Concorde. Massachusetts. Nogle få kilometer uden for Boston. Midt i hjertet af New England. En lille isoleret enklave der emmer af fortid og historie. Alt sammen i en nydelig indpakning, som en scene fra en romantisk film. I en lille by, der smager lidt af det tidlige koloniale Amerika og Uafhængighedskrigen ligger Lucie McCulloughs fantastiske hus.
“Det har intet til fælles med de lokale ‘cigarkasser’. De åh, så typiske rødmalede træhuse,” forklarer Lucie McCullough. “Det er et vidunderligt to-etagers hus fra 1950-erne. Det er bygget i pudset beton med engelske vinduer og saddeltag. Det ligner praktisk taget noget, der er stjålet fra et idyllisk billede fra et engelsk grevskab.” Det har endda en traditionel veranda, have og indkørsel. Dertil kommer en swimmingpool i baghaven og en terrasse med udsyn til de omgivende skovområder. Stort set et sommerhus eller hytte – hvis det ikke lige var for dets enorme størrelse.
“Tidligere boede her et hyggeligt ældre ægtepar.” Elegant, rafineret og perfekt bevaret som det i sin tid blev bygget. “Unødvendigt at sige det. Men vi forelskede os i huset ved første blik!” fastslår ejeren, der er en talentfuld, internationalt berømmet indretningsarkitekt med en tidligere karriere indenfor modeverdenen. En globetrotter, som fornylig er vendt tilbage til USA efter at have arbejdet overalt i verden – med base i Hong Kong. Efter ti år i udlandet er familien nu fast forankret i Concorde, Massachusetts. En familie, der foruden Lucie McCullough består af hendes mand og de tre sønner Mimi Li 9 år, Otis 6 år og Cian 4 år. Sammen har de erobret husets ånd og sjæl.
“Dette hus var det rigtige for mig. Halvt i britisk stil og halvt et Ralph Lauren-agtigt hjem med kringelkroge beklædt i træ. Meget amerikansk. Det var som at gå tilbage til det helt basale. Til mine tidligste arbejdsår i modebranchen. En vision. Et barn der skulle behandles kærligt og uden at ødelægge dets karakter.” Det var det ideelle sted at implementere lidt bygge-biologi, som Lucie McCullough er begyndt at inkorporere i sin indretningsarkitektur. ”Faktisk har mit eget projekt været lidt af en øjenåbner. Et eksperiment indenfor renovation med øko-kompatible byggemetoder og materialer. En metode, der ikke påvirker hverken helbred eller miljø negativt,” fortæller hun stolt.
Det skulle måske tilføjes, at huset i Concord også er resultatet af en betragtelig tilbygning. Alligevel vil det for en udenforstående se ud som om alt er som det altid har været. Takket været arkitekten, der har bistået hende, er den oprindelige stil bevaret ligesom der er tilføjet nye rum og den moderne komfort, man forventer i dag.
“Det er et perfekt match mellem to organismer,” forklarer Lucie McCullough. De gamle rum er bevaret og skal nu fungere med de renoverede. Det har givet et markant større lysindfald og et mere åbent design. Et design, der ikke at forglemme også åbner sig op mod naturens fantastiske sceneri uden for vinduerne.
Eksempelvis Barcelona-lænestolen skabt af Mies van der Rohe og krystalbordet. Det indisk-inspirerede gulvtæppe har hun selv designet.
I stueetagen er stuen fuldstændigt beklædt med træ. “Jeg har gjort det mere nutidigt med en minimalistisk indretning med gyldne farver, der matcher væggenes varme farver og det geometriske tæppe, jeg har skabt med inspiration fra Taj Mahal.” Det samme gør sig gældende i spisestuen, der nu fremstår mere forfinet og formel med de originale blå fløjlstapeter, der står i stærk kontrast til det hvidmalede træ. Læseværelset – eller biblioteket – er et hyggeligt hjørne, som er bragt til live med et touch af klar rød farve over panelerne. Køkkenet derimod er en helt anden historie. Det er udviddet med pladsen fra den tidligere garage og er nu et moderne åben-plan rum med et indbygget kitchenette, spisestue, en bar i hjørnet. Og kæmpevinduer der indrammer solnedgangen over skoven.
Via trætrappen er der adgang til familiens værelser på første sal. Et rum til hvert familiemedlem foruden et gæsteværelse.
Heroppe er det tidligere rygeværelse blevet omdannet af Lucie McCullough til en suite med et eksotisk tema, der rummer klare referencer til hendes år i Kina.
“Alt andet lige er dette hus som en samling af alle de minder og oplevelser, jeg har fra alle de steder, jeg har rejst til,” fortæller hun. Stil, forelskelser og livsvalg. Huset er blevet en visuel selvbiografi. Kort og godt: Det er historien om Lucie McCullough.
