Nyheder

AC464 A656 Wall Clock light blue - Nyheder

The Wall Clock – Designet er ligetil. Men aldrig banalt. Enkelt men aldrig kedeligt. Den britiske designer Jasper Morrison har for Hay skabt et moderne æstetisk vægur: The Wall Clock.

I samarbejde med den anerkendte britiske designer Jasper Morrison har sendt et nyt vægur på markedet i et ikonisk design, hvis signatur er rent, overskueligt æstetisk, legemliggjort i et ur, der er kendetegnet ved sin alsidighed og enkle funktionalitet.
”Det er et meget stolt øjeblik for vores virksomhed at arbejde sammen med Jasper Morrison, som uden tvivl er en af de største designere
i vores generation,’ siger Rolf Hay, med­stifter af HAY.
Let at hænge op og med en glat, sekundviser, der bevæger sig uden lyd, er Wall Clock blevet et klassisk ur, et ikonisk urprodukt anerkendt af designelskere for sin enkle skønhed. Det er defineret ved sin evne til at passe problemfrit ind i ethvert nutidigt hjem. Det fås i fire friske farver, der kan tilpasse sig alle rum.
Set på www.hay.dk til 799 kr.


HYLDEST TIL INGRID DESSAU

Kasthalls historiske arkiv rummer prøver og skitser, der går tilbage til begyndelsen af 1950’erne, og som hver dag bidrager med inspiration til virksomhedens team af designere. I fejringen af Ingrid Dessaus 100 års-dag i 2023 har Kasthall valgt at hædre designeren ved at ”genoplive” en af hendes skitser fra arkivet: Karusell fra 1959.
På grund af udviklingen af maskiner og teknikker kunne netop dette tæppedesign umiddelbart ikke produceres på Kasthalls fabrik i Kinna. Men designteamet nægtede at give op. Man brugte digitale væveprogram­mer og moderne maskineri til at analysere og genskabe tæppet, og resultatet er et fantastisk fladvævet tæppe i 100% uld, som hylder og ærer virksomhedens historie og sam­tidig skubber grænserne for traditionel­le vævede tæpper samt rykker grænserne for design i fremtiden.
Karusell fås i to farver: gul og blå og kan kun bestilles i jubilæumsåret, fra marts 2023 til marts 2024.
Pris fra 42.675 kr. for str. 200 x 300 cm. Tæppet fås i flere mål.
Se mere på www.kasthall.com


Jubilæumsstol i nye farver

Siden 1933 har det østjyske møbelfirma Skovby skabt smukke møbler i den bedste danske designtradition. Æstetik, funktion og naturlige materialer har været den drivkraft, som har resulteret i en lang række møbler som på mange fronter også har været innovative.
Det smitter også af på den jubilæumskollektion, som virksomheden dette forår har sendt på markedet, nemlig den komfortable stol med serienummeret #825 og det ikoniske runde spisebord #33.
Stolen er inspireret af dansk møbeldesign, som vi husker det fra 1960-erne. Med et strejf af nostalgi har den klare referencer til det bedste i den danske designtradition. Oprindeligt blev stolen produceret i træsorter som eg, bøg og valnød. Jubilæumsstolen leveres derimod i fire nye farver: Hvid, sort, grøn og beige. Dertil er sædet polstret i matchende tekstiler. Det er med til at give stolen et mere nutidigt udtryk, som passer perfekt ind i det moderne, urbane hjem.
Den er udformet i en let og nøgtern stil, der gør den let at kombinere med flere og andre stole og stilarter. Den buede ryg og det polstrede sæde leverer en enestående komfort og støtte. En stol man gerne sidder længe på.

Det runde spisebord
Det ikoniske #33 spisebord har også fået en markant opdatering i jubilæumskollektionen. Det runde bord med ekstra bordplader skjult i soklen fås nu også med laminat i to smukke farver: Verde Comodorro og Castoro Ottawa.
Bordets tillægsplader er integreret i soklen, som har en let konisk form bestående af seks sammenbyggede fragmenter. Soklen understøtter bordets enkle geometriske form og giver et moderne og tidløst udseende. #33-bordet er et perfekt match til moderne, minimalistiske hjem, hvor funk­tionalitet er i højsædet. Under bordpladen findes en drejeskive, som får bordpladen til at dele sig i tre og afslører de skjulte tillægsplader, som med et let tryk popper op og foldes ud. Med et snuptag skabes der nemt, hurtigt og elegant ekstra plads fra 6 til 9 personer (diameter 123-149 cm). Bordet leveres i enten hvidolieret eg eller valnød.

Dansk design i ni årtier
Skovby blev grundlagt i 1933 af møbelsnedker Thorvald Rasmussen. Han var en visionær mand, der allerede dengang skabte fun­damentet for vore dages Skovby møbler. Han var kompromisløs og faglig stolt, og pro­ducerede fra starten møbelhåndværk i bedste kvalitet. Hans visioner og værdier har sønnen Villy Rasmussen og senere børnebørnene Preben og Jørgen Rasmussen ført videre i hans ånd.
Kollektionen bygger altså på 90 års erfaring med møbelproduktion, og designet er oftest de enkle, rene linjer kombineret med multifunktionalitet i form af banebrydende, patenterede løsninger. Men selvom Skovby har en dansk profil, så er de i dag en international og højteknologisk virksomhed, der arbejder ambitiøst på at nå målet om en CO2-neutral produktion. Møblerne produ­ceres af naturmaterialer, håndplukket og udvalgt med omtanke og respekt for natur, miljø og mennesker. Træ er en af de mest bæ­redygtige, vedvarende ressourcer der findes. Bæredygtigt skovbrug i Europa og Nordame­rika er voksende, og disse skovbrug planter den samme mængde træ, som de høster.
Bæredygtigheden opnås også ved at designe, konstruere og producere møbler det samme sted, nemlig på fabrikken i Galten udenfor Aarhus. Vejen fra råvare til produktion er kort. Råvarer flyttes ikke over unødigt store afstande til og under produktion. Mange materialer er fra nærområdet – alt der kan fås lokalt, anskaffes og anvendes lokalt. Møbelsnedker, arkitekt og tekniker arbejder tæt sammen om at skabe møblerne. Og Skovby arbejder målrettet på at bevare traditionerne omkring dansk design og godt håndværk, og sikre faguddannet arbejdskraft i fremtiden ved altid at have unge snedkere og møbelpolstrere under uddannelse.
Skovby investerer tid og ressourcer i at skubbe dagsordenen for bæredygtig drift. Virksomheden støtter bl.a. Growing Trees Network Foundation, som planter træer, reducerer CO2-udledning, beskytter grundvandet og skaber flere levesteder til planter og dyreliv.


Carl Hansen & Søn lancerer nu Tsugi-hylden.
Tsugi-hylden forener japansk enkelthed med danske snedkertraditioner i et simpelt, underspillet design.

Bag hyldens enkle udtryk gemmer sig et avanceret og præcist snedkerarbejde, og den diskrete låsemekanisme giver smukke, usynlige overgange, når flere hylder sættes sammen. Tsugi-hylden er dekorativ enkeltvist, men kan også sættes op i grupper, der kan skaleres efter behov – fra den lille boghylde til en hel biblioteksvæg.
Hyldens japanske navn, Tsugi, refererer til selve metoden, hvorpå hylden og vægbeslaget griber ind i hinanden og fastlåses med en messingstift, der skubbes ind i en åbning i hyldens side. Denne traditionelle form for samling, der minder om et fer og not-system, blev udviklet i Japan i det 12. århundrede. Man ville undgå brugen af søm og skruer for at bevare træet så intakt som muligt, så det bedre kunne modstå råd på grund af den høje luftfugtighed, der hersker i landet. Udover at Tsugi-samlingen giver hylden stor styrke, tilfører den en særpræget detalje til designet.
Hylden er designet af Sharon Fisher og Matteo Barenghi. Den er 100 cm bred, er fremstillet i massiv eg og teak, og kan bære op til 30 kg. Hylden koster 1.395,-.
Forhandles udelukkende online og i Carl Hansen & Søns flagshipstores


FH KAISER idell 6556 T Venetian Red - Nyheder

Bordlampe i bedste Bauhaus stil

Sølvsmeden Christian Dell skabte i 1936 den ikoniske bordlampe Kaiser idell™ model 6631. den er nærmest indbegrebet af Bauhaus-stilen og kommer nu i nye farver.

Alsidig og minimalistisk. KAISER Idell™ 6556-T lampen er kendt for sin ikoniske form og tidløse appel. Det er den tyske designer og sølvsmed Chris­tian Dell, der tegnede denne lampe tilbage i 1936 til lampefabrikken Gebr. Kaiser & Co i Neheim Hüsten i den tyske delstat Hessen. Den er et elegant eksempel på hans evne til at skabe designs ud fra de grundlæggende geometriske kendetegn for modernismen: Former som kuglen, cirklen og cylinderen. I dag er KAISER Idell™ bredt anerkendt som et symbol på nobelt Bauhaus-design, udsøgt materialevalg og præcis konstruktion.
Christian Dell blev født i Offenbach am Main i Hesse. Han afsluttede sølvsmedestudiet på akademiet her i 1911 og fra 1912 til 1913 studerede han ved det saksiske College of Arts and Crafts i Weimar. Fra 1922 til 1925 arbejdede han som værkfører på Bauhaus’ metalværksted i Weimar, hvor han var manden bag en meget innovativ og banebrydende designstil.
I 1926 begyndte Christian Dell at skitsere lamper, for det meste for lampefabrikken Gebr. Kaiser & Co. Det første katalog blev lanceret i 1936, hvor bordlampen, model 6631 Luxus, dukkede op for første gang. Denne lampe blev snart den ubestridte topmodel
i KAISER Idell™-serien – dengang, såvel som i dag, symbolet på ædelt germansk design, udsøgt materialevalg og præcis teknik. Som en tidlig industriel designer og pioner inden for plastdesign, brugte han bakelit og aminoplastik som materialer allerede fra 1929.
Efter Anden Verdenskrig, fremstillede Chris­tian Dell sølvvarer og åbnede en juvelerbutik i Wiesbaden i 1948, hvor han fungerede indtil 1955. Han døde i Wiesbaden i 1974. Udtrykket “Idell” er en henvisning til ordet idé og hans efternavn, Dell. “Kaiser” er en henvisning til den oprindelige producent – KAISER Idell.
Fritz Hansen har netop lanceret lampen i to nye farver: Olive Green og Venetian Red.Set på www.fritzhansen.com til 4.645 kr


IKONISK STOL AF GIO PONTI

Under Milan Design Week i april blev Gio Pontis ikoniske Dezza-stol lanceret med et helt nyt contemporary look.

Dezza, tegnet af Gio Ponti, fås nu med en polstring i det nye Redevance-tek­s­til med et originalt mønster tegnet af Ponti selv, men aldrig tidligere set. Det er bragt til live igen takket være et minutiøst og ekstremt omhyggeligt arbejde samt forskning i arkiverne.
Gio Ponti designede Dezza-lænestolen for Poltrona Frau i 1965. Den fås i tre forskellige versioner: Dezza 12, med lavt ryglæn og meget tynde armlæn (der tillader at to eller flere elementer kan kombineres), Dezza 48, med integreret nakkestøtte i ryglænet samt Dezza 24, lænestol og to-personers sofaversion). Dezza-stolen er opkaldt efter den milanesiske gade, hvor Gio Pontis tegnestue lå fra 1957 og fremefter, og den indkapsler designerens innovative kraft: et let, komfortabelt, æstetisk tiltalende og funktionelt møbel. Stolens bløde, slanke silhuet har nogle meget genkendelige designelementer, som de tilspidsede ben med trekantet tværsnit, et af Pontis karakteristiske træk. Designerens signatur kan også findes i enkelheden i lænestolens konstruktion, der kun består af fire dele: to sider, sædet og ryglænet.
Redevance er resultatet af Poltrona Fraus tætte samarbejde med Archivio Gio Ponti og JSA Art Textile Manufacturing – en lokal producent, som står bag de mest berømte ita­li­enske møbeltekstiler siden 1950’erne. Rede­vance er fremstillet af luksuriøst uldsatin.Mønstret, der består af gentagne cirkulære sektioner mod en lys baggrund, kan tilskrives Pontis ud­forsk­ning af modularitet: sim­ple geometri­ske elementer, nedbrudt og replikeret i rækkefølge. Det er i stand til at skabe et uen­deligt antal potentielle visuelle konfigurationer, der kan implementeres på forskellige skalaer, fra strukturel arkitek­tur til hverdagsgenstande. Redevance gen­fortolker dette princip i en moderne toneart, der skifter de geometriske elementer i nuancer af blå og grå (Pontis yndlingsfarver) og skaber et omsluttende møn­ster, der giver polstringen en let og tidssvarende udtryk.
Pris fra 42.000 kr., 3 Falke Møbler.

Nyheder i juni

571337 571338 Sunlight lamps - Nyheder i juni

Sunlight solcellelampen er en smart lille havelampe med spyd, der gør det muligt at placere den, hvor du end ønsker det i haven. Det er anden generation af lamper, der oplades via solens stråler. Her er der ingen grimme, sorte solpaneler. Alt teknik er skjult under lampeskærmen, der er fremstillet af frostet glas. Foden er i anodiseret aluminium. Desuden er Sunlight udstyret med en sensor, så den tænder automatisk når mørket falder på. Fås også som bordlampe. Pris: 599,95 kr. www.evasolo.com


1420070 Lilium Lounge Chair - Nyheder i juni

Skagerak har lanceret en helt ny serie havemøbler designet af BIG – Bjarke Ingels Group. Serien har fået navnet Lilium, der er en reference til de næsten ovale blade på åkander: Afrundede former, åben og indbydende. Det slanke stel er fremstillet af stål, der gør det stærkt og velegnet til outdoor living. Med sit slanke look er det også en stol, der gør sig inden døre. Pris: 5.995 kr. www.skagerak.dk


CUBE 108 khaki3 - Nyheder i juni

En dag på stranden, solen skinner, blå bølger – og frokost eller middag i sandet. Med den transportable kulgrill Cube Everdure skabt af den berømte engelske kok Heston Blumthal, kan du snildt have udstyret med hjemmefra. Praktisk låg fungerer som skærebræt. Den er fremstillet i varmeresistent letvægtsstål og er udstyret med cool-to-touch-håndtag. Fås i fire forskellige
farver: Sort, grøn, orange og blå. Som ekstraudstyr fås desuden en prak­tisk bæretaske til grillen. Set til 1.199 kr. www.grillworld.dk


OL 332 333 333 1 333 2 333 3 Sixtus - Nyheder i juni

Elegant, tidløst og funktionelt. Den danske designvirksomhed har dette forår lanceret et nyt skærebræt og grillsæt, der bærer navnet Sixtus. Med en længde på hele 54 cm er der plads til bøffer, koteletter og pølser i massevis. Det er fremstillet med en dyb saftrille i FSC certificeret europæisk egetræ, der nok så væsentligt på en varm sommerdag er antibakterielt. Det er designeren Søren Refsgaard, der har skabt skærebrættet og grillsættet, der består af fire dele: Grilltang, forskærerkniv og -gaffel, samt palet. Sixtus skærebræt 799,95 kr. Sixtus grillsæt pr. del 449,95 kr. www.stelton.dk


BHK MegaBrus 33cl 25DKK 08 - Nyheder i juni

Dybt nede under klipperne på Bornholm løber det klareste og rene kildevand. Her finder Bornholms Kildevand sine unikke dråber til de naturlige mineralvand, som fås med og uden brus. Og kildevandet kan også fås med mega-brus. Specielt velegnet til brug i cocktails. Ved at tilføre mere kulsyre end normalt er MEGA brus
velegnet til at stabilisere æggehvideskummet i en Gin Fizz. ‘MEGA brus’ fra Bornholms Kildevand kan købes i Bornholmerbutikken, i Torvehallerne og i Butik Ø. 33 cl til 25 kr. og 99 cl til 29 kr.


568168 Selfwatering herb station Matt white skraC2A6C3A8 regi aRGB High - Nyheder i juni

En rosmarinkvist oven på lammekoteletten. Eller lidt frisk timian oven på bøfferne. Det er et lækkert lille tvist, når familie og venner sidder bænket omkring den tændte grill. Og med EVA Solos selvvandende Herb Organiser har du altid friske krydderurter lige ved hånden. Tanken rummer 0,5 l vand. Det selvvandende system blev i 2019 præmieret med Red Dot Award. Pris 399,95 kr. www.evasolo.dk


ps a1 black hero 49893855771 o - Nyheder i juni

Bang & Olufsen har opgraderet
deres Bluetooth-højtaler Beosound A1 til anden generation. Det betyder, at højtaleren nu har længere spilletid, er fuldstændig støv- og vandtæt, har integreret stemme­styring og fungerer som speaker­phone. Bluetooth-­højttaleren holder musikken i gang overalt, både på stranden og i badekarret – også hvis du skulle komme til at tabe den. Beosound A1 giver dig den bedste musikoplevelse nogensinde med sit elegante, kompakte design. Kraftfuld, retningsuafhængig True360 lyd gør denne højttaler
til det naturlige centrum for opmærksomheden, og Multipoint-­funktionen gør det muligt at
oprette forbindelse fra to telefoner og styre musikken. Pris: 2.000 kr. www.bang-olufsen.com


Palissade Dining Armchair Hot Galvanised Palissade Table Hot Galvanised Enamel Mug soft pink - Nyheder i juni

Varmforzinket stål, et stramt design med en symmetrisk geometri signalerer Hay’s Palissade serie med sin visuelle enkelhed både styrke og en industriel fortid.
Designet af de franske brødre Ronan og Erwan Bouroullec for Hay giver serien et moderne tvist til havemøbler anno 2020. Fuldstændigt vedligeholdelsesfrit.
Varmforzinkningen beskytter effektivt
mod rust. Spisebordet koster 6.899 kr.,
og stolen 3.899 kr. www.hay.dk