Nyheder

Daybed - Nyheder

En Dicentra daybed er med sit eminente håndværk og bløde læderbeklædte top ikke bare en fryd for øjet. Det bliver boligens mest komfortable sted. Og perfekt til en powernap.

Når først stuen er blev udstyret med sofa og lænestole, spisebord og reoler, er der måske stadig noget, der mangler for at skabe det komfortable sted til en middagslur – eller blot som ekstra siddepladser, når der er gæster i huset. Svaret på denne udfordring er en lækker daybed i et smukt design og designet i gode kvalitetsmaterialer.
Og skal det være i et smukt dansk design, er en Dicentra Daybed fra Søren Lund Møbler tæt på Horsens et rigtigt god bud. Med blødt cognacfarvet læder, der omslutter en blød duntop med en stabil kerne af koldskum, er komforten i top. Dobbeltstikninger vidner om en eksklusiv kvalitet, og et sted der kalder på en behagelig lur med et varmt uldtæppe omkring sig.
Den står perfekt ved vinduesvæggen ud mod haven. Eller på reposen eller i entreen. Uanset hvor den placeres vil den på smukkeste vis vidne om eksklusivitet. Den leveres også i en lys udgave. Og det er muligt at sætte sit eget præg på designet med ben i stål, aluminium eller sort eg.
Set på www.brdr-friis.dk


Le Klint Model 177 large - Nyheder

Vi kender den alle. I 1971 skabte designeren og arkitekten Poul Christiansen – Sinuslampen. I år følger han op med nyheden Galaxy.


Der er næppe mange herhjemme, der ikke på et eller andet tidspunkt i deres liv har haft en Le Klint-lampe hængende. For mange har det simpelthen været deres første designerlampe. En plisséret hvid skærm over spisebordet. Eller sakselampen ved sofaen.
Men tro mod traditionen for de håndfol­dede lampeskærme har Le Klint gennem årene også skabt nye designs. Som eksempelvis Poul Christiansens Sinus-serie, der først kom på markedet for 50 år siden i 1971. Indtil da var skærmene foldet i plisséer samt i lige linjer tværs over plissé­erne. Imidlertid opdagede Poul Christiansen at foldning efter matematiske kurver, der gav lampeskærmene nogle helt enestå­ende og smukke skulpturelle former. Det matematiske islæt er sinus-kurverne, der
snor sig blødt rundt om den cirkulære lampe.
Sinus-lampen blev sidste år sendt på markedet i en særlig jubilæumsversion. Der er ikke pillet ved det oprindelige design. Derimod er der tilføjet stofledning og ophæng i messing.

Galaxy
Poul Christiansen er stadig aktiv på designfronten. Og dette forår sender Le Klint endnu en ny lampe på markedet: Galaxy.
Med Sinus-serien introducerede han en revo­lutionerende ny foldeteknik, der gjorde det muligt at håndfolde skærmene efter kurve­de linjer. Lige siden den første Sinus­-skærm kom på markedet har, han udforsket foldningens hemmeligheder. Den nye Galaxy­­skærm bliver lanceret marts 2022.
Læs mere på www.leklint.dk