Der var en gang, hvor stor lyd var ensbetydende med en fin Ortofon-pickup, der kunne transportere musikken fra grammofonen via forstærker og metervis af rodede lydkabler til nogle store trækasser, der totalt dominerede stuen eller TeenAge-værelset.

www.bangolufsen.dk
Sådan er det heldigvis ikke længere! Selvfølgelig er det stadig muligt at investere i par gigantiske gulvhøjtalere. Men dagens lyd-trend går mod stadig mindre kasser, og stadig bedre lyd. Og i dag hvor vi streamer musikken via nettet, er forstærkeren gemt af vejen i selve højtaleren. Vi har set nærmere på, hvad du kan få for pengene anno 2019.

Når musikken har bid!
Hvis du ikke bryder dig om de store gulvhøjtalere, men alligevel synes, at god lyd også godt må ha’ lidt bid, skulle du måske se lidt nærmere på Bulldog-højtaleren fra Jarre Technologies. Der er gemt 2×20 watt mellemtone højtalere i solbrillerne og en subwoofer i bagdelen. Den har bluetooth. Og fjernbetjeningen? Ja, det er naturligvis et kødben! Om lyden lever op til det barske udseende, vides ikke rigtigt. Men den koster i hvert fald omkring de 13.000 kr.
www.muscilife.paris/speakers/aerobull.

Musikstream uden kvalitetstab
En moderne aktiv højtaler til din musikstream? Og vel at mærke en højtaler, hvor lydkvaliteten bevares uanset, hvor i huset, du sætter dine højtalere? Ja, så har System Audio også en løsning, nemlig SA Legend 5 Silverback. Pris 16.500 kr.
www.system-audio.com

System Audio indtager gulvet
Er gulvhøjtalere stadig det eneste, der kan gøre dig glad? Og skal lyden være Spitzenklasse? Ja, så kan det danske højtalerfirma System Audio være løsningen. Med et par SA Legend 60 Silverback-højtalere får du fire indbyggede forstærkere med en samlet effekt på hele 560 watt, samt en digital
signalbehandling behøver du ikke sidde et bestemt sted, for at opleve den perfekte, naturtro lyd. Til gengæld skal du betale næsten 55.000 kr. for et sæt.
www.system-audio.com