Juni

Rollable tv - Juni

Rul lige fjernsynet sammen …

I takt med at vores fjernsynsskærme bliver større og større er det lidt af en udfordring at skulle indrette hjemmet. Det er ikke helt let at ignorere en sort firkant med et diagonalmål på op til 70″ på stuens største væg. Det problem har elektronikkoncernen LG løst. Senere på året lancerer de nemlig det sammenrullelige fjernsyn. Den 70″store skærm er monteret på et lamelsystem, der kan rulles sammen i en kasse, der tillige rummer en soundbar. Prisen kan man kun gætte på.


Brass level3 - Juni

Fold den bare sammen
Altid uortodokse Tom Dixon har ansvaret for denne sammenklappelige lampe. Den er skabt af smidige metalbånd i rustfrit stål, der er arrangeret som piskeris. Lampen kan foldes så lyset kaster forskellige skygger i rummet: Fra en UFO-agtig form til et stort græskar. www.tomdixon.net.


Ronde - Juni

Giv badeværelset et gyldent touch
Det franske firma Bassines har skabt denne smukke håndvask, der lige har det gyldne touch, der gør det til ultimative blikfang i badeværelset. Vasken er i rustfri stål, der er under vakuum, har fået påført en tynd PVD-film, der giver en hårdere overflade, der giver en slidstærk overflade. Bassines leverer også mere personlige designs.
Eksempelvis en bundventil med Guillloche mønster, som det du ser på urskiver. Eller hvad med et navneskilt? Med en diameter på 45 cm er vasken beregnet til et mindre rum. Læs mere på www.bassines.fr.


LampsIMAGE08 8 1024x768 - Juni
Super Sonos lyd til IKEA-priser
Tom Dixon. Hay. Piet Hein. IKEA har en lang tradition for at skabe nye boligdesigns i samarbejde med nogle af verdens betydeligste møbelarkitekter og designere. Især når det var åbenbart, at hverken den svenske møbelgigant eller diverse designhuse alene kunne komme i mål. Til sommer kommer der så lyd på tapetet, når Sonos, der er et af verdens førende lydbrands i samarbejde med IKEA lancerer en ny serie smart-­living produkter. I første omgang i form af to wifi-højtalere, der kan styres via Sonos’ app og let kobles til andre
Sonos-­produkter. Der er tale om en lampe med indbygget højtaler til 1.699 kr. og en enkelt højtaler, der kan vægmonteres og fungere som hylde. Serien kan købes fra august 2019.

Wine5872 20 - Juni

Vinskabet redder din vin
Hvis du bare én gang har trukket en hunde­dyr vin op i forventning om smagen af liflig rødvin fra Bordeaux eller Rhône-­dalen, men i stedet fik noget, der mindede om rødvinseddike i munden, ja, så er det nok værd at overveje om vinen har været opbevaret korrekt. Det kan være dødbringende for selv en god vin at ligge oven på køkkenskabet. Og du behøver ikke at ind­rette en egentlig vinkælder med køleanlæg og styring af luftfugtigheden. I et vinskab kan vinene gemmes under noget nær
optimale forhold. Og så vil dette Liebherr vinskab med plads til 178 flasker tage sig rigtig godt ud i det moderne køkken-alrum.
Set hos www.vitagekeeping.com


STACT Pro - Juni

Skab din egen vinreol
Uanset om du vil præsentere vinkælderens bedste flasker på en i øjenfald­ende facon eller om du vil skabe en skulpturel effekt af dine yndlingsvine i spisestuen eller køkkenet, er Stact Pro-modulerne ikke til at komme uden om. Skåret i aluminium bærer hvert modul ni flasker. Modulerne kan leve­res med forskellige baggrund, så de udgør et aktivt designelement i rummet. Pris for enkelt modul: 749 kr. www.stact.dk