Huset er designet til at invitere naturen indenfor. Et afgrænset rum der blidt omfavner både klitter og havet på en vild sydafrikansk kyststrækning. På trods af naturens kræfter, er det et fredfyldt sted, der både sommer og vinter skaber rammen for dejlige afslappede weekends.
Der er ikke mange steder i verden, hvor garantien for at se delfiner og hvaler svømme i vandet lige uden for ens hus, er så stor som lige netop her. Men det iskolde, dybe vand i Britannia Bay, en uspoleret havbugt med fem kilometer kridhvide strande, gør dette sted til den ideelle legeplads for disse charmerende pattedyr. Det er denne udsigt, Cape Town-parret Caroline og Manie Maritz valgte at prioritere, da de byggede deres afsidesliggende sommerhus her på en lille halvø godt 150 km nord for Cape Town. ”Jeg ville gerne kunne se havet, hvor jeg end stod i huset,” siger Caroline Maritz, en tidligere modedesigner, indkøber og trend-spotter, som i dag bruger sin tid på at undervise i yoga. Da parret opdagede grunden for over ti år siden, var hendes vision for huset så umiddelbar, at hun siger, at hun skitserede det grundlæggende design til det på et stykke papir, mens hun kørte tilbage til byen efter at have givet et købstilbud på grunden. ”Jeg ville have et u-formet gårdhus, med en pool i midten. Vestkysten er kendt for sin vind, så dette var en god løsning. Men jeg elsker også ideen om, at hjemmet vender ud mod poolen, så jeg kan se alt fra mit køkken. Det er dét sted i huset, hvor I normalt vil finde mig, fordi jeg elsker at lave mad,” forklarer Caroline Maritz.
Det, der var en praktisk beslutning, har faktisk haft en dyb indvirkning på den måde, rummet opleves på: Køkkenet og opholdsstuen er som et resultat omgivet af vand på begge sider. Dørene på hver side kan åbnes helt, hvilket Caroline Maritz siger, næsten giver én en følelse af at ’bo på en båd’. Arkitekten Luke Scott fik til opgave at fortolke parrets vision (de er begge tiltrukket af enkelheden i australsk ’beach house’arkitektur), samtidig med at de naturligvis var tvunget til at imødekomme de byggerestriktioner, der gælder for området. Restriktioner som blandt andet kræver hvide vægge og skrå tage. Holdbarhed og lav vedligeholdelse stod også på Carolines Maritz’ ønskeliste.
Den ideelle feriebolig ”Huset er bygget til familier på ferie. Børnene kan bogstaveligt talt løbe ind fra stranden til poolen. Alle mine skåle er af træ og gulvene er af beton. Når du slapper af, vil du ikke have et rum, du behøver at bøvle med eller hvor du skal bekymre dig om, at tingene går i stykker, siger hun. Når det dårlige vejr vælter ind fra Atlanterhavet, er huset et lige så fortryllende rum at bebo, takket være ståldøre og vinduer, som forsegler huset. ”Det vender mod nordvest, så når vi får en vinterstorm, bliver huset direkte ramt af den. Bølgerne ser nærmest ud som om de vil opsluge huset. Og så er der vinden, torden og lyn. Det er utroligt og vildt,” fortæller hun. Huset ligger på en isoleret bare 630 m2 stor grund, men hele ejendommen er omgivet af én stor terrasse, det er en løsning, der er med til at forhindre sandet i at krybe ind i huset. En nylig tilføjelse til ejendommen er en firkantet ’bogkrog’, der ligger på terrassen ved stranden, hvilket giver et solrigt fristed, hvor gæsterne kan trække sig tilbage og slappe af med en god bog og en drink.
Selve huset er designet til, at venner kan holde ferie sammen uden at føle sig klemt sammen på et alt for lille areal: Soveværelserne er adskilt i tre adskilte områder af huset. I stueetagen er der to hyggelige soveværelser og et badeværelse. På etagen ovenover, hvor det primære opholdsareal findes, ligger husets Master Bedroom, samt børnenes køjeværelse. Gemt bagved finder du en trappe, der fører til yderligere to soveværelser. ”Det er fantastisk til weekender væk fra storbyen, da hver familie kan bevare deres privatliv,” siger Caroline Maritz. Andre smarte detaljer skaber både mindeværdige og unikke oplevelser. Den varme udendørs bruser er en meget elsket funktion og ideel til at varme kroppen op efter surfing eller svømning i Atlanterhavet. Pejsen, beklædt med Table Mountain-sandsten fra vestkysten, buldrer på kolde vinterdage, og det er her, alle hygger sig efter vandreture på stranden. Caroline Maritz beskriver sin feriebolig som ’himlen på jord’ og erklærer, at hun bogstaveligt talt slapper af, fra dét øjeblik hun går gennem døren. Man kan se hvorfor. •
Gemt af vejen i det bakkede landskab uden for Bruxelles opførte den berømte belgiske arkitekt Marc Corbiau sit allerførste hus i 1972. En brutalistisk perle i rå beton. Nu har interiøret fået nyt liv med naturlige materialer.
Indretningsarkitekten Catleen le Hardy og hendes mand faldt for denne betonvilla og har tilført den deres eget personlige præg.
Nogle gange føles det næsten som om, at det er huset, der finder dig. Det var i hvert fald den følelse, som indretningsarkitekt Catleen le Hardy og hendes mand Nicolas Billen havde, da de opdagede denne brutalistiske perle. ”Vi ledte egentlig slet ikke efter et nyt hjem,” erkender de. Men da de så nogle droneoptagelser af dette hus, gravet ned i bjergskråningen omkring Bruxelles, blev de ikke desto mindre fristet til at tage et kig. “Vi besøgte huset en lørdag eftermiddag,” siger Catleen le Hardy. ”En lokal antikvitetshandler brugte det som lager, så der var behov for lidt fantasi for at se potentialet. Men efter 15 minutter en søndag eftermiddag så min mand og jeg på hinanden. Og vi vidste begge, hvad vi tænkte. Om mandagen underskrev vi kontrakten. Og eventyret begyndte.”
Middage med kunstnere Catleen le Hardy og Nicolas Billen vidste kun alt for godt, at de købte et stykke belgisk arkitekturhistorie: Hjemmet var opført i årene 1969-1972 og Bruxelles-arkitekten Marc Corbiaus allerførste hus. Han var netop færdiguddannet på Hogeschool Sint-Lukas Brussel, da han tegnede huset. Helt tydeligt påvirket af den afdøde mesterarkitekt Le Corbusier. I bogen ‘Marc Corbiau. Architecte’ (2000), beskriver Pierre Loze historien om de første ejere. ”Mødet med kunderne var rent tilfældigt. Begge er samlere, som kender kunstverdenen indgående. Amerikansk minimalisme er ikke fremmed for dem, konceptkunst er deres passion. De elsker også moderne musik og nyder at organisere koncerter for deres venner.” I dette hus er hverdagen såvel som måden at modtage gæsterne på anderledes. Dette er et hus designet til middage med kunstnere.
De middage må have givet pote. For på gamle billeder af interiøret kan man genkende kunstværker af Niele Toroni, Daniel Buren, Michel Verjux og Felice Varini: Dengang avantgardekunstnere, nu etablerede navne. I 1970’erne kom alle disse kunstnere dér for at realisere værker in-situ. Salget af huset omfattede en lysprojektion af Verjux og to værker af Varini. Blandt dem de sennepsgule linjer i spisestuen af Varini, som danner en perfekt firkant fra ét veldefineret udsigtspunkt. Det enestående hjem blev startskuddet til Corbiaus karriere, da en del kunstelskende mennesker, der besøgte hans hus, senere blev kunder hos den unge arkitekt. Arkitektur og kunst har været tæt forbundet for Corbiau siden hans debut. Derfor kunne han godt lide at kalde sig selv “væggenes arkitekt”. Også i private hjem elskede han godt arbejde med mange vægge, så der er plads til at hænge kunst op.
Med sine skarpe vinkler og hjørner er huset med sine 210 m2 helt unikt.
Vild have Det brutalistiske hus er næsten usynligt. På den aflange grund ligger villaen begravet i skrænten helt bagerst. Med sine skarpe hjørner og stærke diagonaler er huset på 210 m² unikt. Helt i Corbiaus ånd. Åbent og beskedent med sine enkle overflader. Huset er fuldstøbt i beton på stedt. Ved første øjekast et materiale, der ikke passer til de naturlige omgivelser. Men gennem træforskallingens aftryk nærmer arkitekturen sig alligevel naturen. Den natur havde sat sine spor, da Catleen og hendes mand købte huset: Det var næsten helt tilgroet med efeu. Det var alligevel ikke en mulighed at fjerne disse planter helt. Af respekt for Marc Corbiau, der dengang tegnede den vilde have med vedbend, bregner og høje græsser. Om vinteren, når de omkringliggende træer er nøgne, falder solen smukt ind i huset. Om sommeren er der naturlig skygge fra det grønne. ”At leve i symbiose med naturen var noget, vi savnede, da vi boede i Bruxelles”, siger Catleen le Hardy. ”Vi er begge vokset op i det fri. Vi elsker, at vi kan give vores børn den luksus nu. De leger konstant i skoven. Jo mere de er udenfor, desto bedre.”
Keramikeren Selvom de rensede huset fuldstændigt for at opdatere det med alskens moderne teknologi og ny gulvbelægning, har de bevaret dets originale volumen. Vinduesåbninger eller loftshøjden er ikke ændret. Selv børneværelserne forblev så små, som Corbiau havde forestillet sig dem på det tidspunkt. “Det eneste, der ændrede sig, var passagen til køkkenet, som tidligere var et separat rum,” siger Catleen le Hardy. ”Indretningen i sig selv er stadig et igangværende projekt. Men fordi vi hverken har loft eller kælder, skal vi tænke os om, hvilke møbler, vi indretter huset med. Vi bliver nødt til at leve lidt minimalistisk her.”
Som indretningsarkitekt var renoveringen af Corbiau-huset en helt særlig udfordring for Catleen le Hardy. ”Jeg ville virkelig respektere arkitekturen, men også bløde den lidt op og give den et nutidigt præg. Hvert element skulle være rigtigt. Derfor tog det mig så lang tid at designe det brutale bord i italiensk natursten til spisestuen,” siger le Hardy, der for nylig etablerede et keramikværksted i garagen. ”Jeg ville lave noget, hvor resultatet kunne ses med det samme. Helst noget med mine hænder. At lave keramik er både meditativt og afslappende.” •
The Wall Clock – Designet er ligetil. Men aldrig banalt. Enkelt men aldrig kedeligt. Den britiske designer Jasper Morrison har for Hay skabt et moderne æstetisk vægur: The Wall Clock.
I samarbejde med den anerkendte britiske designer Jasper Morrison har sendt et nyt vægur på markedet i et ikonisk design, hvis signatur er rent, overskueligt æstetisk, legemliggjort i et ur, der er kendetegnet ved sin alsidighed og enkle funktionalitet. ”Det er et meget stolt øjeblik for vores virksomhed at arbejde sammen med Jasper Morrison, som uden tvivl er en af de største designere i vores generation,’ siger Rolf Hay, medstifter af HAY. Let at hænge op og med en glat, sekundviser, der bevæger sig uden lyd, er Wall Clock blevet et klassisk ur, et ikonisk urprodukt anerkendt af designelskere for sin enkle skønhed. Det er defineret ved sin evne til at passe problemfrit ind i ethvert nutidigt hjem. Det fås i fire friske farver, der kan tilpasse sig alle rum. Set på www.hay.dk til 799 kr.
HYLDEST TIL INGRID DESSAU
Kasthalls historiske arkiv rummer prøver og skitser, der går tilbage til begyndelsen af 1950’erne, og som hver dag bidrager med inspiration til virksomhedens team af designere. I fejringen af Ingrid Dessaus 100 års-dag i 2023 har Kasthall valgt at hædre designeren ved at ”genoplive” en af hendes skitser fra arkivet: Karusell fra 1959. På grund af udviklingen af maskiner og teknikker kunne netop dette tæppedesign umiddelbart ikke produceres på Kasthalls fabrik i Kinna. Men designteamet nægtede at give op. Man brugte digitale væveprogrammer og moderne maskineri til at analysere og genskabe tæppet, og resultatet er et fantastisk fladvævet tæppe i 100% uld, som hylder og ærer virksomhedens historie og samtidig skubber grænserne for traditionelle vævede tæpper samt rykker grænserne for design i fremtiden. Karusell fås i to farver: gul og blå og kan kun bestilles i jubilæumsåret, fra marts 2023 til marts 2024. Pris fra 42.675 kr. for str. 200 x 300 cm. Tæppet fås i flere mål. Se mere på www.kasthall.com
Jubilæumsstol i nye farver
Siden 1933 har det østjyske møbelfirma Skovby skabt smukke møbler i den bedste danske designtradition. Æstetik, funktion og naturlige materialer har været den drivkraft, som har resulteret i en lang række møbler som på mange fronter også har været innovative. Det smitter også af på den jubilæumskollektion, som virksomheden dette forår har sendt på markedet, nemlig den komfortable stol med serienummeret #825 og det ikoniske runde spisebord #33. Stolen er inspireret af dansk møbeldesign, som vi husker det fra 1960-erne. Med et strejf af nostalgi har den klare referencer til det bedste i den danske designtradition. Oprindeligt blev stolen produceret i træsorter som eg, bøg og valnød. Jubilæumsstolen leveres derimod i fire nye farver: Hvid, sort, grøn og beige. Dertil er sædet polstret i matchende tekstiler. Det er med til at give stolen et mere nutidigt udtryk, som passer perfekt ind i det moderne, urbane hjem. Den er udformet i en let og nøgtern stil, der gør den let at kombinere med flere og andre stole og stilarter. Den buede ryg og det polstrede sæde leverer en enestående komfort og støtte. En stol man gerne sidder længe på.
Det runde spisebord Det ikoniske #33 spisebord har også fået en markant opdatering i jubilæumskollektionen. Det runde bord med ekstra bordplader skjult i soklen fås nu også med laminat i to smukke farver: Verde Comodorro og Castoro Ottawa. Bordets tillægsplader er integreret i soklen, som har en let konisk form bestående af seks sammenbyggede fragmenter. Soklen understøtter bordets enkle geometriske form og giver et moderne og tidløst udseende. #33-bordet er et perfekt match til moderne, minimalistiske hjem, hvor funktionalitet er i højsædet. Under bordpladen findes en drejeskive, som får bordpladen til at dele sig i tre og afslører de skjulte tillægsplader, som med et let tryk popper op og foldes ud. Med et snuptag skabes der nemt, hurtigt og elegant ekstra plads fra 6 til 9 personer (diameter 123-149 cm). Bordet leveres i enten hvidolieret eg eller valnød.
Dansk design i ni årtier Skovby blev grundlagt i 1933 af møbelsnedker Thorvald Rasmussen. Han var en visionær mand, der allerede dengang skabte fundamentet for vore dages Skovby møbler. Han var kompromisløs og faglig stolt, og producerede fra starten møbelhåndværk i bedste kvalitet. Hans visioner og værdier har sønnen Villy Rasmussen og senere børnebørnene Preben og Jørgen Rasmussen ført videre i hans ånd. Kollektionen bygger altså på 90 års erfaring med møbelproduktion, og designet er oftest de enkle, rene linjer kombineret med multifunktionalitet i form af banebrydende, patenterede løsninger. Men selvom Skovby har en dansk profil, så er de i dag en international og højteknologisk virksomhed, der arbejder ambitiøst på at nå målet om en CO2-neutral produktion. Møblerne produceres af naturmaterialer, håndplukket og udvalgt med omtanke og respekt for natur, miljø og mennesker. Træ er en af de mest bæredygtige, vedvarende ressourcer der findes. Bæredygtigt skovbrug i Europa og Nordamerika er voksende, og disse skovbrug planter den samme mængde træ, som de høster. Bæredygtigheden opnås også ved at designe, konstruere og producere møbler det samme sted, nemlig på fabrikken i Galten udenfor Aarhus. Vejen fra råvare til produktion er kort. Råvarer flyttes ikke over unødigt store afstande til og under produktion. Mange materialer er fra nærområdet – alt der kan fås lokalt, anskaffes og anvendes lokalt. Møbelsnedker, arkitekt og tekniker arbejder tæt sammen om at skabe møblerne. Og Skovby arbejder målrettet på at bevare traditionerne omkring dansk design og godt håndværk, og sikre faguddannet arbejdskraft i fremtiden ved altid at have unge snedkere og møbelpolstrere under uddannelse. Skovby investerer tid og ressourcer i at skubbe dagsordenen for bæredygtig drift. Virksomheden støtter bl.a. Growing Trees Network Foundation, som planter træer, reducerer CO2-udledning, beskytter grundvandet og skaber flere levesteder til planter og dyreliv.
Carl Hansen & Søn lancerer nu Tsugi-hylden. Tsugi-hylden forener japansk enkelthed med danske snedkertraditioner i et simpelt, underspillet design.
Bag hyldens enkle udtryk gemmer sig et avanceret og præcist snedkerarbejde, og den diskrete låsemekanisme giver smukke, usynlige overgange, når flere hylder sættes sammen. Tsugi-hylden er dekorativ enkeltvist, men kan også sættes op i grupper, der kan skaleres efter behov – fra den lille boghylde til en hel biblioteksvæg. Hyldens japanske navn, Tsugi, refererer til selve metoden, hvorpå hylden og vægbeslaget griber ind i hinanden og fastlåses med en messingstift, der skubbes ind i en åbning i hyldens side. Denne traditionelle form for samling, der minder om et fer og not-system, blev udviklet i Japan i det 12. århundrede. Man ville undgå brugen af søm og skruer for at bevare træet så intakt som muligt, så det bedre kunne modstå råd på grund af den høje luftfugtighed, der hersker i landet. Udover at Tsugi-samlingen giver hylden stor styrke, tilfører den en særpræget detalje til designet. Hylden er designet af Sharon Fisher og Matteo Barenghi. Den er 100 cm bred, er fremstillet i massiv eg og teak, og kan bære op til 30 kg. Hylden koster 1.395,-. Forhandles udelukkende online og i Carl Hansen & Søns flagshipstores
Bordlampe i bedste Bauhaus stil
Sølvsmeden Christian Dell skabte i 1936 den ikoniske bordlampe Kaiser idell™ model 6631. den er nærmest indbegrebet af Bauhaus-stilen og kommer nu i nye farver.
Alsidig og minimalistisk. KAISER Idell™ 6556-T lampen er kendt for sin ikoniske form og tidløse appel. Det er den tyske designer og sølvsmed Christian Dell, der tegnede denne lampe tilbage i 1936 til lampefabrikken Gebr. Kaiser & Co i Neheim Hüsten i den tyske delstat Hessen. Den er et elegant eksempel på hans evne til at skabe designs ud fra de grundlæggende geometriske kendetegn for modernismen: Former som kuglen, cirklen og cylinderen. I dag er KAISER Idell™ bredt anerkendt som et symbol på nobelt Bauhaus-design, udsøgt materialevalg og præcis konstruktion. Christian Dell blev født i Offenbach am Main i Hesse. Han afsluttede sølvsmedestudiet på akademiet her i 1911 og fra 1912 til 1913 studerede han ved det saksiske College of Arts and Crafts i Weimar. Fra 1922 til 1925 arbejdede han som værkfører på Bauhaus’ metalværksted i Weimar, hvor han var manden bag en meget innovativ og banebrydende designstil. I 1926 begyndte Christian Dell at skitsere lamper, for det meste for lampefabrikken Gebr. Kaiser & Co. Det første katalog blev lanceret i 1936, hvor bordlampen, model 6631 Luxus, dukkede op for første gang. Denne lampe blev snart den ubestridte topmodel i KAISER Idell™-serien – dengang, såvel som i dag, symbolet på ædelt germansk design, udsøgt materialevalg og præcis teknik. Som en tidlig industriel designer og pioner inden for plastdesign, brugte han bakelit og aminoplastik som materialer allerede fra 1929. Efter Anden Verdenskrig, fremstillede Christian Dell sølvvarer og åbnede en juvelerbutik i Wiesbaden i 1948, hvor han fungerede indtil 1955. Han døde i Wiesbaden i 1974. Udtrykket “Idell” er en henvisning til ordet idé og hans efternavn, Dell. “Kaiser” er en henvisning til den oprindelige producent – KAISER Idell. Fritz Hansen har netop lanceret lampen i to nye farver: Olive Green og Venetian Red.Set på www.fritzhansen.com til 4.645 kr
IKONISK STOL AF GIO PONTI
Under Milan Design Week i april blev Gio Pontis ikoniske Dezza-stol lanceret med et helt nyt contemporary look.
Dezza, tegnet af Gio Ponti, fås nu med en polstring i det nye Redevance-tekstil med et originalt mønster tegnet af Ponti selv, men aldrig tidligere set. Det er bragt til live igen takket være et minutiøst og ekstremt omhyggeligt arbejde samt forskning i arkiverne. Gio Ponti designede Dezza-lænestolen for Poltrona Frau i 1965. Den fås i tre forskellige versioner: Dezza 12, med lavt ryglæn og meget tynde armlæn (der tillader at to eller flere elementer kan kombineres), Dezza 48, med integreret nakkestøtte i ryglænet samt Dezza 24, lænestol og to-personers sofaversion). Dezza-stolen er opkaldt efter den milanesiske gade, hvor Gio Pontis tegnestue lå fra 1957 og fremefter, og den indkapsler designerens innovative kraft: et let, komfortabelt, æstetisk tiltalende og funktionelt møbel. Stolens bløde, slanke silhuet har nogle meget genkendelige designelementer, som de tilspidsede ben med trekantet tværsnit, et af Pontis karakteristiske træk. Designerens signatur kan også findes i enkelheden i lænestolens konstruktion, der kun består af fire dele: to sider, sædet og ryglænet. Redevance er resultatet af Poltrona Fraus tætte samarbejde med Archivio Gio Ponti og JSA Art Textile Manufacturing – en lokal producent, som står bag de mest berømte italienske møbeltekstiler siden 1950’erne. Redevance er fremstillet af luksuriøst uldsatin.Mønstret, der består af gentagne cirkulære sektioner mod en lys baggrund, kan tilskrives Pontis udforskning af modularitet: simple geometriske elementer, nedbrudt og replikeret i rækkefølge. Det er i stand til at skabe et uendeligt antal potentielle visuelle konfigurationer, der kan implementeres på forskellige skalaer, fra strukturel arkitektur til hverdagsgenstande. Redevance genfortolker dette princip i en moderne toneart, der skifter de geometriske elementer i nuancer af blå og grå (Pontis yndlingsfarver) og skaber et omsluttende mønster, der giver polstringen en let og tidssvarende udtryk. Pris fra 42.000 kr., 3 Falke Møbler.
Et nyt hus på Cape Towns Atlanterhavskyst udfordrer den traditionelle arkitektur, der ellers er typisk for de fleste af dets naboer, og sigter på én gang efter at vise respekt for den naturlige skønhed i omgivelserne og fremstå mere indbydende for forbipasserende på gaden.
Hvis du går en tur langs Kloof Road i Clifton langs Cape Towns Atlanterhavskyst, er der ét hus, hvor joggere, hundeluftere, mødre med klapvogne og stort set alle andre sætter farten ned. Måske stopper de helt op, og samles til en snak. I hvert fald kaster de lange undersøgende blikke mod et nybygget hus, der i dén grad skiller sig ud. “Clifton har ikke det typiske forstads-setup, hvor folk bare kører rundt i deres biler. Der er mange fodgængere, og folk bruger fortovene,” fortæller arkitekten Jan-Heyn Vorster fra dette kystkvarter, der har tegnet og opført sit hus netop her. Jan-Heyn Vorster og hans partner Pieter Bruwer byggede huset specifikt med håbet om, at det ville have en venligere og mere indbydende stil vendt ud mod gaden end de tomme, overvældende palæer, der ellers er typiske for boligkvartererne ud mod Atlanterhavskysten. Husene i området har en tendens til at følge en ret forudsigelig formel: Byg så højt du kan, byg huset med udsigt til havet og byg så stort som overhovedet muligt. Det er den logik, der præger boligerne i Clifton. “De er bygget fra venstre mod højre, i hele grundens bredde for at maksimere udsigten,” siger Jan-Heyn og fortsætter: ”Typisk har de ingen have – kun en terrasse og selvom havudsigten naturligvis er smuk, vender alle husene mod vest, hvorfor de alle bliver udsat for den lidt ubehagelige og hårde eftermiddagssol.”
Placeret som vinden blæser Jan-Heyn Vorster og Pieter Bruwer boede tidligere i et gammelt Clifton-hus. Det var bygget i løbet af 1940-erne. Her levede de i to år inden, de besluttede sig for at bygge et nyt. ”Det gamle hus passede ikke særlig godt til stedet. Desuden var det udstyret med en lang stejl trappe fra garagen op til huset. Ikke særligt behagelig i regnvejr med hænderne fulde af indkøbsposer. Alligevel lærte vi en masse, mens vi boede der: Huset fortalte os blandt andet noget om vind, vindens retninger, udsigten, solen og hvordan man tager højde for disse klimatiske udfordringer, når man designer et nyt hus,” siger Jan-Heyn.
Gravede garagen ind i bjergsiden Da Jan-Heyn og hans forretningspartner, Pieter Malan, begyndte at designe huset, fandt de ud af, at deres første vigtige designbeslutninger var drevet af lektionerne om vind og vejr. “Vi begyndte at se på placeringen af bygningen på grunden,” siger Jan-Heyn Vorster. De fik en ide om at placere bygningen som en traditionel gårdbygning, som ville skabe et beskyttet uderum, der vendte mod nord og vendte ryggen mod sydøst. Det betød, at de skulle grave ind i bjergsiden, for at få plads til en kældergarage. Oven på den placerede de en gæstesuite, nærmest som en separat lejlighed, der er forbundet med resten af huset. Samme etage rummer også de fleste brugsrum: Vaskeri, vand- og varme, bryggers etc. Der er også en vinkælder, og fordi det er et smart hus (med skjulte persienner, der automatisk glider ned, når den hårde sol rammer huset), er IT/AV-rummet og solenergianlægsrummet også gemt nede på denne sal. Pieter Malan fortæller, at de på gadeplan primært brugte natursten – enten som stenmurede mure eller gabionkurve med pakket sten. “Ideen var, at det mere skulle være et landskabselement end et konstrueret byggeelement. Med stenene og beplantningen ser det ud, som om det er en del af bjerget.” Selve huset er placeret oven på denne robuste base, der fungerer som “en slags menneskeskabt, anlagt sokkel”. “Der er brugt meget energi på at bringe landskabet tilbage til bygningen,” siger Jan-Heyn Vorster. “Det var meget vigtigt, at bygningen ikke føltes som en svævende boligblok.” Selvom det er et tæt bebygget område, er naturen i Clifton – havet og bjerget – helt centrale for oplevelsen af stedet.
Jan-Heyn Vorster og Pieter Bruwer foran entredøren til deres nye hjem.
Huset forsvinder i højden Set fra gadeniveau er det interessant at opleve, hvordan huset næsten forsvinder jo højere øjet vandrer. “De massive betonelementer bliver til tyndere svævende plader, der rækker ud til udsigten og ind i landskabet,” siger Pieter Malan. “Du oplever kontrasten mellem de faste elementer og tomhed, mens de indre rum åbner sig fuldstændigt op.” De solide elementer artikulerer hulrummene i form af terrassen og gården. “De udkragende kanter er beplantet med vild rosmarin, som vil krybe ud over kanterne og gøre dem blødere,” tilføjer han. Selv oppe i luften vil beplantningen på bygningens kanter fremtrylle en klar forbindelse til jorden. Den forbindelse er ikke kun en tænkt ting eller til pynt: “Huset er en grøn bygning. Den høster solenergi til at opvarme alt brugsvand, gulvvarme og pool. Et solcelleanlæg genererer strøm til huset. Moderne hjem har en tendens til at være energiintensive med de forskellige teknologiske systemer, der kræves i dag, men her er huset designet til at være effektivt og så selvforsynende som muligt.”
Indvendigt er boligens to øverste niveauer arrangeret omkring et ekstrastort atrium. “Vi prøvede hårdt på at gøre huset til en komplet indendørs-udendørs oplevelse, hvor visse områder næsten blev udendørsrum, når du åbner de store skydedøre og vinduer,” siger Pieter Malan. “Så du er altid en del af haven, altid en del af udsigten, uanset hvor i huset du er.” “Huset har en intim kvalitet, fordi det er kompakt og beskyttende,” tilføjer han. “Der er ingen lange gange. Rummene er alle indbyrdes forbundne – og godt forbundet.” Den nederste stueetage i gårdhaven omfatter en lounge, et køkkenområde, spisestue og gæstegarderobe med terrasse og pool foran. Over køkkenet er der et arbejdsværelse, som også kan bruges som et fjerde soveværelse. Over spisestuen er der en separat soveværelsessuite og et badeværelse. Det store soveværelse, omklædningsværelse og badeværelse er placeret over stuen og tæt på vejkanten for at sikre den bedste udsigt ud over havet. Alle soveværelser er forbundet ved hjælp af en gennemsigtig stålbro, placeret i atriummet. Selvom der er brugt mange kræfter på at få huset til at fremstå beskedent og tilgængeligt fra gadeplan, rejser det sig alligevel fire etager op over terrænet. “Men når du er i huset, er du ikke rigtig opmærksom på garagen og gæstesuiten nedenfor,” siger Jan-Heyn Vorster. “Bygningens størrelse opleves helt anderledes end det indtryk, man får fra gaden.”
Roligt interiør Interiøret har været en øvelse i tilbageholdenhed og bevidsthed om de udvalgte materialers iboende teksturer og farver. Pieter Malan og Jan-Heyn Vorster begrænsede deres palet til beton, tømmer og sten: Ærlige materialer. Kun få steder er væggene oppudset eller malet. Det er ikke altid nemt at skabe en følelse af hjemlig varme med den tilgang til indretning. “Meget af bygningens succes har at gøre med den omfattende brug af snedkerarbejde og opmærksomhed på detaljer i køkkenet og badeværelserne,” siger Pieter Malan. “Vi havde til formål at skabe en varm, hjemlig oplevelse med stor vægt på håndlavede komponenter og sammensmeltningen af forskellige håndværkeres arbejde.”
Møblerne holder sig til en palet af stille neutrale farver og raffineret design. Naturlige materialer som læder, træ og stål dominerer. Men med kobberagtige eller metalliske gnistrer, der skaber interesse og variation, mens sort farve tilføjer definition og kontrast. Blå, grå, beige og hvid er de dominerende farver. Det ændrer ikke ved, at det helt afgørende kendetegn i interiøret er træ, beton, glas og stål, ligesom møblernes naturlige materialer tilfører en varm, taktil kvalitet til huset. “Valget af materialer understreger vores designfilosofi, der fortæller at al finish skal overvejes nøje for at skabe en følelse af tidløs ro,” siger Jan-Heyn Vorster. Med tidens gang, efterhånden som planterne vokser sig til, og den sten- og pladedækkede beton vil få en naturlig patina, håber han, at huset vil ældes yndefuldt og blive mere integreret med dets naturlige omgivelser.
En bolig i georgiansk stil i den irske by Galway er på forunderlig vis genopfundet af Kingston Lafferty Design, der har skabt en unik forbindelse mellem gammelt og nyt. Resultatet er blevet det perfekte hjem for en moderne familie.
En fest for øjet. Hverken mere eller mindre. Galway-boligen er et fantastisk projekt, der nærmest ophæver skellet mellem historie og modernitet. Et renoveringsprojekt udtænkt og realiseret af Kingston Lafferty Design, et irsk kreativt design- og arkitektfirma, der også løser mange internationale opgaver. Resultatet rummer mange overraskelser – og er blevet transformeret til et dejligt hjem for en moderne familie, der består af mand, kone og fem børn. Et epicenter for et hektisk og travlt familieliv. Huset i tre etager er bygget i 1860’erne i, hvad man kan kalde den ’post-georgianske æra’. Udefra er det en del af dét, der i Storbritannien kaldes for ’Terrasses’ – eller et ofte langt buet rækkehus med mange separate boliger. Renoveringen har været et fem år langt projekt, der skulle skabe et rummeligt hjem for den store familie: ”Vi blev først kontaktet for at se på projektet tilbage i december 2018, hvor vi sammen med arkitektfirmaet Helena McElmeel begyndte at undersøge, hvordan vi bedst muligt kunne planlægge arbejdet.
På grund af bygningens historiske og bevaringsmæssige værdi var byggemyndighederne meget forsigtige med at give tilladelse til, at det arkitektonisk og interiørmæssig renoveringsarbejde kunne gå i gang. Udover den indvendige arkitektur har vi fuldt ud redesignet interiøret i hele huset og skabt en unik forbindelse mellem gammelt og nyt,” fortæller Roisin Lafferty. ”Som ledetråd brugte vi familiens ønsker til dén måde, de ønskede at leve i deres hjem på i de rum, som de mest opholdt sig i. På den måde kunne vi bedst muligt designe indretningen og ’rejsen’ mellem de forskellige rum. Og vigtigst af alt: Hvordan vi optimerede indfaldet af naturligt lys i nøgleområder eftersom kernen i det oprindelige hus bestod af enormt tykke vægge og havde en næsten massiv struktur, der i voldsom grad reducerede mængden af naturligt lys, der ikke kunne stråle igennem til spisestuen og køkkenet.”
Originalt projekt Det udviklede sig til et meget originalt projekt i en klassisk Kingston Lafferty Designstil: ”Min inspiration til dette hus kom fra den historie og karakter, bygningen udstråler, så snart du træder ind i den. Dette hus havde en vidunderlig sjæl og ånd, som vi søgte at omfavne og udnytte,” afslører Roisin Lafferty. ”Vores vigtigste opgave var at skabe et interiør, der følsomt omfattede essensen af ejendommen. Og gerne på en måde, så det endelige resultat ville vise, at sådan havde det altid været,” fortsætter hun. ”Min anden nøgleinspiration til designet kom fra Handmaids Tale: Serien fangede mig med hensyn til scenografi og overordnet atmosfære,” siger hun. Interiøret er smart designet som et møde mellem forskellige epoker: ”Vi ønskede at skabe en fusion mellem det gamle og det nye. Og samtidig sikre, at hvert rum var vært for en samling spændende interiørvalg fra forskellige epoker. Vores udforskning af farver tog udgangspunkt i det flossede originale tæppe på trappen og de indlagte georgianske mønstrede mosaikker i entréen. Bortset fra de fastnaglede elementer, stod huset med en overflod af originale møbler, herunder en række vitrineskabe, en original gyngestol, smukke glas- og messinglamper og mange andre kuriositeter. Eksempelvis måtte vi overtale ejerne til at beholde de originale netgardiner,” fortæller Roisin Lafferty.
”Det vigtigste var at beholde disse designelementer, og give dem alle et nyt hjem. Bagefter kunne vi så tilføje elementer, der rummede nye interessante strukturer og former over alt i huset i form af en række bevidste valg, hvor vi kunne injicere farve- og materialekontraster for at skabe dybde og rigdom,” fortæller hun. En række fantastiske detaljer fuldender scenariet: ”Jeg havde tidligere købt en samling italienske lamper fra midten af forrige århundrede, og det var klart for mig, at deres former og farver ville passe smukt ind i de vigtigste opholdsrum. Solide sofaborde i sten blev valgt for at forankre disse to rum, og ret så skulpturelle stole og sofaer blev valgt for at skabe flere former og tilføje ungdom og liv. Vores snedkerdesign inkorporerede højglans lak og messing og gav både bar og medieopbevaring,” fortæller designeren. En vigtig overvejelse i disse rum – og resten af det eksisterende hus – er kunstværkerne. ”Vi købte atmosfærisk og følelsesladet irsk fotokunst og abstrakte dristige farvemalerier,” forklarer hun. Takket være arkitekternes arbejde, der forener forskning, god smag, perfekt farvevalg og vidunderlige specialdesignede møbler, er det nu et hjem, der opleves livligt, sjælfuldt, levende og hjemligt: ”Vores fokus hos Kingston Lafferty Design er at skabe unikke og individuelle løsninger. Vi lytter og tilpasser vores kreativitet til ønskerne. Hvert hjem er unikt. Udover at vi godt kan lide, at vores rum har elementer af det uventede, ynder vi at inkorporere en legesyg proces i vores projekt,” slutter Roisin Lafferty.
Største udfordringer ”Den største udfordring var de grænser fredningsmyndighederne satte for projektet. Den eksisterende ejendom havde en række faldefærdige bygninger og skure, der fuldstændig blokerede for det naturlige lys, der kom ind i bygningen. Det krævede adskillige designforslag fra både Kingston Lafferty Designs og Helena McElmeel Architects inden byggeplanerne blev godkendt. Det var hårdt arbejde at overbevise myndighederne om at give os tilladelse til et redesign af bygningen, og at vi faktisk søgte at forbedre den og give de faldefærdige baghuse og skure nyt liv. Denne proces tog meget tid og kreativ tænkning samt tålmodighed fra vores kunder. Bevaring- og fredningsregler påvirkede i nogle tilfælde også indretningen, hvor mange interiørelementer måtte bevares eller genindsættes under arbejdet.
Kingston Lafferty Design elementer ”Vi designede alt snedkerarbejde i huset, inklusive garderobeskabe, paneler, køkken, nedsænkede siddepladser, køjesenge og skriveborde til drengene, arbejdsværelse og det genbrugte antikke skab i det største badeværelse. Der er skræddersyede snedkerarbejder i hvert rum, der varierer i stil og finish. Vi har også designet spisebænken og bordet samt alle de runde og sekskantede spejle, der går igen overalt i huset.”
Ny tilbygning ”Den nye tilbygning bag på huset, var min favoritopgave. Jeg ønskede at skabe dette område som en anden type lounge, der også kunne rumme andre funktioner end bare at fungere som opholdsstue. Og hvilken måde er bedre end at skabe et nedsunket samtalehul? Tanken var at sænke siddepladserne ned, så udsigten igennem vinduerne til haven bedre kunne nydes optimalt. Ved at skabe en strukturel åbning i køkkenet var vi pludselig i stand til visuelt at forbinde køkkenet, spisestuen og den bagerste lounge, og stadig bevare et frit udsyn til haven fordi loungeområdet var blevet nedsænket. Jeg har altid elsket Roche Bobois Mah Jong-sofaen, så vi designede ’samtalegravens’ betonstruktur til at fungere med sofaens moduler og valgte et rigt mosgrønt fløjlsmøbelstof til at blande det ind i haven. I modsætning til resten af det eksisterende hus er dette rum fyldt med lys fra alle sider, inklusive en hvælvet loftslampe Væggen med brændeovn og fjernsyn beklædte vi med hvidkalket egetømmer. Det giver en fin taktil og varm overflade som ovenikøbet er udstyret med klassiske lamper, der er med til at give det et skulpturelt touch. ’Månen’ af Davide Groppi er en evig favorit, og det samme er den dramatiske Flos-væglampe”.
Internt anneks ”Vi redefinerede et stort vitrineskab, der tidligere havde stået i biblioteket, med et spejl, så det kunne passe ind i dette rum. Spejlet giver lyset en dramatisk effekt. Den nye tilbygning giver mulighed for flere cirkulationsruter mellem de forskellige rum.”
I en hemmelig have på Mallorcas vestkyst ligger denne eksklusive villa. Gemt væk bag en stenmur i en frodig og smukt anlagt have på Mallorcas vestkyst ligger denne diskrete og meget private feriebolig, der er en hyldest til det enkle.
“Enkelthed er det ultimative raffinement”
Det er et citat, der ofte tilskrives Leonardo da Vinci – renæssancens mest legendariske kunstner, designer og arkitekt. Og det rummer stadig en høj grad af sandhed. Ikke mindst for dem, der lever et hyper-aktivt liv i det 21. århundredes storbyer. De drømmer nemlig ofte om et mere simpelt og enkelt liv selv om det kan virke som en utopi snarere end en reel mulighed. Ikke desto mindre er det formentlig grunden til, at ejerne af denne nyrenoverede feriebolig i Deià på Mallorcas vestkyst valgte at erhverve lige netop denne ejendom – og måske også årsagen til, at de valgte det lokale design- og indretningsfirma More Design til at gennemføre en foryngelseskur. Ejeren – som har skabt indtil flere ’cooler-than-cool’ modebrands – og hendes partner, der er en berømt musiker, blev øjeblikkeligt tiltrukket af den store grund, der omgiver huset og som leverer det smukkeste view ud mod den vilde kystlinje, forklarer Oro del Negro fra More Design. ”Stedet er kendt for de smukke, gamle frugtplantager på Son Bleda-gården. Ejendommen bestod oprindeligt af et typisk sommerhus fra 1970-erne. Det var opført med et helt åbent plan. Meget elementært og rudimentært. Men ærligt i sit udtryk. Det var en fordel. I kategorien ’knapt-så-godt’ var det alligevel en bolig, der var opdelt i mange små områder. Og endelig var bygningen ikke konstrueret særlig godt,” fortæller han og fortsætter: ”Så selvom der teknisk set var tale om et renoveringsprojekt, blev der hurtigt tale om et nybyggeri. Men vi har forsøgt at respektere både fodaftryk og volumen fra det oprindelige hus.”
At være diskret og ydmyg er arkitektens vigtigste værdier.
Allerede fra begyndelsen følte arkitekter og designere fra More Design, at renoveringens vigtigste aspekt ville være at holde det enkelt. ”At være diskret og udvise ydmyghed, er de værdier, vi følte var rigtigst for dette hus. Ikke mindst fordi både kunden og vi mener, at underdrivelsens kunst er dét, der giver plads til dristige valg,” fortæller Oro del Negro. Det færdige resultat har givet ejerne tre sove- og badeværelser, samt opholds-, spise- og køkkenrum i ét plan. Hverken de private gemakker eller opholdsrummene er særligt store. Huset har bevaret sin sjæl og leverer en klar fornemmelse af et landsted fremfor en overdådig villa. Det er en følelse, der bliver understreget af flere indbyggede møbler og en i øvrigt tilbageholdt indretningsstil, hvor det er kombinationen af naturlige teksturer og farver, der tilsammen får boligen til at virke hyggelig. Som en tryg ramme om et afslappet ferieliv. Her er materialer i træ, natursten, smedejern og glas. Suppleret med lokalt indkøbte tekstiler og indretningsgenstande som eksempelvis vintage glasvaser. Hvert element er omhyggeligt og nænsomt udvalgt, hvor der er lagt vægt på en subtil, lagdelt indretning. Men så gennemført, at det ikke skaber rod eller forvirring i synsindtrykket.
En underspillet rustik landlig charme præger interiøret over alt i huset.
En beskyttet, komfortabelt møbleret veranda og talrige glasdøre fører ud til den bemærkelsesværdigt frodige have. Opgaven bestod her i at respektere de modne træer i den vilde skov på den nederste del af grunden, og at skabe en traditionel mallorcinsk gårdhave med masser af grønt tæt på huset. Beplantningen er omhyggeligt designet af Katerina Christensson fra det lokale The Garden Company. ”Her hvor vi har den næsten perfekte grund, der er omgivet af vindbeskyttende tørre stenmure, kunne vi tilplante en tropisk, stedsegrøn gårdhave med typisk kuldefølsomme planter, som ellers kan være svære at dyrke på Mallorca,” fortæller hun. Valget faldt på en række eksotiske planter som eksempelvis banantræer (Musa ensete, eller Ensete ventricosum) og den meget duftende røde frangipani (Plumeria rubra) samt et lindetræ og en passionsfrugt-vin. Afrunding af beplantningen er nogle smukke bregner, med Philodendron selloums gribende løv kombineret med sagopalmer (Cycas revoluta) og slanke Lady-palmer (Rhapis humilis) for at give haven tæt på huset ’det ultimative tropiske udseende.
Både udendørs og inde i huset er der skabt en enestående rolig atmosfære. Som Del Negro siger, er det mest tilfredsstillende ved det færdige projekt måden, ”hvor det fremstår både rustikt og enkelt, og alligevel er i stand til at levere alle de bekvemmeligheder, livet har at byde på”. Og dét uanset om beboerne tilbringer en afslappende eftermiddag med at læse på verandaen, er samlet omkring køkkenøen for at tilberede et måltid sammen eller sidder omkring pejsen for at snakke, mens de nyder et glas vin på en kølig efterårsaften. Huset forstørrer og beriger disse ’feriehverdage’. Også Coco Chanel har som Leonardo da Vinci forholdt sig til begrebet enkelthed og dets betydning. Hun blev interviewet i Harper’s Bazaar i 1923 og erklærede, at ’enkelhed er forudsætningen for al sand elegance’. Dette afdæmpede og velovervejede feriehus er et bevis på, at den legendariske designer havde ret.
VLA Foyer-serien er enkelt dansk design, når det er allerbedst. Designet eksklusivt til Radiohuset i København, er det funktionalistiske Vilhelm Lauritzen design nu tilgængeligt for et bredere publikum.
Carl Hansen & Søn har i partnerskab med Vilhelm Lauritzen Arkitekter dykket ned i Vilhelm Lauritzen’s arkiv for at redesigne den danske arkitekts ikoniske VLA Foyer serie. Foyer-serien blev skabt af Vilhelm Lauritzen i 1945 eksklusivt til Radiohuset i København. VLA Foyer-serien bringer nogle af hans mest berømte værker til live. Serien består af en sofa, en bænk og en lænestol, hver i Lauritzens karakteristiske modernistiske stil. Serien er blevet relanceret i en opdateret udgave i FSC-certificeret eg med polstring i naturlæder, men stadig med stor respekt for det oprindelige design. Alle design er kendetegnet ved et unikt samspil mellem stellet i eg, det polstrede sæde og det nærmest svævende ryglæn. Set hos www.carlhansen.com
Med sine organiske former er Sideways Puffen en fin, karakterfuld tilføjelse til sin storesøster – Sideways Sofaen. Designer Rikke Frost er kendt for at bringe noget rundt og blødt ind i sine designs, og det gælder i særdeleshed for puffen.
Når et møbel er lige så komfortabelt, som det er smukt at se på, går alting op i en højere enhed. Det er netop tilfældet med Sideways Puffen af Rikke Frost. Designer Rikke Frost er kendt for at bringe noget rundt og blødt ind i sine designs, og det gælder i særdeleshed for Sideways Puffen. Med organiske former og et blødt udtryk sender den tydelige referencer til sin storesøster Sideways Sofaen. Puffen er en formfuldendt tilføjelse til Sideways-serien, som udvider sofaens funktioner – og inviterer til en pause. Formsproget er let og materialemikset er elegant. Her mødes hånddrejet eg med blødt tekstil i smuk forening med sans for funktion og detaljer. Rikke Frosts passion for de håndværksmæssige traditioner er eksemplificeret i Sideways Puffen, hvor klassiske designgreb kombineres med et moderne udtryk. Med sit runde og bløde ydre er puffen et æstetisk objekt i sig selv. Puffen koster fra 11.695 kr. Set hos www.carlhansen.com
#827 er den perfekte allround stol. Både sæde og den rundede ryg giver en fantastisk støtte og komfort.
Skovby har lanceret #827 med flettet sæde og det smukkeste buede ryglæn. Den har et kontemporært look, men samtidig er der et strejf af mid century modern over den. Med #827 får du både en stol, der er klassisk og moderne. Det nye flettede sæde giver stolen et let og skandinavisk udtryk – nærmest shaker-agtigt. #827 er den perfekte allround stol, og kan nemt kombineres med andre stole. Både sæde og den rundede ryg giver en fantastisk støtte og komfort.
Stolen fås i eg (lakeret, naturolieret, hvidolieret og sortlakeret), valnød (lakeret og naturolieret) og i bøg (lakeret og sæbebehandlet). Stolen måler: Bredde 50 cm, dybde 51 cm, højde 77 cm. Pris fra 3.499 kr. Se mere på www.skovby.dk
Daniel Rybakken tegnede i 2012 én af Luceplans nyklassikere, nemlig Counterbalance. En væglampe, der trodser fysikkens love – tyngdekraften – og så fleksibel, at den kan drejes til siden, op og ned, og justeres efter ønske og behov.
Lampen har hidtil kun været produceret i sort og hvid, men fås nu i en dramatisk og smuk rød nuance, som kun gør den endnu mere grafisk. Den hænger nærmest som en stor skulpturel mobile i rummet. Elegant og som alle Luceplans lamper: spektakulær og karakteristisk, og en lampe, der både er lyskilde og kunstobjekt. Counterbalance monteres på væggen, og dens næsten 2 meter lange arm rækker langt ud i rummet, så lyset kan flyttes derhen, hvor du har brug for det. Modvægten på lampen kompenserer for den lange arm og sikrer ligevægt og stabilitet for skærmen, den lille hætte, som takket være den simple glidemekanisme på lampens stang. Counterbalance er fremstillet i aluminium og stål. Lampen har en LED-lyskilde, der giver en varm farve i rummet.
Han har boet og arbejdet over alt i verden. Men nu har Gennaro Avallone renoveret en gammel milanesisk pølsefabrik, så den i dag rummer både atelier, showroom og en fantastisk bolig midt i Milano.
Gennaro Avallone har i mere end 25 år skabt kunstværker og fantastiske møbeldesigns.
Der er intet navn på dørklokken. Ikke en gang et skilt med hans navn på muren til bygningen Via Meda i det centrale Milano. Det er ikke en snobbet attitude, men snarere en bevidst tilbageholdenhed. Et ønske om ikke at afsætte et alt for stort fodaftryk i kvarteret. I den indre gårdhave omkranset af en bygning, der en gang var en milanesisk pølsefabrik, forstår man hvorfor. Her åbenbares et forunderligt miks af arbejderboliger, værksteder og produktionslokaler. Et vidnesbyrd om kvarterets sammensatte identitet. Måske især ud mod Via Meda, der en gang markerede skellet mellem Milano og byens forstæder. I dag er kvarteret næsten opslugt af den norditalienske mode- og industribys bykerne.
Men det manglende navneskilt betyder heller ikke så meget. For dem der ønsker det, kan nemt finde frem til Gennaro Avallone, der er en kendt italiensk kunstner og designer. Og her i Via Meda har rygtet om hans kvaliteter spredt sig som ringe i vandet gennem de sidste 25 år. Her i gården ligger hans ’laboratorium’ og hans private gemakker. Dengang var pladsen mere trang. Men bygningerne var fra starten velproportionerede og fuldt udstyret med moderne belysning, der gør hans udstillede designværker ære. Alligevel er der gennem årene sket en formidabel udvikling. I dag råder han over fire etager, hvor han har tilføjet et atelier, galleri, privat bolig og sidst, men ikke mindst, en udpræget grad af hygge.
Selvlært grafisk designer Oprindelig stammer han fra Salerno lidt syd for Napoli. Hans medfødte æstetiske sanser blev forfinet gennem studieårene. Først i Firenze, siden i Milano. Det var arbejdet med grafiske illustrationer, der fangede hans interesse. Drevet af autodidaktens passion og energi smagt til med en ustyrlig nysgerrighed, er det er stadig arbejdet med at skabe smukke illustrationer, der giver Gennaro Avallone roen og kræfterne til at fastholde sit eget jeg på den lange rejse han har foretaget det sidste kvarte århundrede. En rejse der har ført ham rundt til de europæiske hovedstæder. Og efter ophold og arbejdsopgaver i både Rom, London og Paris førte hans livsrejse ham til både Australien og USA. Ovenikøbet har han boet i både New York og Los Angeles.
Tilbage i støvlelandet valgte han Milano som sin ’adopterede’ hjemby på grund af dens internationale karakter. Byen er måske ikke ligefrem elsket, men særligt begunstiget, fordi “lige her skete alt det, som jeg ønskede at arbejde med”. Når han ikke arbejder med grafiske illustrationer, er det her han vælger sine materialer. Og modelarbejdet med gips er rummet, hvor han for alvor opdager nye designmuligheder. I modsætning til hans grafiske arbejde, er hans nye designs i flere dimensioner. Han forfiner udtrykket med lim, voks, grafit og gips. Det er hans udtryksfulde redskaber.
Materialer, der oprindeligt kan strækkes og formes, men som stivner og gradvist bliver mere solide. Indgraveringer og polering, der får det til at ligne sten. Farver der forvandler det til metal. Former der er flade eller bølgende. det som sten, farver, der forvandler det til metal, flade eller bølgede overflader. Nogle gange stille. Andre gange bliver resultatet uroligt, usikkert som arkæologiske fund. Eller et stramt, præcist og geometrisk design, korroderet og rig på orientalske associationer.
Boligen er stramt designet uden at give køb på kravet om at skabe hyggelige kroge rundt om i huset
Avallones dekorative verden rummer en ekstraordinær rigdom, der i tidens løb er modnet og moduleret i takt med de krav og ønsker, hans kunder stiller. Værker i store dimensioner går hånd i hånd med et utal af designs. Paneler, der ligner malerier, bliver til skabslåger placeret i alle områder af huset. Overalt er detaljerne vigtige, ja, ligefrem ekstraordinære: Konsoller og møbler, skulpturer og spejle danner tilsammen det univers som Avallone bevæger sig i. Det er brugskunstens arnested. Den nærmest hybride kunst og kunsthåndværk, svinger mellem to discipliner, hvor den ene har præcise koder, mens den anden ofte forveksles med nostalgi og en snæver fokus på tradition og retro-design i en moderne indpakning. Hvilken interesse Avallone så end er resultatet af, så er det en koncentreret oplevelse. Et møde der afslører i udførelsen, et altid eksperimenterende udtryk, der eksempelvis forvandler gipsen til en ny ’hud’, når den bliver påført nye materialer som jute, terrakotta eller enhver anden overflade som lige skal prøves af.
Atelier og bolig i samme hus At komme ind i Avallones laboratorium – med en alvorlig risiko for at blive dækket fra top til tå af gipsstøvet – er blot det første skridt i dette fantastiske hus. Det er her han sammen med sin forretningspartner Giordano Ciminaghi skaber sine værker. Hvis man børster gipsstøvet af tøjet, kan rejsen fortsætte ned i arbejdsværelser, der også fungerer som et showroom. Eller fortsætte op i huset, hvor den private bolig er placeret. Arbejdsværelset er begunstiget af et massivt sollys, der flyder ind gennem de store vinduer. De er med til at bevare bygningens industrielle historie og karakter. Her kan andre af Avallones raffinerede værker opleves. De er af en anden karakter. Og i andre materialer så som bronze, Murano-glas, papir og beton. Helt unikke værker eller små serier, der fremhæver det talent som han er udstyret med. Men alle værker der udstråler en bemærkelsesværdig intensitet.
I boligen på første sal er der også mange af hans designs placeret. Udstillet som i et galleri. Her støder man ind i vaser, der ser ud, som var de skabt af is og bronze. Inspirationen fra forskellige dyrehorn er åbenbar. En del af boligen er indrettet med en mere hjemlig atmosfære. Men ikke mere hjemlig end at han også her tillader sig selv fornøjelsen ved at vende tilbage til sit arbejde som designer. Her er det de sorte og hvide farver, der hersker. Sorte og mørke kunstværker, der står i skarp kontrast til de lyse gulve og hvide vægge.
I huset øverste etage indbyder et rundt bord opbygget omkring en af bygningens søjler til en hyggelig frokost. En frokost med smagen af La Campania. Og med kunst på væggene, der er en fryd for øjet. Her er der sensuelle overflader og toner. For slet ikke at tale om de prægtige gobeliner med venetianske undertoner i designet. Gennaro Avallone har stadig et aktivt arbejdsliv – også med tætte samarbejdspartnere i Paris, London og New York. Blandt andet har han skabt en udstilling hos den London-baserede juveler Pippa Small og udsmykket et prestigefyldt feriested på Middelhavsøen Pantelleria. Designarbejdet foregår i dag i tæt samarbejde med industrivirksomheder, der producerer keramik, gulvfliser og møbler. Og så har han en række ’hemmelige’ kunder, der til tider trækker han fra Milano til Mumbai eller Miami. Selv siger han, at han ikke har ændret sig synderligt gennem årene. Tværtimod har han udvidet sit livs- og arbejdsrum. Og han har fundet nye materialer, som han kunne inddrage i sit kunstneriske virke. Han leder stadig efter nyt. Dét at søge efter ny inspiration og nye udfordringer er konstanten i hans liv.
Christina Lindsgren og hendes familie har indrettet sig i en villa ved fjorden, der tager afsæt i den omgivende natur, og dens mangfoldighed. Alt er tegnet og indrettet, med respekt for naturens former, overflader og materialer.
Christina Lindsgren.
Når Christina Lindsgren. falder i staver ved køkkenbordet, er det en sjælden begivenhed. Christinas energi er tydelig, og bevægelserne præcise. Endda så præcise at hun to gange har vundet verdensmesterskabet i forhindringsløb i hendes aldersgruppe. Når det alligevel lykkes os at fange hende med ro i øjnene i en stille stund, er det, ifølge hende selv, fordi naturen og omgivelserne omkring Roskilde Fjord er noget af det, der for alvor kan få hendes puls helt ned i hastighed. Christina fortæller: ”Faktisk boede vi ganske tæt ved dette sted, og vi gik næsten dagligt ture herned, hvor der dengang lå et lille, ikke særligt spændende hus. Vi var egentlig glade for vores oprindelige bolig, men udsigten til både markerne og fjorden, giver os så meget ro, og særligt jeg har også en forkærlighed for naturens billedlige udtryk: De nøgne grene, de golde marker og kontrasten om sommeren, hvor alt står sprudlende. At vi så ovenikøbet kunne se muligheden for at bygge noget som to generationer kunne bo i, var det sidste og afgørende.”
Christina tegnede på huset over nogle måneder, med assistance fra et par arkitekter, og baksede med et par benspænd der drillede en del. Blandt andet var et væsentligt ønske at begge familier skulle have udsigt til fjorden. Christina fortæller: ”Det var ikke nemt at få det med fjordudsigten til at gå op, da der er restriktioner i forhold til, hvor tæt man må bygge til skel. Jeg løste det ved at lave en forskudt plantegning, så vi både forskød horisontalt og vertikalt. Vores del ligger næsten som et kæmpetrappetrin, lidt tilbagetrukket på grunden og 140 cm over terræn i forhold til min mors del.” En anden vigtig ting handler om detaljerne, materialerne og måden, de blev brugt på. Christina er optaget af naturens teksturer og flader, og opfatter kontrasten imellem både former og overflader, som væsentlige barometre i forhold til spændingen i arkitekturen. Hun har valgt kun at benytte naturlige materialer, og er optaget af beton, træ, jern og glas.
Indretningen handler mere om grafisk finesse end en egentlig opdeling af rummene. Sammen med de forskellige kunstværker defineres deres funktion og udtryk.
Blødt og hårdt – råt og fint Denne optagethed kommer tydeligt til udtryk i overfladen på køkkenelementerne. Den kaldes glødeskal, og er konstrueret af en smed der beherskede denne teknik. Når den hårde struktur med den glatte overflade, placeres på gulvets rustikke beton, og når begge dele accentueres af råt træ og pudsede vægge, opstår den ønskede spænding imellem hårdt og blødt, råt og fint.
Christina forklarer: ”For os begge har ønsket om naturens indflydelse på vores bolig været stort. Særligt for mig, der er særligt optaget af interiør og det indretningsmæssige udtryk, har der været et ønske om at spejle det udvendige: havet, himlen, marken og skoven. Jeg har i arkitekturen brugt masser af råt træ, både i døre, på gulve og på møbler, men også beton og lerpuds. I min indretning har jeg, på samme måde, brugt grove ubearbejdede ler-overflader, værker med elementer af naturen, og masser af uld, pels og skind. Når det så er sagt, er der jo stadig intet der bliver trumfet af naturen selv, der byder ind med solnedgange der kan ses fra begge terrasser, og fjordudsigt fra flere niveauer.”
Chicago – eller The Windy City blandt venner. Her blev verdens første skyskraber opført i slutningen af 1800-tallet. Med sine 10 etager imponerer den ikke længere. Det gør til gengæld en lejlighed i en mere moderne skyskraber, hvor indretningsarkitekten Kate Taylor på 23. etage har indrettet en bolig, der lige så godt kunne have været et museum.
Chicago, Illinois: Her stod Blues-musikkens vugge. Og Chicago-skolen – en arkitektonisk nyskabelse i slutningen af 1800-tallet, der med stålkonstruktioner skabte grundlaget for historiens første skyskraber. I en lejlighed midt i The Windy City, med et panoramisk udsyn over Millenium Parkens frodige grønne arealer, bor en ung ejendomsforvalter og kunstsamler. Boligens indretning er skabt af Kate Taylor. Hun har sit eget designfirma i byen, og leverer et levende og inspirerende interiør. Ikke mindst i dette tilfælde, hvor der ud over et spændende møblement også skulle tages hensyn til ejerens mange kunstværker. ”Men netop fordi, der var så meget kunst at tage hensyn til, kunne vi ikke tænke på hvert enkelt kunstværk, når vi forsøgte at finde frem til et sammenhængende møblement. Derfor fokuserede vi på nogle af de større værker og prøvede at komplementere dem ved at øge vores opmærksomhed på den farvepalet, vi valgte til vægge og møbler. Kunstværkerne fik også stor indflydelse på den tekstur og det layout, som vi indrettede lejligheden med. Eksempelvis er der i stuen dette virkelig seje maleri af en dykker og en ballerina. Det inspirerede os til at finde en blød blå farve som det gennemgående tema i resten af rummet. Neutralt og ganske strukturelt. Simpelt hen fordi vi gerne ville have, at netop det værk fik musikken til at spille,” fortæller Kate Taylor.
Arbejdet med at skabe et hjem, der både var indbydende og hyggeligt samtidigt med, at de forskellige kunstværker kom til sin ret i nye omgivelser med moderne møbler, tog mere end et år. Et arbejde der også fik slået to lejligheder sammen til én. I alt råder ejeren nu over en bolig på 300 kvadratmeter. Resultatet er en række rum, der er totalt forandret og nu fremstår som et helt ekstraordinært galleri med de enorme vinduer, der trækker lyset ind til de mange værker, der rummer en særlig disrupt visuel energi, der er en hyldest til den kunstneriske amerikanske avantgarde. De største udfordringer i denne transformation blev skabt af bygningskonstruktionen i sig selv. ”De oprindelige smalle, trange entreer eller fordelingsgange i lejligheden var ikke ønskværdige. Men det er ofte resultatet, når du forsøger at skabe nok vægplads til at kunne udstille malerier og andre kunstværker. Alligevel har vi forsøgt at åbne boligen op, så der opstod et bedre flow i fordelingen af de forskellige rum og deres funktioner. I al ydmyghed har vi prøvet på, at få indretningen af hvert rum til at fremstå som et lille kunstværk i sig selv. I alle rum har vi kombineret interiøret med komfortable siddegrupper som inviterer gæsterne til at slå sig ned og nyde – for ikke at sige beundre – værkerne.” At finde plads til de forskellige kunstværker var en anden udfordring: ”Jeg havde regnet med, at det ville tage en dags tid at få hængt malerierne op. Men det blev til langvarig proces, der tog mere end en uge. Seks mænd måtte først finde alt på et fjernlager. Dernæst bære alle kasser og bokse ud fra lagret og bære det ind i lejligheden. Ikke nok med det: Da først de store malerier var på plads, kom turen til alle de mindre værker, der også skulle findes plads til.”
Indretningen af boligens mange rum er en hyldest til amerikanske avantgarde kunstnere
Boligens interiør er domineret af de massive vinduespartier, der trækker lyset ind i rummene
Udvælgelsen af det nye møblement er foregået med hensyntagen til rummets dominerende kunstværk, farvepalette, tekstur og layout. For eksempel i stuen, hvor Kate Taylor fandt inspiration i maleriet af dykkeren og ballerinaen. Kunstsamlingen passer perfekt mellem de fremtrædende, liniære overflader opdelt af en række søjler. ”Jeg fortolkede min kundes ønsker om en lejlighed, der ville fremstå som et museum ved at skabe en lejlighed, der er en blanding af moderne og mere klassiske designvalg. Jeg gik bevidst efter de mere tidløse materialer og en neutral farvepalette, som får liv af de modige kromatiske kunstværker.” Møblementet består stort set udelukkende af unika-møbler, der er skabt til lige præcis disse rum. Kate Taylor har selv designet skamlen i opholdsstuen, hele køkkenet, teaterrummet og den fine originale wire og perle -skulptur, der næsten forsvinder i rummet. Spisebordet i valnød er designet af Rest & Repine. Sofaerne er fra Mountak,mens Lawson-Fenning har ansvaret for de kasselignende lænestole, der bærer tydelige spor til 1950-ernes modernistiske designtrends. De er betrukket med tekstil fra Loro Piana. Udover de strålende værker af nulevende kunstnere, er der også blevet plads til en samling af små orientalske antikke mesterværker, der enten er købt på auktion eller i gallerier rundt omkring i verden. De står på parade som et bevis på antikviteternes evige ungdom. Kate Taylor har med enkle midler transformeret boligen, så den både fremstår luksuriøs og med et enkelt og elegant interiør. Ganske som ejeren af denne fantastiske bolig havde drømt om.
