Denne lejlighed er nytænkt og smuk, præget af forsøg med materialer og former, der forener nutiden, fortiden og fremtiden. Det er den personlige, eklektiske stil af arkitekt og designer Paola Navone, som mesterligt har kombineret sin stilistiske sans med ejernes Andrea og Feliciano Campi udtrykte ønsker.
Hun er som en vulkan, fuld af originale ideer med en udpræget lyst til at
eksperimentere,” siger ejerne om Paola, der overdrog arbejdet til hende – i
starten dog med en hvis tilbageholdenhed – men til deres udtalte begejstring og
beundring, kunne hun sagtens administrerende den tillid.
Valget af møbler og nogle strukturelle løsninger krævede personlig indgriben
fra Andrea og Feliciano, der foretrak at arbejde i synergi med designeren
snarere end at overlade det indvendige design kun til hende.
“Alle Paola Navones forslag var underlagt vores tilsyn, og nogle gange afviste
vi hendes valg, og når vi var uenige kom vi gerne nye løsningsforslag, som vi
betragtede som værende mere i tråd med vores måde at tænke eller se tingene på,
og hver gang viste Paola ekstrem tålmodighed og professionalisme. Hun var
omvendt også rigtig god til at komme med ideer til vores ideer eller geniale
alternativer.
Vi har i høj grad beundring for hendes talent, men også hendes ydmyghed og ikke
mindst tykhudethed – i vores øjne er hun en genial kvinde, langt fra den
velkendte, lidt arrogante fremtoning nogle arkitekter/designere kan have,”
mindes Andrea.
Tænkt over det hele
De oprindelige murstensvægge, de imponerende synlige træbjælker, de skjulte tapper, den svævende første sal og de massive skabe og dominante hvide farve, blødes op af stærke kontraster, såsom gulve og møbler, der sammen bidrager til, at definere rummet og dirigere øjnene de rigtige steder hen.
Alternativ entre
Indgangen er gennem en jerndør (lavet af en lokal håndværker), der fører ind i et stort åbent rum på 500 kvm som lejligheden er på. Inden man er inde, går man dog gennem en kort korridor domineret af flere “Manana” lamper fra Design House Stockholm – der står tæt på rad og række – vagtsomme og årvågne overfor de besøgende der måtte komme.
Paola Navone 
Ufatteligt langt bord
En af de ting der fylder meget i stue/opholdsområdet, er det store “Ancient
Table” lavet af Swamp Kauri (en dyrebar og forhistorisk, yderst sjældent stykke
træ). En autentisk DOCG skat fra New Zealands North Island, produceret for
italienske Riva 1920. Bordet hører til en del af samlingen “Ground Zero –
Ground Heroes” oprettet efter terrorangrebet på de to tårne.
Over det meget store og ret pompøse bord, hænger 5 cylindriske pendler af Mark
Eden Schooley – lette, lyse og luftige – som giver et lidt mere elfenbensfarvet
lys.
Omkring bordet er samlet en eklektisk “krone” af farver og materialer af
forskelligartet oprindelse.
Stolene der indrammer det flotte bord, er alle forskellige fra hinanden. Og
alle nemme at vedligeholde og her blandes materialer som træ, jern og stål og
resultatet er boligejernes uophørlige søgen rundt på loppemarkeder og i
antikvitetsbutikker.
Rum i rummet
I de mørke gulve, der er lagt i hele huset, ses tydeligt træets årer også
her er der virkelig tænkt nyt. For under spisebordet, møder træet et ’tæppe’
af sekskantede cementfliser, i en mønster der minder om en bikube. Fliserne er
designet af Paola Navone selv, blev produceret af Carocim i Marokko og lavet i
tre forskellige nuancer af grå.
I samme område, med den hvide sofa lavet af Paola Navone for Linteloo, opdeles
rummet i levende zoner for at skabe et “rum i rummet” – et miljø, hvor man kan
læse og slappe af.
Med meget personlige nips og ting som små borde og ting, der er fulgt med fra
ejernes mange rejser.
Den industrielle stil slås fast her
Køkkenet er skjult bag en halvmur og høje smalle vinduer, der minder en om formandens kontor på en fabrik. Det er dette miljø, der mere end noget anden slår den industrielle stil fast. I køkkenet består det hele mest af farven grå og rustfrit stål – fra væggens farve, over køleskabet til emhætten. En undtagelse er den hvide marmorvask igen skabt af Paola for Opinion Ciatti (der har mange spændende produkter på samvittigheden, red.), og de smukke grønne krukker der står ud mod stuen. På gulvet i køkkenet ligger en genkendelse i form af de sekskantede fliser, der også er anvendt inde i boligen under spisebordet.
Åbent med masser af luft
Soveværelset ligger nærmest i forlængelse af stuen sammen med badeværelset. Det er ligesom endnu en udvidelse af rummet i rummet, en følelse af kontinuitet, som fastslår ejernes smag for luftige og åbne miljøer.
Bad og soveværelse i et rum
Badeværelset er tænkt som et brugbart snarere end et intimt rum, og alle
sejl er sat for at sørge for ens mere intime øjeblikke også forsødes med smukke
ting. Igen ses cementfliser designet specielt af Paola Navone (også
produceret af Carocim i Marokko), et vintagestil badekar fra Water Monopoly (i
London), mens Doppio Zero håndvasken fra Flaminia, hviler på et bord lavet af
håndmalet genbrugstømmer oven på ses plade af grå sten. Ovenover hænger et
klassisk vægspejl, “Vittoria” for Casamilano … lavet af, ja Paola Navone.
Den hvide himmelseng, der er købt hos en antikvitetshandler, har et firkantet
men samtidig meget let udtryk. De runde lamper på sengen sider er ret
interessante: en sort metalstang med en lampeskærm, der rejser sig op i luften,
stående på deres strømledninger og dermed narrer øjet på en skæg måde.
Garderobeskabe og dermed tøjet gemmes væk inde bag de lange, hvide gardiner.
Ikke ens skåret
Adgangen til første salen, er op ad den nærmest scenografiske, let skjulte
trappe, der omkredser første salen på begge sider, sat flot i scene af den
skulpturelle tilstedeværelse fra den ikoniske Gyrofocus pejs skabt af Dominique
Imbert tilbage i 1968 – som er helt ubeskrivelig flot.
Sammen med gangbroen, der langs væggene, praktisk talt omringer rummet.
Adgangen hertil er som nævnt via de to symmetriske trapper, der bare anes
gennem de to metalpaneler, som giver en fræk lyseffekt takket cirklerne i
metalrammerne.
Heroppe er der anvendt det samme træ som i stueetagen og de enkelte stykker træ
er med vilje afsluttet med en uregelmæssig afskæring, så de i første omgang
lidt forvirrer beskueren. Denne geniale løsning er Paola Navones og ikke noget
vi har på redaktionen har set andre steder.
En tilgang der virker meget opblødende og forfriskende.
Arm i arm på gangbroen
Så begynder en spadsereturen rundt, hvor man faktisk kan gå to og to sammen,
om vinteren mødes man af varmen fra pejsen, der inviterer dig til at stoppe,
ellers kan du blot lade dig kærtegne af de to “Nabuck” lænestole (fra Paola
Navones hånd) for Baxter, og bare nyde livet og slappe af.
Lige over ses (faktisk over hoveddøren), en lang reol – faktisk næsten væg til
væg – kun afbrudt af en trædør, der oprindeligt kommer fra nogle gamle arkiver
i Bruxelles og købt på et loppemarked – men det
viser det den raffinerede æstetiske sans ejerne har, ikke kun i valget, men
også i den måde de arrangerer de forskellige objekter i reolerne.
Fortsætter man langs gangbroen dukker skriveborde, vaser, malerier, stole og
ikoner af forskellige stilarter op.
I sandhed en lille perle hvor det hele hænger rigtig godt sammen og efterlader
en med mange gode indtryk – ganske enkelt mesterligt indrette. •
