Højt over en af de smukkeste piazzas i Milanos centrum rummer denne luftige og lyse lejlighed en stor samling af omhyggeligt indkøbt kontemporær kunst i total balance med et moderne møblement, der sammen med enkelte vintage-fund skaber atmosfære og indbyder til selskabelighed.
Clara Latino i sin yndlingsstol.
Med sine overdådige rum og et fantastisk lysindfald er denne – arktektonisk set – dramatisk renoverede lejlighed den ideelle scene for ejerens passion for kunst og unikke møbler. Boligen ligger i toppen af en bygning opført i 1930 overfor et grønt torv i Milanos Monforte-kvarter.
Når gæster inviteres i dette utroligt velafbalancerede hjem, er det en følelse af diskret og rolig elegance, der først slår én. Det næsten minimalistiske 90-er design skaber en konstant dialog mellem det indre og det ydre. Der er ingen gardiner, der dækker for vinduerne. Til gengæld er der monteret persienner i selve vinduesrammen, som styres af automatiske sensorer. De varme grå trægulve og hvide vægge forstærker refleksionerne fra byen og lyset, der strømmer ind. Det skaber en perfekt ramme for kunstsamlingen og møbler, som ejeren har placeret med en bemærkelsesværdig sans for proportioner og sammensætning.
Alle rum har den samme fællesnævner: Trægulvene, hvide vægge er sammen med døre og andre arkitektoniske detaljer i børstet jern. En lidt overraskende undtagelse er soveværelset, der er malet i en bleg nordisk blålig nuance, der matcher den gustavianske seng og vintage spejle med forgyldte rammer.
Lejligheden er højteknologsisk på alle planer: Lys, musik og klima kontrolleres med et forsigtigt tap på skjulte touch screens.
I stuen står store grå sofaer omkring en Eames Lounge Chair. Det geometriske kaffebord er et unikt møbel skabt af Dilmos Gallery i Milano. De fleste af designerlamperne kan karakteriseres som vintage, og er samlet af familien gennem mange år. Den svampe-formede lampe i plexiglas er faktisk en vintage Guzzini. Den står på et sidebord fra 1940-erne designet af Paul Frankl. Originalt og særdeles vintage er også Chimera gulvlampen fra Artemide, samt den æggeformede bordlampe fra Fontana Arte.
Spisestuen domineres af et sortlakeret bord i nordisk stil omgivet af Zanotta-stole polstret i hvidt læder.
Badeværelset er helt og holdent holdt i marmoret harpiks fra Kerakoll.
Kunstsamlingen – som mest består af samtidige værker – er bemærkelsesværdig. På skænken skabt af Paul Frankl står en messing skulptur skabt af Karim Rashid. Skulpturen er en model for en installation i en napolitansk metrostation. Skulpturer af Arnaldo Pomodoro er også miniature forstudier for større værker. De byder rejsende velkommen til Linate lufthavnen i Milano og i Napolis metrostationer.
De store kunstværker på skænken er skabt af Mimmo Paladino, mens maleriet i den custom made ramme i børstet jern er af Max Neumann. Det store maleri, der leger med ord og bogstaver monteret på rumdeleren er et værk af Ballestrini.
Det rene minimalistiske hvidlakerede køkken er også blandet med vintage møbler og borde – og naturligvis mere kunst så som kunstfotos af Gabrile Basilico.
Boligen er designet og udstyret for at skabe god plads til kunsten – men selvfølgelig også for at levere komfort for venner og gæster. Ikke mindst fordi passionen for madlavning og lysten til at servere den for mange hendes gæster spiller så stor en rolle, flyder lejlighedens forskellige rum sammen og tillader alle at nyde lyset og den magiske udsigt. En udsigt, der er ganske unik året rundt.
Selv om beliggenheden midt i det hektiske Milano er et sjældent privilegium, er det her muligt at nyde fornemmelsen af frihed.
