Outdoor Living

Kruger 1 - Outdoor Living

En feriebolig i nærheden af Sydafrikas berømte Kruger National­park indfanger skønheden og mystikken i ruinerne fra oldtidens Afrika 
i en blændende nutidig genfortolkning.

“Selv om du en dag måske forlader Afrika, så giver Afrika aldrig slip på dig,” siger den sydafrikanskfødte Julian Koski. Som ung mand forlod han tilbage i 1980-erne Sydafrika til fordel for et liv i USA. I dag bor han i New York sammen med hustruen Aida og deres to tvillinger Leo og Tess. Men trods et aktivt familieliv i Amerika og et travlt arbejdsliv i Wall Street, han ikke kunne slippe minderne om barndommens safariferier.
“Jeg ønsker at give min familie en lille bid af alt det, der betød noget, da jeg voksede op.”
Han så potentialet i en feriebolig i et naturreservat, som en måde at gøre deres verden større på. En modpol til det privilegerede New Yorker-liv de er vant til. “Vi ville give dem et andet perspektiv på ver­de­nen – noget miljørigtigt, økologisk og menneskeligt,” fortæller han.
Han fandt et fantastisk sted med frit udsyn til en dæmning i Thorny­bush Private Game Reserve omgivet af uberørt savanne. Vildtreser­vatet støder op til den berømte Kruger National Park. Langsomt begyndte en proces, der til slut skulle realisere drømmen om at skabe en ny base for familien i Sydafrika.
Hvis der er én ting, Julian Koski elsker lige så højt som safariferierne, er det arkitektur. “Hele mit liv har jeg ønsket at blive arkitekt,” siger han. “Det har altid været min passion. Og dette projekt var en mulighed for at udleve mine arktektoniske ambitioner.”
Så dét at designe families feriebolig lå lige til højrebenet. Selv om
Julian Koski siger, han ikke havde en forudfattet ide om en “drømme­bolig”, så ønskede han at skabe en eller anden reference til hans familie i arkitekturen. Hele ideen udsprang af familiens historie. Dens fortælling. “Som sydafrikaner og med min kones arabisk-brasili­anske rødder, ville vi smelte det nordlige og sydlige Afrika sammen,” fortæller han. “Jeg bragte dét Afrika, jeg kender syd for Sahara ind i projektet. Min kone gav det den nordafrikanske følelse – den mauriske tradition. Så det er i virkeligheden en forening af to elementer, der skaber en ny helhed.”
Udover disse personlige referencer er kernen i Julian Koskis design den hypnotiserende kraft i oldtidsbyen Great Zimbabwes ruiner. En middelalderby i hjertet af Afrika og – ifølge visse legender – hovedstaden i dronningen af Shebas rige. De groft huggede
granitsten i den smuldrende ældgamle by inspirerede Julian Koski. “Arbejdet med sten har altid fascineret mig,” fortæller han. “Jeg elsker sten.”
Han ville indfange følelsen af tidløshed. Og om at høre til i landskabet. Historiens ånd og de gamle afrikanske civilisationer. At bygge et hus fra grunden midt i den uberørte ødemark kræver komplekse løsninger. Noget mere end blot den sædvanlige genfortolkning af kolonitidens Lodge-arkitektur, der i dag ofte præger sydafrikansk arkitektur. Julian Koskis vision ligner en geologisk konstruktion, der er en kopi af landskabet. Men ikke kun. Det er også en vision med en klar reference til både de naturlige omgivelser og hele kontinentets kulturelle kontekst.

Kruger 4 1024x683 - Outdoor Living
Aksen skabt mellem den flisebelagte sti kulminerer i et ildsted under pergolaen med den ekstraordinære klokkeformede skorsten, der er modelleret efter messingklokkerne i Kyotos templer. Dét at have ildstedet i gulvniveau er med til at bevare det lave fokuspunkt fra de lave møbler. Lænestole og sofaer er fra Donna Karans Urban Zen serie i massiv balinesisk teaktræ.
Kruger 7 1024x683 - Outdoor Living
På den ene side af husets centrale akse, der løber gennem Kubili House’s centrum, står en modernistisk inspireret pergola med glat finish og rene linjer i kontrast til den klippeagtige, monolitiske tvilling overfor. De lave træmøbler giver en lav siddehøjde, der skaber en følelse af at blive sænket ind i landskabet i øjenhøjde med det vilde dyreliv, der passerer forbi.
Kruger 8 1024x683 - Outdoor Living
Haven er anlagt på en made, så det omkringliggende landskab støder helt op til bygningerne og smelter sammen med dets omgivelser. Huset har meter-tykke taghaver, der er beplantet med lilla, orange og røde græsser, hvilket ikke kun får huset til at se ud som om, det altid har ligget der. Det gør det også næsten usynligt på afstand. Stierne der løber gennem haverne skaber et velordnet, moderne, geometrisk element i designet. En subtil kontrast til den naturalistiske beplantning.

Da huset var opført, gav han og Aida det navnet ‘Kubili House’, der betyder ‘To’ på det lokale sprog seTsonga. En reference til tvillingerne Leo og Tess. Men i virkeligheden handler husets historie også om andre ‘dobbeltheder’.
Julian Koski trak på både traditionelle og moderne påvirkninger, da han udtænkte huset i to dele: Jordnære, organiske materialer i hvis udtryk man finder abstrakte modernistisk inspirerede former. En del er en åben pergola med et nærmest svævende tag. Den anden er en tung, klippeagtig, monolitisk modsætning med et mere ‘mau­risk, marokkansk, zimbabwisk, ruinagtigt udseende’. De spejler hinanden i en infinity pool og damme med Koi-karper. Man træder ind i forskellige verdner via trædesten i dammen. “Det er det perfekte ægteskab,” siger Julian Koski. “Man tager en moder­nistisk arkitektonisk ide og matcher den med noget, der er vældig maurisk.” Under pergolaen virker det som om, at klipperne åbner sig for gulvets glatte finish og sænkede lofter. Rummet handler om åbenhed og udsyn. Det lave møblement – domineret af Donna Karans Urban Zen møbelserie i massiv teak – er tæt på gulvet. Det samme gælder ildstedet under den unikke, massive skorstenskuppel, der er inspireret af messingklokkerne i templerne i Kyoto. Det virker næsten som om møblerne trækker dig ind i landskabet. “Alle sidder lavt, næsten på selve gulvet,” fortæller Julian Koski. “Ideen er, at du ikke skal sidde højere end dyrene, der passerer forbi på savannen. Du skal være i øjenhøjde med dyrene.”

Pergolaen er massiv. Klippeagtig. Den forbinder hovedhuset og to mindre villaer. Kølig og omfavnende. Men bygningerne er ikke helt afskåret fra omgivelserne selv om deres karakter er mere indadskuende og reflekterende. Bortset fra bade- og sove­værelser er der ingen døre. “Alle siger: Julian, hvor er alle dine døre? Men jeg vil ikke have nogen. Det skal være åbent,” siger Julian Koski.
I stedet har huset et gennemtænkt system af overgangs-rum og indgange, der både blander og slører oplevelsen af at være inde og ude. “Vi har haft en løve, der gik igennem huset,” fortæller Julian Koski. “Og leoparder. Vi har endda oplevet en vild hund, der løb igennem huset på jagt efter en impala.”
Alene størrelsen på bygningerne er et svar på storheden i det omgivende landskab, himlen og horisonterne. Som Julian Koski siger, kræver omgivelserne i sig selv noget stort. En slags arkitektonisk anerkendelse af rummet omkring huset.
Alle disse kontraster – monolitisk og vægtløs, det åbne og det indelukkede, det gamle og det moderne, nord og syd, vand og tørke – skaber en aura af mystik. Akkurat som landskabet og de ruiner, der har været inspiration for huset.
Husets omgivelser og taghaven er yderligere med til at indlejre arkitekturen i landskabet. “Vi har set, hvordan landet så ud før, vi byggede,” siger Julian Koski. “Vi så klipperne, vi så farverne og vi indså, at det ganske enkelt handlede om græs og buske.” Det rødbrune græs og den øvrige natura­listiske beplantning spiller på dialogen mel­lem huset, kulturen og naturen.

Kruger 15 1024x683 - Outdoor Living
Pergola-tagets udhæng strækker sig mod dæmningens vægge og vand. Daybeds og gigantiske bløde sofaer gør solbadning til en drøm.
Kruger 17 1024x683 - Outdoor Living
Betragtet fra den fjerneste side af dammen falder Kubili House i et med sine omgivelser. Granitvægge og taghaver gør, at huset indlejrer sig i den naturlige sammenhæng. Set fra afstand ser husets proportioner rigtige ud, når man tager himlens storhed og horisonter i
betragtning.

Dæmningen strækker sig op i en slangeformet væg foran huset. Julian Koski siger, at de oplevede en ekstrem tørke under byggeriet. En tørke, der betød, at vandstanden trak sig flere hundrede meter tilbage. ”Kan du se træerne med rederne helt derude?” spørger han. “Vi kunne gå helt hen til de træer.” Men den aften hvor huset stod
færdigt og nøglerne blev afleveret – den 23. december husker han – havde vi en storm af næsten bibelske dimensioner. “I løbet af nogle timer havde tordenstormen fyldt dæmningen igen.”
Huset blev oversvømmet og måtte renoveres inden, de kunne flytte ind. “Det var utroligt,” siger han. “Vi måtte praktisk taget sove på taget.” Men den episke dåb synes alligevel at være et velkommen til huset, der blev suget ind i landet og lod vandet komme til sig.
Det var et øjeblik med stor symbolsk betydning for Julian Koski. Gennem hele processen med design og opførelse af huset, havde han været meget utryg ved at plante
en ‘splinterny, skinnende konstruktion’ midt i den uberørte natur. “Det var meget vigtigt for mig, at dette hus skulle se ud som om det havde ligget der altid,” siger han. Følel­sen af at høre til, var også noget Julian Koski tog med sig i indretning af huset. Antikke træbjælker fra Frankrig gav en fornemmelse af tid. Genbrugt træ blev anvendt i villaens gulv. Et træk, der var med til at lægge et lag af alder og tid ind i arkitekturen.

Julian Koski opsøgte indretningsarkitekten Jacques Erasmus for at få bragt sine visioner ind i huset. Han siger, at indretningen handlede om mere end blot udsmykning. “Det var et spørgsmål om at bringe sammenhæng i huset,” siger han. Han så det som en proces, der skulle bringe liv til Julian og Aidas visioner – og færdiggøre de ideer som selve arkitekturen havde skabt på et mere detaljerigt niveau. Det var et projekt, der varede i toethalvt år. Et projekt, der udviklede sig, som det skred frem og krævede konstante ændringer. Jacques Erasmus fortæller, at de til sidst havde fjernet lige så meget, som de havde bragt ind i rummene indtil ideerne og løsningerne ligesom havde destilleret sig selv.
“Vi har virkelig forsøgt at få interiøret til at være enkelt og underspillet,” siger Jacques Erasmus. “Huset havde så meget kørende i forhold til teksturer og overflader, at meget lidt skulle gøres for at forstærke de
udtryk, der allerede var tilstede. Det handlede om at frigøre materialernes naturlige skønhed. Det handlede om at gøre mate­rialerne ære.”
På grund af rummenes størrelse var det nødvendigt at skræddersy mange af møblerne. Men det skete uden en enkelt tematisk tilgang til opgaven. Dét Jacques Erasmus kalder ‘næsten uensartede materialer og møbler’ hjalp med til at skabe en følelse af tids-passage og forandring – som noget, der er blevet levet i snarere end en simpel dekoration.

I badeværelserne får gæsterne en næsten rituel badeoplevelse, der leverer fordybelse og en helt anden følelse af tid. Brune medicinflasker fyldt med parfumerede badesalte står side ved side på hylderne. Alle inspireret af forskellige sydafrikanske blomster fra vilde gardenia til baobab-træets blade.
Desuden er badeværelserne forsigtigt, men alligevel mystisk udsmykket med kunstværker skabt af Cape Town-kunstneren Andrew Putters African Hospitality-værker. De omhyg­geligt koreograferede fotografiske portrætter – fiktivt repræsenterende 1700- og 1800-tals europæiske overlevere af skibbrud langs den sydafrikanske kyst. De blev reddet af Xhosa-talende stammer. En blev endda Xhosa-dronning.
På en måde er disse billeder i hjertet af Kubili House en nøgle til deres egen vision: Et stykke af fortiden, der blev reddet. Noget der tillader os at forestille os nutiden og fremtiden på en anden måde. Ældgamle afrikanske ruiner finder her et udtryk i en moderne form. En intervention i landskabet som på samme tid er dristigt ambitiøs og næsten usynlig.
Kubili House er en privat feriebolig beliggende i Thornybush Game Reserve i Limpopo-­provinsen i Sydafrika – en del af Greater Kruger National Park. Når det ikke er beboet af Julian og Aida Koski eller deres private gæster, kan huset lejes.

Kruger 26 1024x683 - Outdoor Living