulle derfor være i stand til at leve uafhængigt af hinanden, uden at skabe en tom plads et eller andet sted.
Det er grunden til, at børnene bor ovenpå med eget badeværelse og tv-stue. Og vi, forældrene, er på stueetagen med vores eget badeværelse og vores tv-stue. Så hjemmet lever, selv når en etage en dag er tom for børn,” smiler Pierre-Emmanel.
Da parret og børnene endelig flyttede hen mod slutningen af de to års renovering, stod alt klart – inklusiv væggenes farver. Så det var et perfekt, næsten blankt lærred. Klart til at byde Pierre-Emmanuel og Lilau sans for særheder indenfor.
Arbejde og fritid er en pærevælling
“Vores interiør er faktisk vores ideelle showroom. Vi kan virkelig godt lide de objekter vi skaber, og vi elsker at leve omgivet af dem. Vores hjem er fyldt med “skatte” fra vores forskellige rejser fremvist i forskellige
indstillinger – fra moderne til barok.
Vi kan ikke adskille vores udsmykningsstil fra vores arbejde. Vi rejser verden rundt i jagten på ting der er ud over det almindelige og bringer det tilbage til vores butik og vores hjem,” forklarer Pierre-Emmanuel.
Og således er udsmykningen aldrig stationær, eftersom parret ofte ændrer og udvælger forskellige nye objekter.
“Alt er udskifteligt. Det vigtige er at have en dekoration, der er i live, baseret på lidenskab til øjeblikket. Antallet af ting er ikke interessant i sig selv. Og alt kan bruges. Det ligger i måden det sammensættes på,” fortæller Lilau. Det gælder også spejle, lænestole, sideborde, malerier …
Alt i parrets hus ser ud til at være blevet valgt og placeret lige der hvor de er, for at styrke deres fælles lidenskab.
“Belysning/lamper er vigtige synes jeg, de sætter tonen. Min præference går i øjeblikket på vores “lokomotivlampe” (en messinglampe) og de tre klokker i loftet over spisebordet. Begge meget udtryksfulde,” forklarer Lilau.
Føle sig godt tilpas
I hele huset ses det samme mørke gulv, for at give det indvendige en lejlighedsfølelse og på den måde samle udtrykket.
“Vi er stolte af at have formået at skabe et hjem, der passer til vores familie, arbejdsliv og vores smag. Det er vitterlig designet af os, og derfor passer det nok også ret godt til os! Jeg kan lide at være på terrassen ved solnedgang. Jeg elsker at sidde tæt på ilden om vinteren. Vi har et hektisk liv som iværksættere og en stor familie, og vores hus er en kilde til afslapning. Jeg kan især godt lide det her er et reelt familiested. Når vi er få spiser vi ved baren i køkkenet, men kan nemt være 14 spisende ved spisebordet… det går ud på at føle sig godt tilpas,” forklarer Lilau.
