Moderne – Side 2

september 15, 2021september 15, 2021

London Townhouse

Designeren Allegra Hicks blev født i Torino, flirtede som ung med New York, men har i dag bosat sig i London, hvor hun har skabt det perfekte byhus i Chelsea til sig selv og familien. Og ikke mindst sin imponerende kunstsamling.

I London-bydelen Chelsea midt i en fredfyldt gade, der løber ned mod Themsen, ligger et hus med en enkel klassisk Georgian facade. Men man skal ikke lade sig snyde af det ydre. For indvendigt gemmer sig en overraskende bolig skabt af designeren og kunstsamleren Allegra Hick til sig selv og familien.
Noget af det der gør huset så specielt, er dets proportioner – dets omfang. Og dét faktum, at det rummer en anseelig samling af samtidskunst, der indgår i en tæt dialog med en stor og vigtig samling af indisk kunst. Designeren Allegra Hicks påtog selv opgaven med at fortolke husets indre og dets muligheder. En opgave hun løste gennem sit unikke designsprog, efter at arkitekten Tony Fretton elegant havde defineret husets sjæl og karakter – og ikke mindst den rummelige opdeling af dette fantastiske hus i Chelsea.
Et lille indgangsparti får en ny dimension i gårdhaven med de glaserede tegl med direkte adgang fra såvel køkken og spisestue. Herfra er der en næsten overraskende overgang til den store opholdsstue, der er oplyst via store loftsvinduer. Hele området er i grundplanet afgrænset af en stor glasvæg med et vue ud over den indre gårdhave. Overfor er soveværelserne placeret.
Materialevalget er neutralt startende med de blege stenfliser i næsten alle rum. Et andet element er stål og glas, som udgør vinduesrammer og gelænderet på trappen fra stueplanet til førstesalen.

En stilfuld arkitektur og rummenes store dimensioner – der ikke er typisk for traditionelle huse i London – er her kombineret med et minimalistisk design. Allegra Hicks valgte et skræddersyet møblement, der ikke skulle kæmpe om pladsen. Resultatet er en indretning, der snarere giver mindelser om et moderne, privat kunstgalleri end et famliehjem. Men lige netop i dette tilfælde giver det god mening, eftersom Allegra Hicks er en dedikeret kunstsamler.
Hun arbejdede med både respekt og beslutsomhed på at forandre det gamle georgiansk-designede hus gennem sin farvepalet med en fin sans for forskellige overflader og teksturer i tapeter og stof for at skabe en elegant stil, der på den mest perfekte måde skaber et harmonisk interiør, der ikke konflikter med møbler, der har vidt forskellig stil og oprindelse.
”Jeg stod over en næsten monumental opgave i min opholdsstue. Målet var at finde et flow i indretningen, som ville gøre den egnet til såvel de små hyggelige hverdagsøjeblikke som de mere intime med nogle få gæster omkring mig. Det skulle være komfortabelt på en måde, hvor vigtigheden af kunstsamlingen ikke overskyggede den private dimension,” fortæller Allegra Hicks.
Hun har blandt andet designet et stort uldent tæppe til stuens brasilianske sofaer fra 1960-erne som med ny polstring har fået nyt liv. Ikke mindst i samspillet med de blomsterformede stålborde og de læderbeklædte lænestole.
”Jeg ønskede en opholdsstue, der var interessant uanset hvilken vinkel, du så den fra. Og en stue, hvor malerierne, marmorudsmykningen af Angelo Mangiarotti, sofaer og belysning kunne fremstå som en koordineret løsning, der fremhæver hver enkelt detalje.”
Hun har bevidst valgt at undgå udsmykning ved de store glaspartier, så det ikke forstyrrer de afrundede linjer af træbordet med marmor og de enestående indiske kunstværker. De er også synlige fra soveværelser på den anden side af den frodige gårdhave.

I soveværelset har Allegra Hicks skabt et særligt harmonisk område, hvor senge, møbler, tekstiler og farver er nøje afstemt på en måde, så intet skaber konflikt med de smukt koordinerede omgivelser. På sengen har hun nonchalant spredt et Jungle-tæppe, mens det skræddersyede silketæppe stammer fra Nepal. Sengetæppet er håndbroderet i Indien.
Lys og transparens samt lyse blå og blege grønne nuancer inspireret fra havens frodighed går igen i den poetiske glasskulptur, der er skabt af kunstneren Julia Condon, og som præger trappen, der fører ned til badeværelset.
”At komme ind i et hus, hvis æstetik var defineret på forhånd, har været en udfordring, der bestemt ikke har været uinteressant. Men det er lykkedes at få selv et ‘ulykkeligt’ rum som tv-stuen på første sal til at blive et hyggeligt sted at opholde sig.”
Stormønstret tapet i modige farver fungerer som baggrund for møblerne, mens læderpaneler på bedste vis skjuler fjernsynet.
Det ville være for let blot at definere Allegra Hicks’ design som feminint. Dét er det også. Men der er virkelig så meget andet på spil her. I hendes arbejde ses en bemærkelsesværdig sensitivitet og et interiør, hvor der altid er nye oplevelser. Og hvor det er åbenbart, at målet fra starten har været at skabe den perfekte balance.

LIFESTYLE/TRAVEL

juni 11, 2020juni 11, 2020

Rock Star

by Fein

Blot et stenkast fra kysten ligger dette exceptionelle Beach House, der overgår alle ens forventninger. Omgivet af Atlanterhavet på tre sider. Et moderne mesterværk med en minimalistisk rød tråd og masser af hi-tech – og med en drømmeplacering ved Sydafrikas Western Cape. Et hus der indbyder til lange dovne sommerdage.

Rock 2 1024x724 - Rock Star — Terrassen svæver nærmest frit i luften. Båret oppe af kraftige stålbjælker. Det ultimative sted at nyde en varm sommerdag. Husets farver afspejler den omkringliggende natur. Som en menneskeskabt forlængelse af landskabet.

Der er noget fascinerende ved tanken om et hus på stranden. Ro. Sjælefred. Og måske er der ikke noget sted, der er mere poetisk og himmelråbende smukt end Cape-halvøen i Sydafrika: Barske bjerge, det dramatiske hav og strandene, der rummer så meget vild og uberørt natur, at man forledes til at tro, at det har set sådan ud siden tidernes begyndelse.
Når man kommer kørende på kystvejen, ses huset lang tid før, man ankommer til det. Som det ligger der med sin fantastiske placering midt i et naturreservat, rummer det unægtelig en vis James Bond-agtig wow-faktor. Huset er bygget på sin egen nordvendte halvø mellem klitterne ved den lille landsby Rooi Els. Og denne skønhed af et hus bringer begrebet ’strandhus’ til et helt nyt niveau.

Parkér bilen i garagen, der er smidt ind under sandklitterne, gå over de gigantiske, flydende granitfliser og lad forventninger om en enestående oplevelse stige til nye højder. Fremme ved entredøren er den eneste følelse, der er tilbage ren og skær forbløffelse. Glas på alle fire sider med automatiske skodder, der lukkes med et let tryk på et tastatur, og hele huset lukker sig op på terrassen. Det omkringliggende landskab er et separat element. Det bliver ganske enkelt en del af huset. En udvidelse af himlen. Havet der strækker sig ud i det uendelige og bastante bjerge, der i disen står som utydelige silhuetter i horisonten.
Arkitekten George Elphick og husets ejer har været venner i årevis. Elphick havde store ideer lige fra den tid, hvor de første streger blev trukket på tegnebrættet. Og som med alle store ideer kom de første ideer til live over en god frokost. Bevæbnet med blyant og en papirserviet blev den første skitse tegnet. En tegning der skulle blive starten på et fire år langt projekt. ”Målet var at skabe en bygning, der indfangede en fuldstændig unik ferieoplevelse. Og et projekt der omfavnede en bemærkelsesværdig placering,” fortæller George Elphick.
Mission accomplished! Resultatet er et unikt hus med et kalejdoskopisk view over vandet i False Bay. Med havet på tre sider af huset, er der ingen naboer at tage hensyn til. Og det er heller ikke usædvanligt at se rethvaler på begge sider af huset.

I alle designelementer er enkelthed kongen. At opretholde et minimalt miljømæssigt fodaftryk var den røde tråd i hele projektet. ”Det er derfor, huset flyder ovenpå grunden i stedet for at grave ud til fundament og kælder”, forklarer George Elphick. Og han har ret: Husets design udstråler en lethed og luftighed, der ikke rummer en eneste mursten. Ikke desto mindre er husets stålkonstruktion et usædvanligt valg til et strandhus. Men det blev valgt for at skabe lethed.
Det enkle interiør – asketræ, masser af glas og støbte gulve – matcher husets beliggenhed til perfektion. På så smukt et sted er det trods alt ikke nødvendigt med alt for mange distraktioner. Underholdningsrummet, vinkælderen, fitness og sauna er alt sammen placeret i underetagen. Oppe er der ingen afledninger. Det er det ultimative zen-agtige sted til dovne sommerdage.
”At kaste sig ud i projekter med en sådan grad af minimalisme er bestemt ikke unormalt for mine kunder,” indrømmer George Elphick.

Rock 7 1024x724 - Rock Star — I opholdsstuen er interiøret minimalistisk. Det handler om komfort og enkelthed: Skumfidus-agtige daybeds som man kan lade sig synke ned i mens lyden af bølgerne der slår i stranden.

Som en karakter fra The Matrix-filmene besidder interiøret den sjældne evne, at rummene kan ændre sig. Ejeren har studeret arkitektur og boet i Japan, hvor han blev inspireret af det modulære design i tatami-måtter og shojiskærme som gør, at rum på samme tid kan være forbundne og adskilte. På et øjeblik kan skærmene transformere huset fra ét stort åbent rum til flere separate sektioner, der giver plads til opholdsområder og fire soveværelser. Alle med eget badeværelse. Takket være tagets slanke ‘banan-design’ er der alle steder frit udsyn til Hangklip Mountain. ”Det er derfor, at taget har dette design”, siger George Elphick. ”Det er lidt ligesom at løfte husets ‘skørter’ op mod bjergene.”
Designets pièce de résistance er de automatiserede skodder, der smyger sig rundt om huset. De kan svinges op til en 90 graders vinkel for at give skygge og sikre en mere privat atmosfære. Når de er slået ned, giver de en øget sikkerhed, så man kan gå i seng og sove for åbne døre: Her kan man mærke den stille nattebrise, lytte til bølgerne der slår op på stranden og føle sig sikker på samme tid.

George Elphicks favoritelement i designet er de immaterielle værdier. ”Det er rummet snarere end tingene”, forklarer han. ”Når bygningen er fuldstændig åben og alle de rumopdelende skærme er ude af syne, er det beviset på den designmæssige tour de force, som dette projekt er udtryk for.” Han indrømmer gerne, at det nok kan være en udfordring at leve i et hus med denne grad af åbenhed. Men huset er heller ikke skabt til et helt normalt hverdagsliv. ”Det er skabt med visionen om at kunne nyde den smukke varme sommer ved Western Cape, hvor alt er åbent, og vinden strømmer uhindret gennem huset. Det er en følelse, der svarer til at sidde under en parasol på stranden.”
På lige netop sådanne magiske sommerdage, er huset i Rooi Els i sandhed et bemærkelsesværdigt, transparent strandhus med ét stort rum.

LIFESTYLE/LIVING

juni 11, 2020juni 11, 2020

Italiensk for modernister

by Fein

Villa Aghe er et supermoderne hus. Det producerer selv den nødvendige energi til opvarmning, afkøling og elektricitet til en familie på fire. Skabt på
Modern Movement-stilens fundament, hvor formen og design må vige for hensynet til funktionalitet.

Corbusiers 1a - Italiensk for modernister

Corbusiers 2 - Italiensk for modernister

Den berømte – men måske også lettere misbrugte – definition af et hus som en ‘maskine til at leve i’ var Le Corbusiers måde at beskrive et moderne hjem på. En bolig med en høj grad af funktionalitet og et udpræget hensyn til ergonomi, så det moderne menneske kunne leve sit liv under optimale betingelser. Men måske trænger det til en opdatering, så udtrykket i dag også kan håndtere et helt uundgåeligt krav til en moderne bolig anno 2020: Den skal nemlig også være bæredygtig.
Da arkitekten Annalisa Mauri skabte Villa Aghe designende hun samtidig en
‘maskine’, der hylder nogle af de store mestre i ‘Modern Movement-stilen’. En modernistisk strømning inden for arkitekturen der er baseret på innovative teknologier, samt en udbredt anvendelse af glas, stål og beton. En bevægelse, der også afviser enhverv form for unødig ornamentering. Kodeordet er: Form skal følge funktion.

Corbusiers 4 1024x683 - Italiensk for modernister — De tre blokke, der udgør Villa Aghe, er designet så de følger linjerne i landskabet

Corbusiers 5 - Italiensk for modernister

Corbusiers 6 - Italiensk for modernister

Villa Aghe er en maskine, der rummer nogle af de mest avancerede teknologier. Målet var nemlig også at skabe et hus, der er et 0-energihus: Geotermisk energi sørger for varmen, mens strømmen produceres via solpaneler, der lagres i den nyeste generation af Tesla-batterier.
Ejeren af huset – Roberta Traviglia – siger, at automatisering også spiller en
central rolle i anstrengelserne for at begrænse energiforbruget. For slet ikke at tale om den energi, der bruges til afkøling, opvarmning og affugtning af huset. ”Alle disse elementer er grundlaget for, at vi har opnået dette fantastiske resultat,” fortæller hun.
Sammen med sin mand ingeniøren Christian Traviglia og deres to børn Jacopo (11) og Virginia (14) har familien nu boet i huset i lidt over et år. ”Huset er indrettet, så der kunne afsættes mest mulig plads til opholdsområderne,” siger Roberta Traviglia. ”Det var en beslutning, der passede rigtigt godt til vores livsstil. Det skaber en bekvem og rar oplevelsei huset. Ikke mindst vigtigt fordi vi elsker at invitere vores mange venner på besøg. Designet er rationelt og velgennemtænkt. Eksempelvis er soveværelser placeret i et meget privat afsnit af huset, hvor vi alle kan trække os tilbage og finde intimiteten.”

Corbusiers 7 1024x683 - Italiensk for modernister — En fantastisk spisestue hvor kaktusser har den dominerende rolle. I hvert fald indendøre. For udsigten er mindst lige så fantastisk. Spisebordet er leverret af Poliform med en vintage spisebordslampe fra 1950-erne. En anden vigtig detajle, der virkelig får dette rum til at fungerer er ovenlysvinduet.

En markant detalje i arkitekturen er den bemærkelsesværdige kompositionelle elegance, der folder sig ud på tre etager. For slet ikke at tale om den diskrete facon, hvorpå huset – trods sin anseelige størrelse – elegant glider ind i landskabet.
Denne del af Lombardiet har et spektakulært landskab. Og fra huset kan det nydes i fulde drag gennem de store, ekstra høje vinduer, der dækker den nord-øst vendte facade. Et af de smukkeste steder i regionen med Alserio-søen og de fjerne bjerge som fokuspunkt.
“Bygningens placering på grunden krævede grundige overvejelser og undersøgelser,” forklarer arkitekten Annalisa Mauri. ”At bygge et hus med en nordvendt facade er normalt ikke et forslag som arkitekter anser for at være en lige vej til succes. Men her forsøgte jeg at forandre de karakteristika, vi normalt anser for at være negative til noget nyt og positivt. Desuden var det utænkeligt at opgive udsigten Grigna-bjergene – og i særdeleshed Resegone-bjerget.”

Corbusiers 8 1024x683 - Italiensk for modernister — Huset er skabt med fokus på at skabe optimale betingelser for familiens daglige liv såvel som dage med venner og familie som gæster. Både spise- og opholdsstuer leverer en enestående komfort.

Corbusiers 10 1024x683 - Italiensk for modernister — Fra beton til træ. Overalt i huset er der tænkt over de smådetaljer, der bryder det stramme næsten minimalistiske design. Trappen starter med en støbt betontrappe behandlet med harpiks. Fra reposen: Et dramatisk materialeskift til hårdttræ.

Corbusiers 11 1024x683 - Italiensk for modernister — Fokuspunktet er brændeovnen med en mere end syv meter høj skorsten. Vintage-møbler i form af sofaer og lænestole giver liv til et rum, der ellers ville fremstå næsten klinisk.

”Omgivelserne og husets indretning spiller tæt sammen. Takket være de store vinduespartier trækkes landskabet ind i huset. Det bliver en del af vores hverdag i en sådan grad, at vi nogle gange føler det som om, vi sidder ved søens bred. Det var et centralt ønske for os, at naturen uden for skulle være en del af huset. Det er også grunden til, at vi har så mange planter indendørs. Det giver en
afslappende stemning – og giver mulighed for at lade sig sænke ned i en behagelig og rolig tilstand,” fortæller Roberta Traviglia.
”Et andet fokuspunkt i forundersøgelserne til byggeriet var ønsket om at skabe et hus, der også beskyttede privatlivets fred fra alt for nysgerrige øjne,” fortæller arkitekten Annalisa Mauri og fortsætter: ”Fra vejen er det ikke umiddelbart muligt at gennemskue, hvordan huset er konstrueret. Det er en form for stilfærdig arkitektur, der er afskærmet fra det offentlige rum. Det er med til at skabe en følelse af tryghed og privatliv til familien.”

Corbusiers 12 1024x683 - Italiensk for modernister — Stueplanet består af to områder: I det ene den indendørs pool, det tyrkiske bad og et ‘space’ forbeholdt den ultimative afslapning. I det andet noget, der mest af alt ligner et drivhus.

De tre blokke, der udgør Villa Aghe, er designet så de følger linjerne i landskabet. De er forbundet af to slags ‘bånd’, som skaber forbindelse og kontinuitet. Huset påvirkes ikke af årstidernes klimaudsving. Naturligvis er der en udendørs pool til leg og vandpjaskeri i sommermånederne. Og en indendørs til vintermånederne. Sidstnævnte er placeret i stueetagen. Smukt møbleret med vintage-møbler, og komplet udstyret bølgemaskine, så man kan svømme mod strømmen. Selvfølgelig fristes man til at sige: Rummet fuldendes med whirlpool liggestole og dampbad.
Soveværelset er placeret på den øverste etage med udgang til en stor panoramisk terrasse. ”Trods den store størrelse er det lykkedes at bevare en dejlig intimitet i huset. Man får på ingen måde en fornemmelse af at blive lidt ‘lost’. Tværtimod. Det er et sted, hvor du virkelig føler dig hjemme,” slutter Roberta Traviglia.

Corbusiers 14 - Italiensk for modernister

Corbusiers 15 - Italiensk for modernister

LIFESTYLE/LIVING

april 20, 2020marts 10, 2021

New York rooftop

by Fein

Den velplejede græsplæne, tagterrassen med Hot Tub’en, et køkken, der fungerer såvel inde som ude. Arkitekten Steve E. Blatz har gennemført
sit største projekt, der har fanget essensen af en typisk bolig i Los Angeles.
Forskellen? Den ligger midt i Tribeca-kvarteret i New York City.

NY Roof 1 - New York rooftop — Jason Carroll

NY Roof 3 - New York rooftop — Jason Carroll

Arkitekten Steve E. Blatz brugte ikke mindre end fire år på at renovere penthouse-lejligheden. En bolig midt i New Yorks Tribeca-kvarter. Og en lejlighed, der selv på Manhattan er lidt af en sjældenhed: En urban oase, på i alt 650 m2 – og en bolig på intet mindre end 464 m2.
“Resultatet er skabt på en måde, der er i direkte modsætning til den måde de fleste ville gribe det an på,” fortæller Steven E. Blatz. ”Faktisk har vi reduceret det indvendige boligareal for at få flere kvadratmeter til rådighed til det udvendige design. Og skabe en vidunderlig sammenhæng mellem det indre og det ydre.”
Balancen mellem selve boligarealet og udearealet var lige hvad ejeren – en software entreprenør i 30-erne, der tørstede efter udendørsmuligheder midt i New York – havde ledt efter. Lejligheden havde været på markedet i årevis og fremstod ‘forfærdelig’, som Blatz udtrykker det.

“Dårligt design – og dårligt byggeri. Udsigten fra penthouselejligheden var knap til stede.” Blatz tegnede en helt ny plan for indretningen af lejligheden, der indebar en total rydning af det hidtidige layout. Dernæst tilføjede han gulv-til-loft vinduer mod nord og syd. Soveværelset mistede næsten 40 kvadrameter, der i stedet blev til en udendørs ‘skovklædt’ spisestue, der også gav plads til en central glasindrammet gård. Det har tilføjet lejligheden en zen-agtig atmosfære. Og fra gården er der direkte adgang til tagterrassen via en spiraltrappe, der er gemt af vejen i en næsten fem meter høj kokon i spejlblankt rustfrit stål. Den er fabrikeret i Italien, og den perforerede metalstøbte konstruktion kaster lys og skygger indvendigt.

Det skaber en imitation, hvor du står du under trækronerne i skoven. En effekt der også er genskabt i gulvtæppet i opholdsstuen ved at bruge den samme algoritme som i kokonen. “Men den vigtigste funktion er imidlertid at fortælle, at der sker noget fantastisk ovenpå,” fortæller Steve E. Blatz.
Når man træder op gennem kokonen, får man en næsten barok oplevelse. “Især om aftenen, hvor den er oplyst af LED-belysning, der automatisk skifter farve. Oppe på tagterrassen har Blatz transformeret et tjæredækket område med diverse mekanisk udstyr til en gloriøs oase, hvor der ikke kun er frodige græsser (et af ejerens specielle ønsker), men tillige et engstykke med vilde blomster.
Langs tagetagens ene side er der anlagt en terrasse i Ipe hårdttræ, der er designet i flere niveauer. Næsten som tribuner, der var særdeles nyttige, da 50 venner blev inviteret til en privat koncert med John Legend. Koncerten var købt på auktion til fordel for City Harvest. En organisation, der kæmper mod madspil og uddeler gratis mad til trængende i New York.

NY Roof 15 1024x681 - New York rooftop — hjemmebiografen leverer på samme tid komfort og optimale muligheder for at se film eller lytte til god musik

I den ene ende af terrassen støder træ-dækket op til en Hot Tub. I loungestolene sidder man behageligt og kan nyde udsigten til Woolworth-bygningen og World Trade Center. En udsigt der indvendigt behandles med lige så stor ærefrygt. Blatz fordoblede nemlig effekten af den smukke terrasse og udsigten, der også kan nydes gennem skydedørene i soveværelset, hvor væggene er beklædt med spejle. I badeværelset er udsyn til en lille klippehave afgrænset af et bambus-buskads, der tillige sikrer privatlivets fred.
I spisestuen er strategiske, horisontale smalle vinduer placeret for at indfange New Yorks skyline med de typiske vandtanke og andre rustikt charmerende elementer på de omkringliggende hustage.
“Formålet var at skabe en bedre forståelse af beliggenheden midt Tribeca-kvarteret,” forklarer Steve E. Blatz. Han ville også gerne understrege nabolagets industrielle arv gennem de patinerede zinkpaneler, der pakker lejlighedens offentlige zoner pænt ind.

NY Roof 16 1024x681 - New York rooftop — I badeværelset er der udsyn til en lille klippehave afgrænset af et bambus-buskads, der tillige sikrer privatlivets fred

NY Roof 17 1024x681 - New York rooftop — Soveværelset er indrettet med en kunstfærdig blanding af både vintage, samt moderne og specialdesignede møbler, der som fællesnævner rummer en følelse af strømlinet maskulinitet

Panelerne er genbrug fra gamle industribygningers døre og elevatorskakter, og er arrangeret i et forskudt mønster. Det giver et både stemningsfuldt, dekorativt og funktionelt resultat, der rummer opbevaring, toiletter, vaskerum, cykelopbevaring og tekniske installationer. En sidegevinst er, at arkitekten dermed undgik at opdele lejligheden i mindre enheder for at få plads til disse hverdagsfunktioner.
Han kalder den flydende indretning “en yngre måde at håndtere plads på.”
Blatz har indrettet lejlighedens offentlige zone og de tre soveværelser med en kunstfærdig blanding af både vintagefund, samt moderne og specialdesignede møbler, der som fællesnævner rummer en følelse af strømlinet maskulinitet.
I stuen flankerer sofaer skabt af Rodolfo Dordoni et cocktailbord med et puslespilsoverflade. I loungen – tidligere to soveværelser – dominerer en Serge Mouille lampe med svingarm. Den giver lys til et område med et par Jeffrey Bernett drejestole. En polstret Finn Juhl lænestol og en lav sovesofa giver et orange glimt i hjemmekontoret, der bevidst er skabt i en mørkere farve end resten af lejligheden. Undtagen naturligvis hjemmebiografen. En hjemmebiograf? Mon vi nu er på vej tilbage til Los Angeles? Men på en eller anden måde får den luksuriøse hesteskoformede sofa beklædt
i silke-mohair sammen med læderpuffer og væg-til-væg-tæppet i håndknyttet silke, det til at være så meget New York.

LIFESTYLE/LIVING

februar 27, 2020april 6, 2020

Bondi Beach

by Fein

Direkte ud til den berømte australske Bondi Beach ligger en moderne
lejlighed designet af Jonathan Richards. Med lyse farver, lækre og varme
materialer og frit udsyn til Stillehavet, er det næsten indbegrebet af
at være på ferie.

Bondi 3 1024x683 - Bondi Beach — Entrén og resten af lejligheden bærer præg af kærligheden til såvel moderne kunst som designermøbler. Eksempelvis limstensbordet skabt af kunstneren Den Holm. Maleriet på væggen til venstre af David Shrigley bærer titlen Conjure by Moon, mens det store maleri til højre er skabt af Christian Thomson.

Stillehavet er i særdeleshed til stede. Døgnet rundt høres lyden af bølgerne, der slår i stranden. Det samme gælder saltet i luften. Både lyd og dufte trænger ind i lejligheden, der er designet af Jonathan Richards fra tegnestuen Richards Stanisich Architecture.
Som et referencepunkt i australsk indretningsarkitektur har Richards sat navn og rygte på spil med dette nye boligprojekt ved Bondi Beach. En af Sydneys mest livlige og naturskønne strande.
Det er en stor lejlighed. Meget stor. Knap 1.000 kvadratmeter fordelt på to etager. Den er beliggende øverst i en etageejendom direkte ud til Bondi Beach. Cirka halvdelen af lejlighedens areal består af udvendige terrasser.
“Fra terrasserne er der frit udsyn til tusinder af strandgæster – og ude i vandet ses hvaler og delfiner, når de svømmer forbi.” Så havet er i bogstaveligste forstand rigtig tæt på.

Bondi 6 1024x612 - Bondi Beach — Køkkenets bordplader i pyrolave – et kompositmateriale lavet af vulkansk lava – med en hård overflade i antik hvid. Keramikfliserne på væggen er fra Boffi, mens arkitekterne har valgt danske Vola blandingsbatterier, der både leverer kogende vand til teen og afkølet læskende vand. Fotografi af Max Dupain er fra ca. 1930.

Lejligheden er orienteret mod sydøst, hvilket betyder, at sollyset praktisk taget oversvømmer boligen. Og indretningsarkitekterne fik helt frie hænder til indretningsarbejdet, da lejligheden fra start kun bestod af de rå betonvægge.
“Udfordringen var at skabe et familiehjem, der kunne rumme både varme og personligt touch. Det skulle ligne alt andet end blot en ny lejlighed i en nybygget ejendom. På den anden side ønskede vi at udnytte det frie udsyn over Stillehavet til at skabe en helt unik bolig.”
En målsætning, der blev opnået ved at udnytte spontanitetens DNA. “Det føles ikke alt for forceret eller alt for alvorligt. Vores design rummer en vis afslappet lethed, der forleder en til at tro, at indretningen har udviklet sig naturligt hen over årene,” forklarer Jonathan Richards.
Stemningen er frisk og luftig takket være nogle vigtige designgreb. “I planlægningen af lejlighedens indretning ønskede vi at overdrive oplevelsen ved at bevæge sig fra rum til rum. Vi elsker følelsen af at bevæge os over tærsklerne fra et rum til et andet. Derfor
designede vi meget tykke vægge med solide trægerigter og dybe dør- og vinduesåbninger for at understrege følelsen af at bevæge sig gennem rum.”

De arkitektoniske valg var også vigtige for indretningen: “Både de nye ejere og jeg elsker håndlavet keramik. Så vi valgte materialer, der netop rummede den håndlavede kvalitet. En anden ting: Vi elsker også det uperfekte element i smukke materialer som eksempelvis den ru fornemmelse af et råt trægulv.”
Resultatet er en bolig, der besidder en meget sanselig følelse af kvalitet, uanset hvilket rum man befinder sig i. “Det giver én lyst til at røre ved overfladerne!”
Farvevalget var også en vigtig del af Richards’ design. “Vi ønskede, at hvert rum skulle have et farveelement. Men brugt på en behersket facon. Farverne – normalt udvaskede og noget blege med en skyggevirkning – samler boligens indretning. Nogle steder er det en meget sart lyserød. Andre steder som for eksempel den bløde grønne farve i entréen går igen i badeværelserne på den øverste etage”.

Bondi 21 1024x612 - Bondi Beach — Lejligheden er spækket med moderne kunst. Både ejerne og Jonathan Richars har en passion for keramik.

Bondi 14 1024x731 - Bondi Beach — Med sin unikke beliggenhed direkte ud til Australiens mest ikoniske strand, rummer lejligheden naturligvis også en velproportioneret terrasse med spiseplads –og muligheden for at få græs mellem tæerne.

Et andet element i denne harmoniske bolig, der er værd at lægge mærke til, er den modernistiske arkitektur. Det starter med glasvægge, der skaber en stærk forbindelse til det ydre miljø. Det forstærker ganske enkelt havets og strandens nærhed. I boligens bedste rum har arkitekten fundet et par af sine favoritløsninger: “Jeg elsker entréen med de kurvede vægge og det blege blå
betongulv. Du kan ikke se havudsigten herfra, men du kan fornemme, at det er et ganske særligt sted bare ved at åbne entrédøren. De kurvede vægge leder dig gennem vestibulen med træbeklædte lofter, hvor du endelig kan skue ud over Stillehavets horisont. Et andet sted: På førstesalens terrasse er der en siddeplads i hvid, massiv beton. Meget komfortabel. Placeret helt på kanten af balkonen med et fantastisk view ud over havet. Det føles på en gang meget privat og meget åbent. Sidst men ikke mindst elsker jeg køkkenet med dets hvide krakelerede keramiske bænke og det højglanspolerede grønne træværk. De stålindfattede døre fører herefter naturligt ind til spisestuen.”

Selvfølgelig tilfører det meget moderne møblement også en vis personlighed til boligen.
“Med de farvede indlagte materialer og snedkerarbejde i højkvalitet ønskede vi et særdeles mageligt møblement. Og ikke mindst et hvidt et af slagsen”. Kendere vil notere sig nogle ikoniske møbler som CAB Chairs fra Cassina i naturlæder, de hvide sofaer fra Gervasoni og Bonacina borde samt lamper i peddigrør.
Det australske touch mangler heller ikke: “Kunstsamlingen på display i boligen rummer mange skønne nutidige kunstnere og keramikere. Et eksempel er det udskårne limstensbord, der er skabt specielt til denne lejlighed af Melbourne-kunstneren Den Holm”. Der mangler intet i denne bolig.

LIFESTYLE/LIVING

marts 6, 2019april 6, 2020

Vintage & Minimalisme

by Fein

Caroline LeGrand er indretningsarkitekten bag dette moderne og raffinerede sted på altid coole Ibiza. Med sine elegante møbler og den betagende udsigt over dalen, er det her et sted man har lyst til at være.

IBIZA 2 1024x683 - Vintage & Minimalisme — Det fuldstændig uhindrede vue ud over dalen er utrolig smukt. Og fornemmelsen af ro, sol og blide vinde illustreres meget godt på dette billede.

Nogen opfatter Ibiza som en festlig og larmende ø. Men det er ikke hele sandheden. Et bevis på det, er indretningsarkitekt Caroline Legrands seneste projekt. Huset er et moderne og ret stort hus – der ligger i Cala Llonga på østkysten, mellem Ibiza by og Santa Eularia. Det er en meget flot og stille by med mange huse bygget i sten med en fantastisk udsigt. Grønt og roligt – langt væk fra “la vida loca”.

Afslappet men moderne

Caroline, der er kendt for sin raffinerede tilgang til indretning, blev kontaktet af en klient, hun havde kendt i et par år, der bad hende om at sørge for interiøret i maj sidste år, mens huset blev færdigbygget.
“Jeg var lidt i tvivl omkring det klienterne havde valgt af fliser, belysning og køkken. Løsninger var blevet udvalgt med arkitekterne måneder før. Men jeg kunne godt lide huset og det faktum, at det mindede mig om et stort moderne byhus, her fordelt på fire etager bare med en pool på toppen og en stor terrasse. Jeg var dog heldig. Klienten er et meget afslappet menneske og kunne godt lide min vision og min stil. Sammen besluttede vi at gøre dette til et cool hus,” smiler Caroline.

Vintage og minimalisme

“Jeg startede med at sortere i mine ideer og prøve at finde ud af hvad min mavefornemmelse sagde mig, for jeg kunne rigtig godt lide husets placering, arkitekturen og energien på stedet,” fortæller Caroline. Så hun begyndte at udarbejde designforslag.
I dag kan du se resultatet – og det ser ud til at Carolines mavefornemmelse holdt.
“Med masser af naturligt lys, lysegrå stengulve og hvide vægge er den en god neutral og elegant baggrund, valgte vi fx at bruge tapet med tekstur i soveværelserne. Stilen er meget moderne, så vi gav huset identitet ved at inkorporere vintage med minimalisme,” siger Caroline.
“Min klient kunne lide de farver jeg havde brugt i mit eget hus på Ibiza som tobak, creme, offwhite, beige og mørkere brunlige farver; så vi brugte lidt af det, men jeg introducerede også nye elementer som en grå tapet fra Harlequin i gæstesoveværelset og en lyserød væg i et lille rum, som ville have været kedeligt ellers. Ejeren har en datter, så selvfølgelig var rosa et godt valg til hendes soveværelse,” fortæller Caroline.

IBIZA 5 1024x683 - Vintage & Minimalisme — I spisestuen står der et spisebord i messing fra hollandske Aangenaam XL. Lampen er Tom Dixons Mirrorball. Spisestolene er betrukket med stoffet Gentleman Aye fra C & C Milano.

Bedste sted i huset?

Caroline hun vælger stuen.
“Jeg elsker enkelheden her, med køkkenet ved siden af og nærværet af de blå/grå farver og guldlamperne. Jeg følte at stuen var organisk og fik sin egen identitet. Jeg vidste fra begyndelsen, at jeg ville modarbejde den firkantede fornemmelse i huset – derfor var jeg nødt til at finde den perfekte sektionsopdelte, runde sofa! Det var den første ting jeg kiggede efter. Jeg fandt også to fantastiske samlerobjekter – en fantastisk Giacomo Passera sofa og et smukt skab fra amerikanske Harvey Probber. To så flotte samlerobjekter i ét rum, var mere end jeg kunne drømme om,” siger hun.
Når man går gennem rummene der er fyldt med naturligt lys, udsigten til havet, solen, den lækre indretning … er der kun dette at sige: Det her er et sted man gerne vil være.

IBIZA 8 1024x683 - Vintage & Minimalisme — Sofaen er designet af Giacomo Passera og betrukket med stof fra Stark Fabrics. Det cremefarvede tæppe er købt hos Stark Carpet i London. sofabordet er lavet af Jonathan Adler. Vaserne er plukket fra kollektioner af Jonathan Adler og Ibiza Troc.

IBIZA 11 1024x683 - Vintage & Minimalisme — I det afdæmpede og hyggelige soveværelse, står bl.a. en Whitaker stol af Jonathan Adler.

Om Caroline

Hvordan valgte du møbler og indretningsstil?
“Vi havde begrænset tid, eftersom min klient spurgte mig i maj, og familien ville gerne flytte ind i september – der starter skolen i Spanien. Og engang i mellem gør det at arbejde med en stram deadline, det nemmere at træffe beslutninger. Jeg skaber altid et par moodboards per værelse, og da vi holdt væggene hvide – med undtagelse af soveværelserne, var det ret nemt at indsnævre det til, hvad der passer bedst til huset. Den blå Yves Klein farve i soveværelset er subtil men fungerer så godt. Jeg elsker store bordlamper, så jeg valgte nogle få seje fra Jonathan Adler, Julian Chichester og Pols Potten. Jeg havde undersøgt deres produkter til et andet projekt for nylig, så jeg vidste det var tilgængeligt. Jeg ønskede også at placere det fantastiske spisebord fra Aangenaam XL fra det øjeblik, jeg så det på Maison & Objet. Så da min klient også blev forelsket i det, var det nemt. Jeg designer altid et hus omkring de stykker, som jeg finder. Og her har tingene faktisk arbejdet smukt sammen.”

Fortæl lidt om din baggrund?
“Jeg blev født i Belgien (i den fransktalende del). Jeg havde tre passioner store passioner i livet, mens jeg voksede op: Sprog, mode/design og interiør/arkitektur. Jeg besluttede at studere sprog (læste ved Mons Interpreter University), da det ville gøre det muligt for mig at arbejde overalt i verden og indenfor enhver industri. Jeg stoppede dog efter et år. Flyttede til Holland, arbejdede i marketing og PR og flyttede til London kort derefter. Men takket være at jeg talte 6 sprog flydende, kunne jeg finde arbejde i mange brancher. Jeg gik ind i mode og arbejdede for Donna Karan, Holland & Holland og Anya Hindmarch i over 10 år … Jeg havde mit drømmejob hos Anya Hindmarch som Head of Collection. Jeg lærte meget, og det har helt sikkert hjulpet med at forme min nuværende karriere. Jeg startede min egen indretningsvirksomhed 4 år efter min skilsmisse. Ligesom mange kvinder var jeg nødt til at finde en måde at afbalancere mit behov for en kreativ karriere og stadig være i stand til at være mor til mine unge sønner på det tidspunkt. Når jeg ser tilbage, har jeg været heldig at have opnået alle mine tre lidenskaber, og det er jeg virkelig taknemmelig for.” •

LIFESTYLE/LIVING

marts 5, 2019april 6, 2020

Bridge House Down Under

by Fein

Dette berømte hus i Melbourne blev renoveret af arkitekt Stephen Jolson, næsten 60 år efter det blev bygget.

Tilladelsen til at ændre et af de mest fremtrædende huse fra en af Australiens største arkitekter, ville få de fleste til at ryste på hænderne. Når det så drejer sig om det strukturelt udtryksfulde ‘Bridge House’ (opkaldt efter dens dominerende ellipseformede truss af metal) af Robin Boyd (1919-1971), kunne forventningens tyngde sagtens være knusende.

60 år er lang tid

Arkitekt Stephen Jolson fortæller: “Både Robin Boyd Foundation og kommunen var meget praktiske omkring det. De sagde: “Hvis du kan foretage dine ændringer uden at bringe integriteten i det oprindelige design i fare, så støtter vi dig.”
Han nedtoner vanskeligheden ved arbejdet med Boyds 60 år gamle arkitektur, samtidig med at han skulle imødekomme en ung families ønsker, hvor ord som kreativitet, klavertimer, vinaftener og wi-fi var betydningsfulde faktorer. Men han vil hellere tale design, og forsimple metaforen fra bygningens navn ved at beskrive sin praksis og tilgang. “Der var meget at bygge bro over”, siger han og minder os om, at der er gået seks årtier siden det blev færdigbygget i 1955, så både teknologier, planlægningsproblemer, livsstil, kønsroller, klimaforhold og komfort har ændret sig radikalt.

En modernistisk perle

Stephen Jolson forandrede flere områder af Russell Boyds oprindelige kileformede plan, med ønsket om at efterlade en mere åben struktur. Huset er møbleret med luksuriøs enkelhed, og de allerede eksisterende møbler produceret til huset blev bevaret i opholdsstuen.
Men lad os vende tilbage til 1953 for bedre at forstå, hvorfor Boyds ‘Bridge House’ berettigede til en fredning. Designstemningen på det tidspunkt i Melbourne var en af geometrisk taktløshed, strukturel eksibisionisme og stærk kritik. Boyd var en af periodens mest tydelige stemmer, indflydelsesrig lærer og arkitektonisk eksponent. Som partner i Grounds, Romberg og Boyd (dannet i 1953), og en del af en af australiens mest berømte kunstdynastier, genskabte han synet på det lille ‘forstadsslot’. Boyds argument om, at den ‘essentielle helhed’ ikke skulle underordnes bestemte egenskaber – fordømmende destilleret i titlen på sin bog ‘The Australian Ugliness’ (1960) blev indbegrebet af ‘Bridge House’. Det var en ekstraordinær designløsning til de meget begrænsende forhold på et dramatisk skrånende jordstykke. Med sin innovative planlægning og strukturelt dristige forsøg, blev huset betragtet som en modernismens perle i Melbourne.

Ingen ændringer af stålkonstruktionen

Vi spoler hurtigt frem til 1980’erne og her tilføjes yderligere plade til de tre etager, fordi en anden ejer ønskede et mindre udtryksfuldt formsprog. Den del skulle også ind i arkitekt Stephen Jolsons ligning. Men han tog sine holistiske briller på og restaurerede den oprindelige struktur af stål, udskiftede trævinduerne med nye pulverlakerede stålmodeller, samt flyttede hoveddøren uden at flytte eller ændre nogen former for metalkonstruktioner.

C Bridge 4 1024x684 - Bridge House Down Under — Jolsons ide med det skulpturelle egetræsindkapslede cirkulære kælderrum tilfører endnu et unikt strejf til huset.

Jolson brugte en del tid på at få det nødvendige overblik over de mange ideer, udarbejdede derefter detaljerede planer for hvordan de skulle indarbejdes, for derefter at fastlægge løsningsmulighederne. Pladsen til et forrådskammer fordobles for at give plads til datterens udfoldelser indenfor keramik, musikrummets mur af spejle skubbes til side og en bar dukker op bag, en skydedør i køkkenet skjuler hylder med service og skåle, og de specialdesignede radiatorer går næsten i et med omgivelserne.
Boyd udtænkte to eliptiske stålrammer til at understøtte de længdegående vinduer (et revolutionerende system han udviklede sammen med virksomheden Stegbar, som stadig eksisterer den dag i dag) – det gav nemlig den maksimale udsigt fra soveværelset.

C Bridge 7 1024x684 - Bridge House Down Under — Jolson slog flere værelser sammen i forhold til Boyds oprindelige kileformede plan. Han restaurerede den originale stålkonstruktion, erstattede vinduesrammerne med nye pulverlakerede stålmodeller og fik specialfremstillet sorte radiatorer, der er skjult lodret langs stålvinduets rammer. Huset er stadig møbleret med mange af de eksisterende møbler. Gårdhaven anes ude til venstre.

I badeværelset skabte Jolson en kølig hule, gulvet blev belagt med italienske fliser fra Signorino Tile Gallery og pakket ind i bølgende vægge. Han specialdesignede også det æggeformede badekar.
Synligt allerede fra hoveddøren, blev køkkenbordet udført med egetræshylder. Det går videre til musikrummet, hvor Joshua Yeldhams 2012-maleri Lion Island – Pittwater og en massiv egetræslampe designet af Dan Yeffet og Lucie Koldova for Brokis, blot understøtter det brede spektrum af okkerfarver.

Modernitet er ikke et øjeblik

Selvom han kunne være gået all-the-way med en hyldest til interiørstilen fra 50erne, som ofte passer godt til Boyds bygninger, lavede Jolson en low-key løsning, der dog alligevel bringer huset ‘tilbage’ – blot på en mindre bogstavelig måde. Hvad ville Boyd mon sige til det?
“Vi har givet bygningen lov til at trække vejret igen,” siger Jolson, og indrømmer brug af lidt flere materialer end mesteren måske ville have tilladt. “Men jeg tror, han ville have værdsat vores styrkelse af hans hensigt og vores engagement – for modernitet er en udvikling, ikke et øjeblik,” slutter han. •